Region Midtjylland er nu klar til officielt at indvie Dusines Hus på Robert Holmsvej 4 i Horsens som en ny afdeling for børn og unge med svære handicap.


Region Midtjylland er nu klar til officielt at indvie Dusines Hus på Robert Holmsvej 4 i Horsens som en ny afdeling for børn og unge med svære handicap.

Det sker ved en uformel reception onsdag 18. maj 2011 klokken 14-16.

Indvielsen foretages af Søren Johnsen, der er chef for Center for Børn, Unge og Specialrådgivning. Centret driver Region Midtjyllands specialinstitutioner for udsatte eller handicappede børn og Unge.

De første børn rykkede ind i Dusines Hus allerede i midten af februar. Siden har børn og personale brugt tiden på at vænne sig til de nye omgivelser og er nu klar til at vise lokaliteterne frem for naboer, forældre, politikere og andre samarbejdspartnere.

Afdelingen i Dusines Hus er oprettet som en satellit under Fenrishus, der er en af regionens specialinstitutioner i Århus.

Flere oplysninger

Centerchef Søren Johnsen, Region Midtjylland: telefon 7847 8010

Forstander Carsten Neergaard, Fenrishus: telefon 7847 8101