
FORUM for offentlig ledelse og styring efter NPM
FORUM for offentlig ledelse og styring efter NPM drøfter vedvarende muligheden for at bruge laboratorier som forandringsredskab. Behovet for forandring af de nuværende styringsformer og metoder er åbenbar, men nye anvendelige løsninger aftegner sig ikke tydeligt.
Du kan læse mere i dette notat, som er udarbejdet til FTF, og i artikel sammesteds fra.
Mini-styringslaboratorier
Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS og MidtLab har udviklet et koncept for mini-styringslaboratorier med henblik på udvikling og afprøvning af innovative styringsformer.
Ideen i laboratoriet er at samle de primære interessenter i en konkret styringspraksis. Det være sig praktikere, beslutningstagere og forskere som arbejder med at skabe konkrete, forenklede løsninger via en eksperimentel og tværfaglig tilgang i pilotprojekter.
Udgangspunktet for laboratoriet skal være en lokal styringsmæssig problemstilling, som kan løses eller tilføres betydelig værdi gennem dialog og integrering af de berørte interessenters behov samt innovative styringsmetoder. Problemstillinger, som har potentiale for opskalering på landsplan prioriteres.
Som en sidegevinst fra disse styringslaboratorier forventes indhentet erfaringer, der kan bidrage til udvikling af andre laboratoriekoncepter samt erfaringer med at arbejde innovativt med styring i den offentlige sektor.
Du kan læse mere om vores styringslaboratorier på Maglegaardsskolen, Skejby Sygehus afd. K samt Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder.

