Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø vejleder i ergonomi indenfor alle fagområder. Vi ser på de fysiske belastninger, som enkelte eller flere medarbejdere oplever. Anledningen kan være gener hos en medarbejder, ændring af indretning eller indkøb af nye redskaber og inventar. Belastningerne kan ligge i håndtering af store ting eller små finmotoriske bevægelser.

Ergonomifirkløver

Til vurdering af det ergonomiske arbejdsmiljø tager vi udgangspunkt i ergonomi-firkløveren. 

Ergonomikløveren kan bruges til at nå hele vejen rundt om årsager til og løsninger af de problemer, der måtte være med ergonomien på Jeres arbejdsplads. Metoden kan bruges som ”tjekliste” for at sikre, at alle facetter af en problemstilling afdækkes.

Den kan også give Jer idéer til diskussioner og handlinger, der kan føre til, at I får et bedre ergonomisk arbejdsmiljø.
Se eksempler på anvendelse af ergonomifirkløveren her.

Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø underviser og vejleder i arbejdsteknik, organisering af arbejdet, i hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen og anskaffelse af tekniske hjælpemidler.

Vi vejleder på flere niveauer med undervisning for enkeltpersoner eller hold, og vi uddanner ressourcepersoner på arbejdspladsen