En væsentlig del af landets langtidssygemeldte kan lægerne ikke give en diagnose. De falder uden for nummer i sundhedssystemet, fordi deres symptomer er medicinsk uforklarlige, og de mister ofte deres arbejde.

I samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, forsøger Center for Folkesundhed, Region Midtjylland nu at udvikle en mere effektiv indsats for borgere uden en diagnose.

En stor del af landets langtidssygemeldte går til en række undersøgelser hos forskellige behandlere uden at få en forklaring på deres sygdom. De lider fx af hovedpine, smerter eller så voldsom træthed, at de ikke er i stand til at arbejde. Konklusionen er ofte, at deres uforklarlige smerter skyldes udbrændthed, piskesmæld, stress el.lign.

I forbindelse med det nationale projekt Tilbage til arbejde (Det store TTA-projekt) udsender Center for Folkesundhed derfor – med midler fra Trygfonden – et særligt spørgeskema til cirka 3.000 sygemeldte borgere i Esbjerg og Hedensted Kommune. Undersøgelsen skal belyse, hvordan man bedst hjælper den store gruppe af langtidssygemeldte – og med en sådan effekt, at de føler sig i stand til at arbejde igen.

Hjælp til mennesker med diagnoseløse symptomer
At forklare det uforklarlige sygefravær er selvsagt svært, når man står over for arbejdsgiver, venner og bekendte. Omgivelserne ser på en med andre øjne og risikoen for at blive stigmatiseret er overhængende. Efter længere tid går det ofte også ud over selvværdet.

Anne-Mette Momsen- En stor gruppe danskere af Anne-Mette Momsen må benyttes i forbindelse med denne pressemeddelelse. lever med uforklarlige smerter. De bliver ofte kaldt hypokondere eller folk med ondt i livet, fordi lægevidenskaben ikke kan stille en diagnose. Mange oplever, at de bliver mistænkeliggjort, når de får at vide, at det er indbildning, eller det bare er noget psykisk, fortæller seniorforsker Anne-Mette Momsen, Center for Folkesundhed, og fortsætter:

- Men det hjælper hverken de langtidssygemeldte eller samfundet, hvis vi blot stempler dem som hypokondere uden at tage dem seriøst. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem, så de ikke ender på kontanthjælp eller førtidspension.

- Fra vores samarbejde med en række midtjyske kommuner om uspecifikke ryglidelser har vi positive erfaringer med tværfaglige indsatser. Vi håber, at spørgeskemaundersøgelsen til langtidssygemeldte i Esbjerg og Hedensted Kommune kan bane vej for nye initiativer, der kan hjælpe mennesker med diagnoseløse symptomer.

Diagnoseløse lidelser
Der er meget lidt viden om sygemeldte med medicinsk uforklarlige lidelser. Spørgeskemaet er første skridt til at beskrive dem.

- Opgaven er at gribe det hele lidt anderledes an end sundhedsvæsnet normalt gør. Fx vil vi forsøge at afklar, om forhold på arbejdet har betydning for sygemeldingen. Desuden undersøger vi, om en tværfaglig indsats giver større mulighed for, at sygemeldte uden diagnose kan blive på arbejdsmarkedet, fortæller Anne-Mette Momsen og understreger:

Vi skulle gerne skabe en positiv spiral, hvor vi undgår stigmatisering og marginalisering fra samfundet. Vi skal finde frem til metoder, der kan gøre en forskel i den enkeltes liv.

Om medicinsk uforklarlige symptomer

  • Medicinsk uforklarlige symptomer bliver også kaldt ”funktionelle lidelser” 
  • Undersøgelser tyder på, at 15 % af alle, der er sygemeldt i mere end 8 uger, har medicinsk uforklarlige symptomer. 
  • Sygemeldte med uforklarlige symptomer er en af de vanskeligste grupper at fastholde på arbejdsmarkedet 
  • Personer med medicinsk uforklarlige symptomer har ofte længerevarende sygemelding, som øger risikoen for udstødelse fra arbejdsmarkedet

Kilder: Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010 samt rapporten Om sygefravær - Med fokus på sygemeldte i 8. fraværsuge, af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik og Center for Folkesundhed, 2007.

Yderligere oplysninger: