10. november er en mærkedag for patienter og personale på hospitalerne i Midt- og Vestjylland: en ombygget akutmodtagelse med et trænet hold af speciallæger er klar til i døgnets 24 timer at tage i mod, risikovurdere og diagnosticere patienterne efter morgendagens model for et akuthospital.
Onsdag 10. november 2010 kl. 15:00 til 16:30 inviterer afdelingen til reception, hvor der vil være mulighed for at komme og høre mere om akutafdelingen og se de nye lokaler på Regionshospitalet Herning.
Lokalerne er indrettet med avanceret udstyr indenfor observation og behandling af patienterne, og der er let adgang til blodprøvetagning, røntgenundersøgelser mv.
Lægeholdet består af ni speciallæger og 16 yngre læger i basis-uddannelsesstilling. Seks af speciallægerne er fra Sverige, hvor akutmedicin for få år siden blev et lægeligt speciale. I Danmark er det nu blevet muligt at supplere speciallægeuddannelsen med en overbygning i akutmedicin. Flere er i gang med at tage denne overbygningsuddannelse. Alle speciallæger er ansat i Herning og tre nye er på vej til Holstebro.
Magnet for læger landet over
Der er fokus på teamwork og høje kompetencer hos både læger og sygeplejersker på den nye akutafdeling. Og et par måneder inden årsskiftet er skrivebordet hos afdelingens ledende akutmediciner Tommy Andersson fyldt med ansøgninger fra yngre læger, der ønsker at arbejde i den nye akutafdeling.
- I alt 26 ansøgninger, og det giver et meget godt billede på værdien af at være blandt de første inden for et nyt fagområde i vækst, forklarer Tommy Andersson.
På akutmodtagelsen i Herning er man således i gang med at opbygge og afprøve en model, som følges med nysgerrig interesse på andre hospitaler, hvor der også arbejdes med forskellige varianter til en bedre håndtering af de akutte patienter.
Og så er akutkonceptet en betydelig forberedelse til selve den bærende konstruktion i det nye akuthospital, DNV-Gødstrup i Midt- og Vestjylland.
Om akutkonceptet
Recepten er enkel og ambitionerne er store. Årvågne og trænede øjne og hænder skal på kort tid klare at udrede, hvad patienten kan fejle.
Symptomer som svimmelhed, feber, vejrtrækningsproblemer, smerter i ryggen og ondt i brystet er til at få øje på. Men hvad er den rigtige diagnose, når patienten kommer ind akut med en eller flere af disse symptomer? Er det en blodprop? En galdesten? En graviditet uden for livmoderen?
Kirurgen, medicineren og gynækologen har selvfølgelig hver deres bud, men det er både tidskrævende for patienten og umådeligt dyrt for systemet at konsultere dem alle.
Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest har udviklet en manual for risikovurdering med afklaring af hvilke patienter, der har et umiddelbart behandlingsbehov. Når systemet er kørt ind, betyder det, at personalet allerede i ambulancen på vej til hospitalet kan udfylde en akutjournal med målinger af blodtryk, bevidsthedsniveau, vejrtrækning m.v. På det grundlag får patienten enten en rød, orange, gul eller grøn markering i akutmodtagelsen.
De mest syge eller tilskadekomne patienter får rød markering og de udgør knap 10 procent af patienterne i akutmodtagelsen. De vil umiddelbart blive tilset af en speciallæge. Patienter med gul eller orange markering, vil også blive tilset hurtigt, lyder det fra den svenske arkitekt bag journalen, Tommy Andersson, og han tilføjer:
- Grundlæggende har vi altid vurderet om patienterne var dårlige eller mindre dårlige. Det nye er, at vi nu gør det systematisk og på et velafprøvet og objektivt grundlag, som gør det muligt at udnytte de rigtige kompetencer på rette tid og sted.
For yderligere information:
- Cheflæge, Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 2710
- Ledende overlæge, Tommy Andersson, Akutafdelingen, tlf. 9927 4431