Udbuddet er annulleret, den 4. november 2016

Baggrund for annullering:

Der er opstået behov for ændring af mindstekravet for årsomsætning, hvilket har resulteret i behov for annullering af igangværende udbud. 

Baggrunden for behov for annulleringen er, at der er tale om et grundlæggende element, og at det således ikke kan udelukkes, at der er potentielle tilbudsgivere, som har ”afvist” udbuddet, fordi de ikke kunne opfylde mindstekravet. Sådanne potentielle tilbudsgivere vil ikke nødvendigvis være opmærksom på berigtigelsen (da udbuddet ikke er relevant for dem som følge af den manglende opfyldelse af mindstekravet). 

Udbuddet genudbydes på ny med de ændrede mindstekrav i meget nær fremtid, og vi opfordrer jer til at holde jer orienteret om nyt udbud via EU-tidende og håber I fortsat vil være interesseret i at afgive tilbud på sagen.

 

EU-udbud 2016/S 207-374183:

I forbindelse med opførelsen af DNV-Gødstrup udbydes arbejder i forbindelse med specialinstallationer i en række selvstændige udbud. 

Nærværende fagentrepriseudbud omhandler alene E1, 2, 3-DP11-E26 og dækker etablering af energipark med solcelleanlæg til forsyning af det nye hospital, der får et samlet bruttoetageareal på ca. 133.000 m² samt 7.800m² serviceby. Energiparken etableres som markbaseret anlæg med stativer på jorden og skal levere en årlig el-produktion på ca. 950.000 kWh. 

Entreprisen udbydes som funktionsudbud.

 

Publiceret: 26.10.2016.

Revideret: 04.11.2016.