14-04-2011



I ugerne efter påske vil forbipasserende kunne se aktivitet på stranden ved Høfde 42. Som indledning til forsøg med en ny oprensningsmetode skal der blandt andet bankes spunsjern 14 meter ned i jorden. Region Midtjylland forbereder et borgermøde om forsøgene. Se film om oprensingen.


Region Midtjylland har siden efteråret 2010 arbejdet intensivt med at forberede demonstrationsforsøg i stor skala ved Høfde 42. De seneste måneder har regionen udført indledende boringer i giftdepotet for at sikre den rette placering af de forsøgsfelter, hvor forsøgene skal foregå.
Nu er tiden inde til at konstruere de første tre forsøgsfelter, der hver har en størrelse på cirka 100 kvadratmeter. Dette arbejde ventes at starte i denne uge.

Den rigtige løsning?
Formålet med forsøgene er at teste, om nedbrydning med stærk basisk væske er den optimale metode til at uskadeliggøre giftdepotet. Forsøgene vil foregå bag indhegning i en række forsøgsfelter. Felterne konstrueres ved, at stærkt forurenede områder indkapsles med en stålspuns. Spunsjernene nedrammes til 14 meters dybde, hvor de forankres i et naturskabt, tykt lerlag. Spunsvæggen og lerlaget udgør herefter siderne og bunden i et åbent kar fyldt med forurenet jord. Der etableres tre kvadratiske forsøgsfelter på hver ca. 100 kvadratmeter. Forsøgsfelterne giver optimale betingelser for at teste, om metoden basisk hydrolyse kan være løsningen på udfordringerne ved Høfde 42.

Nærkontakt på tre måder
Anlægsarbejdet forventes afsluttet ved udgangen af maj måned. Herefter påbegynder Region Midtjylland forsøg med tilsætning af natronlud i forsøgsfelterne. Test af 3 forskellige teknologier til at fremme natronludens kontakt med og nedbrydning af giftstoffer i forsøgsfelterne er også en vigtig del af demonstrationsprojektet.
Projektet hedder NorthPestClean og har et budget på 12 mio. kroner. Det finansieres af EU under Life+ 2009 programmet (50 pct.), Miljøstyrelsen (25 pct.) og Region Midtjylland (25 pct.).

Borgermøde på trapperne
Region Midtjylland inviterer til borgermøde i Thyborøn i juni måned. Yderligere informationer herom følger i lokalpressen. På borgermødet har lokalområdets beboere og andre interesserede mulighed for at høre mere om demonstrationsforsøgene, som forventes at løbe frem til udgangen af 2013.
Hvis de går som håbet, vil metoden med basisk hydrolyse ikke alene kunne betyde en slutning på det årelange miljømæssige mareridt, som giftdepotet på Harboøre Tange repræsenterer. Den vil også kunne løse lignende problemer mange andre steder i verden, og derfor har forsøgene da også stor international bevågenhed.


Billedtekst:
Region Midtjylland har i de seneste måneder udført prøveboringer i giftdepotet for at finde de meste egnede placeringer af de foreløbig tre forsøgsfelter. Fotoet er til fri brug i forbindelse med pressemeddelelsen. Få det i høj opløsning ved at klikke på det.


Flere oplysninger:

Morten Bondgaard

Billede af Morten BondgaardKontorchef - Miljø

E: morten.bondgaard@ru.rm.dk
T: 7841 1916
M: 2933 5564

Videregående undersøgelser og afværge (Areal og Grundvand), Høfde 42

Arbejdssted: Holstebro

 

Børge Hvidberg

Billede af Børge HvidbergCivilingeniør

E: boehvi@rm.dk
T: 7841 1908
M: 2174 6732 

Videregående forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger, forureningspåvirkning af indeklima, feltarbejde

Arbejdssted: Holstebro



Fakta om Høfde 42
Det var kemikaliefabrikken Cheminova, der i 1957-62 fuldt lovligt begyndte at deponere kemisk affald i klitterne ved Harboøre Tange. Senere tillod staten, at resultaterne af en stor landsdækkende kemikalieindsamling i 1960erne også blev placeret der.
I starten af 1970erne blev alt synligt affald fjernet og depotet afdækket med et asfaltlag. Forureningen blev blotlagt få år senere, da en storm ødelagde asfaltlaget. I starten af 1980erne fjernedes derfor al forurening ned til grundvandsspejlet, men man efterlod en stor restforurening under dette.
I 2006 blev forureningen indkapslet af jernspunsvægge for at forhindre udsivning af giftstoffer til Vesterhavet.
Siden har giftdepotet ved Høfde 42 i og for sig ligget sikkert nok indkapslet, men ikke for evigt. Spunsvæggene anslås at kunne holde mindst 15 år, så Region Midtjylland og Miljøstyrelsen er nødt til at komme op med en varig løsning på forureningsproblemet.