Lavt indhold af interleukin-17 i blodet er muligvis forbundet med for tidlig fødsel



Lavt indhold af interleukin-17 i blodet er muligvis forbundet med for tidlig fødsel

Interleukin-17 er et protein, som har mange funktioner i kroppen. Undersøgelser har vist, at proteinet muligvis har en betydning for kvinder, som føder for tidligt.
En ny undersøgelse fra Århus Universitetshospital og Statens Serum Institut viser, at kvinder som føder for tidligt, har et lavere niveau af interleukin-17 i blodet sammenlignet med kvinder, som føder til tiden.

Undersøgelsen er lavet på 93 kvinder, hvor man frygtede, at de var i for tidlig i fødsel, f.eks. fordi de havde fået veer, eller fordi vandet var gået. De kvinder som rent faktisk fødte for tidligt havde markant lavere interleukin-17 i blodet sammenlignet med de kvinder, som alligevel fødte til tiden.

Noget kunne derfor tyde på, at niveauet af interleukin 17 i blodet er medvirkende til at sætte fødslen i gang.

Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Lene Hee, Ida Kirkegaard, Ida Vogel, Poul Thorsen, Kristin Skogstrand, David M. Hougaard, Niels Udlbjerg og Puk Sandager. Low serum interleukin-17 is associated with preterm delivery.

Artiklen kan læses på www.aogs-online.com

Yderligere information
Lene Hee Christensen, tlf. 89 49 63 97