Psykiatri-Listens ordførertale ved 1. behandling af budgettet for 2019 på regionsrådsmødet onsdag den 22. august 2018 ved Mikkel Rasmussen:

1. behandling af budgettet for 2019 i Region Midtjylland
Selvom det er en svær økonomisk situation vi står i med et underskud på 200 mio. kr i Region Midtjylland i 2019 og svære beslutninger skal træffes, vil vi være at finde ved forhandlingsbordet, så vi har indflydelse på fremtiden for psykiatrien i vores region. Det undrer nok ikke nogen at vores topprioritet er at sikre et løft til psykiatrien. Dette skal ses i lyset af tidligere års besparelser i psykiatrien og efterslæb og en fortsat udfordret psykiatri i Region Midt med personaleflugt, landets højeste genindlæggelsesprocent, fortsat for meget anvendelse af tvang, laveste antal senge pr. borger og landets ultimative laveste personalenormeringer samt tværsektorielle udfordringer fortsat. Det kræver investering og handling og ikke kun hensigtserklæringer.
Tallene i regnearket og konstitueringsaftalen fra 2017
Ved konstitueringen af regionsrådet i november 2017 blev der lavet en aftale om et løft på 15 mio. kr i 2018. Disse penge blev fundet midlertidigt i år og derfor er det vigtigt for os at disse midler permanentgøres fremadrettet og dermed også i 2019. I forhold til børneungdomspsykiatrien kommer der satspuljemidler til flere tiltag for de næste 3-4 år. Der skal på et senere tidspunkt findes muligheder for at permanentgøre disse midler i budgettet til børneungdomspsykiatrien. Ved økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner og Regeringen får Region Midtjylland 42,9 mio. kr. til psykiatrien i 2019. Dog ser vi på bilaget til Forretningsudvalgsmødet den 14.08.18 at disse tilførte midler fra Regeringen indgår på lige fod til at anvende frit til politiske prioriteringer. Det er et krav fra Psykiatri-Listen at man ikke skærer ned på disse penge fra regeringen, som man har gjort i tidligere år. Der er en vis usikkerhed forbundet ved de 42,9 mio. kr. idet vi kan vi risikere at Regeringen vælger at råde yderligere over disse ved en kommende Psykiatriplan i efteråret således de bliver øremærket til bestemte ting som Regeringen anviser til og at vi alligevel ikke frit kan disponere over disse midler indenfor psykiatrien. Dernæst påpeger vi, at vi stadig har en gældende konstitueringsaftale, hvor alle partier skrev under på at finde yderligere penge til psykiatrien i 2019 indenfor eget budget i regionen. Det kommer vi til at holde de øvrige partier op på. Vores mål for de kommende budgetforhandlinger er således at videreføre de 15 mio.kr fra 2018, sikre at de 42,9 mio. kr. fra økonomiaftalen med regeringen bliver anvendt som aftalt til psykiatrien og ikke bliver beskåret og at der kommer et yderligere økonomisk løft til psykiatrien i regionens eget budget for 2019 – beløbet kommer nok til at skabe lidt tovtrækkeri i forhandlingerne. Anders Kühnaus udspil er et sted at starte og en god hensigtserklæring.

Hvad er målet for vore budgetovervejelser?
Både for psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen vil vi gerne arbejde hen imod at det styrende er at de rette kompetencer anvendes de rette steder. Det betyder at man i et budget der ikke har meget råderum skal sikre at de forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet anvender deres kompetencer til kerneopgaverne og den direkte patientkontakt og behandling. Det forudsætter også at man sikrer at de rette kompetencer findes og etableres med videreuddannelsesmuligheder. Dette giver også større mulighed for at implementere ny forskning i praksis. Samtidigt med dette ønskes et fortsat fokus på afbureaukratisering samt at dokumentationskrav i sundhedsvæsenet gøres minimale og derved bliver meningsfulde og værdiskabende for både patient og behandler. Dokumentation skal være i en bedre balance mellem patientsikkerhed og at kunne være et fagligt arbejdsredskab og ikke en hovedløs kontrolforanstaltning.
I Psykiatri-Listen argumenterer vi ikke for, at psykiatrien ’bare’ skal have mere, men for at psykiatrien skal have nok. Nok til at sikre en bæredygtig økonomi i et langsigtet perspektiv. Ved de rette investeringer i psykiatrien, vil man på sigt kunne spare store udgifter. Disse kan frigives til sundhedsområdet generelt. Vi har lavet en lang skrivelse med argumentation for, evidens bag og økonomiske og menneskelige potentialer bag vores forslag til budget 2019 for psykiatrien. Så jeg skal ikke trætte jer med dette nu her, men I kommer til at høre til dette når vi sidder i forhandlinger.
Hvad skal pengene bruges til?
Den korte version af hvad vi vil bruge pengene til er at vi vil sikre at psykiatrien får flere senge og bedre personalenormeringer og dette med en større tværfaglighed både på sengeafdelinger og i ambulatorier (dvs. en mere udbredt vifte med ansættelse af peer-medarbejdere (ansatte med brugererfaring), fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialpædagoger, socialrådgivere, aktivitetsmedarbejdere, sygeplejersker, specialpsykologer/psykologer og læger). Dernæst vil vi sikre en arbejdsstyrke der både favner de rette kompetencer og erfaring (uddannelse og supervision), et større fokus på og muligheder for psykoterapi samt andre ikke-medicinske behandlingsformer og en større inddragelse af patienter, pårørende og frivillige.
Vi har derudover nogle enkeltsager til prioritering som gode investeringer
SIND Pårørenderådgivning blev frataget støtte på ca. 200.000 kr årligt nogle år tilbage og lever på lånt tid. Tidligere var der også andre efterspurgte tilbud som f.eks. gruppeforløb med fagprofessionelle og individuel rådgivning. Det kan ikke gøres alene ved frivillighed. Og pårørende er en overset gruppe der både er en ressource men også har behov for støtte. Ved at give direkte tilbud til pårørende udover temaaftener kan det komme til at omfavne et større område i Region Midtjylland – hvis man altså vælger at prioritere de pårørende, som jeg håber andre vil bakke op om. Vi vil estimere et behov på 200-300.000kr i budgettet hertil.
Det andet eksempel er styrkelse af meningsfulde aktiviteter som de kreative værksteder både for indlagte og udskrevne psykiatriske patienter. Med udflytningen af psykiatrien fra Risskov til Skejby har man ikke tænkt de kreative værksteder med og det er vi nødt til at prioritere. Vi har stillet spørgsmål til regionen herom og i psykiatri- og socialudvalget har vi talt om det og vi estimerer at vi kan finansiere dette ud fra budgettet sv. t. ca. 200-240.000 kr.
Andre specifikke tiltag vi vil gå efter:
• Telefonisk livline til stamafdeling efter udskrivelse
• Have mulighed for åbne indlæggelser som f.eks. den tidligere Green Card ordning
• Ansættelse af døgndækket sekretærfunktion for at frigive tid til patientkontakt og kerneopgaver.
• Tættere samarbejde med væresteder, forsorgshjem, bosteder m.fl., hvor en psykiatrifaglig person fra hospitalspsykiatrien har en udgående funktion og tilser de borgere der befinder sig der evt. i et team med en socialfaglig person fra kommunen. Mange socialt udsatte borgere er også psykisk sårbare eller har psykisk sygdom evt. samtidigt med et misbrug af alkohol eller stoffer. Her kunne gribes flere af vore (ofte unge) syge borgere.
• Ansættelse af peer-medarbejdere i resten af regionens psykiatriske afdelinger

De store kampe kommer til at foregå omkring antal psykiatriske senge og personalenormeringer – da det er dyre men nødvendige investeringer – og den kamp er vi klar til at tage, da der kommer til at have betydning for nedbringelse af tvang, færre dyre genindlæggelser, mindre overbelægning på sengeafdelingerne, bedre arbejdsmiljø der kan være med til at fastholde erfarne og kompetente medarbejdere og også rekruttere samt tilbagerekruttere medarbejdere i psykiatrien. Tværfaglighed er vejen frem her. Vi behøver ikke nye analyser for at vise hvad der virker – det har vi vist ved satspuljemiddelprojekter med gode resultater som f.eks. projekt bæltefrit afsnit og man kan bare skele over til retspsykiatrien og deres personalenormering for at blive klogere i øvrigt.
Bare for at give jer en idé om den økonomi der burde kigges på i forhold til psykiatrien - så hvis vi vælger at ansætte bare én sygeplejerske på hver sengeafdeling i regionens psykiatri så taler vi allerede 18-19 mio. kr og så er vi stadig langt fra landsgennemsnittet for normeringer og hvis vi skal bare op på landsgennemsnittet for antal senge pr. borger, så mangler vi bare i år 135 almenpsykiatriske senge. Jeg behøver ikke sige mere, vel?
Der er et efterslæb på 1 mia kr i psykiatrien i Danmark og selv med de nye udmeldinger fra Regeringen vil der fortsat mangle 700 mio. kr og deri skal tages det faktum at der med årene er kommet mange flere borgere til der lider af psykisk sygdom.

 

Besparelser:
I forhold til sparekataloget finder vi processen kritisabel, at vi som politisk parti kun får knap en uge mere end offentligheden til at drøfte besparelseskataloget initielt udstedt af Direktionen. Derudover undrer det os også at der ikke var flere spareforslag at vælge imellem og ud fra et større beløb, således der kan laves reelle politiske prioriteringer ud fra et større katalog af mulige områder der kan bespares. Her lades ikke meget til overs til politisk prioritering og alternativet er grønthøstermetoden. Jeg må så sige at de bilaterale drøftelser med Anders Kühnau heldigvis har båret præg af lydhørhed og dialog.
Anlægsbudget for sundhed
I den offentlige fremstilling af forslag til budget 2019 for Region Midtjylland er der i anlægsrammen for 2019 en realvækst på 53,9 mio. kr. i forhold til forventningen fra Investeringsplan 2017-2026. Man lægger op til at have et behov for 15 mio. af disse anvendes indenfor anlægsbudgettet. Det efterlader 38,9 mio. kr. Vi mener at med de store besparelser der aktuelt er i driften kan disse 38,9 mio. kr. indgå i politiske prioriteringer og herunder bl.a. finansiering af psykiatrien. I Anders Kühnaus udspil er beløbet mindre, men dejligt at han har lyttet til vores forslag. Endvidere kunne man kigge på anlægsbudgettet for fremtidige nye projekter, der måske skal skubbes så vi i stedet kan investere i mennesker og vi ikke skal nedlægge yderligere stillinger hverken på medicinske, kirurgiske eller psykiatriske afdelinger.

Administration
Intentionerne er gode. Vi har dog brug for at få specificeret hvilke administrative stillinger og funktioner, der er tale om, for at kunne foretage politiske beslutninger på et oplyst grundlag. Det kunne endda vise sig, at der var mulighed for større besparelser på dette område uden, det får betydning for hospitalernes drift og kerneopgaverne og dermed behandling af regionens borgere.
• Anvendelse af interne og eksterne konsulenter skal altid vurderes ift. hvilken positiv effekt / nytteværdi deres arbejde udgør for patientbehandling og patientforløb.
• Udarbejdelse af rapporter sker kun i det omfang at det er meningsfyldt for at fremme grundlaget for patientbehandling – man kunne i højere grad benytte sig af at spørge fagspecialister / forskere direkte til råds.

Kvalitetsafdelinger og kvalitetsfagpersoner
Nedlægge kvalitetsafdelinger og stillinger og skab flere stillinger med direkte tilknytning til kerneopgaver. Vi har spurgt til at få oplyst antal afdelinger og ansatte og vi forslår generelt at:
• Overveje formål og målbart positivt udbytte for patientbehandling afledt af arbejde relateret til regionens målindikatorer
• Kritisk evaluere kvalitetsindikatorer med udgangspunkt i evidens, faglig viden og forskning
• Kritisk eftersyn af dokumentationskrav og iværksættelse af regelforenkling.
Hospitalsmedicin
Først og fremmest ligger der en opfordring i at lave et pres fra regionalt niveau til nationalt niveau i samarbejde med Medicinrådet. Vi synes i øvrigt der er et godt oplæg ift. at spare penge i budgetmaterialet.
Hospitalsbyggerier
Der skal gøres en ihærdig indsats for at sikre bedre styring af hospitalsbyggerier/kvalitetsfondsprojekter, så Region Midtjylland kan undgå fremtidige besparelser og forsinkelser som igen koster stillinger i sundhedsvæsenet, Vi forslår:
• En større gennemskuelighed i forhold til hvem der har ansvaret
Puljer
I Psykiatri-Listen må vi modsætte os besparelser både i “Personale og uddannelse” (med mindre der er tale om ukritiske gentagne tidskrævende e-læringskurser) og “Forskning og samarbejde”, Umiddelbart er det store beløb og bremser både udvikling og kompetenceløft i regionen. Dog har vi brug for at få konkret udspecificeret, hvad der præcist er tale om. Vi har allerede i 2018 sparet 15 mio kr i forskning og uddannelse!

Reduktion af ambulante besøg og øget brug af teknologiske løsninger
Også I somatikken er den ambulante aktivitet med til at undgå akutte og dyre indlæggelser, så en besparelse på 60 mio. kr. vil have konsekvenser.
Det kunne i sidste ende blive dyrere med flere indlæggelser til følge. Der kan sikkert spares på visse områder med telemedicinske og selvmonitoreringsløsninger, men 60 mio kr lyder voldsomt og vi skal også sikre os at borgeren frit kan vælge mellem teknologiske løsninger eller menneskelig kontakt, da specielt udsatte borgere ikke vil have gavn af sådanne nye løsninger.

Strukturændringer
Her vil nok komme mange diskussioner i budgetforhandlingerne men vi har også forståelse for at man er nødt til f.eks. at sammenlægge funktioner i stedet for at starte grønthøsteren som tidligere år. Dog har vi sparsomme valgmuligheder og det er uklart på hvilket grundlag man er fremkommet med forslagene fra Direktionen – hvordan har man prioriteret i forhold til regional balance og hvad er de faglige argumenter og har medarbejdere overhovedet været involveret i processen udover evt. hospitalsdirektørniveauet?
Vi vil slå et slag for fagligheden bag prioriteringerne og at vi undgår for mange nedlæggelser af stillinger, da det uanset hvordan man vender og drejer det kan risikere at påvirke kvaliteten af behandling – f.eks. længere ventelister, længere afstand til behandlingssted m.m.

Der skal ikke herske tvivl om at vort primære mål er at sikre en bedre balance mellem psykiatrien og somatikken, men også at vi både i somatikken og psykiatrien prioriterer tid til kerneopgaverne og sikrer et godt arbejdsmiljø samt patientbehandling og et vedvarende fokus på både personale, patienter og pårørende. Menneske før system. Tillid i stedet for kontrol. Fokus på Ordentlighed og TID.

Udspecificering til områder i psykiatrien, der skal prioriteres (bilags-noter)
Område 1: Tilstrækkeligt antal senge
Blandt Danske Regioner, har Region Midt det højeste antal genindlæggelser på psykiatriske afdelinger. Dette skyldes overvejende to identificerede faktorer; a) patienter udskrives for tidligt pga. af pres på sengeafsnittende og b) der er utilstrækkelig opfølgning, det være sig mangelfulde tilbud og/eller lang ventetid i overgang mellem region og kommune. ’Unødvendige’ genindlæggelser er særdeles omkostningsfulde såvel menneskeligt som økonomisk. At fokusere på at nedbringe genindlæggelsesprocenten er et vigtigt fokus for Psykiatri-Listen. Ved at sikre det nødvendige og tilstrækkelige antal sengepladser, således at patienter kan tilbydes den behandling der er brug for, kan man nedbringe genindlæggelsesprocenten. Udover de indlysende positive konsekvenser det har for det enkelte menneske, er det økonomisk særdeles fordelagtigt. Det er f.eks. langt billigere at tilbyde kvalificerede ambulante forløb (selv i årevis) end det er at optage en sengeplads igen og igen. Derudover er der belægningsprocenter på mellem 95-100% på de psykiatriske sengeafdelinger i Region Midtjylland. Den eksisterende sengekapacitet i 2018 er 515 senge og estimeret for både 2021 og 2026 er det 536 senge. Udenlandske undersøgelser i vestlige samfund, henviser til at et minimum antal offentlige psykiatriske senge på 50 senge pr. 100.000 indbyggere (med en variation på 40 til 60 senge) anses for et acceptabelt for at kunne tilbyde passende og dækkende psykiatrisk behandling. Disse senge omfatter kortvarige akutte senge på psykiatriske hospitaler samt langsigtede psykiatriske sengepladser. Så snart sengetallet falder til under 50 senge observeres en gradvis øgning af psykiatriske patienter på herberger, akutmodtagelser, arresthuse, samt stigning i retspsykiatriske sengepladser, uafhængig af socialpsykiatriske indsatser og dertil afledte økonomiske omkostninger og forringelse af behandling. Hvis vi anvender 50 senge pr. 100.000 indbyggere og Region Midtjylland har ca. 1,3 mio. indbyggere burde antallet af psykiatriske senge være 650. Det betyder at ud fra dette mangler der i 2018 135 senge og fra 2021 fortsat 114 senge. I de seneste nøgletal fra 2016 fremgår Region Midt med 46 senge pr. 100.000 (voksen) og 10 senge pr. 100.000 (børn). Landsgennemsnittet er 59 senge pr. 100.000 (voksen).
Derfor vil vi forslå:
• At øge antallet af senge til minimum regionalt gennemsnitsniveau for både børn (18 senge pr 100.000) og voksne (59 senge pr. 100.000). For eksempel ved en faglig anvendelse af de særlige sengepladser, så de ikke står tomme pga. snævre inklusionskriterier eller via uudnyttet kapacitet som følge af omorganisering af psykiatrien eller en udnyttelses af en evt. somatisk overkapacitet.
• Sikre, at den ambulante psykiatri har et rimeligt caseload. Dette skal understøtte kvaliteten i arbejdet, understøtte et sundt arbejdsmiljø og sikre at den ambulante psykiatri kan udføre sin bufferfunktion i fht. genindlæggelser.
• Systematisk gøre positive erfaringer fra satspulje- og forskningsprojekter projekter permanente (Brugerstyrede senge, Bæltefrit afsnit, Green card funktion). • Sikre fortsat kvalitet og kontinuitet omkring telefoniske rådgivnings- og vejledningstilbud, Psykiatrisk Rådgivningstelefon1 samt telefonlinje fra patienter til stamafdelinger og green card ordning.
• Akut udgående teams til forebyggelse af indlæggelse og tidlig intervention.
• Styrke samarbejdet med kommunerne i forhold til udskrivelse, ved at ansætte socialrådgivere.
• Lette den særligt sårbare overgang ved udskrivelser med inddragelse af fx brobyggere, medarbejdere med brugererfaring (peers), mentorer
Område 2: Tilstrækkelige normeringer til at sikre kvalitet i behandlingen
Psykiatrien i region midt har store udfordringer med at fastholde kompetente medarbejdere blandt speciallæger i psykiatri, psykologer samt erfarent plejepersonale. Hertil kommer at det er vanskeligere end tidligere at rekruttere nye medarbejdere med tilstrækkelige kvalifikationer. Dette problem har været tiltagende igennem de sidste 5 – 6 år. Ud over at problemerne med fastholdelse af personale indikerer arbejdsmiljømæssige udfordringer og rammebetingelser, der ikke længere er så attraktive som tidligere, medfører det også nye økonomiske udfordringer grundet øget vikarforbrug og omkostninger i opkvalificering af nye medarbejdere. Arbejdstilsynet gav i 2018 16 strakspåbud for dårligt arbejdsmiljø i Region Midt. Af disse 12 på psykiatriske afdelinger. Der er i denne forbindelse foretaget en række positive tiltage med bl.a. ansættelse af 14 ekstra medarbejdere og en normeringsanalyse. Psykiatrien mangler dog stadig personale med tilstrækkelige kvalifikationer til dels at sikre gode patientforløb og trygge overgange til behandling i eget hjem og dels oplære og fastholde nyt personale gennem mentorordninger og uddannelse. En rimelig normering understøtter også arbejdsforhold, hvor medarbejderne oplever sig trygge og i stand til at udføre deres arbejde fagligt tilfredsstillende.
Derfor foreslår vi:
• At man fastsætter rimelige normering, til at sikre patienterne modtager nødvendig behandling og pleje, samt sikre rimelige arbejdsforhold, der kan understøtte, at medarbejderne ønsker at blive i psykiatrien. Man kunne lade sig inspirere af andre regioner som f.eks. Region Syd og Region Nord.
• Fastansættelser af differentieret tværfagligt personale til varetagelse af behandling, miljøterapi, genoptræning, funktionstræning og brobygger til behandling og udskrivelse til eget hjem samt oplæring og kvalificering af nyt personale. Fagdiscipliner omfatter bl.a.: peers, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialpædagoger, socialrådgivere, brobyggere, sygeplejersker, specialpsykologer/psykologer og læger.
• At man sikrer at tiden går til kerneopgaver og frigivelse af f.eks. dyre lægeressourcer, som der i forvejen er mangel på ved f.eks. ansættelse af døgndækket sekretærfunktion.
• En basisuddannelse for nyt plejepersonale, så man er bedre rustet til at understøtte behandlingen og professionelt håndtere de udfordringer, der kan opstå. Samt løbende supervision og efteruddannelse for alle faggrupper (hvilket heldigvis allerede sker i nogen omfang).
• Fokus på fastholdelse
Område 3: Sikre en arbejdsstyrke der både favner kompetencer og erfaring
I Psykiatri-Listen mener vi at man på sigt med investering i psykiatrien på områder som uddannelse, kompetenceløft og forskning kan spare udgifter på en lang række områder og herved frigøre midler til sundhedsområdet generelt. Dette ville bl.a. kunne monitoreres ved patient- og pårørendetilfredshed og en nedbringelse af antal uhensigtsmæssige patientforløb, en nedbringelse af tvangsanvendelser, færre utilsigtede hændelser samt fejl og klager. Herved sikres altså også en bedre kvalitet af patientbehandlingen. Ved at investere i både forskningsmuligheder og uddannelsesmuligheder understøttes også rekruttering og fastholdelse af sundhedsfagligt personale. Region Midt har i stigende grad oplevet tab af både kompetencer og erfaring i specielt psykiatrien. Læger har søgt til andre regioner og specialpsykologer/psykologer anvendes ikke i det omfang man kunne. Erfarne psykologer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter siger op eller går i vikarbureau eller søger ud af regionen, til andre steder i regionen eller ud til det kommunale område. Det kan der være flere årsager til. Lave normeringer, for mange kompromiser i forhold til faglige vurderinger, konstante omstruktureringer og øget pres udefra af flere patienter, lovkrav og dårligt arbejdsmiljø og for mange personaleudskiftninger og derved tab af erfarent personale og nyt personale der først skal til at erhverve sig kompetencer.
Derfor vil vi forslå:
• at der afsættes forskningspuljer til anvendelse i psykiatrien
• at der kan laves delansættelser med klinik og forskning i kombination
• at der sikres løbende faglig udvikling af sundhedsfagligt personalefastholdelse
• at der gøres aktive tiltag i forhold til fastholdelse af erfarent personale i forhold til ansættelsesvilkår eller supervisionsfunktioner/mentorordninger og lignende
• Iværksætte integration af APN (Advanced Practice Nursing) sygeplejersker i psykiatri med ansvar for patientbehandling, begrænset ordinationsret inden for udvalgte patientgrupper og tilstødende lægefaglige opgaver.
• Håndtering af specifikke lægemidler kan ligeledes være en opgave, som lægen kan delegere til en specialpsykolog. Der kan her både være tale om konkret delegation og rammedelegation.
Område 4: Større fokus på og muligheder for psykoterapi
Der kan være store økonomiske og menneskelige gevinster ved at anvende samtaleterapi i højere grad. Der er evidens bag både gruppeterapi og individuel terapi som behandling til mange psykiatriske lidelser, bl.a. beskrevet i flere af sundhedsstyrelsens referenceprogrammer eks. "National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression". Ved gruppeterapi, som er anvendelig over for særlige patientgrupper, er der også den økonomiske gevinst at flere patienter behandles samtidigt. Den generelle gevinst er at mange evidensbaserede psykoterapier er helbredende over tid (Eksempelvis ISTDP, Kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi). Derved kan nogen patienter ændre status fra at være syg med tilknytning til psykiatrien gå til at være en rask borger, der kan bidrage som enhver anden til samfundet. Og andre kan måske få et lidt bedre funktionsniveau og behov for færre indlæggelser. Muligheden for reel psykoterapi i dag er stort set begrænset til nogle få specialklinikker og i en udgave, hvor det er rammebetingelser som behandlingspakker, der definerer behandlingsforløbet snarere end den enkelte patients udfordringer. Udfordringer for patienter med depression og angst, er at de stort set ikke får tilbudt terapi, om end der er stor evidens for dette er virksomt. Og kun få af de indlagte patienter får denne mulighed. Det vil være et betydeligt kvalitetsløft i den psykiatriske behandling, at tilbud om psykoterapi blev udbredt. Både patienterne og behandlere efterspørger det og der vil også være et rekrutteringspotentiale heri for flere faggrupper afhængig af om det er miljøterapi, kognitiv terapi, psykodynamisk funderet eller andre terapimetoder. Det er dog væsentligt at man medtager at gode terapeutiske forudsætninger kræver et solidt psykopatologiske kendskab samt relevant terapeutisk efteruddannelse. Undersøgelser viser at der er en kausal sammenhæng mellem faglige kompetencer og outcome når det kommer til samtaleterapi. Og at man også medtager, at eksempelvis psykoseterapi ikke er det samme som terapi for angstlidelser etc.
Derfor foreslår vi:
• at der investeres i terapeutiske uddannelsesmuligheder i højere grad.
• en prøveperiode, hvor indlagte patienter med mange genindlæggelser får hvis det er fagligt relevant mulighed for terapi under indlæggelse, der fortsætter efter indlæggelse, for at vurdere, om dette har betydning i forhold til genindlæggelser
• at der laves et samarbejde med privat praktiserende psykologer og psykiatere i forhold til terapitilbud og at der gives tilskud hertil fra Regionen ved at øge antal kapaciteter af ydrenumre i forhold til behov.
Område 5: Større inddragelse af patienter, pårørende og frivillige
Her forslår vi:
• Inddragelse af patient og pårørende ved fuld implementering af konceptet ”Åben Dialog” og ”Recovery”-tankegangen i hospitalspsykiatrien og derved også skabe samme sprog som mange steder i socialpsykiatrien. Der er lavet undersøgelser herpå der viser at det øger behandlingsoutcome og derved kvaliteten af behandling.
• Inddrage frivillige personer/organisationer til patientaktiviteter under indlæggelse eller på akutpladser eller i tilknytning til ambulante tilbud. På denne måde kan behandling og sociale fællesskaber samt aktiviteter kombineres og derved sikres en bedre compliance til behandling, men herved brydes også isolation og ensomhed hos den syge.