21-01-2009



Der er blandt andet energi og klima på dagsordenen, når organisationen af perifere kystregioner mødes fredag i Århus, hvor Region Midtjylland er vært for et bestyrelsesmøde.

Hvordan kan de kystnære europæiske yderregioner sikre sig indflydelse på den energi- og klimaforandringspakke, som formentlig bliver vedtaget på FNs klimatopmøde i København til efteråret?
Det er et af de spørgsmål, som er på dagsordenen, når den politiske bestyrelse for organisationen CPMR (Konferencen af Perifere Maritime Regioner i Europa) samles i Århus fredag den 23. januar.
Her er Region Midtjylland på vegne af Region Nordjylland, Region Syd¬danmark og Bornholm vært for arrange¬mentet.
Ud over Aleksander Aagaard, 2. næstformand for Regionsrådet vil regionsråds¬medlemmerne Henning Gjellerod og Poul Müller deltage i arrangementet – Henning Gjellerod som medlem af CPMRs politiske bestyrelse og Poul Müller som vicepræsident for Østersøkommissionen.

190 mio. mennesker
Med 159 regioner fra 29 lande som medlemmer og stærke forbindelser til EU har CPMR gode muligheder for at komme i betragtning, når der skal træffes vigtige beslutninger, der får konsekvenser i disse yderligt beliggende regioner.
Og det gør mange beslutninger – såvel dem, der tages i EUs institutioner, som dem, de enkelte landes regeringer træffer. Alene af den grund, at der bor mere end 190 mio. mennesker i de regioner, som CPMR repræsenterer.
Ud over energi- og klimaspørgsmål arbejder CPMR blandt andet med emner som fiskeri, sikkerhed til søs, forebyggelse af og beredskab i tilfælde af forureningsulykker, havneudvikling, kystsikring og sammenhængskraft mellem udkantsområder og byer.

Besøg i Den Gamle By
I forbindelse med bestyrelsesmødet i Århus fredag vil mødedeltagerne besøge Købstadsmuseet Den Gamle By, hvor de også skal spise om aftenen.
Pressen er velkommen til at deltage ved åbningstalerne, der begynder klokken 9:00. Det foregår på SAS Radisson Hotel nær Musikhuset.

Se program for dagen
Se deltagerliste
Se CPMRs hjemmeside

Flere oplysninger:

  Henning Gjellerod (S)
medlem af CPMRs bestyrelse
Telefon: 97 40 35 79
Mobil: 2149 7775
henning.gjellerod@rr.rm.dk  
  Poul Müller, formand for Udvalget vedrørende
Region Midtjyllands globaliseringsstrategi
og vicepræsident for Østersøkommissionen
Telefon: 2844 5500
poul.muller@rr.rm.dk 
  Peder Bang, udviklingskonsulent
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5093
Mobil: 4068 6428
peder.bang@ru.rm.dk 
  Enrico Mayrhofer
kommunikationschef, CMPR
+32 4 8656 1967
enrico.mayrhofer@crpm.org 



Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/politikerne