19-01-2015

Unikt eksempel på brugerdreven innovation i sundhedsvæsenet inviterer til Danmarkspremiere 20. januar på fødegangen i Herning 

Den 1. juli 2014 fødte Siv og Esben deres første barn, datteren Olivia, på fødegangen i Herning. Undervejs i fødselsforløbet snakkede de med jordemoderen om de tanker, der blev gjort med at nytænke rummet på vej til indretningen af en helt ny fødeafdeling i DNV Gødstrup. 

Mødet førte til en modning af de mange input til indretning af et helt nyt fødemiljø, som jordemødrene i Herning ambitiøst og nysgerrigt havde indsamlet via en række workshops med indretningsarkitekter, IT specialister, antropologer, dyrepassere, naturfotografer og forskere inden for adfærdspsykologi og neuroscience. 

Mødet førte til udviklingen af en ”føde-gps”, hvor parret selv har mulighed for at estimere fødselstidspunktet ud fra de oplysninger, jordemoderen giver omkring livmodermundens åbning undervejs.

Og endelig førte mødet til indretningen af en fødestue hvor mor og far selv kan designe miljø, lys og lyd via en iPad/tablet på fødestuen. 

Resultatet afsløres tirsdag den 20. januar ved en åbningsreception under overskriften: ”Fremtidens fødemiljø”. 

Yderligere oplysninger 

  • Chefjordemoder Ann Fogsgaard tlf. 3035 1032
  • Kvalitets - og udviklingsjordemoder Henriette Svenstrup tlf. 2233 4866

Projektet, Fremtidens fødemiljø, følges også af en lang række tilkoblede forskningsprojekter
Fordi forskning viser, at stimuli, sanser og hormoner spiller sammen. Om det er rigtigt og hvordan miljøet kan fremme naturlige veer følges af en række nye og spændende målemetoder. Ved hjælp af blandt andet en tilkoblet EEG monitor og EYE-tracking aflæses brugernes sansende oplevelse af det nye føderum i Herning. Konkret er jordemødrene i Hospitalsenheden Vest, Herning, gået sammen med jordemoderuddannelsen og act2learn teknologi på University College Nordjylland (UCN) om at lave en række videnskabelige undersøgelser på den nye fødestue. 

Yderligere oplysninger 

  • Chefjordemoder Ann Fogsgaard tlf.3035 1032
  • Githa Cajus, Studieleder for jordemoderuddannelsen, UCN i Aalborg tlf.7269 0975



opdateret: 19-01-2015

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde