11-09-2009



Hvis man erhvervsmæssigt vil se fremad, må man også se ud i verden. I en tid, hvor der tales om finanskrise, stagnation og stigende arbejdsløshed, må der handles rent bogstaveligt. Og det som kan sætte en sådan handel og produktion i gang er viden.

Analysefirmaet Capacent har for Region Midtjylland og for regionens Vækstforum lavet en undersøgelse af 775 midtjyske virksomheder. Den fortæller, at 75 pct. af virksomhederne kan mærke til den aktuelle finanskrise. Men den fortæller også, at for 60 pct. af virksomheder er deres eksport så vigtig, at de opfatter sig som internationale. De eksporterende virksomheder har det generelle fællestræk, at de bygger deres produktion på viden og udvikling.
64 pct. af de mest eksporterende virksomheder samarbejder med vidensinstitutioner.

– Det er den første undersøgelse af sin art, som helt klart siger noget om sammenhængen mellem viden og eksport. Undersøgelsens resultater er måske ikke overraskende, men underbygger, at vil man klare sig, må man udvikle sig siger Bent Hansen, formand for Region Midtjyllands Vækstforum.
Han er godt tilfreds med at rigtig mange af de også mindre- og mellemstore virksomheder i Midtjylland har vendt blikket mod de udenlandske markeder. Bent Hansen ved, at den samme interesse for at udvikle sig og samarbejde også findes i regionens forsknings- og uddannelsesmiljøer.

– Det er positivt, at de midtjyske virksomheder satser offensivt på at øge deres eksport som en vej ud af krisen. Der er afgørende for vækst, at vi skaber markedsandele på fremtidens vækstmarkeder. Undersøgelsen viser, at der er en stor forståelse for denne udfordring, siger Linda Jacobsen, globaliseringschef i Dansk Erhverv.

Fakta
Se flere resultater fra undersøgelsen

Flere oplysninger
Bent Hansen, regionsrådsformand og formand for Vækstforum for Region Midtjylland, bent.hansen@rr.rm.dk, tlf. 8728 5010 / 4031 3707

Niels Erik Andersen, kontorchef, Regional Udvikling, Region Midtjylland,
niels-erik.andersen@ru.rm.dk, tlf. 8728 5090 / 2085 3252

Terje Vammen, afdelingsdirektør, Capacent A/S,
terje.vammen@capacent.dk, tlf. 8730 9515 / 2986 1515

Malene Billund, pressekoordinator, Danske Erhverv,
mra@danskerhverv.dk, tlf. 4083 9603 / 3374 6559


Kontaktoplysninger på regionsrådets medlemmer.