Indstillet:
Morten Trier, Rasmus Poulsen, Khalil Hamad og Ninos Oraha, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Retspsykiatrisk Afdeling

Kort beskrivelse af løsningen:
Kan det det som led i en rehabiliterende behandling af retspsykiatriske borgere med kriminel adfærd forsvares at spille voldelige skydespil? De spiller allerede skydespil, når de er alene på deres stue.

Indlæggelserne i retspsykiatrien er ofte væsentlig længere end i almenpsykiatrien, og ét fokuspunkt er rehabilitering, der består af en bred vifte af aktiviteter som træning i dagligdagsfunktioner, motion, terapeutiske samtaler, og misbrugsbehandling m.m. Formålet er at mindske risikoen for ny kriminalitet og give patienten de bedste mulige forudsætninger for igen at indgå i samfundet.

Da en del borgerne i henhold til deres dom eller aktuelle psykiske tilstand kun har begrænset eller ingen udgang fra sengeafsnittet, er det vigtigt, at en del af aktiviteterne foregår på hospitalet. Alle borgere har egen stue og næsten alle også en computer. Flere patienter isolerer sig på stuen af psykisk betingede grunde og er svære at yde en pædagogisk indsats overfor. Men en stor del af dem bruger deres ’fritid’ på e-sport. Og det gør det interessant at bruge e-sport i den rehabiliterende behandling.

E-sportsverdenen er med hastige skridt blevet populær hele verden over i takt med den teknologiske og digitale udvikling, og indenfor de sidste 10 år er spillene blevet tiltagende komplekse, realistiske og med socialt indhold og muligheder. Både i medier og forskningen har der i adskillige år været et stærkt fokus på, om voldelige computerspil kunne føre til øgede aggressive tanker og adfærd. Men de seneste år har forskere også prøvet at undersøge de positive effekter af videospil og har fundet frem til, at videospil kan bedre kognitionen (opmærksomheden), motivationen (modstandsdygtighed ved fiasko), det følelsesmæssige (bedre følelsesmæssig kontrol) og sociale kompetencer.

Forskellen på ’bare’ at spille computer og at dyrke e-sport er afhængig af, at instruktørerne har tilegnet sig nødvendige kompetencer til at kunne inkludere og undervise patienter på flere niveauer. Det betyder, at borgeren ikke bare ’parkeres’ ved en computer og sættes til at spille, men at instruktørerne med udgangspunkt i borgernes både tekniske og sociale kompetencer udarbejder specifikke handleplaner, således at både begyndere, øvede og eksperter kan opleve udfordring og succes.

Gruppen på Risskov mødes én eftermiddag/aften hver uge. Der er altid tilknyttet to-tre faste personaler, og op til seks patienter kan deltage ad gangen. En typisk session starter med det strategiske skydespil Counterstrike, der kort fortalt er et actionpræget skydespil med fem spillere på hvert hold, hvor gruppen spiller online mod andre. Det ene hold er terrorister, der skal angribe og placere en bombe et sted på det ’kort’ (altså det område/de bygninger), man spiller på, mens det andet hold er antiterrorister, der skal forsvare og eventuelt desarmere denne bombe. Hvert hold har meget forskellige typer opgaver, der strategisk stiller forskellige typer krav til spillerne. Men et overordnet fælles ansvar er en fungerende kommunikation, hvilket for flere patienter netop er en udfordring og et læringsmål. At kunne samarbejde og sige: ’Her er jeg, hvor er du, fjenden er set her, jeg har brug for hjælp’ osv.