Hospitalsenheden Horsens gør op med traditionel tankegang


Fremtidens hospitalsvæsen står foran kæmpe udfordringer. Mange borgere møder i dag hospitalsvæsenet med klare forventninger om, hvad hospitalet kan og bør gøre for dem. Det sker i en tid, hvor samfundsøkonomien er bremset op, og ressourcerne reduceret.

Derfor har Hospitalsenheden Horsens (HEH) sat gang i det ambitiøse initiativ ”fra patient til borger – fremtidens sygepleje”, der på sigt kan komme til at vende op og ned på hele tankegangen indenfor sundhedsvæsenet. Et regulært paradigmeskifte.

Det handler om dristig nytænkning, modet til selvransagelse og en helt anden måde at opfatte de gængse roller på indenfor hospitalsvæggene. Mange patienter kan nemlig mere end det, de selv tror – og mere end det, sygeplejerskerne lader dem gøre. Omvendt kan plejepersonalet have en fastlåst opfattelse af egen rolle, hvilket kan resultere i ”dokumentationsstyret” sygepleje eller ”omklamrende” sygepleje. Men fremtidens sygepleje ser anderledes ud set fra Horsens:

Vi har mange ressourcestærke patienter, der møder os med klare forventninger og både fokuserer på deres egen behandling, underbygger deres ønsker med kendskab, er parate til at anvende ny teknologi og har stærke sociale relationer. Det er en kapacitet, som stadig findes, selvom de er på hospitalet, og det skal vi anvende, forklarer chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, HEH.

Antagelsen er, at en ressourcestærk patient, som ”får lov til” og bliver hjulpet med at anvende sin egen kapacitet giver bedre kvalitet – både fagligt, patientoplevet og organisatorisk. Det antages igen at bidrage til et reduceret ressourceforbrug, og samtidig får personalet mere tid til de patienter, der er knap så ressourcestærke. Derfor undersøger hospitalet, hvordan personalet hjælper de ressourcestærke borgere med at tage ansvar, udfolde og styrke deres egen kapacitet, mens de er på hospitalet.

Mange kan mere selv – hvis de får lov

Hospitalet i Horsens, der er kendt for sin innovative tankegang, er i øjeblikket i gang med at lokalisere såkaldte prøvehandlinger i de enkelte afdelinger. Det vil sige konkrete forløb, hvor den enkelte afdeling kan afprøve en ny handling i forhold til ressourcestærke patienter.

Et eksempel kunne være, at personalet laver vagtskifte ved/med patienten, så denne deltager i ”overdragelsesforretningen”. Et andet eksempel kunne være, at patienten bliver mere observerende og f.eks. gør opmærksom på, hvor langt tid siden, det er, han fik skiftet venflon, eller at dialysepatienten selv sætter et plaster på i stedet for at vente på, at sygeplejersken gør det.

Hvilke prøvehandlinger, afdelingerne vælger at føre ud i livet, bliver klarere i løbet af de næste måneder, men helt klart er det, at initiativet stiller store krav til både patienter og sygeplejersker. Ifølge HEH handler det nemlig om at bryde opfattelsen af den gængse patientrolle og den traditionelle sygeplejefaglige rolle.

Det ligger dybt forankret i den sygeplejefaglige tradition og i patienternes forventninger, at vi er eksperter på vores felt, sygepleje. Det er vi, og det skal vi være. Men vi skal gøre mere, bedre og billigere. I vores iver efter at opfylde alle disse forventninger og krav, kan vi komme til at fastlåse vores patienter i fastlagte programmer. Men det er patienten, der er hovedaktør i eget liv. Vores mål er sundhed, men patientens mål er livskvalitet. Der kan være forskel, og det er en af grundene til, vi skal være bedre til at se patienterne som borgere med den egen kapacitet, mange har, pointerer Anna Birte Sparvath.

Chefsygeplejersken omtaler konsekvent patienten som borgeren, da nytænkning også fordrer ny retorik. Derfor har HEH valgt at se og betegne patienten som en borger, i denne sammenhæng en borger med en sygdom/lidelse. Det retoriske kursskifte har endvidere den fordel, at både hospitalet og de samarbejdende kommuner anvender samme betegnelse – borgeren.

Kunsten at turde stille spørgsmål

”Fra patient til borger – fremtidens sygepleje” stiller store krav til sygeplejerskerne på mange fronter. Dels skal de være i stand til at ”se” mennesket bag diagnosen for at afdække den enkelte borgers egen kapacitet, dels skal de i højre grad gå i dialog med og stille spørgsmål til patienten.

Mange af nutidens sygeplejefaglige vaner er bundet op på logik, der hører fortiden til. Vi er vant til at informere patienterne, nu skal vi i langt højere grad spørge dem, hvad de har brug for og hvad, de selv kan. Det kræver store menneskelige, kommunikative og pædagogiske kompetencer, konstaterer chefsygeplejersken.

Derfor omfatter ”fra patient til borger – fremtidens sygepleje” også innovativ kompetenceudvikling, der skal gøre sygeplejerskerne i stand til at øge borgernes bevidsthed om deres egen kapacitet og anvende den, ligesom initiativet kræver udvikling af de innovative ledelseskompetencer.

Derudover har hospitalet en generel udfordring i, at initiativet iværksættes samtidig med, at hospitalet bruger meget tid på arbejdet med patientsikkerhed (PSS) og overgangen til den nye elektroniske patientjournal (EPJ).

”Fra patient til borger – fremtidens sygepleje”

• Udspringer af HEH-sygeplejegruppens visions- og strategiarbejde 
• Er et initiativ, der kan forme sig, formere sig og brede sig innovativt 
• Er ikke et projekt med diger projektbeskrivelse, gængse strategier og gængse projektfaser 
• Prøvehandlingerne identificeres, afprøves, dokumenteres, vurderes og forbedres løbende 
• Begynder i sygeplejen, hvor konsekvenserne også afdækkes først, men HEH vil gerne udvikle initiativet med andre kolleger på de øvrige hospitaler i Region Midtjylland 
• Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Vest følger initiativet med aktive repræsentanter 
• DSR, FOA, Via Sundhedsfaglig Højskole m.fl. er også involveret
• Horsens Kommune og de omkringliggende kommuner er inviteret ”indenfor”

Kontakt

• Anna Birte Sparvath, Hospitalsledelsen, chefsygeplejerske, tlf. 7842 5006 /
  2094 3817 / annabirtesparvath@horsens.rm.dk
• Susie Esmann, oversygeplejerske, tlf. 7842 5804 / 7842 5805
• Tina Pasgaard, oversygeplejerske, tlf. 7842 6403 / 7842 6405