Gå til hjemmesiden Crowdswhocare.com

Med en ny platform baseret på crowdfunding kan sundhedspersonale, patienter og pårørende nu pege på udfordringer i sundhedsvæsenet og søge støtte til at gøre noget ved dem. Crowdswhocare.com er støttet af Region Midtjylland.

Med crowdswhocare.com har mennesker med gode ideer inden for sundheds- og plejesektoren fået et nyt sted at gå hen for at få deres ideer udviklet og ført ud i livet.
Platformen er den første online crowdfunding- og crowdsourcingplatform, der fokuserer på behovsdrevne innovationspro¬jekter i sundheds- og plejesektoren.
Plaformen er støttet af Region Midtjylland og skabt af de to nonprofit-organisationer MTIC og INNO-X Healthcare, som også er regionalt finansieret.

Bent Hansen, formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland, ser platformen som en hjælp til et bedre sundhedsvæsen.

”Vi forventer hurtigere og bedre kvalitet, samtidig med at behandlingsbehovet – i form af flere kronikere og ældre – stiger. Tiden er derfor inde til at tænke nyt og gøre tingene anderledes – ikke mindst bedre og mere effektivt. Som patienter og fagligt personale ser vi hver især blot en flig af det danske sundhedsvæsen, og hver har vi et ansvar for at identificere problemerne og behovene. Et initiativ som Crowdswhocare.com sætter dette arbejde i system og kan hjælpe os på vej til et bedre sundhedsvæsen til gavn for det samlede Danmark,” siger Bent Hansen.

Se pressemeddelelse fra crowdswhocare.com og tilhørende faktaark