04-02-2010



For fjerde gang er magasinet Dialog fra Regional Udvikling, Region Midtjylland, nu på gaden. Denne gang er temaet uddannelse og efteruddannelse. Bladet belyser regionens bestræbelser på at sikre en veluddannet arbejdsstyrke. Til glæde for såvel samfundet som den enkelte.

Dette nummer af Dialog giver dig et overblik over uddannelsessituationen i den midtjyske region, og du får svar på, hvorfor det kun kan gå for langsomt med at få endnu flere igennem en form for uddannelse.

Mød forskerne, der beskæftiger sig med de personlige og samfundsmæssige gevinster af mere uddannelse, mød frontløberne, der formår at tiltrække og fastholde de unge i uddannelserne, mød virksomheden, der har brolagt vejen fremad med uddannelse af medarbejderne, og mød en af de 120 konsulenter, der opsøger de midtjyske virksomheder med gode tilbud om efteruddannelse.

Du kan bladre i magasinet 
...og finde links til yderligere information om artiklerne i bladet 
...eller rekvirere et trykt eksemplar ved at maile til: marianne.harbo@ru.rm.dk