Dagbladet Berlingske Tidende bragte i weekenden en række artikler om, hvorvidt en række indiske læger var gjort bekendt med danske skatteforhold og lønningerne i Danmark. At lægerne faktisk har fået informationen, fremgår her.



Berlingske Tidende har søndag 11. januar og mandag 12. januar bragt en række artikler om rekruttering af indiske læger til Region Midtjylland.

I artiklerne rejses der tvivl om, hvorvidt lægerne var gjort bekendt med danske skatteforhold samt med deres fremtidige løn i Danmark.

Ved ansættelsessamtalerne i Indien blev der udleveret et notat fra KPMG om danske skatteforhold. Her fremgår det blandt andet, at man ikke kan forvente kun at betale 25 pct. i skat.

Notatet blev uddybet – også af KPMG – med beregninger om, hvilket rådighedsbeløb, de indiske læger kunne forvente sig i Danmark. Den information fik de indiske læger medio juni 2007, så den kunne indgå i deres overvejelser om fremtidigt job i Danmark.

Desuden fik de indiske læger tilsendt en ansættelseskontrakt som beslutningsgrundlag for at sige deres job op i Indien. Den fremtidige løn fremgår af kontrakten.