25-11-2009



De klimaforandringer, som venter os, kan blive en god forretning for de midtjyske virksomheder – især hvis de forstår at koble deres egen ekspertise med den viden om miljø og innovation, som ligger i regionen og kommunerne.


Det er en god ide at bygge vindmøller, når forandringens vinde blæser.
Og det er da også den vej, vi skal vælge i forhold til de klimaforandringer, der venter forude. De skal kobles med den faglige ekspertise, som findes ved private og offentlige institutioner i Region Midtjylland, og så kan truslerne gå hen og blive en god forretning, siger udvalgsformand for Miljø og Råstoffer i Region Midtjylland Harry Jensen.
”I regionen og kommunerne har vi faglig viden om miljø og innovation, og det samme har de rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenører og læreanstalterne. Hvis vi udnytter denne viden, kan der udvikles nye produkter, som vores firmaer kan markedsføre herhjemme og i udlandet”.
”Vi arbejder i forvejen med et klimaprojekt, som skal identificere de negative påvirkninger fra klimaændringerne og foreslå løsninger, som kan modvirke dem”, siger Harry Jensen.
”For at gennemføre projektet er der skabt et netværk mellem alle virksomheder, region og kommuner. Og alene det har været så givende, at det gør projektet til en succes”, siger Harry Jensen.

Seks hovedområder
Region Midtjylland gennemfører lige nu forprojektet ”Tilpasning til fremtidige klimaforandringer på vandområdet” med deltagelse af regionen, kommunerne, rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenører og læreanstalter.
Projektet skal identificere erhvervsmuligheder, som senere kan blive til udviklingsprojekter støttet af Vækstforum for Region Midtjylland.

Projektet er opdelt i 6 områder:
• Overfladevand, kloakker og renseanlæg
• Nye vilkår for vandforsyning, grundvandsbeskyttelse, nedsivning af forurenende stoffer eller opsivning af samme
• Det åbne land (ny natur, vådområder, ændrede vilkår for landbrugsdrift)
• Sikring af huse, veje, baneanlæg og andre tekniske installationer
• Planlægning og byudvikling for de særligt udsatte byområder
• Tværgående tema

Billedtekst: Vandstanden i vores fjorde ventes at stige med 15-50 centimeter frem mod år 2050. Det kalder på nye løsninger, som vil kunne blive til nye forretningsområder for de midtjyske virksomheder. Fotoet et til fri brug i forbindelse med pressemeddelelsen. Download det i høj opløsning ved at klikke på det.

Yderligere information:

  Harry Jensen,
formand for Udvalget for miljø og råstoffer
Telefon: 9736 9058
Mobil: 4017 3690
harry.jensen@rr.rm.dk 
  Kaj Møldrup Christensen (S)
næstformand for Udvalget for miljø og råstoffer
Telefon: 8646 7460
Mobil: 2943 5981
kaj.moldrup@rr.rm.dk