06.03.07: Region Midtjyllands nye regionale turismeudviklingsselskab, Fonden Midtjysk Turisme, har pr. 1. marts 2007 udpeget Jens Hausted som direktør.

Region Midtjyllands nye regionale turismeudviklingsselskab, Fonden Midtjysk Turisme, har pr. 1. marts 2007 udpeget Jens Hausted som direktør.

Jens Hausted har siden 1998 været direktør for Østjyllands Turistudviklingsfond, og har været en drivende kraft i udviklingen af et stærkt samarbejde mellem kommuner, destinationer og turisterhverv.

Formand for bestyrelsen, Jørgen Ulrik Jensen, udtaler: Det har været meget vigtigt for bestyrelsen at finde den bedst mulige kandidat. Derfor har vi i ansættelsesprocessen benyttet professionel bistand fra eksterne konsulenter, og alle kandidater er blevet grundigt testede.
Jens Hausted har både gennem dette forløb og sine tidligere resultater bevist, at han er den rette mand til jobbet. Jeg ser meget frem til det fremtidige samarbejde med Jens Hausted.

Midtjysk Turisme flytter primo april til Ferskvandscentret i Silkeborg, og etableringen af det nye domicil og tilførsel af nye medarbejderkompetencer, vil sammen med realiseringen af vækstplanerne for turismen i Midtjylland være blandt Jens Hausteds første opgaver.
Midtjysk Turisme står nu over for udfordringen at skabe vækst i hele regionen samt at sikre bred deltagelse og opbakning til fondens indsatser. Det vil ske i samarbejde med de lokale destinationer, VisitDenmark, kommunerne, turismeerhvervet og Region Midtjylland.

Læs mere på www.midtjyskturisme.com

Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Jørgen Ulrik Jensen, tel. 7026 5126