Gå til stort billede af statsminister Lars Løkke Rasmussen og regionsrådsformand Bent Hansen

Med knivskarpe kirurgsakse klippede statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og regionsrådsformand Bent Hansen, mandag eftermiddag den røde indvielsessnor. Foto: Tonny Fogmar

27.02.2017

Danmarks største hospital, Aarhus Universitetshospital i Skejby, er nu officielt indviet af blandt andre statsminister, regionsrådsformand, borgmester - og en århusiansk popmusiker.

- Det her er en helt speciel dag. En dag, som rigtig mange mennesker gennem rigtig mange år har glædet sig rigtigt meget til, indledte Inge Pia Christensen, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital den officielle indvielse af hospitalsbyggeriet i Skejby.

Nærmest lykkelig
Regionsrådsformand Bent Hansen (S) kaldte dagen for "en stor dag for Aarhus, for Region Midtjylland og for hele Danmark", mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lånte titlen fra et TV2-album for at beskrive sin sindsstemning:

- Jeg er oprigtigt glad for at være her. For at se planerne blive realiseret. For at åbne døren til Danmarkshistoriens største hospitalsforbedring. Der er grund til at være "nærmest lykkelig", sagde statsministeren.

Danmarks største
Henvisningen til TV2 var ikke helt tilfældig, for det var nemlig netop Steffen Brandt fra TV2, der sørgede for musik til indvielsen.

Med vanlig ironi og varme påpegede Steffen Brandt vigtigheden af, at der i sådan et stort hospitalsbyggeri på bundlinjen står kærlighed.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.