31.12.2017

Aarhus Universitetshospital (AUH) transplanterer hornhinde nr. 6000

I dag bliver hornhindetransplantation nr. 6000 foretaget i Øjenafdelingen på AUH.

Hornhindetransplantation på AUH startede i 28. august 1968, så det er altså blevet til hele 6000 hornhinder på knap 50 år.

- Det er en stor dag for os på afdelingen og en glæde at vide, at når vi transplanterer i dag, når vi en milepæl ved hornhinde nr. 6000, siger professor Jesper Hjortdal.

- Forudsætningen for at vi kan udføre operationerne er, at vi kan sikre nok hornhinder via donationer. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat holder det høje niveau og gode samarbejde på tværs af afdelinger og hospitaler, så vi sikrer, at der bliver doneret nok hornhinder også i fremtiden, siger oversygeplejerske Lone Hauritz.