Royal othellolagkage, Regionshosptialet Randers.
Royal othellolagkage fra Regionshospitalet Randers. /Foto: John Bräuner, Regionshospitalet Randers

I dag, den 16. april, er det Hendes Majestæt Dronning Margrethes 75 års fødselsdag. Det fejres med al mulig festivitas i hovedstaden – men også på en række af de midtjyske hospitaler, hvor nogle af hospitalernes køkkener søger at løfte patienternes dag med lidt ekstra lækkert.

I Randers bydes der othellolagkager til alle afdelinger.

Ernæringsasistent Gitte Carstens fremviser royale lagkager fra Hammel, Silkeborg, Viborg og Skive./Foto: Hospitalsenhed MidtI Hammel, Silkeborg, Viborg og Skive er dagen forberedt med store hjemmelavede royale lagkager med lækre bunde bagt af køkkenets nye bager. På billedet ses ernæringsassistent Gitte Carstens med to af Hospitalsenheden Midts lækre lagkager. 

På Aarhus Universitetshospital er der lavet særlige kager – med flag - til alle patienter.

Særligt spisekort
Centralkøkkenet i Risskov, der leverer mad til AUH i Risskov og Skejby, har udarbejdet et særligt fint spisekort for både frokost og tre-retters middag. Der er lækre specialiteter til de forskellige patientgrupper: børn, småt-spisende, normalt-spisende og vegetarer. Og så skal det bemærkes at merudgiften til at fejre dagen med patienterne holdes over det vanlige madbudget! Centralkøkkenet har efterhånden en 25-år gammel tradition for festmad på royale fødselsdage.

 

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde