07-01-2015


Dispositionsforslaget til Nyt Psykiatrisk Center i Det Nye Universitetshospital i Aarhus ligger nu klar. I den anledning slår Region Midtjylland for anden gang dørene op for et arrangement, hvor borgerne kan tage planerne for det kommende psykiatricenter i nærmere øjesyn. 

Det sker onsdag 14. januar 2015 kl. 17.00-20.00.

Arrangementet henvender sig især til psykiatriske patienter og deres pårørende, men andre interesserede er også velkomne til at deltage. På mødet vil Team KPC demonstrere, hvordan Nyt Psykiatrisk Center kommer til at se ud. Bagefter får deltagerne mulighed for at kommentere forslaget og komme med input til selve indretningen af for eksempel sengestuer, fællesrum og udearealer. 

Sidste frist for tilmelding er i dag 7. januar 2015.

Ved tilmelding må du gerne oplyse, om du er særligt interesseret i voksenpsykiatrien, retspsykiatrien eller børnepsykiatrien, da grupperne så vidt muligt bliver sammensat på baggrund af deltagernes interesser. 

Yderligere oplysninger om arrangementet kan fås hos Projektafdelingen for DNU på tlf. 78 46 98 88.

opdateret: 07-01-2015

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde