I forbindelse med opførelsen af DNV-Gødstrup udbydes arbejder i forbindelse med specialinstallationer i en række selvstændige udbud. Prækvalifikation og udbud forventes at ske i perioden 4. kv. 2015 til 3. kv. 2016.

Byggeriet opføres i 3 etaper:

  • Etape 1 udgør ca. 98.000 m² bruttoetageareal somatisk hospitalsbyggeri.
  • Etape 2 udgør ca. 12.800 m² bruttoetageareal psykiatrisk hospitalsbyggeri.
  • Etape 3 udgør ca. 22.000 m² bruttoetageareal somatisk hospitalsbyggeri og ca. 7.800 m² bruttoetageareal serviceby inkl. teknikhuse.

Nærværende fagentrepriseudbud omhandler alene rammeudbuddet E1,2,3-DP11-E28 og dækker etablering af sikkerhedsbelysning i hele Etape 1 samt rammeaftale for etablering af sikkerhedsbelysning i etape 2 og etape 3.

Der foreligger ved udbud alene projektmateriale for etape 1. Entreprisen for etape 1 består af etablering og montering af et komplet sikkerhedsbelysningsanlæg, herunder opsætning og konfiguration af centraludstyr med centralt batterianlæg, trækning af nødvendig kabling og levering og montering af separate nød- og panikbelysningsarmaturer, opmærkning af den samlede installation, test og as-built dokumentation af den samlede leverance.

I alle 3 etaper udføres entreprisen sideløbende med de øvrige indvendige arbejder. På nuværende tidspunkt forventes opstart på byggeplads i 3. kvartal 2016 for etape 1, 3. kvartal 2017 for etape 2 og 2. kvartal 2017 for etape 3. Aflevering forventes at være: 4. kvartal 2018 for etape 1, 3. kvartal 2019 for etape 2 og 2. kvartal 2019 for etape 3. Det endelige udførelsestidspunkt for etape 1 fastlægges i forbindelse med udsendelse af udbudsmaterialet.

Ved tilbudsgivning prissættes etape 1, mens etape 2 og 3 prissættes på baggrund af etape 1’s afgivne enhedspriser, når projektmaterialet herfor foreligger

Yderligere oplysninger:
Udbuddet er digitalt udbud og de bydende skal anvende følgende udbudsportal: www.byggeweb.dk. Byggeweb udbudsnummer TN276199.

Prækvalifikationsanmodning skal afgives elektronisk til www.byggeweb.dk - udbudsnummer TN276199.

Frist for modtagelse af bud eller ansøgninger om deltagelse:
Onsdag den 27. januar 2016 kl. 12.00.

Ændringer til udbuddet pr. 21. januar 2016:

Ændringer til udbuddet pr. 26. januar 2016:

 

Publiceret: 21.12.2015.

Revideret: 26.01.2016.