28-10-2011

Den 4.-6. november deltager Region Midtjylland i en stor rehabiliterings-messe i Beijing. Det sker sammen med syv danske rehab-virksomheder, hvoraf de fire er midtjyske.

 
Danmark er partnerland på Crexpo-messen og på baggrund af Region Midtjyllands længerevarende og stadig mere udbyggede samarbejde om rehabilitering i Shanghai-området er regionsrådsformand Bent Hansen inviteret til at være en af hovedtalerne på messen bl.a. sammen med den danske ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen og kinesiske topfolk inden for rehabiltering og behandling af handicapede.
Region Midtjylland afholder også et par brugerseminarer om visitation og anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med messen, som er Kinas største på dette område.
Det aktuelle besøg kommer efter flere gensidige besøg mellem myndigheder og organisationer i Shanghai-provinsen og Region Midtjylland.

Læs mere om Crexpo-messen.