Sygemeldte med rygsmerter, der selv planlægger arbejdsdagen, ser ud til at have behov for en mindre indsats for at komme i arbejde igen. Det viser et nyt forskningsstudie fra Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland


Sygemeldte med rygsmerter, der selv planlægger arbejdsdagen, ser ud til at have behov for en mindre indsats for at komme i arbejde igen end sygemeldte uden medindflydelse på eget job.

 
Det viser et nyt forskningsstudie fra CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling foretaget i Center for Bevægeapparatlidelser, Region Midtjylland.

Rygproblemer koster Danmark 10 milliarder årligt, og en væsentlig andel af beløbet skyldes sygefravær. Rygproblemer fører nemlig ofte til langtidssygemeldinger og lavere sandsynlighed for at vende tilbage til arbejdet. En mindre ekstraindsats gør dog prognoserne en del lysere for nogle sygemeldte, mens andre kræver en længere rehabiliteringsindsats. Og nogle gange kan de fysiske skavanker med ryggen have mindre betydning end den sygemeldtes livssituation. Forskere fra CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har i samarbejde med Center for Bevægeapparatlidelser på Regionshospitalet Silkeborg, Region Midtjylland, netop offentliggjort resultaterne af sammenhængene i de internationale tidsskrifter, Spine og BMC-Musculoskeletal Disorders.

Fyringstruede har brug for mere hjælp
Resultatet er lavet på baggrund af et forskningsprojekt, hvor der indgik 351 sygemeldte personer, som fik tildelt tidlig behandling i to grupper: Den ene gruppe fik en mindre ekstra indsats og den anden fik en udvidet rehabiliteringsindsats.

Den mindre ekstra indsats: Den ene gruppe blev grundigt undersøgt og fik information og rådgivning om smertehåndtering af en læge og fysioterapeut

Den mindre ekstra indsats: Den ene gruppe blev grundigt undersøgt og fik information og rådgivning om smertehåndtering af en læge og fysioterapeut

Den udvidede rehabiliteringsindsats: Den anden gruppe fik det samme og fik derefter en tværfaglig og koordineret rehabiliteringsindsats. En socialrådgiver, ergoterapeut og sociallæge blev her koblet på forløbet, en af dem fungerede som kontaktperson for den sygemeldte, lavede plan sammen med den sygemeldte om genoptagelse af arbejde og koordinerede samarbejdet mellem for eksempel kommunal sagsbehandler, læge, arbejdsgiver osv.

Den udvidede rehabiliteringsindsats: Den anden gruppe fik det samme og fik derefter en tværfaglig og koordineret rehabiliteringsindsats. En socialrådgiver, ergoterapeut og sociallæge blev her koblet på forløbet, en af dem fungerede som kontaktperson for den sygemeldte, lavede plan sammen med den sygemeldte om genoptagelse af arbejde og koordinerede samarbejdet mellem for eksempel kommunal sagsbehandler, læge, arbejdsgiver osv.

Forventningen var derfor også, at den udvidede rehabiliteringsindsats var mest effektfuld i at få folk tilbage i arbejde. Resultatet tegnede dog et lidt andet og mere nuanceret billede.

- En længere rehabiliteringsindsats tyder på at have gavnlig effekt for mellem 1/3 og ½ af de sygemeldte, da indsatsen fik flere i arbejde i denne gruppe. Den mindre indsats var i vores undersøgelse mere gavnlig for de resterende, altså mellem ½ og 2/3. Det betyder at der ikke er én indsats, som er bedst for alle, fortæller seniorforsker og ph.d. Chris Jensen fra CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, og fortsætter:

- Sygemeldte med ryglidelser, der er utilfredse med deres arbejde eller er i risiko for at miste det, ser ud til at have bedst gavn af et udvidet rehabiliteringsforløb. Sandsynligvis fordi der er tilknyttet en kontaktperson, som er med til at forbedre dialogen med arbejdsgiveren. Samtidig kan kontaktpersonen pege på ændringer, som gør det muligt at arbejde med rygsmerter.

Tilfredse medarbejdere har kun brug for mindre indsats
Forskningsundersøgelsen viste da også, at en udvidet rehabiliteringsindsats har bedre effekt for sygemeldte, der ikke selv kan planlægge arbejdsdagen.

- Hvis man ikke selv kan styre arbejdsdagen og stoppe, når det gør rigtig ondt, så kan et rehabiliteringsforløb måske være med til at afklare, om der er mulighed for at variere arbejdsstillingen, eller om det er et helt andet arbejde, der skal til, fortæller seniorforsker Chris Jensen.

- Er folk derimod tilfredse med arbejdet, ikke mener de er i risiko for at miste det eller de selv har indflydelse på planlægningen af arbejdet, så tyder det på, at de har mest gavn af en kort indsats.

I begge tilbud på Center for Bevægeapparatlidelser var der ingen venteliste. Den sygemeldte fik hurtig behandling, og sammen med de to ekstra indsatser er der, ifølge Chris Jensen, meget som tyder på, at perioderne med sygemeldinger kan forkortes.

Fakta om sygemeldinger på grund af rygsmerter
  • Symptomer fra knogler, led og muskler (bevægeapparatet)- er et af Danmarks - og den vestlige verdens - væsentligste folkesundhedsproblemer og en hyppig årsag til sygemeldinger 
  • I 2005 havde 30 % af alle voksne danskere oplevet smerter eller ubehag i ryg og lænd indenfor de sidste 14 dage 
  • Smerter i bevægeapparatet øger samtidig risikoen for langvarigt sygefravær. 1/3 af alle sygedagpengesager anslås at være relateret til bevægeapparatlidelser 
  • Tidligere undersøgelser har vist betydelige besparelser ved en hurtig indsats.

Fakta om undersøgelsen
  • 351 personer deltog i undersøgelsen 
  • Målgruppen var folk der var sygemeldte i 4-16 uger pga. smerter 
  • De sygemeldte kommer fra Favrskov, Randers, Skanderborg og Silkeborg Kommune 
  • Begge grupper blev undersøgt grundigt hos en læge og fysioterapeut på Center for Bevægeapparatlidelser på Regionshospitalet Silkeborg, Region Midtjylland, og fik grundig information om mulige årsager til smerter og instruktion i håndteringsstrategier. Den ene gruppe blev derefter fulgt hos egen læge og den anden gruppe fik en udvidet rehabiliteringsindsats på centret. 
  • Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, Region Midt og de deltagende kommuner.
Flere oplysninger
  • Seniorforsker og ph.d. Chris Jensen, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling under Region Midtjylland,  tlf. 8949 1204 / 2614 4821