08.01.2017
Ny epigenetisk test kan allerede ved diagnosetidspunktet afgøre, om en patient har en aggressiv form for lymfekræft i huden. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Lymfekræft i huden er en sjælden kræftform, der hvert år rammer ca. 50 danskere. Sygdommen kan give rødbrune forandringer eller egentlige knuder i huden. I ca. en tredjedel af tilfældene er denne kræftform aggressiv og sygdommen kan sprede sig til resten af kroppen – til blodet, lymfeknuderne og de indre organer. Ved aggressiv sygdom forringes overlevelsen.
Indtil nu har det ikke været muligt at forudsige, om en patient havde den aggressive kræftform eller ej. Men en ny test udviklet af forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet åbner nye muligheder for allerede på diagnosetidspunktet at identificere de patienter, der med stor sandsynlighed senere vil udvikle aggressiv sygdom.
Ny test er markant fremskridt
Omkring en tredjedel af patienterne med lymfekræft i huden har den aggressive form, der kan sprede sig til resten af kroppen. Da der indtil nu ikke har været en metode til at identificere disse patienter, er alle patienter blevet behandlet ens, indtil de viste tegn på aggressiv sygdom. Først og fremmest med lokalbehandling, der påføres huden – f.eks. steroidcreme. Først ved tegn på aggressiv sygdom, får patienterne mere aggressiv systemisk behandling – herunder immunaktiverende behandling og kemoterapi.
I et landsdækkende studie har forskerne fra Aarhus udviklet og testet en molekylær markør - en såkaldt epigenetisk markør, der med højere præcision, end det er muligt i dag, kan forudsige sygdomsforløbet på det tidspunkt, hvor en patient bliver diagnosticeret med lymfekræft i huden.
- Den nye test vil åbne for mere individuel kontrol og behandling af patienter med lymfekræft i huden, siger Lise Lindahl, der er læge og post.doc. på Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
- Patienter, der har en høj risiko for at udvikle den aggressive form, vil på et tidligere tidspunkt kunne få en mere aggressiv behandling. Og patienter med en lav risiko vil på sigt kunne få en mild behandling med færre bivirkninger.
Fakta
- Lymfekræft i huden er en sjælden kræftsygdom, der rammer ca. 50 danskere pr. år.
- Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, men diagnosticeres oftest i alderen 55-65 år og rammer mænd ca. dobbelt så hyppigt som kvinder.
- De udløsende årsager til sygdommen kendes endnu ikke.
- Lymfekræft i huden kan let forveksles med eksem eller andre godartede hudlidelser og der skal ofte tages flere hudprøver (biopsier) for at stille diagnosen.
- I de tidlige stadier af sygdommen ses den som rødbrune evt. let fortykkede forandringer i huden. Sygdommen kan holde sig i de tidlige stadier i mange år, men hos ca. en tredjedel af patienterne, udvikler sygdommen sig til en aggressiv og livstruende sygdom.
- Ved udvikling af avanceret, aggressiv sygdom, kan der opstå kræftknuder i huden, større hudområder kan blive røde og evt. ledsaget af svie og/eller hudkløe og sygdommen kan sprede sig til lymfeknuder og indre organer.
- De tidlige stadier af sygdommen behandles oftest med lokalbehandling som steroidcreme, lysterapi og sennepsgaspenslinger, mens denne behandling ofte suppleres med tabletter, injektioner og/eller strålebehandling i de mere avancerede sygdomsstadier.
- Ved mere fremskredne tilfælde af sygdommen kan det blive nødvendigt at behandle med forskellige systemiske lægemidler – herunder også kemoterapi.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Translationel forskning.
Samarbejdspartnere: Søren Besenbacher, Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital; professor Niels Ødum og forskere ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.
Ekstern Finansiering: LINAK A/S Nordborg, Kræftens Bekæmpelse - Knæk Cancer Programmet, Novo Nordisk Fonden, Aage Bangs Fond og Kræftfonden.
Interessekonflikter: Opdagelsen er patenteret af Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Læs den videnskabelige artikel:
”Prognostic miRNA classifier in early-stage mycosis fungoides: Development and validation in a Danish nationwide study” i tidsskriftet Blood
Flere oplysninger
- Lise Lindahl, læge, ph.d. og post doc, Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
- Lars Iversen, professor, overlæge, dr.med, Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, tlf. 3091 4970