Budgettale i Region Midtjylland.
Else Kayser. Budgetordfører .

Vi vil gerne anerkende den foreløbige proces af dette års budgetarbejde.
For små sko.
Vedr. rammevilkår for næste års budget kan vi endnu engang konstatere at regionerne og Region Midtjylland har fået et par sko der er for små. Samtidig med at de gamle sko ude på hospitalerne er godt slidte og desværre ikke afregnet og som ligger som et åg derude for lederne og de ansatte.
Udfordringen bliver at få udblokket de for små sko eller aller helst sende dem retur, for at få nogle deres passer. Den store udfordring er efterårets finanlovsforhandlinger og hvor vi som medlemmer af politiske partier må søge at gøre vores indflydelse gældende på disse forhandlinger. Lands- og lokalpolitik hører sammen. Derfor vil landspolitiske sundhedsforslag og ændringer indvolvere på det regionale niveau.

Vedr. Budgetvilkår er det et spørgsmål om valg og prioritering. Prioritering om vi ønsker skattelettelser, billigere biler, mere krigsmateriel fremfor offentlig velfærd. Vi har et valg og vi har et ansvar for at forfølge en sammenhængende politik, hvis ikke vi bare skal være forvaltere af det andre beslutter på Christiansborg.

Vi bliver samfundsmæssig rigere, men samtidig følger økonomien til syge- og sundhedsbehandling ikke med . For mens velstanden i samfundet er steget i de sidste 3-4 år, er udgifterne til sygehusene stået stille.
Det afspejles i sundhedsudgifterens andel af BNP, som i Danmark er faldet siden krisen.
Siden 2010 er er væksten i regionernes sundhedsudgifter faldet til omkring 1 % om året.. Udgiftsvæksten på sygehusene er aftaget markant, uden aktivitetsniveauet er bremset op.
Vi står derfor i dag med en ubalance mellem opgaver og ressourcer og det mærkes af de ansatte og deres ledere ud på arbejdspladseren i forhold til at få enderne til at nå sammen og i forhold til at sikre faglighed.

Finansministeriet skønner at regionernes sundhedsudgifter skal løftes ,med ca. 1.4 % om året frem til 2025, hvis bevillingerne skal følge den demografien og velstanden i samfundet. Frem mod 2025 skal udgifter reelt løftes med knap 1.7 milliard om året.
Det svarer nogenlunde til de krav som Danske regioner fremsatte i forhold til de seneste forhandlinger eller som tidligere regionsformand beskrev på generalforsamlingen i danske regioner. Et krav som regeringen desværre ikke har villet forpligtige sig på i forbindelse med økonomiaftalen med danske regioner og som får konsekvenser for patienter og de ansatte.

Nødberedskab, arbejdstempo og faglighed. At der er ubalance mellem opgaver og ressourcer blev meget synligt i forbindelse med forhandlingerne af nødberedskab OK18 mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor vi som region havde svært ved at stille med et nødberedskab, hvilket vi tidligere har redegjort for på et regionsmøde.
Vi har kort sagt siden 2010 oplevet et markant tempoopskruning for de ansatte for at kunne finansiere de politiske løfter om ventetider og udredning og til at kunne finansiere de ustyrlige medicinudgifter: Medarbejderne som har måttet løbe hurtigere og hurtigere. Det har ført til forringelser af arbejdsmiljøet og overbelægning overarbejde og mangel på hænder og mangel på tid til udvikling.

En forskningsundersøgelse af speciallæge Flemming Madsen, viser at overbelægning øger risikoen for fejl og dødsfald. Flemming Madsen offentliggjorde i 2014 et stort studie udarbejdet på baggrund af 2,6 millioner indlæggelser på danske hospitaler..

Vi ved at personalet igen og igen har kompenseret for at det ikke kommer til at gå ud over patienterne. Nogen kan holde til dette tempo. Andre ikke. Vi ved fra undersøgelser at mange unge desværre ikke holder til. De rammes på deres arbejdsmiljø med psykiske ar og efterfølgende sårbarhed . Vi har et ansvar for at de unge forbliver i vores fælles sundhedsvæsen og ikke mister fodfæste i deres arbejde.

Vi kan med afsæt i regionens THUlE undersøgelse at konstatere at 30 % af de ansatte ikke er tilfredse med deres arbejdsmængde og ikke tilfredse med deres arbejdsmiljø.
Her står vi overfor en udfordring og vi har et ansvar.

Igen – igen!
Det er desværre ikke første gang Region Midtjylland er ud i sådanne økonomiske sparerunder. Vi har oplevet sparerunder der har været massivt større. Sparerunder der som nu har ført til omstrukturering med indbyggede besparelse og rationaliseringer som har været svært for de ansatte at gennemskue.
I Regionsformandens sparekatalog er det beskrevet tydeligt. At de hospitaler der skal afgive afdelinger skal finde besparelser på 60 % af aktivitetsværdien og de der modtager afdelinger kun får 40 % af aktivitetsværdien. Det er her rationaliseringeren ligger. Tryllemodellen kunne man kalde den. Men det kommer til at presse de ansatte.
Vi oplever uden at have taget stilling, at forslagene har en linie, sammenhæng og er gennemskuelige. Igen og igen oplever vi desværre hvordan omstruktureringer får indflydelse på patientbehandlingen, fagligheden og de ansattes arbejdsmiljø. Ofte betyder det længere transport for borgere og ansatte. Vi må derfor give noget tilbage til borgerne og de ansatte i form af lokale ambulatorier og sundhedsklinikker og udgående funktioner.

Det er som om disse tilbagevende sparerunder igen ende vil tage og som hver gang skaber utryghed for borgene og de ansatte og presser fagligheden og arbejdsmiljøet. Det vil også gøre sig gældende nu.
Vi står nu over for en kommende trygtest af de forslag der er skitseret. Hvad siger de ansatte og hvad siger borgerne. Bær de igennem. Vi ved det ikke. I Enhedslisten er vi heller ikke afklarede. Vi må se hvad forhandlingerne bringer.


Vedr. Enhedslistens har vi en række fokusområder. Jeg skal nævne nogle af dem.
I Enhedslisten ønsker vi at regionen målrettet sikrer flere ressourcer til det akutte og medicinske område /akutenheden i form af flere senge og opnormering af personalet. Desuden må det endnu engang ud fra et fagligt afsæt afdækkes, hvordan det står til med normeringer og belægningsprocenterne ude på afdelingerne sådan, at der kan sættes ind med ekstra midler, der hvor de er allermest pressede. Vi ønsker overarbejde konverteret til faste fuldtidstillinger.

Vi ønsker et fortsat fokus på det stigende antal psykisk syge, hvor vi på landsplan i perioden 2008-17 har set at antallet af psykisk patienter er steget med 44 % , herunder stigende antal unge, samtidig med at antallet af sengepladser er reduceret. Vi har som mål at få sidestillet psykiatrien med somatikken med henblik på lighed. En udfordring som vi på tværs af partierne må søge at forfølge ved efterårets finanslovsforhandlinger ,såfremt vi vil forfølge de mange valgløfter op under valgkampen.

Vi ønsker et tæt samspil mellem generalist og specialistniveau mellem det decentrale og centrale niveau.

Vi ønsker et fokus på de underproriterede patientgruppen som folke med hudlidelser, leverskader, psykiske lidelser. Ect.
At de ikke tabes til fordel for kræft og hjerteområdet.

Vi ønsker i samarbejde med kommunerne en øget og forebyggende indsats overfor socialt udsatte.
Ligeledes mener vi at en omorganisering af hele tolkeområdet kunne gøres mere hensigtsmæssigt i samarbejde med de andre regioner.

Vi ønsker et forsat fokus på de nære sundhedsvæsen, herunder sundhedshuse og akutklinikker og udgående funktioner.

Vi skal have fokus på forskning- uddannelse.
Vi ønsker et sammenhængende sundhedsvæsen med et stærk Vestdansk centrum i et tæt samspil mellem Århus Universitetshospital og regionshospitalerne. Et hospitalsvæsen i fælles forståelse og hvor de ansatte som afgør faktor føler sig set og forstået med tryghed i ansættelse og inddragelse i beslutning.

Vi har kun en klode – og den har igen navlestreng.
Derfor mener vi at regionen gennem målrettet og øget indsats skal fastholde sit fokus på grøn omstillinger og spørgsmål om recirkulation som en del af FN´s klimamål.
Vi skal også sikre et fokus på den fremtidige kollektive trafik og mobilitet og her arbejde mere sammenhængende mobilitets for borgere i alle livsfase, vores unge, folke der skal på arbejde og de ældre.

Med disse ord sender vi det tekniske budget videre drøftelse til 2. behandling i september.