Der skal bruges næsten en million stemmesedler til regionsrådsvalget den 17. november. På torsdag går de første stemmesedler i trykken i Grenaa.



Der skal bruges næsten en million stemmesedler til regionsrådsvalget den 17. november. På torsdag går de første stemmesedler i trykken i Grenaa.


Trykstarten er kulminationen på flere måneders forberedelse og tilrettelæggelse af en meget stor produktion af stemmesedler, der bogstaveligt talt sætter sit præg på 45 ton papir.

De mange kilometer papir er fremstillet og opskåret i Sydeuropa, hvorfra det i store lastbiler bliver kørt til Grenaa med forventet ankomst torsdag morgen.

Pressen er inviteret til at overvære trykstarten hos GP-Tryk, Rugvænget 3 i Grenaa, torsdag 29. oktober klokken 12.00.

Af hensyn til sikkerheden omkring stemmesedlerne er tilmelding nødvendig senest 28. oktober kl. 16.00

Kontakt Region Midtjylland Koncern Kommunikation, Henrik Brøns, tlf. 8728 5816 / 2175 5024, henrik.broens@stab.rm.dk

Klar, parat.. tryk!
Når den gule farve er kørt ind, og den første stemmeseddel er godkendt af regionen, går maskinen i gang med at trykke stemmesedlerne, der hver især måler 1 meter og 2 centimeter.

Maskinen trykker 16.000 stemmesedler i timen.

Kort efter trykstart starter en maskine, som skal forbukke og optælle de 929.000 stemmesedler. Sedlerne bliver optalt i bundter af nøjagtig 100 styk og pakket i kasser til hver enkelt valgkreds.

Tilrettelæggelsen af produktionen har været en stor udfordring, fordi grafikere og trykkeri først fik det endelige antal kandidater og partier at vide 48 timer før trykstart.

Flere oplysninger
Lisbeth Horn, produktionsleder Grafisk Service Region Midtjylland, tlf. 8728 5840 / 2963 1117 / lisbeth.horn@stab.rm.dk

Henrik Kruse, kontraktansvarlig GP-Tryk, tlf. 8632 3033 / 2227 9697 / hk@gp-tryk.dk