Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 28. november 2018 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræder Lone Dybdal og Charlotte Bested Bøger. Der mødte ikke stedfortræder for Ole Jepsen.

 

Erik Vinther mødte kl. 14.00 under behandlingen af punkt 3

 

Conny Jensen og Lars Møller Pederen forlod mødet kl. 16.00 efter behandlingen af den åbne dagsorden.

 

Mødet blev hævet kl. 16.20.


Pkt. Tekst
1 Godkendelse af politiske sigtelinjer
2 Forslag til rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan
3 Nedlæggelse af akutbiler og etablering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune samt opgradering af ambulance i Skive
4 Godkendelse af praksisplan for fodterapi
5 Afrapportering på Lægedækningshøring 2018
6 Budget 2019 - Fordeling af uudmøntede besparelser
7 Ansøgninger til regionens kulturudviklingsmidler
8 Status på de regionale erhvervsudviklingsmidler i forbindelse med lovændring og afslutning af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017
9 Ansøgning om støtte til "Europæisk Gastronomiregion" (Indstilling fra vækstforum)
10 Ansøgning om støtte til Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn (Indstilling fra vækstforum)
11 Ansøgning om støtte til Geopark Vestjylland (Indstilling fra vækstforum)
12 Ansøgning om støtte til "Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi 2.0" (Indstilling fra vækstforum)
13 Ansøgning om støtte til "Riverfisher - lystfiskeri i Skjern Å og Karup Å" (Indstilling fra vækstforum)
14 Ansøgning om støtte til "Energieffektivitet og CO2 - besparelser i virksomheder i Region Midtjylland" (Indstilling fra vækstforum)
15 Ansøgning om forlængelse og merbevilling fra Future Food Innovation Development (Indstilling fra vækstforum)
16 Ansøgninger fra MedTech Innovation Consortium (Indstilling fra vækstforum)
17 Fremdriftsrapport for regionale erhvervsudviklingsprojekter (Indstilling fra vækstforum)
18 Kommunal overtagelse af socialt tilbud i Holstebro Kommune
19 Huslejeaftale for nyt lægehus i Horsens
20 Salg af Toldbodgade 2, Hvide Sande
21 Godkendelse af studietur for udvalg for regional udvikling
22 Orientering om gennemførte besparelser på medicinområdet og finansiering af løn til sygeplejersker til at implementere brug af billigere medicin
23 Orientering om medicinforbruget i Region Midtjylland
24 Orientering om første status for opfølgning på Budget 2019 vedrørende kardiologi
25 Orientering om høringssvar til Rigsrevisionens beretningsudkast om forløbet for flygtninge med traumer
26 Orientering om fase 2 beskrivelse for Coast to Coast Climate Challenge
27 Orientering om status på jordrensningsprojekter ved Høfde 42
28 Høringssvar om Rigsrevisionens fortsatte notat vedrørende regionernes brug af konsulenter
Sagnr.: 0-3-1-16

1. Godkendelse af politiske sigtelinjer

Resume

På baggrund af flere runder af fælles drøftelser i regionsrådet fremlægges politiske sigtelinjer for regionsrådet i Region Midtjylland til godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at politiske sigtelinjer godkendes, og

 

at sigtelinjerne revurderes af regionsrådet én gang årligt.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hele regionsrådet har i flere runder haft fælles drøftelser af indholdet af politiske sigtelinjer for regionsrådet i Region Midtjylland. Grundlaget for sigtelinjerne er således skabt på baggrund af gruppedrøftelser på to temamøder i regionsrådet.

 

Sigtelinjerne har til formål at skabe en bæredygtig og langsigtet retning for drift og udvikling af Region Midtjylland, både for regionens borgere og for de regionale arbejdspladser.

 

Herudover skal sigtelinjerne på kort og langt sigt balancere de politiske ambitioner og visioner med regionens potentiale, udfordringer og med de ressourcemæssige realiteter.

 

Endelig skal sigtelinjerne give retning til prioriteringer og beslutninger i forhold til at realisere målbillederne for Region Midtjylland.  

 

De politiske sigtelinjer indeholder følgende 10 overskrifter:

  • Et sundhedsvæsen på patientens præmisser
  • Tryghed - er både nærhed og specialisering
  • Et stærkt universitetshospital i højeste internationale klasse
  • Sammen om borgernes sundhed 
  • En region i balance
  • Øget anvendelse af teknologi og digitalisering
  • En arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde
  • Region Midtjylland går forrest i bæredygtig udvikling og grøn omstilling
  • En region med et levende kulturliv
  • Region Midtjylland i sundt samspil med den private sektor

 

Gruppeformandskredsen har under sin drøftelse af sigtelinjerne den 23. oktober 2018 foreslået, at sigtelinjerne har status af et arbejdspapir for regionsrådet, og at regionsrådet årligt revurderer dem.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at politiske sigtelinjer godkendes, og

 

at sigtelinjerne revurderes af regionsrådet én gang årligt.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-279-18

2. Forslag til rammer og proces for ny sundheds- og hospitalsplan

Resume

Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetaftalen for 2019-2022, at der skal udarbejdes en ny sundheds- og hospitalsplan for regionen. Administrationen har udarbejdet forslag til rammer og proces for udarbejdelse af planen.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til rammer og proces for udarbejdelse af sundheds- og hospitalsplanen godkendes, idet psykiatrien skal indgå som et selvstændigt afsnit i planen, ligesom det i processen skal vurderes, hvorvidt der skal ske justeringer i den nuværende psykiatriplan.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetaftalen for 2019-2022, at der skal udarbejdes en ny sundheds- og hospitalsplan for regionen. Administrationen forelægger på den baggrund forslag til rammer og proces herfor.

 

Sundheds- og hospitalsplanen er en strategi, der udstikker retning og spor for udviklingen af det midtjyske sundhedsvæsen og er retningsgivende for muligheder og håndtering af udfordringer. Samtidig er det et konkret dokument over organiseringen af hospitalsvæsenet i Region Midtjylland, fordelingen af akuthospitaler og specialer samt hospitalernes profiler.

 

Forslag til rammer

Regionsrådet har allerede udarbejdet en række politiske sigtelinjer, som skal give retning til prioriteringer og beslutninger i forhold til at realisere målbillederne for Region Midtjylland. Disse sigtelinjer forelægges parallelt til godkendelse i regionsrådet i november 2018. Det foreslås, at sundheds- og hospitalsplanen følger de politiske sigtelinjer og formuleringerne i aftale om budget 2019-2022.

 

Forslag til proces

Det foreslås, at processen med at udarbejde sundheds- og hospitalsplanen følger en "tragtmodel", der indledes med en politisk rammesætning og herefter inddrager synspunkter og input fra borgere, sundhedspersonale og samarbejdsfora.

 

Der er vedlagt et notat, der nærmere beskriver baggrunden for ny en sundheds- og hospitalsplan, forslag til rammer for sundheds- og hospitalsplanen samt forslag til procesplan for udarbejdelsen af ny sundheds- og hospitalsplan. 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslag til rammer og proces for udarbejdelse af sundheds- og hospitalsplanen godkendes.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til rammer og proces for udarbejdelse af sundheds- og hospitalsplanen sendes til forretningsudvalget under henvisning til budgetaftalen.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til rammer og proces for udarbejdelse af sundheds- og hospitalsplanen sendes til forretningsudvalget.

 

Mikkel Rasmussen, Ulrich Fredberg og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.


Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til rammer og proces for udarbejdelse af sundheds- og hospitalsplanen godkendes, idet udvalget bemærker, at psykiatrien bør indgå som et selvstændigt afsnit i planen samt at det i forbindelse med processen vurderes, hvorvidt der skal ske justeringer i den nuværende psykiatriplan.

 

Ole Andersen, Mikkel Rasmussen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling

Beslutning

Regionsrådet vedtog,

 

at forslag til rammer og proces for udarbejdelse af sundheds- og hospitalsplanen godkendes, idet psykiatrien skal indgå som et selvstændigt afsnit i planen, ligesom det i processen skal vurderes, hvorvidt der skal ske justeringer i den nuværende psykiatriplan, og

 

at administrationen, set i lyset af forsinkelsen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den fremtidige akutte sundhedsindsats, snarest vender tilbage med evt. forslag til justeringer af procesplanen. 

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn, Ole Jepsen og Erik Vinther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-14-17

3. Nedlæggelse af akutbiler og etablering af akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune samt opgradering af ambulance i Skive

Resume

Det indstilles, at de tre akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm nedlægges, at en ambulance i Skive opgraderes til paramedicinerbemanding, og at der etableres akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune. Den resterende besparelse ved nedlæggelse af akutbilerne anvendes til konsolidering, jf. budgetforliget 2019.

Forretningsudvalget indstiller,

at de tre akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm nedlægges,

 

at der i forlængelse af nedlæggelsen af de tre akutbiler opgraderes én ambulance i Skive til paramedicinerbemanding eller sygeplejerskebemanding,

 

at en sag om bemanding af ambulancen i Skive fremlægges for regionsrådet på et senere tidspunkt, når muligheden for sygeplejerskebemanding er undersøgt,

 

at der yderligere i forlængelse af nedlæggelsen af de tre akutbiler etableres akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune,

 

at administrationen undersøger placeringsmuligheder for akutlægebilen, som efterfølgende fremlægges til politisk behandling,

 

at administrationen afklarer de nærmere kontraktmæssige forhold og tidsplan for gennemførelse, som regionsrådet efterfølgende orienteres om,

 

at regionsrådet forelægges den endelige økonomi, når dette er afklaret, og

 

at der ønskes en særlig opmærksomhed på responstiderne i de berørte områder, herunder for lægebilerne.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På baggrund af analysen af den fremskudte præhospitale indsats, som blev fremlagt på regionsrådets temadag den 22. oktober 2018, har forretningsudvalget den 23. oktober 2018 anmodet om, at der i november 2018 forelægges en sag, som indeholder et forslag om at etablere en døgndækkende akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune, som finansieres ved at nedlægge akutbilerne i Skive, Ringkøbing og Tarm. Samtidig opgraderes en ambulance i Skive til en ambulance bemandet med paramediciner eller anæstesisygeplejerske. Den samlede ændring forventes at give en årlig besparelse på ca. 7 mio. kr., som anvendes til økonomisk konsolidering, jf. budgetforliget.

 

Der er vedlagt et fortroligt notat, hvor forhold i relation til kontrakten med leverandøren beskrives.

 

Nedlæggelse af tre akutbiler

Analysen af den fremskudte præhospitale indsats anbefaler, at de tre akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm nedlægges, og at det kan overvejes samtidig at opgradere anden præhospital indsats.

 

Nedlæggelsen af de tre akutbiler vil medføre en besparelse på ca. 16 mio. kr. Besparelsen vedrører dels hospitalernes udgifter til akutbilerne (løn og øvrig drift), dels kontraktfastsatte leverandørudgifter.  

  

Paramediciner/sygeplejebemanding af ambulance i Skive

De to ambulancer med base i Skive er i dag bemandet med en ambulanceassistent og en ambulancebehandler. Ved at gennemføre paramedicinerbemanding af en ambulance i Skive løftes kompetenceniveauet på ambulancen.

 

Sygeplejerskebemanding af ambulancer er ikke en del af ambulancekontrakten med Falck. I henhold til ambulancekontrakten ansættes ambulancepersonalet af Falck. Det skal derfor drøftes med Falck.

 

Herudover vil der skulle søges om dispensation fra Bekendtgørelsen om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale mv., da bekendtgørelsen tilsiger, at "en ambulance skal bemandes med mindst to personer. Heraf skal en person have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler, eller uddannelse, der i al væsentlighed svarer til uddannelsen til ambulancebehandler. I øvrigt skal ambulancepersonalet have gennemgået uddannelsen til ambulanceassistent eller tilsvarende uddannelse."

 

Udgifterne ved bemanding af en ambulance med sygeplejerske i en ambulance kendes ikke men vil forventeligt være højere end ved bemanding med paramediciner.

  

Regionsrådet vil blive forelagt en sag, hvor der træffes endelig beslutning om bemandingen primo 2019, eller når der er modtaget svar på ansøgningen om dispensation fra Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Etablering af en akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune

Der er i dag ni akutlægebiler i Region Midtjylland. Med en akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune vil regionen således have ti akutlægebiler.

 

Det estimeres, at de årlige driftsudgifter til en akutlægebil i Ringkøbing vil medføre en udgift på ca. 8,5 mio. kr. Der er knyttet usikkerheder til dette estimat, særligt i forhold til, hvad lægebemandingen vil koste. Udgifterne kan derfor ligge i spændet 8-9 mio. kr.

 

Der vil herudover være engangsudgifter i forbindelse med etableringen af akutlægebilen i Ringkøbing-Skjern Kommune på ca. 0,5 mio. kr. Denne engangsudgift vil primært gå til indkøb af medicoteknisk udstyr, blandt andet en ultralydsscanner.

 

Der er en række forhold i overgangen til drift af en akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune, som skal afklares, herunder den endelige placering af akutlægebilen og tidsplanen. Derfor anbefales det, at regionsrådet senest primo 2019 får fremlagt en sag, hvor de konkrete vilkår for omlægningen fra akutbiler til akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune afklares.

 

Økonomi

Besparelsen fra 2020 forventes at være i spændet 6,5 til 7,5 mio. kr. Den endelige besparelse vil blive forelagt regionsrådet i ny sag, der afklarer de nærmere forhold og vilkår ved omlægningen af akutbiler til en akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune.

 

Jævnfør aftale om budget 2019 for Region Midtjylland skal de frigivne midler anvendes til konsolidering. De frigivne midler placeres i puljen til ubalance og konsolidering. Puljen skal imødekomme en eventuel ubalance på sundhedsområdet, og såfremt der ikke er behov for midlerne, anvendes de i stedet til konsolideringstiltag.

 

Det forventes, at det vil være muligt at gennemføre ændringerne, så de har virkning i løbet af 2. halvår 2019. Der vil blive arbejdet efter, at ændringerne kan gennemføres, så en periode, hvor Ringkøbing er uden både akutbil og akutlægebil og Skive uden akutbil og paramedicinerbemandet ambulance, undgås.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at de tre akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm nedlægges,

 

at der i forlængelse af nedlæggelsen af de tre akutbiler opgraderes én ambulance i Skive til paramedicinerbemanding eller sygeplejerskebemanding,

 

at en sag om bemanding af ambulancen i Skive fremlægges for regionsrådet på et senere tidspunkt, når muligheden for sygeplejerskebemanding er undersøgt,

 

at der yderligere i forlængelse af nedlæggelsen af de tre akutbiler etableres akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune,

 

at administrationen undersøger placeringsmuligheder for akutlægebilen, som efterfølgende fremlægges til politisk behandling,

 

at administrationen afklarer de nærmere kontraktmæssige forhold og tidsplan for gennemførelse, som regionsrådet efterfølgende orienteres om, og

 

at regionsrådet forelægges den endelige økonomi, når dette er afklaret.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at de tre akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm nedlægges,

 

at der i forlængelse af nedlæggelsen af de tre akutbiler opgraderes én ambulance i Skive til paramedicinerbemanding eller sygeplejerskebemanding,

 

at en sag om bemanding af ambulancen i Skive fremlægges for regionsrådet på et senere tidspunkt, når muligheden for sygeplejerskebemanding er undersøgt,

 

at der yderligere i forlængelse af nedlæggelsen af de tre akutbiler etableres akutlægebil i Ringkøbing-Skjern Kommune,

 

at administrationen undersøger placeringsmuligheder for akutlægebilen, som efterfølgende fremlægges til politisk behandling,

 

at administrationen afklarer de nærmere kontraktmæssige forhold og tidsplan for gennemførelse, som regionsrådet efterfølgende orienteres om, og

 

at regionsrådet forelægges den endelige økonomi, når dette er afklaret.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Finn Thranum stemte imod, idet han følger Præhospitalets anbefalinger i analysen "Den fremskudte præhospitale indsats", september 2018. Finn Thranum ønsker, at besparelsen bruges på ansættelse af flere sygeplejersker inde på hospitalerne.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-72-6-18

4. Godkendelse af praksisplan for fodterapi

Resume

Udkast til ny praksisplan for fodterapi er forelagt udvalg for nære sundhedstilbud den 12. september 2018 med indstilling om godkendelse. Udvalget besluttede, at sagen udsættes med henblik på yderligere belysning.

 

Der er udarbejdet et notat, som belyser udvalgets bemærkninger, der vedrører oplysninger om aktuelle ventetider, opgørelse over unikke borgere, der modtager ydelser, fodterapeuternes forebyggende rolle samt prisen på nye ydernumre og mulige finansieringskilder. På den baggrund forelægges praksisplanen på ny med henblik på godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at praksisplan for fodterapi godkendes, idet der til sidste sætning på side 18 tilføjes: "under hensyntagen til udviklingen i ventetiderne". Derefter indsættes et nyt afsnit: "Oprettelse af satellitklinikker (flere praksisadresser) i landområder kan give en bedre geografisk dækning lokalt og bidrage til, inden for overenskomstens rammer, at bringe fodterapipraksis ind i sundhedshuse",

 

at regionsrådet ønsker at anvende satspuljemidlerne til udvidelse af kapaciteten svarende til to ydernumre. Regionsrådet afventer en indstilling fra udvalget for nære sundhedstilbud angående anvendelse af satspuljemidlerne til nedsættelse og placering af ydernumre, og

 

at regionsrådet lægger vægt på, at også autoriserede fodterapeuter indgår i sundhedshusene.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Af § 7 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen skal udarbejde en plan for den fremtidige fodterapeutiske dækning i regionen. Praksisplanen skal understøtte en hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, samarbejdet mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen samt kvalitetsudvikling i fodterapipraksis.

 

I overensstemmelse med overenskomsten har udkastet til ny praksisplan for fodterapi været forelagt samarbejdsudvalget for fodterapeuter med henblik på bemærkninger fra fodterapeuterne. Udkast til ny praksisplan blev efterfølgende sendt i høring i perioden 26. april 2018 til 4. juni 2018 af udvalg for nære sundhedstilbud. Det er vurderingen, at de indkomne høringssvar ikke har givet anledning til tilretning af udkastet til den ny praksisplan.

 

Praksisplanen samt indkomne høringssvar blev forelagt udvalg for nære sundhedstilbud den 12. september 2018. Af bemærkningerne fra fodterapeuterne i samarbejdsudvalget samt bemærkningerne fra Danske Fodterapeuter fremgik det, at de ikke kan tilslutte sig udkastet til praksisplanen, særligt fordi kapacitetsudfordringerne i regionen ikke håndteres tilstrækkeligt. Herudover bemærkes det, at nye initiativer fra overenskomsten ikke var medtaget, og at de foreslåede indsatser i praksisplanen ikke var konkretiseret. Blandt øvrige høringssvar er der opbakning til praksisplanen.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud besluttede på mødet i september 2018, at sagen skulle udsættes med henblik på yderligere belysning. Administrationen har i den forbindelse udarbejdet et notat (bilag 1), der belyser udvalgets bemærkninger. Nedenfor fremgår de væsentligste pointer.

 

Opfølgning på udvalgets bemærkninger i forbindelse med godkendelse af praksisplanen

Aktuelle ventetider: Af ventetiderne fra 1. oktober 2018 fremgår det, at man i langt størstedelen af regionens kommuner kan komme til fodterapeut inden for maksimalt seks uger. Undtagelserne er Hedensted og Lemvig kommuner, hvor ventetiden er henholdsvis 28 og 12 uger.

 

Aktiviteten blandt regionens fodterapeuter: Der er stor variation i aktiviteten og antallet af unikke borgere, der modtager ydelser inden for overenskomsten blandt regionens fodterapeuter. Udtræk fra 2017 viser, at den fodterapeut, der behandlede færrest borgere med henvisning, kun havde 30 unikke borgere, mens den fodterapeut, der behandlede flest, havde 584 unikke borgere. Så længe fodterapeuterne overholder den overenskomstfastsatte minimumsomsætning på 40.000 kr. årligt, er det op til den enkelte fodterapeut at prioritere, hvor mange ydelser der leveres inden for overenskomsten. De enkelte fodterapeutpraksisser har således også i nogen grad mulighed for selv at påvirke ventetiderne ved enten at behandle flere eller færre borgere inden for overenskomsten.  

 

Antal unikke borgere, der modtager fodterapeutiske behandlinger på regionsniveau: Aktuelle tal viser, at der har været en stigning på 1.200 unikke borgere, der fik fodterapeutiske ydelser fra 2016-2017 i Region Midtjylland. Tallene viser også, at Region Midtjylland ligger lidt under landsgennemsnittet i forhold til andelen af unikke borgere, der modtager fodterapeutiske ydelser relativt til indbyggertallet for regionen. Modsat ligger Region Midtjylland over landsgennemsnittet i forhold til andelen af unikke borgere, der modtager fodterapeutiske ydelser relativt til diabetes populationen i regionen.

 

Fodterapeuternes forebyggende rolle: Overordnet er fodterapi en vigtig og omkostningseffektiv måde at forebygge senfølger af diabetes som blandt andet amputationer og fodsår. For at belyse forebyggelsespotentialet i forhold til amputationer fokuseres der på antallet af diabetesrelaterede amputationer af fod, ankel og underben, som er de amputationer, der forventeligt kan forebygges via fodterapeutisk behandling. Som det fremgår af notatet, er dette en grov metode at estimere forebyggelsespotentialet. Tallene indikerer, at det forebyggelsespotentiale, fodterapeuterne har i forhold til diabetesrelaterede amputationer, har indfundet sig på et forholdsvist stabilt niveau i Region Midtjylland, og udvidelsen med fire ydernumre i 2013 ikke har haft en større forebyggende effekt i forhold til nedbringelsen af antallet af diabetesrelaterede amputationer. Dette kan indikere, at forebyggelsespotentialet blandt regionens fodterapeuter allerede i høj grad er indfriet.

 

Sammenlignet med Region Syddanmark har Region Midtjylland i 2017 haft færre amputationer af fod, ankel og underben samlet set. I perioden 2011-2017 har Region Midtjylland haft et forholdsvist stabilt niveau af amputationer, mens der har været en mindre stigning i Region Syddanmark på trods af, at der i Syddanmark har været en større kapacitetsudvidelse på fodterapiområdet i 2015.

 

Prisen på et ydernummer: Den forventede merudgift for regionen forbundet med kapacitetsudvidelse på fodterapiområdet er på ca. 116.000 kr. pr. fodterapeut pr. år. Der tages i dette estimat højde for, at der i nogen grad sker en omfordeling af patienter mellem fodterapeuterne ved kapacitetsudvidelse.   

 

Finansieringsmuligheder: Med satspuljeaftalen for 2018-2021 er der afsat 4,2 mio. kr. til tilskud til fodterapi for patienter med svær psoriasisgigt. Satspuljeaftalen gælder fra 1. juli 2018 til 31. december 2021. For Region Midtjylland betyder det, at der samlet tilføres 900.354 kr. Såfremt disse midler prioriteres til kapacitetsudvidelser, skal det understreges, at midlerne ikke er af varig karakter. Efter 2021 vil regionen i givet fald selv skulle løfte de meromkostninger, der er opstået som følge af eventuelle kapacitetsudvidelser.

 

På baggrund af sagens yderligere belysning forelægges udkast til praksisplanen for fodterapi på ny med henblik på godkendelse.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at udkast til ny praksisplan for fodterapi godkendes.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at praksisplan for fodterapi godkendes,

 

at udvalget ønsker at anvende satspuljemidlerne til udvidelse af kapaciteten svarende til to ydernumre. Udvalget anmoder administrationen om at udarbejde et konkret forslag til placering. Udvalget opfordrer samarbejdsudvalget til at drøfte kapacitetsudnyttelse,

 

at udvalget foreslår, at der afsættes 500.000 kr. fra puljen til udmøntning af 10 mio. kr. til sundhedstilbud tæt på borgere, som skal gå til udvidelse af kapaciteten indenfor fodterapi, og

 

at udvalget lægger vægt på, at også autoriserede fodterapeuter indgår i sundhedshusene.

 

Rasmus Foged tog forbehold for godkendelse af praksisplanen, idet han finder, det er vigtigt, at Danske Fodterapeuter kan støtte praksisplanen.

 

Mikkel Rasmussen, Ulrich Fredberg og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-17-18

5. Afrapportering på Lægedækningshøring 2018

Resume

Resultatet af lægedækningshøringen 2018 viser, at der er plads til yderligere ca. 76.300 tilmeldte borgere blandt regionens praktiserende læger. Region Midtjylland har således overordnet set tilstrækkelig ekstra patientkapacitet hos de eksisterende praktiserende læger. I modsætning til perioden fra 2013-2017, hvor ekstrakapaciteten har været faldende, er ekstrakapaciteten fra 2017 til 2018 stigende.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om resultatet af lægedækningshøringen tages til efterretning.

  

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Resultatet af lægedækningshøringen 2018 viser, at der er en ekstra patientkapacitet blandt regionens praktiserende læger på yderligere 76.383 tilmeldte borgere, hvilket svarer til 5,8 % For første gang siden 2013, kan der konstateres en stigning i ekstrakapaciteten – i år på ca. 3,9 % i forhold til 2017.

 

Der skal ifølge overenskomsten om almen praksis foretages en årlig beregning af patientkapaciteten hos de praktiserende læger i hver region. Formålet er at synliggøre en eventuel uudnyttet behandlingskapacitet og sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens borgere kan tilmeldes en almen praksis. Dette sker ved en undersøgelse (høring), der udsendes til alle regionens lægepraksis, hvor der spørges hvor mange borgere, den enkelte praksis ønsker tilmeldt.

 

Høringen i Region Midtjylland blev igangsat den 31. august 2018 og er besvaret af 339 ud af 365 praksis (92,9 %).

 

Resultatet af høringen kan opgøres på to forskellige måder, henholdsvis som 1) netto-ekstrakapacitet og 2) brutto-ekstrakapacitet.

 

  1. Netto-ekstrakapacitet er en opgørelse af ekstrakapaciteten uden korrektion for de overenskomstmæssige forpligtelser til antallet af borgere, som praksis er forpligtet til at have tilmeldt. Det er med andre ord præcis det antal patienter, som lægerne siger, de gerne vil have, hvis de selv kunne bestemme. Her er resultatet en ekstra patientkapacitet blandt de praktiserende læger på yderligere 29.499 (2,2 %).
  2. Brutto-ekstrakapacitet er beregnet under hensyntagen til de overenskomstmæssige forpligtelser, som praksis er underlagt samt at lægepraksis ikke kan melde ind med et ønsket antal borgere, der er mindre end det antal, der allerede er tilmeldt lægepraksis. Denne opgørelsesmetode viser en ekstrakapacitet på 76.383 borgere i regionen (5,8 %).

 

I behandlingen af resultaterne af høringen fokuseres på "brutto-ekstrakapacitet", da det tal tilkendegiver, hvor mange patienter regionen i praksis ville kunne tilmelde de eksisterende almene praksis i morgen, om nødvendigt. Det er altså den reelle ekstrakapacitet regionen råder over, med de nuværende praksis/lægekapaciteter.

 

Region Midtjylland har overordnet set tilstrækkelig brutto-ekstrakapacitet og i sammenligning med høringen i 2017, er der sket en stigning i brutto-ekstrakapaciteten på ca. 3.000 borgere. Figur 1 nedenfor viser opgørelsen af brutto-ekstrakapaciteten blandt de praktiserende læger de seneste seks år.

 

Figur 1 - Brutto-ekstrakapacitet i Region Midtjylland 2013-2018

 

Geografisk fordeler brutto-ekstrakapaciteten på 76.383 sig ujævnt over regionen med det største nominelle antal i Samsø, Norddjurs, Syddjurs, Struer og Favrskov kommuner, mens den er lavest i Horsens, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg og Odder kommuner. Administrationen arbejder kontinuerligt med kapacitetstilpasning i de områder af regionen, hvor der er behov for det, blandt andet blev antallet af lægekapaciteter i Herning udvidet med to i efteråret 2018, og fra nytår 2019 bliver der to lægekapaciteter mere i Horsens og fem i Aarhus. Fordelingen af brutto-ekstrakapacitet fordelt på kommuner er illustreret i figur 2 nedenfor.

 

Figur 2 - Fordelingen af brutto-ekstrakapacitet 2018 fordelt på kommuner

Resultaterne fra lægedækningshøringen 2018 indgår som et parameter i regionens kapacitetsdimensioneringsmodel for almen praksis og skal ses i sammenhæng med andre parametre, der tilkendegiver såvel patientkapaciteten blandt de praktiserende læger i et givent område, som efterspørgslen efter ydelser blandt borgerne i samme områder. Derfor vil administrationen i 2019 fortsætte med at tilpasse kapaciteten ved at udvide og/eller indskrænke antallet af ydernumre (lægekapaciteter) alt efter udbuds- og efterspørgselssituationen i et givent lægedækningsområde, i overensstemmelse med kapacitetsdimensioneringsmodellen og Region Midtjyllands øvrige plangrundlag.

 

Samsø fremgår som en kommune med en stor brutto-ekstrakapaciteten, fordi de to læger på Samsø har to kapaciteter hver. Det ser derfor ud som om, at hver læge kun passer 1.000 patienter, men i realiteten passer de 2.000 patienter hver. Af samme grund er Samsø fjernet fra figur 2.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om resultatet af lægedækningshøringen tages til efterretning.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om resultatet af lægedækningshøringen tages til efterretning.

 

Mikkel Rasmussen, Ulrich Fredberg og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-18

6. Budget 2019 - Fordeling af uudmøntede besparelser

Resume

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev en række besparelser udmøntet, mens de resterende besparelser afventede afklaring af fordeling.

 

Med denne sag foreslås udmøntning af besparelser for i alt 21,7 mio. kr. i 2019, 48,8 mio. kr. i 2020 og 53,8 mio. kr. i 2021 og frem.

Forretningsudvalget indstiller,

at der udmøntes besparelser for i alt 21,7 mio. kr. i 2019, 48,8 mio. kr. i 2020 og 53,8 mio. kr. i 2021 og frem, og

 

at besparelserne reduceres med 12,1 mio. kr. i 2019, der håndteres i forbindelse med økonomirapporteringen i 2019 og med 5 mio. kr. i 2020 og frem, der håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2020.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budget 2019 blev der vedtaget besparelser for i alt 138,6 mio. kr. i 2019 og 266,9 mio. kr. i 2020, og der blev udmøntet 84,1 mio. kr. i 2019 og 80,1 mio. kr. i 2020.

 

Der udestår derfor en del af udmøntningen af besparelserne. Med denne sag foreslås udmøntningen af 21,7 mio. kr. i 2019 og 48,8 mio. kr. i 2020 på baggrund af følgende besparelsesforslag:

 

Strukturændringer

  • Forslag nr. 7, Kardiologi – samling af KAG-undersøgelser og flytning af simple pacemakerimplantationer fra Aarhus Universitetshospital til Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest
  • Forslag nr. 9, Flytning af MidtTransport.

 

Medicin

  • Forslag nr. 3b, Hospitalsapotek optimeringsforslag
  • Forslag nr. 3d, Omlægning af medicinproduktion – Aarhus Universitetshospital
  • Ekstra forslag, Ekstra potentiale ved besparelsesforslag.

 

Digitalisering

  • Forslag nr. 2, Breve og porto
  • Forslag nr. 3, Print
  • Forslag nr. 4, Realisering af potentialer i forbindelse med idriftsættelse af et nyt arbejdstidsplanlægningssystem
  • Forslag nr. 5, RPA-løsninger i klinikken
  • Forslag nr. 6, Billeddiagnostik Hospitalsenhed Midt/Regionshospitalet Viborg
  • Forslag nr. 7, Digitalisering af patienters ansøgning om befordringsgodtgørelse.

 

Administration

  • Forslag nr. 1, Omprioriteringsbidrag.

 

Den konkrete udmøntning af besparelserne er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

 

Reduktion af besparelser i budget 2019 og 2020

Der har vist sig behov for at reducere besparelsen vedrørende ny arbejdsdeling mellem Hospitalsenhed Midt og Aarhus Universitetshospital herunder nedlæggelse af karkirurgi som selvstændig funktion på Hospitalsenhed Midt, forslag nr. 6 under strukturændringer. 60/40 princippet bevares på de aktivitetsflytninger, der er omfattet af forliget, men administrationen anerkender, at forudsætningerne for en række af de planlagte besparelser ændres, fordi Hospitalsenhed Midt tilføres et mindre aktivitetsvolumen fra Aarhus Universitetshospital end det, der indgik i det oprindelige forslag og dermed lå til grund for vurderingen af den potentielle besparelse. Derfor foreslås det, at besparelsen for Hospitalsenhed Midt reduceres med 3,8 mio. kr. i 2019 og 5 mio. kr. i 2020 og frem.

 

Arbejdet med besparelsen vedrørende øget brug af it og digitalisering på den kliniske arbejdsplads, forslag nr. 1 under digitalisering, er igangsat af arbejdsgruppen den Kliniske it-arbejdsplads, KITA. Der kræves mere tid for at kunne komme med konkrete løsninger, der skal gennemføres og finde frem til, hvilke besparelser der kan opnås inden for de enkelte punkter, der er beskrevet i bilaget. På baggrund heraf foreslås det, at besparelsen på hospitalerne i 2019 kun får 2/3 virkning svarende til 16,7 mio. kr. Herved udestår en besparelse på 8,3 mio. kr. i 2019.

 

Reduktionen af besparelserne ved de to forslag udgør i alt 12,1 mio. kr. i 2019, og den håndteres i forbindelse med økonomirapporteringen i 2019.

 

Reduktionen af besparelsen på 5 mio. kr. i 2020 og frem håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2020.

 

Flytning af budgetmidler

Ud over de beskrevne besparelser er der i bevillingsskemaet indeholdt en flytning af midler fra Hospitalsenhed Midt til Hospitalsenheden Vest til decentralisering af budget til privathospitaler på urinvejskirurgien, der vedrører forslag nr. 1 under strukturændringer. I spareforslaget er der ved budgetvedtagelsen ikke taget stilling til decentralisering og de patienter, der behandles på privathospitalerne. Hospitalsenheden Vest vil fremover få regninger for patienter på privathospitalerne, og det foreslås derfor, at Hospitalsenheden Vest fremover får midlerne til regninger for disse patienter. Der er i bevillingsskemaet derfor indeholdt en budgetflytning af 0,611 mio. kr. i 2019 og 0,815 mio. kr. i 2020 fra Hospitalsenhed Midt til Hospitalsenheden Vest.

 

Besparelser til senere udmøntning

Med udmøntning af de beskrevne besparelser, vil der fortsat være 20,8 mio. kr. i 2019 og 133,0 mio. kr. i 2020 til senere udmøntning.

 

Nedenfor fremgår en oversigt over besparelserne til senere udmøntning samt hvornår regionsrådet behandler udmøntningen af besparelsen. Det bemærkes, at der i forhold til budgetforliget, ved enkelte forslag er ændringer til, hvornår regionsrådet behandler udmøntningen.

 

Tabel 1. Besparelser

 

Nedenfor er de samlede bevillingsændringer for udmøntningen af besparelserne i 2019 på 20,4 mio. kr., 48,8 mio. kr. i budget 2020 og 53,8 mio. kr. i 2021.

 

Tabel 2. Bevillingsændringer 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udmøntes besparelser for i alt 21,7 mio. kr. i 2019, 48,8 mio. kr. i 2020 og 53,8 mio. kr. i 2021 og frem, og

 

at besparelserne reduceres med 12,1 mio. kr. i 2019, der håndteres i forbindelse med økonomirapporteringen i 2019 og med 5 mio. kr. i 2020 og frem, der håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2020.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-31-18

7. Ansøgninger til regionens kulturudviklingsmidler

Resume

I 2018 er der afsat i alt 8,888 mio. kr. til regionens kulturudviklingsmidler. Ansøgninger til kulturudviklingsmidlerne er blevet behandlet løbende på regionsrådets møder i 2018. Administrationen har annonceret primo oktober som sidste frist for at indsende og modtage svar på ansøgninger til kulturpuljen i 2018.

 

Regionen har pr. 1. oktober 2018 modtaget 19 ansøgninger om i alt 4,444 mio. kr. af kulturudviklingsmidlerne. Ni ansøgninger indstilles til godkendelse med i alt 2,887 mio. kr. i 2018. Ni ansøgninger indstilles til afslag. En ansøgning udsættes til behandling i december.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 2,887 mio. kr. i 2018 til de ni ansøgninger, som er beskrevet i sagsfremstillingen,

 

at bevillingerne gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering af projekterne falder på plads, så projekterne kan gennemføres efter planen,

 

at der gives afslag til ni ansøgninger, og

 

at der reserveres et beløb på 0,107 mio. kr. til en ansøgning fra Favrskov Kommune.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har pr. 1. oktober 2018 modtaget 19 ansøgninger om i alt 4,444 mio. kr. af regionens kulturudviklingsmidler. Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger i forhold til retningslinjerne i regionens kulturpolitik. For at komme i betragtning til kulturtilskud skal projekterne have en regional betydning og indeholde en udviklings- og/eller netværksdimension. Derudover har administrationen lagt vægt på projekter, der forholder sig til samarbejdet omkring Europæisk Kulturregion og kulturregionens festival, der løber af stablen i juni 2019.

 

Projekterne er desuden blevet vurderet på, om de indeholder læring og ny viden, om de peger frem mod en varig forankring og udvikling, og om de forholder sig til regionens strategiske satsninger om talentudvikling, samspil med andre samfundsområder (f.eks. sundhedsområdet) og internationalt udsyn. Endelig har administrationen sikret sig, at reglen om 50 % medfinansiering fra andre kilder end Region Midtjylland overholdes.

 

På baggrund af dette har administrationen inddelt ansøgningerne i to kategorier:

  1. Ansøgninger, der opfylder retningslinjerne for tilskud, og som indstilles til godkendelse med helt eller delvist det ansøgte beløb.
  2. Ansøgninger, der ikke opfylder retningslinjerne for tilskud eller af andre grunde ikke kan godkendes, og som indstilles til afslag.

 

Administrationen tilbyder dialog til de ansøgere, som indstilles til afslag, med henblik på vejledning frem mod næste ansøgningsrunde. Desuden planlægger administrationen at afholde tre regionale informationsmøder om henholdsvis kulturudviklingsmidlerne og Europæisk Kulturregion primo 2019.

 

Korte resuméer af de indkomne ansøgninger samt ansøgningerne i deres fulde længde er vedlagt.

 

Ansøgninger, der opfylder retningslinjerne for tilskud, og som indstilles til godkendelse:

Netværket GudenåSamarbejdet: Gudenåens Kulturhistorier formidlet som podcast

Projektet er etårigt. Det samlede budget er 490.000 kr. Region Midtjylland søges om 250.000 kr. Der indstilles et tilskud på 245.000 kr. jf. kulturpuljens regler om medfinansiering.

 

Den selvejende kulturinstitution Swinging Europe: Jazzen på Genvisit

Projektet er etårigt. Det samlede budget er 555.000 kr. Region Midtjylland søges om 277.000 kr. Der indstilles et tilskud på 277.000 kr.

 

Teater Svalegangen: United Change

Projektet er etårigt. Det samlede budget er 1,337 mio. kr. Europæisk Kulturregion har bevilget 400.000 kr. Region Midtjylland søges om 350.000 kr. Der indstilles et tilskud på 350.000 kr.

 

BUM/Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland og Kulturprinsen: Værksteder med Verdensmål

Projektet er etårigt. Det samlede budget er 1,933 mio. kr. Region Midtjylland søges om 510.000 kr. Der indstilles et tilskud på 510.000 kr.

  

Viborg Kunsthal: Kunsthallen og landsbyerne, version 2

Projektet er etårigt. Det samlede budget er 470.000 kr. Region Midtjylland søges om 250.000 kr. Der indstilles et tilskud på 235.000 kr. jf. kulturpuljens regler om medfinansiering.

 

Randers Kunstmuseum m.fl.: Herfra hvor vi står. Syv kunstmuseer og syv udstillinger om national identitet

Projektet er toårigt. Det samlede budget er 3,1 mio. kr. Region Midtjylland søges om 700.000 kr. Der indstilles et tilskud på 700.000 kr. i 2018.

 

Kunstpartiet: Kunst på opkald - et tværfagligt projekt om kunst og sundhed

Projektet er etårigt. Det samlede budget er 1,17 mio. kr. Europæisk Kulturregion har bevilget 150.000 kr. Region Midtjylland søges om 240.000 kr. Der indstilles et tilskud på 240.000 kr.

 

Den Jyske Opera: GrowOP! Festival 2019

Projektet er etårigt. Det samlede budget er 1,575 mio. kr. Region Midtjylland søges om 300.000 kr. Der indstilles et tilskud på 300.000 kr.

 

Komitéen Det Grænsesøgende Kulturkøkken/Institut for Måltider: Udviklingsworkshop for Food & Culture Biennale 2019

Projektet er etårigt. Det samlede budget er 60.000 kr. Region Midtjylland søges om 30.000 kr. Der indstilles et tilskud på 30.000 kr.

  

Ansøgninger, der ikke opfylder retningslinjerne for tilskud eller af andre grunde ikke kan godkendes, og som indstilles til afslag:

Kunstnersammenslutningen WE-GO: Optagethed

Limfjordsteatret: Hverdagsmagi

Billedkunstnernes Forbund, BKF: Bus Test Run 2018

Huset for Kunst og Design: The Lumumba System

Foreningen Forest Film: Film i Skoven Pop Ups og Børnekulturnetværk

Foreningen Eventmøllen: Streetfood Festival

Foreningen Skjulte Steder: Betonkadaver

Studenterhus Aarhus: Mellemkrigstiden, interaktiv historieformidling

Kunstner Mads Floor Andersen: Locale Udsigter

 

Budget og ansøgt bevilling fremgår af ansøgningerne i bilaget.

 

Udsættelse af behandling af én ansøgning

Fratrukket de indstillede bevillinger er der et restbeløb på 107.000 kr. i regionens kulturudviklingsmidler. Dette beløb indstilles reserveret til en ansøgning fra Favrskov Kommune om tilskud til et kulturhistorisk formidlingsprojekt. Administrationen har aftalt med ansøgeren, at behandlingen udsættes med henblik på at fremskaffe yderligere finansiering - enten via tilbageløbsmidler eller ved at bevilge en del af tilskudsbeløbet over budgettet for 2019.

 

Økonomi

På mødet indstilles der bevillinger for i alt 2,887 mio. kr. i 2018 af regionens kulturudviklingsmidler. Der er allerede disponeret 5,894 mio. kr.

 

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 2,887 mio. kr. i 2018 til de ni ansøgninger, som er beskrevet i sagsfremstillingen,

 

at bevillingerne gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering af projekterne falder på plads, så projekterne kan gennemføres efter planen,

 

at der gives afslag til ni ansøgninger, og

 

at der reserveres et beløb på 0,107 mio. kr. til en ansøgning fra Favrskov Kommune.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af kulturudviklingsmidlerne bevilges i alt 2,887 mio. kr. i 2018 til de ni ansøgninger, som er beskrevet i sagsfremstillingen,

 

at bevillingerne gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering af projekterne falder på plads, så projekterne kan gennemføres efter planen,

 

at der gives afslag til ni ansøgninger, og

 

at der reserveres et beløb på 0,107 mio. kr. til en ansøgning fra Favrskov Kommune.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Den 27. juni 2018 godkendte regionsrådet en nedsættelse af kulturudviklingsmidlerne fra 9,720 mio. kr. til 8,888 mio. kr.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-62-17

8. Status på de regionale erhvervsudviklingsmidler i forbindelse med lovændring og afslutning af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

Resume

I forbindelse med den nye lov om erhvervsfremme har administrationen påbegyndt et arbejde med at overdrage de erhvervsfremmeprojekter, som Vækstforum og regionsrådet har igangsat til den nye ansvarlige myndighed, Erhvervsstyrelsen. I den forbindelse er administrationen ved at få afsluttet tidligere bevilgede projekter og få tilbageført uforbrugte midler, som Vækstforum og regionsrådet herefter kan disponere i 2018.

 

Der vil komme en lignende opgørelse for de resterende projekter på regionsrådsmødet i december 2018.

Forretningsudvalget indstiller,

at der tilbageføres 9,369 mio. kr. fra afsluttede erhvervsudviklingsprojekter,

 

at der heraf anvendes 1,125 mio. kr. til finansiering af afslutningsomkostninger i forbindelse med Aarhus 2017, og

 

at de resterende 8,244 mio. kr. tilbageføres til rammen for erhvervsudvikling.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Status på erhvervsudviklingsprojekter og tilbageløb

I forbindelse med fremsættelse af ny lov om erhvervsfremme, hvor regionerne fremover ikke skal arbejde med erhvervsfremme, skal der laves en overdragelsesopgørelse til Erhvervsstyrelsen, som fra 2019 skal overtage den fortsatte drift af de erhvervsudviklingsprojekter, som regionen har haft ansvaret for.

 

I den forbindelse er administrationen i dialog med operatørerne på de enkelte erhvervsudviklingsprojekter for at få afsluttet de projekter, der er ved at være færdige.

 

Ultimo september er der lukket 14 projekter med et tilbageløb på i alt 9,369 mio. kr. Dialogen med operatørerne fortsætter for at få lukket yderligere projekter. Status for dette vil blive forelagt regionsrådet på mødet i december sammen med forslag til disponering af midlerne. Forventningen er, at der kan lukkes yderligere 10-13 projekter. Herefter skal de resterende omkring 90 erhvervsfremmeprojekter overdrages til Erhvervsstyrelsen.

 

Afslutning af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

I forbindelse med afslutningen på Aarhus 2017 som Europæisk Kulturhovedstad er der konstateret et merforbrug i forhold til regionens andel af regnskabet.

 

Administrationen har været i dialog med Fonden for Aarhus 2017 for at klarlægge, hvad merforbruget skyldes. Det er her konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem regionens bevilling og den resultatkontrakt, som er indgået med Fonden for Aarhus 2017.

 

Oprindelig blev der givet en samlet bevilling til Aarhus 2017 på 55,5 mio. kr. fordelt mellem erhvervsudviklingsmidler og kulturmidler. I forbindelse med indgåelse af resultatkontrakten i 2016 er der sket i en fejl i tolkningen af, om udgifter til processen i forbindelse med ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad var indregnet i den bevilling, som regionsrådet havde givet. Derfor blev der ved en fejl fra administration givet tilsagn om et yderligt bidrag til at dække udgifterne i forbindelse hermed. Der blev i den forbindelse ikke søgt om bevillingsmæssig dækning til dette.

 

Administrationen indstiller derfor til regionsrådet, at der i forbindelse med behandlingen af tilbageløb fra afsluttede erhvervsudviklingsprojekter anvendes 1,125 mio. kr. af midlerne til at dække merforbruget på Aarhus 2017.  

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der tilbageføres 9,369 mio. kr. fra afsluttede erhvervsudviklingsprojekter,

 

at der heraf anvendes 1,125 mio. kr. til finansiering af afslutningsomkostninger i forbindelse med Aarhus 2017, og

 

at de resterende 8,244 mio. kr. tilbageføres til rammen for erhvervsudvikling.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der tilbageføres 9,369 mio. kr. fra afsluttede erhvervsudviklingsprojekter,

 

at der heraf anvendes 1,125 mio. kr. til finansiering af afslutningsomkostninger i forbindelse med Aarhus 2017, og

 

at de resterende 8,244 mio. kr. tilbageføres til rammen for erhvervsudvikling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-2-18

9. Ansøgning om støtte til "Europæisk Gastronomiregion" (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Food Organization of Denmark er operatør på projektet Europæisk Gastronomiregion. Projektet bygger videre på erfaringerne, netværket og mulighederne fra da Region Midtjylland havde titlen som Europæisk Gastronomiregion i 2017.

 

Der søges om bevilling på i alt 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Forretningsudvalget indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2018 bevilges 3 mio. kr. til Food Organization of Denmark til gennemførelse af initiativet "Europæisk Gastronomiregion", fordelt med 0,903 mio. kr. i 2019, 1,023 mio. kr. i 2020 og 1,074 mio. kr. i 2021,

 

at den del af bevillingen, som omhandler projektdelen "Gastronomiske Signaturoplevelser" og udgør henholdsvis 0,2 mio. kr. i 2019 og 0,4 mio. kr. i 2020, betinges af, at projektdelen er velbeskrevet over for administrationen pr. 14. december 2018, ellers vil udbetalingen og godkendelse af beskrivelsen af delprojektet overgå til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med overdragelsen af regionens erhvervsfremmeprojekter, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

 

Jakob Rixen tog forbehold.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Initiativet Europæisk Gastronomiregion bygger videre på erfaringerne fra 2017, hvor Region Midtjylland havde titlen Europæisk Gastronomiregion. Initiativet skal udvikle et betydeligt antal nyskabende oplevelser, samarbejde og koncepter for udvikling af lokalsamfundet, og udvikle den eksisterende eventkalender og hjemmesiden danishfoodregion.dk. Derudover skal initiativet hente inspiration, viden og eventuel yderligere finansiering til aktiviteter, der ligger uden for nærværende ramme gennem deltagelse i lokale, nationale og internationale samarbejder. Med initiativet skabes bæredygtig udvikling i regionens by- og landområder, hvor der blandt andet vil blive arbejdet med at skabe "det gode liv", stærke lokale identiteter og stolthed i lokalområderne. 

 

Indhold og aktiviteter 

Målsætningen for ansøgningen er at udvikle, koordinere og drive en samlet indsats, der manifesterer Region Midtjylland som et internationalt gastronomisk centrum. Det skal ske gennem følgende aktiviteter:

  • nye grænsebrydende oplevelser, samarbejder og koncepter for udvikling af lokalsamfund, der kobler til kultur, fødevareproducenter, uddannelsesinstitutioner og naturen
  • internationalt, nationalt og lokalt samarbejde
  • etablering af en mikropulje, der kan støtte eksperimenter og synliggørelse

 

Gastronomiske signaturoplevelser - betingelse for bevilling 

Et af de præsenterede initiativer "Gastronomiske signaturoplevelser" udgør en ganske betragtelig andel af det samlede budget (25 %). Konceptet er, at der en gang om året gennemføres et event af national og/eller international målestok. I det foreliggende materiale er disse events stadig sparsomt beskrevne. Det indstilles, at det er en betingelse for, at midlerne til initiativerne i 2019 og 2021 kan udbetales, at der foreligger velbeskrevne konceptbeskrivelser, hvor formål, målgruppe, interessenter, økonomi og generelt koncept beskrives. Dette skal foreligge senest den 14. december 2018 og godkendes herefter af administrationen i Region Midtjylland. Sker dette ikke, vil udbetaling og godkendelse af koncepterne blive overdraget til Erhvervsstyrelsen.

 

For eventet i 2021 bør der tilsvarende foreligge konceptbeskrivelse til godkendelse i Styregruppen ultimo 2019. Herved følger denne del af bevillingen til initiativet normal praksis, hvor konceptbeskrivelsen kan tage højde for erfaringerne fra tidligere år.

 

Målgruppe

Indsatsen retter sig mod følgende målgrupper:

  • Traditionelle gastronomiske aktører som restauranter, eventsteder, udvalgte specialforretninger etc.
  • Lokalforeninger og eksisterende madnetværk
  • Kultur- og uddannelsesinstitutioner, f.eks. museer, festivaller, kokkeskoler, slotte, herregårde mv.
  • Fødevareproducenter, der producerer råvarer og produkter med betydelig gastronomisk kvalitet

 

Effekter

Som effekt af initiativet vil der blandt andet blive skabt minimum otte nye gastronomiske oplevelser årligt på lokale madsteder, og der vil blive skabt nye samarbejder på tværs af områderne turisme, fødevare, kulturinstitutioner og kunstnere. Ambitionen er, at dette vil skabe grundlag for udvikling af stærke kulturbærende madmødesteder og stolthed over de enkelte lokalområder. Desuden vil der blive lavet et eventprogram med minimum 200 årlige begivenheder. Projektet vil brande regionen internationalt og sender i den forbindelse minimum fem kokke til internationale events, skaber nye samarbejder mellem kokke og får skabt minimum ni internationale ambassadører for regionens gastronomi. Etableringen af en mikropulje for nye innovative projekter med særligt fokus på relationen mellem kultur, landdistrikter og gastronomi giver minimum syv nye projekter årligt.

 

Økonomi

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2018 bevilges 3 mio. kr. til Food Organization of Denmark til gennemførelse af initiativet "Europæisk Gastronomiregion", fordelt med 0,903 mio. kr. i 2019, 1,023 mio. kr. i 2020 og 1,074 mio. kr. i 2021,

 

at den del af bevillingen, som omhandler projektdelen "Gastronomiske Signaturoplevelser" og udgør henholdsvis 0,2 mio. kr. i 2019 og 0,4 mio. kr. i 2020, betinges af, at projektdelen er velbeskrevet over for administrationen pr. 14. december 2018, ellers vil udbetalingen og godkendelse af beskrivelsen af delprojektet overgå til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med overdragelsen af regionens erhvervsfremmeprojekter, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2018 bevilges 3 mio. kr. til Food Organization of Denmark til gennemførelse af initiativet "Europæisk Gastronomiregion", fordelt med 0,903 mio. kr. i 2019, 1,023 mio. kr. i 2020 og 1,074 mio. kr. i 2021,

 

at den del af bevillingen, som omhandler projektdelen "Gastronomiske Signaturoplevelser" og udgør henholdsvis 0,2 mio. kr. i 2019 og 0,4 mio. kr. i 2020, betinges af, at projektdelen er velbeskrevet over for administrationen pr. 14. december 2018, ellers vil udbetalingen og godkendelse af beskrivelsen af delprojektet overgå til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med overdragelsen af regionens erhvervsfremmeprojekter, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Jakob Rixen stemte imod.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

I forbindelse med udnævnelsen af Region Midtjylland som Europæisk Gastronomiregion bevilgede regionsrådet midler til sekretariatet for Europæisk Gastronomiregion 2017 den 23. november 2016.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-6-18

10. Ansøgning om støtte til Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Dansk Kyst- og Naturturisme søger på vegne af konsortiet Dansk Kyst- og Naturturisme, Holstebro Kommune og Lemvig Kommune om medfinansiering til "Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn".  Projektet er med til at realisere Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan 2016-2018.

Forretningsudvalget indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der i 2018 bevilges 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Dansk Kyst- og Naturturisme til gennemførelse af "Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn", fordelt med 0,053 mio. kr. i 2018, 0,858 mio. kr. i 2019 og 0,588 mio. kr. i 2020, og

 

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.


Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formål

"Udviklingsplan for Vestkysten – En fælles ambition for turismen frem mod 2025", som er udarbejdet af Partnerskab for Vestkystturisme, udpeger kystbyerne Thorsminde og Thyborøn som to af de nye stærke feriesteder på Vestkysten. Formålet med Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn er at sætte ekstra hastighed på turismeudviklingen i vestkystområdet fra Thyborøn til Vedersø Klit med de to kystbyer, Thorsminde og Thyborøn, som hoveddrivkræfterne for udviklingen. Projektet skal være med til at skabe erhvervsudvikling og øget turismeomsætning i området.

 

Aktiviteter

Projektet skal udvikle en profil for kystbyerne og destinationen med en tilhørende markedsføringstilgang, der kan skille sig ud på destinationens primære markeder og dermed øge kendskabet til destinationen og dens attraktivitet. Projektet skal udvikle en professionel tilgang til tiltrækning af investeringer og øge overnatningskapaciteten på tværs af destinationen. Vækstprojektet vil som en tværgående indsats have fokus på bæredygtig turisme i forhold til udvikling af produkter og oplevelser. Der vil blive taget udgangspunkt i stedernes eksisterende styrkepositioner og potentialer. Der skal skabes merværdi ved at kombinere produkter og oplevelser på nye og innovative måder. Projektet vil med udgangspunkt i veldefinerede målgruppebeskrivelser arbejde med målrettede oplevelser inden for natur, kultur og fødevarer. Endelig skal samarbejdet på tværs af de to kystbyers områder øges, så turisterne vil opleve en sammenhængende destination.

 

Effekt

Projektets effekter er primært langsigtede og sigter mod 2025 med delmål i 2020. I 2020 er forventningen, at kendskabsgraden er øget med 5 % hos målgrupperne, ligesom der forventes en øget turismeomsætning i Holstebro og Lemvig kommuner på 5 % i forhold til 2015, hvor turismeomsætningen var på 1,38 mia. kr. Antallet af éndagsturister og kommercielle overnatninger forventes øget med 5-10 % i 2020 i forhold til 2017, hvor der var 1,43 mio. overnatninger. Overnatningskapaciteten på tværs af destinationen forventes øget med 50 ekstra feriehuse i 2020. Derudover forventes det, at der i 2020 er igangsat en konkret dialog med investorer og/eller operatører om minimum tre kapacitetsprojekter i forhold til ny overnatningskapacitet. Det er ikke forventningen, at disse opnår realisering på kort sigt.

 

Baggrund

I Vækstforums handlingsplan 2016-2020 indgår udvikling af kyst- og naturturisme, herunder at der skal udvikles stærke destinationer af international klasse, hvilket projektet "Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn" bidrager til. Projektet medvirker til en sammenhængende udvikling af den midterste del af Vestkysten. Region Midtjylland har tidligere ydet støtte til et vækstprojekt for kommunerne Ringkøbing-Skjern og Varde. Dansk Kyst- og Naturturismes basisfinansiering tilvejebringes af Erhvervsministeriet og de fem regioner, mens Dansk Kyst- og Naturturismes finansiering af projekter opnås fra de deltagende parter.

 

Økonomi


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstiller,

at der i 2018 bevilges 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Dansk Kyst- og Naturturisme til gennemførelse af "Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn", fordelt med 0,053 mio. kr. i 2018, 0,858 mio. kr. i 2019 og 0,588 mio. kr. i 2020, og

 

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der i 2018 bevilges 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Dansk Kyst- og Naturturisme til gennemførelse af "Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn", fordelt med 0,053 mio. kr. i 2018, 0,858 mio. kr. i 2019 og 0,588 mio. kr. i 2020, og

 

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum behandlede punktet den 10. oktober 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-12-15

11. Ansøgning om støtte til Geopark Vestjylland (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Geopark Vestjylland har ansøgt UNESCO om at opnå status som UNESCO Global Geopark. Hertil har UNESCO givet betinget godkendelse og er kommet med en række anbefalinger til geoparken, som skal opfyldes for at opnå den endelige godkendelse. Derfor søger Geopark Vestjylland om støtte på 3,6 mio. kr. til at udvikle geoparken.

 

Geoparken synliggør de værdier og oplevelser, som landskabet, naturen og kulturhistorien i området rummer.

Forretningsudvalget indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der bevilges 3,6 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Geopark Vestjylland i 2018, fordelt med 0,11 mio. kr. i 2018, 2,47 mio. kr. i 2019, 0,96 mio. kr. i 2020 og 0,06 kr. i 2021, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.


Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Geopark Vestjylland søger om støtte på 3,6 mio. kr. til et projekt, der skal udvikle og gennemføre en række aktiviteter for at opnå status som UNESCO Global Geopark i 2021. Geopark Vestjylland udgøres af kommunerne Lemvig, Holstebro og Struer.

 

Formålet med geoparken er at øge den internationale synlighed af de store landskabelige, naturlige og kulturhistoriske værdier, som området rummer, for at give turister og lokale bedre oplevelser i naturen. Geoparken skal i tæt samarbejde med geoparkens mange aktører bidrage til at fortælle historierne om, hvordan landskabet er opstået, hvordan der er skabt spændende og enestående natur, og hvordan mennesker har levet med og i disse rammer. Geoparken vil bidrage til at skabe udvikling, øget turisme og udvikling af regionens yderområder og landdistrikter. 

 

Aktiviteter

Gennem projektet bliver der fokuseret på følgende aktiviteter, der blandt andet er forudsætning for at opnå status som Global Geopark: 

  • Fremme synligheden og adgang til naturen i Geopark Vestjylland
    Dette sker blandt andet i et samarbejde med museer, formidlingscentre og aktører om fælles design- og funktionsløsninger, hvor udstillinger m.m. bindes sammen med oplevelser i naturen. Planen er at oprette et geopark besøgscenter. Hertil anvendes 4,857 mio. kr. fra de samlede projektmidler.
  • Internationalt samarbejde med Global Geoparks
    Samarbejde med andre geoparker og afholdelse af konference i 2021 om bæredygtig turisme. Hertil anvendes 0,552 mio. kr. fra de samlede projektmidler.
  • Etablere lokalt netværk af geoparkpartnere
    Udvikling af kriterier for partnere, f.eks. inden for oplevelser, transport, overnatning, bespisning, lokale producenter og frivillige. Samarbejde med Geopark Odsherred og danske nationalparker. Hertil anvendes 1,405 mio. kr. fra de samlede projektmidler.
  • Udvikle den nuværende projektorganisation til en formel juridisk enhed
    Der skal etableres en formel juridisk organisation, som omfatter en faglig/videnskabelig komité med ekspertise fra museer, formidlingscentre, universiteter m.m. Hertil anvendes 0,386 mio. kr. fra de samlede projektmidler.

    

Effekt

Projektet forventes at føre til en UNESCO-godkendelse og en generel udvikling af geoparken samt en vækst inden for fødevarer og turisme, styrket bosætning og lokal identitet. Der forventes en stigning på 18 % i antallet af overnatninger og dermed en meromsætning på 100 mio. kr. og 100 nye jobs ved udgangen af 2023.

 

Baggrund

I efteråret 2015 oprettede de tre kommuner et sekretariat med det formål at få udarbejdet en ansøgning om godkendelse af Geopark Vestjylland som UNESCO Global Geopark, der kan tjene som et stærkt varemærke for området. Geoparken udvikles i et tæt samarbejde med Naturstyrelsen, turistorganisationerne og områdets mange frivillige kræfter. En ansøgning i 2017 til UNESCO har resulteret i en betinget godkendelse i januar 2018 med krav om, at en række anbefalinger skal være opfyldt i foråret 2021 for at opnå den endelige godkendelse. Den betingede godkendelse godtgør, at området rummer en geologisk arv af international betydning.

 

Med en UNESCO-godkendelse af geoparken vil der være en stærk attraktion på Vestkysten, der understøtter Vestkystpartnerskabet (de 11 kommuner og tre regioner langs Vestkysten) om naturen som hovedattraktion med en klar sammenhæng til kulturelle oplevelser. Projektet vil være med til at understøtte en fremtidig regional indsats med fokus på bl.a. regional udvikling, landdistrikter, kultur og gastronomi.

 

Økonomi

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 3,6 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Geopark Vestjylland i 2018, fordelt med 0,11 mio. kr. i 2018, 2,47 mio. kr. i 2019, 0,96 mio. kr. i 2020 og 0,06 kr. i 2021, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 3,6 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Geopark Vestjylland i 2018, fordelt med 0,11 mio. kr. i 2018, 2,47 mio. kr. i 2019, 0,96 mio. kr. i 2020 og 0,06 kr. i 2021, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum behandlede punktet den 10. oktober 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-19-18

12. Ansøgning om støtte til "Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi 2.0" (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Herning og Aarhus Kommuner søger om medfinansiering til videreførelse af projektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi", som blev igangsat i efteråret 2016 og udløber ved udgangen af 2018. De to kommuner søger hver om 3 mio. kr. til medfinansiering af hver sit delprojekt.

Forretningsudvalget indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der i 2018 bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Herning Kommune til gennemførelse af delprojektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi 2.0 (Herning)", fordelt med 0,03 mio. kr. i 2018, 2,12 mio. kr. i 2019 og 0,85 mio. kr. i 2020,

 

at der i 2018 bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Aarhus Kommune til gennemførelse af delprojektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi 2.0 (Aarhus)", fordelt med 0,06 mio. kr. i 2018, 1,49 mio. kr. i 2019 og 1,45 mio. kr. i 2020, og

 

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at delprojekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningerne.


Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formål

Formålet med erhvervsturismeprojektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi 2.0" er at videreføre og -udvikle den nuværende indsats, der udløber med udgangen af 2018. Videreførelsen vil fortsætte til udgangen af 2020. Version 2.0 har i højere grad fokus på erhvervsturisme (messer, kongresser, konferencer og møder) som en nøglebranche, der spreder produktivitet til andre brancher, fx gennem internationalisering (messerne som international salgsplatform og kongresserne som adgang til international rekruttering af forskere og specialister). Erhvervsturismen betyder også noget for niveauet af investeringer i kapacitet (fx hoteller, konferencesteder og flyruter).

 

Formålet med delprojektet for Herning er at anvende, styrke og udvikle fagmesser i Herning som internationale platforme for at skabe vækst og udvikling i turismen og de erhvervsmæssige styrkepositioner samt at arbejde strategisk med at skabe en businessdestination på internationalt niveau. Formålet med delprojektet for Aarhus er at videreudvikle udvalgte indsatser for at tiltrække internationale kongresser bl.a. gennem samarbejde med forskningsmiljøer og virksomheder inden for erhvervsmæssige styrkepositioner.

 

Aktiviteter

Delprojekterne gennemføres i et samarbejde mellem de to kommuner - med hver deres styrkepositioner - for at dele viden, netværk og erfaringer, blandt andet for at blive bedre til at få virksomheder og viden til at mødes. Hvert af delprojekterne indeholder nedenstående aktiviteter inden for:

 

  • Vækstpartnerskaber – hvor der skal indgås nye strategiske partnerskaber og samarbejder med virksomheder, organisationer og vidensinstitutioner
  • Udvikling af nye og tilbagevendende messer, kongresser, konferencer og møder
  • Opsøgende arbejde og forretningsbegivenheder – som skal bringe messer og konferencer i samspil med, hvad der i øvrigt foregår i byen og regionen
  • Dataindsamling og vidensudvikling, herunder formidling af viden om messers og konferencers erhvervsmæssige betydning.

 

I Herning vil man gøre byen til en international konkurrencedygtig businessdestination, fx ved at sætte nye standarder for "den gode brugeroplevelse" gennem digitalisering af gæsteoplevelsen. Ved at indsamle data og anvende dette, skabes der mulighed for at blive bedre i stand til at levere nye, relevante tilbud og løsninger. For at kunne konkurrere er det nødvendigt at udvikle og forny messerne for at følge udvikling og trends i de enkelte brancher. I Aarhus vil man have øget fokus på at skabe merværdi for kongresarrangører og dokumentere kongressers betydning for internationalisering (fx universitetets placering på ranglister og rekruttering af forskere).

 

Aarhus og Herning har i fællesskab viden, netværk og erfaringer til at gøre hinanden endnu stærkere både indenfor kongresser og messer, hvor Aarhus har et tæt samarbejde med vidensinstitutioner, og Herning med virksomheder og brancheorganisationer.

 

Effekt

I Herning forventes en erhvervsmæssig vækst på 57,2 mio. kr. og en stigning i turismeforbruget på 19,8 mio. kr. Turismeforbruget er det forbrug, som udstillerne selv har i forbindelse med messer. Som følge af et stigende antal udstillere på messerne (10 %) og en stigning i internationale gæster på fagmesser (10 %) forventes turismeforbruget at stige. Gennem udviklingsforløbene forventes messerne at blive mere konkurrencedygtige og opnå en større deltagertilfredshed. I Aarhus forventes det, at vundne kongresser giver en turismeøkonomisk omsætning på 106,2 mio. kr., en større konkurrencedygtighed og større deltagertilfredshed.

 

Baggrund

Udvikling af møde- og erhvervsturisme indgår som en af indsatserne i Region Midtjyllands turismehandlingsplan, hvor der som aktiviteter peges på, at der skal arbejdes med en tættere kobling til de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner, udvikles nye og tilbagevendende konferencer, messer og møder med internationale deltagere samt en styrket dataindsamling. En evaluering af den nuværende indsats, der afsluttes med udgangen af 2018, viser, at der i Herning er opnået 15 % flere internationale besøgende til en række fagmesser, og at man i Aarhus har vundet flere internationale konferencer end forudsat.

 

Økonomi

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der i 2018 bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Herning Kommune til gennemførelse af delprojektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi 2.0 (Herning)", fordelt med 0,03 mio. kr. i 2018, 2,12 mio. kr. i 2019 og 0,85 mio. kr. i 2020,

 

at der i 2018 bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Aarhus Kommune til gennemførelse af delprojektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi 2.0 (Aarhus)", fordelt med 0,06 mio. kr. i 2018, 1,49 mio. kr. i 2019 og 1,45 mio. kr. i 2020, og

 

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at delprojekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningerne.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der i 2018 bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Herning Kommune til gennemførelse af delprojektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi 2.0 (Herning)", fordelt med 0,03 mio. kr. i 2018, 2,12 mio. kr. i 2019 og 0,85 mio. kr. i 2020,

 

at der i 2018 bevilges 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Aarhus Kommune til gennemførelse af delprojektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi 2.0 (Aarhus)", fordelt med 0,06 mio. kr. i 2018, 1,49 mio. kr. i 2019 og 1,45 mio. kr. i 2020, og

 

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at delprojekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningerne.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum behandlede punktet den 10. oktober 2018.

 

Regionsrådet bevilgede penge til projektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi" den 23. november 2016.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-8-18

13. Ansøgning om støtte til "Riverfisher - lystfiskeri i Skjern Å og Karup Å" (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Herning Kommune søger om 0,493 mio. kr. til i samarbejde med Ringkøbing-Skjern, Skive og Viborg Kommuner at udvikle lystfiskerturismen i Skjern Å og Karup Å. De to åer har et potentiale for yderligere udvikling af lystfiskeriet og den tilknyttede turisme.

Forretningsudvalget indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der bevilges 0,493 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Herning Kommune til projektet "Riverfisher", fordelt med 0,054 mio. kr. i 2018, 0,292 mio. kr. i 2019 og 0,147 mio. kr. i 2020, og

 

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Riverfisher-projektet blev etableret af Herning Kommune i 2016 for at undersøge vækst- og turismepotentialet. Efterfølgende har projektet udviklet sig til et tværkommunalt samarbejde.

 

Herning Kommune søger sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommuner om støtte på 0,493 mio. kr. til at udvikle lystfiskerturismen i Skjern Å og Karup Å.

 

Formålet med projektet er at skabe øget udvikling i lystfiskerturismen og hermed vækst blandt små og mellemstore turismevirksomheder, hvilket skal skabe øget liv i de små landsbyer i området. Med projektet forventes der også inddraget flere åer og kommuner i arbejdet med udvikling af lystfiskerturisme.

 

Aktiviteter

Lystfiskerturismen ønskes yderligere udviklet, således at der med udgangspunkt heri skabes to stærke temabaserede destinationer gennem følgende aktiviteter: 

 

  • Ekspansion af projektet
    Promovering af succeshistorier fra projektet, udarbejdelse af ny projektstruktur m.m., optimering af materiale og website med henblik på at inkludere flere kommuner og åer. Hertil anvendes 0,275 mio. kr. fra de samlede projektmidler.
  • Styrket forretningsmodel
    Udarbejdelse af en forretningsmodel, der skaber forenkling på tværs af de deltagende kommuner. Hertil anvendes 0,225 mio. kr. fra de samlede projektmidler.
  • Riverfisher som en international anerkendt destination
    Der etableres presseture, koordineret PR, videreudvikling af marketingindsatsen m.m. Hertil anvendes 0,631 mio. kr. fra de samlede projektmidler.
  • Styrket destinations-identitet
    Netværksarrangementer med opbygning af en kollektiv identitetsdannelse, udvikling og afholdelse af fælles events, borgerinddragelse m.m. Hertil anvendes 0,225 mio. kr. fra de samlede projektmidler.

 

Effekt

Projektet forventes at give anledning til en stigning i antallet af internationale lystfiskere og en ekspansion af projektet. Med udgangspunkt i en analyse fra DTU i 2013 af lystfiskeriet i Skjern Å forventes det, at projektet giver anledning til en værditilvækst på ca. 18 mio. kr. og syv årsværk.

 

Baggrund

En analyse fra 2015 af havørredfiskeriet omkring Fyn viste, at der her var skabt 38 årsværk, en lokal turismeomsætning på ca. 50 mio. kr. og 55.000 overnatninger. Ud over de økonomiske effekter er der andre positive effekter i form af øget attraktionsværdi, bosætning samt sociale og miljømæssige effekter i en række landdistriktskommuner.

 

Projektet er med til at opfylde den regionale turismehandlingsplans indsats for udvikling af kyst- og naturturisme og vil understøtte vestkystturismen samt skabe øget aktivitet uden for sommersæsonen. Desuden vil projektet være med til at understøtte en fremtidig regional indsats med fokus på udvikling af landdistrikterne.

 

Økonomi


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 0,493 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Herning Kommune til projektet "Riverfisher", fordelt med 0,054 mio. kr. i 2018, 0,292 mio. kr. i 2019 og 0,147 mio. kr. i 2020, og

 

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 0,493 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Herning Kommune til projektet "Riverfisher", fordelt med 0,054 mio. kr. i 2018, 0,292 mio. kr. i 2019 og 0,147 mio. kr. i 2020, og

 

at medfinansieringen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-47-17

14. Ansøgning om støtte til "Energieffektivitet og CO2 - besparelser i virksomheder i Region Midtjylland" (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Et konsortium med Ringkøbing-Skjern Kommune som operatør og Skive og Aarhus Kommuner som konsortiedeltagere søger om bevilling til projektet "Energieffektivitet og CO2-besparelser i virksomheder i Region Midtjylland". I alt søges der om 7,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

 

Projektet vil bidrage til at effektivisere energiforbruget, skabe CO2-besparelser og reducere ressourceforbruget i små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Dermed forbedres virksomhedernes bundlinje og konkurrencedygtighed, samtidig med at Region Midtjylland opnår et grønnere energi- og ressourceforbrug.

Forretningsudvalget indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der i 2018 bevilges 7,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Ringkøbing-Skjern Kommune til gennemførelse af initiativet, fordelt med 2,347 mio. kr. i 2019, 3,822 mio. kr. i 2020 og 1,331 mio. kr. i 2021, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Projektet "Energieffektivitet og CO2-besparelser i virksomheder i Region Midtjylland" iværksættes, for at virksomheder i Region Midtjylland kan opnå en mere effektiv udnyttelse af energi og ressourcer. Dette vil reducere virksomhedernes driftsomkostninger. Samtidig kan en grønnere forretningsmodel i virksomhederne medvirke til, at de fastholder markedsandele eller skaber nye markeder.

 

Projektet medfører en reduktion i energiforbruget i Region Midtjylland, som bidrager til Region Midtjyllands vision om en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Alle 19 kommuner har underskrevet en interesseerklæring. Kommunerne og deres erhvervsfremmeorganisationer vil blive inddraget i rekruttering og screening af virksomheder.

 

Indhold og aktiviteter

Projektet er opdelt i fire hovedaktiviteter:

 

Screening af potentiale for energi- og CO2-besparelser i virksomheder

Et team, der består af to personer fra lokale kommuner og erhvervsfremmeorganisationer, foretager screening af relevante virksomheder. Screeningen leder til en foreløbig plan for realisering af energi- og CO2-besparelser.

 

Udvikling af grønne forretningsmodeller

På baggrund af den foreløbige plan modtager et antal virksomheder ekstern konsulentbistand til konkrete beregninger af mulighederne for reduktion i udledning af drivhusgasser og energi- og materialeforbrug. De modtager også bistand til at udarbejde en ny grøn forretningsmodel.

 

Tilskud til implementering af grønne forretningsmodeller

De virksomheder, som har størst potentiale og en ambitiøs og innovativ ny grøn forretningsmodel, kan opnå et tilskud til at realisere deres potentiale. Tilskuddet vil typisk ligge på 10 % og gives til indkøb af maskiner og udstyr. Erfaring viser, at der kan være udfordringer i forbindelse med at tage det sidste skridt i selve implementeringen ved projekter som dette. For at være sikker på, at planen bliver realiseret i praksis, gives et tilskud til implementeringen.

 

Kommunikation og formidling

Operatøren forestår en case-baseret informationskampagne målrettet nøgleinteressenterne i programmet. Kampagnen bliver gradvist målrettet flere virksomheder og en bredere offentlighed.

 

Målgruppe

Programmets primære målgruppe er små og mellemstore virksomheder i hele regionen med potentiale og motivation for at udvikle deres forretning med en grønnere forretningsmodel.

 

Effektkæde

800 virksomheder får screenet deres potentiale for energi- og CO2-besparelser. 500 virksomheder modtager rådgivning med henblik på at realisere besparelserne. 150 udvikler en ny grøn forretningsmodel, og 75 virksomheder modtager støtte til at implementere forretningsmodellen. Som følge heraf forventes et samlet årligt fald i drivhusgasemissioner på 3.300 tons. Dertil kommer et årligt fald i energiforbruget på 49.800 Gigajoule og et fald i materialeforbruget på 450 tons pr. år.

 

Økonomi

Projektet løber i tre år. Det finansieres med 7,5 mio. kr. af Region Midtjylland, 15 mio. kr. af EU's Regionalfond og 17,5 mio. kr. i egenfinansiering.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at der i 2018 bevilges 7,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Ringkøbing-Skjern Kommune til gennemførelse af initiativet, fordelt med 2,347 mio. kr. i 2019, 3,822 mio. kr. i 2020 og 1,331 mio. kr. i 2021, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der i 2018 bevilges 7,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Ringkøbing-Skjern Kommune til gennemførelse af initiativet, fordelt med 2,347 mio. kr. i 2019, 3,822 mio. kr. i 2020 og 1,331 mio. kr. i 2021, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering bevilges, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-21-7-16

15. Ansøgning om forlængelse og merbevilling fra Future Food Innovation Development (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Future Food Innovation oplever stor efterspørgsel fra virksomhederne på at deltage i de innovationssamarbejder, der tilbydes støtte under initiativet FFI Development. Der er på nuværende tidspunkt bevilget 17 ud af 20 projekter. Herudover er der flere på vej. FFI vurderer derfor, at de inden for ganske kort tid vil løbe tør for midler og bliver nødt til at afvise ansøgere. På baggrund af dette søger FFI om en budgetforøgelse og om en yderligere forlængelse af projektperioden for Development til udgangen af 2020.

Forretningsudvalget indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at projektperioden for Future Food Innovation Development forlænges med 1,5 år, således at slutdatoen er 31. december 2020, og at måltal justeres, og

 

at der bevilges 2,95 mio. kr. i tillægsbevilling til Agro Business Park som operatør for Future Food Innovation Development.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Future Food Innovation (FFI) består af tre initiativer, FFI POP, FFI Development og FFI Growth, og udgør tilsammen Vækstforums hovedindsats for at styrke innovation og vækst hos virksomheder på fødevareområdet. Denne tillægsansøgning omhandler FFI Development, som yder støtte og facilitering til innovative samarbejder mellem flere virksomheder og videninstitutioner.

 

FFI Development er nu på vej ind i tredje og sidste år af den treårige projektperiode. Regionsrådet godkendte i maj i år en forlængelse af projektet til medio 2019. Her var begrundelsen for anmodningen om forlængelse, at der var et underforbrug på grund af forsinket opstart. Efterfølgende har projektet oplevet en øget efterspørgsel fra virksomhederne efter nye innovationssamarbejder. FFI har på nuværende tidspunkt bevilget 17 ud af 20 innovationssamarbejder og er i dialog med 4-6 nye interesserede innovationssamarbejder - alle projekter med potentiale til at modtage støtte. FFI har kun midler til at støtte yderligere tre samarbejdsprojekter, hvilket betyder, at flere må afvises.

 

På baggrund af dette søger FFI om en budgetforøgelse og en yderligere forlængelse for at kunne imødekomme efterspørgslen. Projektperioden ønskes forlænget til den 31. december 2020.  

 

 

I forhold til de deltagende virksomheder forventes det, at 10 af dem vil udvikle sig til såkaldte innovative virksomheder. Kigger man på en 5-årig periode, forventes tallet derimod at være 15-20 virksomheder, jf. vedlagte indikatorskema. 

 

Økonomi


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektperioden for Future Food Innovation Development forlænges med 1,5 år, således at slutdatoen er 31. december 2020, og at måltal justeres, og

 

at der bevilges 2,95 mio. kr. i tillægsbevilling til Agro Business Park som operatør for Future Food Innovation Development.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at projektperioden for Future Food Innovation Development forlænges med 1,5 år, således at slutdatoen er 31. december 2020, og at måltal justeres, og

 

at der bevilges 2,95 mio. kr. i tillægsbevilling til Agro Business Park som operatør for Future Food Innovation Development.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte en forlængelse af Future Food Innovation projekterne den 30. maj 2018.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-23-15

16. Ansøgninger fra MedTech Innovation Consortium (Indstilling fra vækstforum)

Resume

MedTech Innovation Consortium ansøger om en tillægsbevilling til initiativet under "Innovationsdrevet vækst i virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet" (også kaldet Circular Co-Creation) samt om regional finansiering til aktiviteter i tilknytning til det nationale innovationsnetværk Danish Healthtech.

Forretningsudvalget indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at projektperioden for Innovationsdrevet vækst i virksomheder/Circular Co-Creation forlænges med et år, således at det afsluttes den 21. februar 2021,

 

at der bevilges 1,310 mio. kr. i tillægsbevilling til MedTech Innovation Consortium til projektet Innovationsdrevet vækst i virksomheder/Circular Co-Creation, og

  

at der bevilges 0,9 mio. kr. til regional medfinansiering af aktiviteter i tilknytning til det nationale innovationsnetværk Danish Healthtech.

 

Dorte West, Steen Thomsen, Nicolaj Bang og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regional Udvikling har modtaget to ansøgninger fra MedTech Innovation Consortium vedrørende de samarbejder, hvor de er operatør.

 

Forlængelse og tillægsbevilling til Circular Co-Creation

Initiativet "Innovationsdrevet vækst i virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet" - også kaldet Circular Co-Creation - er en udmøntning af Vækstplan 2016-2020. Det har til formål at bidrage til udvikling af nye videns- og forskningsbaserede koncepter, prototyper, løsninger eller forretningsmodeller til sundheds- og velfærdssektoren.

 

Projektet er i dets midtvejsevaluering blevet vurderet som velfungerende. Blandt andet var der ved evalueringstidspunktet gennemført 71 % af de opstillede aktiviteter, fx facilitering og støtte til innovationssamarbejder, og 51 % af de opstillede mål var gennemført, fx antallet af virksomheder, der samarbejder med forskningsinstitutioner.

 

Projektet oplever yderligere efterspørgsel og behov blandt virksomheder og partnere inden for sundhed i forhold til at beskæftige sig med innovation i samspil med hinanden (offentlig-privat innovation) med fokus på reelle behov i markedet. Derfor ansøger MedTech Innovation Consortium om en tillægsbevilling og en forlængelse af projektet således, at det afsluttes 21. februar 2021, hvor det forventes, at den nye struktur i erhvervsfremmesystemet er på plads. Tillægsbevillingen og forlængelsen vil give mulighed for, at yderligere tre innovationssamarbejder kan gennemføres.

 

 

Økonomi

 

Regional finansiering af aktiviteter i tilknytning til det nationale netværk Danish Healthtech

Regionsrådet bevilgede på mødet den 31. oktober en regional medfinansiering til innovationsnetværket Danish Healthtech. Hovedformålet med innovationsnetværket er at skabe vidensbro mellem virksomhederne og videns- og forskningsinstitutionerne, blandt andet gennem aktiviteter som kompetenceudvikling og samarbejdsprojekter.

 

MedTech Innovation Consortium søger Region Midtjylland om medfinansiering til at deltage i innovationsnetværkets aktiviteter. Medtech Innovation Consortium er dannet af Aarhus Universitet, VIA University College, Region Midtjylland og 16 af regionens kommuner. Med en bevilling fra Region Midtjylland på 0,9 mio. kr. vil MedTech Innovation Consortium få mulighed for - med styrket indsats - at koble sine aktiviteter til det nationale innovationsnetværk, og dermed medvirke til i højere grad at understøtte vækstforums vision om bl.a. at understøtte væksten i virksomhederne med teknologi, viden og kompetencer.

 

Med bevillingen vil MedTech Innovation Consortium:

  • sikre, at midtjyske parter indgår konkret i aktiviteter, der gennemføres i Danish Healthtech
  • hjælpe til, at projekter i Danish Healthtech, der viser bæredygtighed og konkret vurderes til at kunne bidrage til erhvervsfremme i regionen, videreføres i større projekter (offentlig/privat innovation, Grand Solution programmet etc.)
  • sikre, at den viden, der opbygges i Danish Healthtech, bliver formidlet til de aktører, der i Region Midtjylland arbejder med sundhedsinnovation - via fx nyhedsbreve og andre nyhedskanaler
  • bistå i at udbrede eksisterende og ny viden og kompetencer fra de midtjyske aktører inden for området til det øvrige Danmark.

 

Økonomi


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at projektperioden for Innovationsdrevet vækst i virksomheder/Circular Co-Creation forlænges med et år, således at det afsluttes den 21. februar 2021,

 

at der bevilges 1,310 mio. kr. i tillægsbevilling til MedTech Innovation Consortium til projektet Innovationsdrevet vækst i virksomheder/Circular Co-Creation, og

  

at der bevilges 0,9 mio. kr. til regional medfinansiering af aktiviteter i tilknytning til det nationale innovationsnetværk Danish Healthtech.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at projektperioden for Innovationsdrevet vækst i virksomheder/Circular Co-Creation forlænges med et år, således at det afsluttes den 21. februar 2021,

 

at der bevilges 1,310 mio. kr. i tillægsbevilling til MedTech Innovation Consortium til projektet Innovationsdrevet vækst i virksomheder/Circular Co-Creation, og

  

at der bevilges 0,9 mio. kr. til regional medfinansiering af aktiviteter i tilknytning til det nationale innovationsnetværk Danish Healthtech.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede midler til projektet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet den 25. maj 2016.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-36-16

17. Fremdriftsrapport for regionale erhvervsudviklingsprojekter (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Fremdriftsrapporten giver et overblik over fremdrift i aktiviteter og økonomi i de projekter, som Vækstforum har igangsat som led i den regionale erhvervsudvikling.

 

Denne fremdriftsrapport følger op på igangsatte projekter pr. 1. september 2018.

Forretningsudvalget indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at orienteringen om den samlede projektopfølgning tages til efterretning, og

 

at projektet Entreprenørskab i Uddannelser forlænges med et år, således at slutdatoen er den 30. september 2020.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med fremdriftsrapporten følges der op på igangsatte projekter pr. 1. marts og 1. september med efterfølgende afrapportering til vækstforum og regionsrådet. Opfølgningen omhandler projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

 

I forbindelse med opfølgningen udarbejdes der 'trafiklys' for de enkelte projekter, hvor de markeres med enten grønne, gule eller røde markeringer.

 

Grønne markeringer - forklaring

Grønne markeringer indikerer, at projektets fremdrift forløber tilfredsstillende. Ud af 77 projekter kører 61 projekter som forventet og markeres derfor med grønt lys både i forhold til den aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

 

Gul markering - forklaring

Gule markeringer indikerer, at der er en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 10 % og/eller en afvigelse i forhold til budgettet på mere end 10 %. Gule markeringer ved aktiviteter kan blandt andet skyldes, at projekterne er forsinkede i forhold til opstart. Dette kan skyldes uafklarede spørgsmål under sagsbehandlingen, der har taget tid af få udredt, eller personaleudskiftninger i projektforløb, der har betydet forsinkelser i forhold til tidsplanen. I forhold til økonomi kan gule markeringer skyldes, at projektet, der har igangsat aktiviteter, endnu ikke har anmodet om dækning af projektomkostninger, eller at projekter, der aktivitetsmæssigt er afsluttet, afventer revisorgodkendelse af projektudgifter, inden endelig udbetaling kan ske.

 

I denne opfølgning er:

0 markeret med gult lys i forhold til projektets aktivitetsmæssige fremdrift.

6 markeret med gult lys i forhold til projekternes budgetmæssige forbrug.

7 markeret med gult lys både i forhold til projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

 

Alle sager følges og afvigelserne søges håndteret, indtil overdragelsen af sagerne til Erhvervsstyrelsen finder sted.

 

Rød markering - forklaring

Røde markeringer indikerer, at projektet ikke har rettet op på en tidligere gul markering og/eller har en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 25 % og/eller en afvigelse i forhold til budgettet på mere end 25 %.

 

I denne opfølgning er:

0 markeret med rødt lys i forhold til projektets aktivitetsmæssige fremdrift.

2 markeret med rødt lys i forhold til projekternes budgetmæssige forbrug.

1 markeret med rødt lys i forhold til både projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

 

Her følger en uddybende forklaring af de projekter, der har en rød markering.

 

Future Food Innovation 2015

Projektets aktiviteter er afsluttet, men der er stor forsinkelse i forhold til regnskabs- og udbetalingsflow fra Erhvervsstyrelsen. Især har der for et par af de i alt 11 bevilgede delprojekter været en længere korrespondance om afklaringen af støtteberettigede udgifter mellem Erhvervsstyrelsen og projektet. Region Midtjylland afventer pt. en endelig tilbagemelding fra Erhvervsstyrelsen.

 

Det skal bemærkes, at projektet Future Food Innovation Development, som behandles på særskilt dagsordenspunkt, ikke hører ind under Future Food Innovation 2015. Future Food Innovation 2015 hører til handlingsplan 2015, mens Future Food Innovation Development hører til vækstplan 2016-2020.

 

FjernvarmeVækst

Et delprojekt er under afvikling og forventes at kunne afvikles i programperioden. Der er afsat 4,9 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til udnyttelse af overskudsvarmen fra Apple-datacenter ved Foulum. Dette projekt er ikke igangværende og kan ikke længere nå at indgå i FjernvarmeVækst. Der bliver derfor ikke behov for denne bevilling, hvorfor midlerne administrativt tilbageføres.

 

Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2015

På økonomien ses et underforbrug, bl.a. grundet et lavere udgiftsniveau til vidensinstitutioner og eksterne kompetenceleverandører end budgetteret. Derudover er der en række offentlige og private innovationssamarbejder, hvor kommunale og klinikere (potentielle brugere) indgår, som betyder, at meget viden bliver leveret til projekterne. Men samtidig gør det, at det ikke er muligt at vise et reelt billede af tidsforbrug og engagement. Der er ansøgt om og godkendt en forlængelse af projektet med seks måneder for at imødekomme mål i resultatkontrakten. I projektet er en af hovedaktiviteterne, at der i projektperioden skal indstilles 15 projekter til innovationssamarbejde og opstilles målsætninger for de deltagende virksomheder. Hidtil er der gennemført otte innovationsarbejder, og yderligere tre er forventeligt på vej til opstart. Det efterlader, at der skal opstartes yderligere fire innovationssamarbejder, inden projektet afsluttes. Projektet følges tæt.  

 

Anmodning om forlængelse fra Entreprenørskab i uddannelser

I forbindelse med fremdriftsrapporten har projektet Entreprenørskab i uddannelser anmodet om en projektforlængelse med et år, således at slutdatoen bliver den 30. september 2020. Projektet er samlet set bagud i forhold til økonomi og aktiviteter grundet forsinkelser i starten, og projektet har derfor fået gule trafiklys. Dog kører projektet fornuftigt nu. Projektet ansøger om et års forlængelse, da det har taget længere tid i opstartsfasen end forventet at få det organisatoriske set up på plads. Dette har medført, at udviklingsprocessen vedrørende vejledning og 20-timers forløb også er kommet senere i gang end forventet. Eftersom projektet er i god gænge og oplever god tilslutning fra studerende og medarbejdere, er det administrationens vurdering, at projektet samlet set vil nå målene - især hvis deres anmodning om forlængelse imødekommes. Dette vil være med til at sikre, at projektet opnår de opstillede målsætninger. 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om den samlede projektopfølgning tages til efterretning, og

 

at projektet Entreprenørskab i Uddannelser forlænges med et år, således at slutdatoen er den 30. september 2020.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om den samlede projektopfølgning tages til efterretning, og

 

at projektet Entreprenørskab i Uddannelser forlænges med et år, således at slutdatoen er den 30. september 2020.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-148-18

18. Kommunal overtagelse af socialt tilbud i Holstebro Kommune

Resume

Holstebro Kommune har ønsket at benytte servicelovens § 186 til at overtage det regionalt drevne sociale tilbud Saustrup fra den 1. januar 2019. Saustrup er beliggende i Holstebro Kommune. Administrationen i Region Midtjylland har sammen med Holstebro Kommune forhandlet vilkårene for overtagelsen efter bestemmelserne i lovgivningen og rammeaftalen.

 

Den endelige aftale forelægges hermed til godkendelse i henhold til lovgivningen.

Forretningsudvalget indstiller,

at aftalen om Holstebro Kommunes overtagelse af det sociale tilbud Saustrup godkendes.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Efter servicelovens § 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, som er beliggende i kommunen. Kommunen overtager samtidig det regionale forsyningsansvar.

 

I henhold til serviceloven skal regionen udarbejde et udkast til aftale for overtagelsen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. I henhold til bekendtgørelsen skal den endelige aftale godkendes af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen.


Bekendtgørelsen fastslår, at kommunen skal overtage de aktiver og passiver, rettigheder og pligter, som udelukkende er knyttet til tilbuddet, samt personale, som udelukkende eller overvejende er knyttet til tilbuddet.

Hvis værdien af aktiver overstiger værdien af passiver, skal den overtagende kommune overtage langfristet gæld fra Region Midtjylland eller yde en kontant betaling. Hvis værdien af passiver overstiger værdien af aktiver, skal Region Midtjylland kompensere den overtagende kommune. Værdiansættelsen af aktiver og passiver følger principperne i ”Budget- og regnskabssystem for regioner".


Holstebro Kommune har valgt at benytte servicelovens § 186 til at overtage det regionalt drevne tilbud Saustrup under Specialområdet Udviklingshæmning og ADHD fra den 1. januar 2019.

Region Midtjylland har i henhold til bekendtgørelsen forhandlet en aftale på plads med Holstebro Kommune. Kommunen overtager de samlede tilbud, således også bygninger og grunde.

 

 

 

Den langfristede gæld, som Holstebro Kommune skal overtage for at udligne værdien af aktiver og passiver, opgøres endeligt, når regnskab 2018 er afsluttet.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at aftalen om Holstebro Kommunes overtagelse af det sociale tilbud Saustrup godkendes.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at aftalen om Holstebro Kommunes overtagelse af det sociale tilbud Saustrup godkendes.

 

Ole Andersen, Mikkel Rasmussen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-186-17

19. Huslejeaftale for nyt lægehus i Horsens

Resume

For at mindske regionens involvering i det private lejemål for nynedsatte læger i Horsens ændres aftalen til en garantistillelse fremfor en aftale om videreudlejning. Denne aftale skal jævnfør regionens delegerings- og kompetencefordelingsregler godkendes af regionsrådet.

Forretningsudvalget indstiller,

at indgåelse af vedlagte aftale mellem regionen og de nynedsatte læger i Horsens godkendes.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har tidligere godkendt en annoncering af 0-ydernummer i Horsens, hvor regionen tilbød at understøtte med en leje- og fremlejemodel for kliniklokaler til brug for en ny lægepraksis.

 

I efteråret 2018 har to læger taget imod regionens tilbud om at oprette en ny lægepraksis i Horsens. Administrationen anbefaler, at der indgås en aftale med lægerne om, at regionen tilbyder at træde ind og overtage lejemålet, hvis lægerne opgiver at drive praksis i Horsens og afleverer deres ydernumre. Denne aftale vurderes mindre byrdefuld for regionen, end det oprindeligt godkendte. Her skulle regionen indgå som lejer, hvilket ville pålægge regionen en del administrative byrder og større risiko.

 

Hvis lægerne afleverer deres ydernumre, vil regionen forsøge at afsætte klinikken med ydernumre til nye læger, eller om nødvendigt etablere en udbudsklinik, så der fortsat er den nødvendige patientkapacitet til borgerne i Horsens. I sidste ende kan det blive nødvendigt at lave en regionsklinik. Uanset hvad vil en ny klinik skulle videreføres i de aktuelle lokaler, så længe bindingsperioden løber, og der vil følgelig ikke være tab forbundet med ordningen.

 

Da aftalen indebærer, at regionen garanterer de to læger at overtage lejemålet, hvis de opsiger deres ydernumre indenfor de næste 6½ år, er der tale om en garantistillelse. Aftalen skal derfor ifølge lånebekendtgørelsen og regionens delegerings- og kompetencefordelingsregler godkendes af regionsrådet. Det kan nævnes, at selvom lejemålets uopsigelighedsperiode løber i 10 år, er regionens forpligtelse begrænset til at gælde i 6½ år.

 

Aftale med lægerne er vedlagt som bilag.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at indgåelse af vedlagte aftale mellem regionen og de nynedsatte læger i Horsens godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte på møde den 28. februar 2018 at leje og stille kliniklokaler til rådighed for en ny klinik i Horsens.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-0-33-18

20. Salg af Toldbodgade 2, Hvide Sande

Resume

Lægehus i Hvide Sande indstilles udbudt til salg.

Forretningsudvalget indstiller,

at Toldbodgade 2, 6960 Hvide Sande, søges solgt i henhold til udbudsbekendtgørelsen, og

 

at et provenu ved salg tilføres regionens kasse.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Toldbodgade 2, 6960 Hvide Sande, er udlejet til Hvide Sande Lægehus v/læge Flemming B. Gade, men lægen bygger pt. selv et nyt lægehus og har som følge heraf opsagt sit lejemål i regionens ejendom.

 

Regionen erhvervede i 2008 ejendommen af den daværende læge som led i at lette et generationsskifte og sikre lægedækningen. Nu, hvor lægen selv bygger, har regionen ikke længere behov for ejendommen, og ejendommen indstilles afhændet ved salg i offentligt udbud.

 

Ejendommen:

Toldbodgade 2, 6960 Hvide Sande er beliggende på havnearealet og som følge heraf, er der tale om en bygning på lejet grund.

Ejendommen indeholder et erhvervsareal på 225 m², hvortil kommer kælder på 172 m².

Den offentlige ejendomsvurdering udgør 1.150.000 kr. (2017 vurdering).

Ejendommen har energimærke F (energimærke af 8. juni 2010).

 

Luftfoto, der viser ejendommen, er vedhæftet.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Toldbodgade 2, 6960 Hvide Sande, søges solgt i henhold til udbudsbekendtgørelsen, og

 

at et provenu ved salg tilføres regionens kasse.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådets møde den 29. april 2015 blev det godkendt at etablere et nyt lægehus. Da projektet aldring blev realiseret, er bevillingen efterfølgende tilbageført til anlægspuljen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-6-18

21. Godkendelse af studietur for udvalg for regional udvikling

Resume

Udvalg for regional udvikling ønsker at tage på studietur til Amsterdam og Bruxelles.

 

Med afsæt i den regionale udviklingsstrategi vil udvalget søge inspiration i hollandske projekter indenfor klimasikring, bæredygtige hospitaler og cirkulær økonomi. Turen vil samtidig være anledning at høre mere om den hollandske teknologipagt, som har været kraftig inspirationskilde i arbejdet med den midtjyske pagt.

 

Udvalget ønsker desuden på turen at få mere viden om fremtidige ambitioner og muligheder for det regionale samarbejde om Europæisk Kulturregion med afsæt i den interesse, som Kulturhovedstadsåret Aarhus 2017 har vakt i EU. I den forbindelse giver turen samtidig anledning til besøg ved Central Denmark EU Office. Slutteligt kan et besøg i Belgien være anledning til at besigtige relevante mobilitetsprojekter i Gent, hvor infrastrukturen presses af stor befolkningstæthed.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslaget om studietur for udvalg for regional udvikling godkendes, og

 

at udvalgsvalgsmedlemmerne gives mulighed for individuelt at vælge ønsket rejseform.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udvalg for regional udvikling ønsker at tage på studietur til Amsterdam i Holland samt Bruxelles i Belgien fra den 3. til den 5. eller 6. marts 2019 afhængig af ønsket rejseform.

 

Formål med studieturen

Udvalget ønsker med studieturen at blive klogere på en række emner indenfor sit arbejdsområde:

  • Teknologipagt - hvor der stadig er meget at lære af de hollandske erfaringer med dette arbejde.
  • Bæredygtige hospitaler og cirkulær økonomi - hvor Holland er gået foran med ambitiøse målsætninger, som kan give inspiration til arbejdet i Region Midtjylland.
  • Klimasikring - hvor området i og omkring Amsterdam rummer en række interessante projekter, der kan give inspiration til nye midtjyske løsninger.
  • Kultur - hvor det midtjyske samarbejde om Europæisk Kulturregion fortsat nyder stor interesse i EU.
  • Central Denmark EU Office - hvor udvalget kan blive klogere på de midtjyske muligheder for at få værdi af det europæiske samarbejde.
  • Mobilitet - hvor særligt byen Gent, som ligger et lille stykke udenfor Bruxelles, kan give ny inspiration til transportløsninger, som håndterer trængsel.

 

Vedlagt findes en foreløbig skitse til program for studieturen sammen med en uddybning af de mulige emner og besøgsmål.

 

Deltagere

På studieturen deltager ni medlemmer fra udvalg for regional udvikling og fire embedsmænd.

 

Budgetoverslag

Administrationen har udarbejdet nedenstående budgetoverslag for udvalgets deltagelse i studieturen. Der præsenteres alternativer ud fra forskellige rejseformer.

 

Det bemærkes, at enhedsprisen pr. administrativ deltager vil være lavere for busløsningen (alternativ 3) end de to øvrige, hvor rejseprisen er den samme.

 

Overslagene er udarbejdet for udvalgets ni medlemmer. Der tages forbehold for, at det endelige program ikke er fastlagt, og prisændringer på transport, overnatning mv.

 

 

 


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at forslaget om studietur for udvalg for regional udvikling godkendes, og

 

at udvalg for regional udvikling tager stilling til ønsket rejseform.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslaget om studietur for udvalg for regional udvikling godkendes, og

 

at udvalgsvalgsmedlemmerne gives mulighed for individuelt at vælge ønsket rejseform.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-764-07

22. Orientering om gennemførte besparelser på medicinområdet og finansiering af løn til sygeplejersker til at implementere brug af billigere medicin

Resume

Der orienteres om, at Region Midtjylland har implementeret konkrete besparelser på medicinrådet. Der gives eksempler på tiltag, hvor regionen sparer udgifter til hospitalsmedicin ved at erstatte en eksisterende behandling med en anden type behandling, da medicinen er billigere. Samtidig skal de relevante afdelinger dog bruge flere ressourcer på at give behandlingen til patienterne. Samlet set sparer Region Midtjylland penge.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om gennemførte besparelser på medicinområdet tages til efterretning.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har pr. 1. november 2018 indført intravenøs (IV) Ritemvia-behandling af Non-Hodgkins lymfom på Aarhus Universitetshospital og i Hospitalsenheden Vest. Det er en kræftform, som er kendetegnet ved ukontrolleret vækst i lymfevæv. Intravenøs betyder, at medicinen gives i blodbanen, hvilket kræver anlæggelse af et venekateter. Behandlingen skal erstatte den nuværende såkaldte Mabthera-behandling, som gives som en almindelig indsprøjtning under huden. 

 

Baggrunden for at indføre behandlingen var, at Region Midtjylland kan reducere medicinudgifterne med 6-8 mio. kr. i 2019 og frem. Behandlingen tager længere tid og giver dermed øgede omkostninger til løn og drift for hospitalerne.

 

Den hidtidige behandling har taget 5-10 minutter at indgive pr. patient. Den nye behandling tager ca. to timer at indgive pr. patient. Under behandlingen bruges også tid på andet end selve indgiften. Amgros har tidligere udarbejdet et overslag over øgede driftsomkostninger ved et lignende behandlingsskift på gigtområdet. Principperne herfra er anvendt til at estimere omfanget af øgede lønomkostninger til sygeplejersker (øvrige ekstraomkostninger er ikke medregnet). Med udgangspunkt heri får Aarhus Universitetshospital tilført 700.000 kr., og Hospitalsenheden Vest får tilført 400.000 kr. årligt. Nævnte beløb skal finansiere løn til sygeplejersker.

 

Pr. 1. september 2018 har regionen tilsvarende indført intravenøs (IV) biosimilær Herceptin-behandling af brystkræft. Her er det samme forhold som ovenfor, der gør sig gældende - dvs. billigere medicin, flere lønomkostninger til sygeplejersker for at kunne implementere effektivt og samlet set en nettobesparelse for regionen på knap 15 mio. kr. årligt. En monitorering af medicinforbruget i september og oktober måneder har vist, at de onkologiske afdelinger har foretaget dette skifte af behandling effektivt. Den planlagte besparelse er således blevet realiseret i disse to måneder.

 

Bevillingerne til finansiering af løn til sygeplejersker vil indgå i økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2018.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orientering om gennemførte besparelser på medicinområdet tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om gennemførte besparelser på medicinområdet tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

23. Orientering om medicinforbruget i Region Midtjylland

Resume

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 i Region Midtjylland, både for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 tages til efterretning, og

 

at regionsrådet ønsker at anerkende arbejdet i medicinrådet og ønsker at understrege, at der er fuld opbakning til medicinrådet og den faglige rådgivning. 

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis tilskudsmedicin og hospitalsmedicin. Tilskudsmedicin er den medicin, som regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af f.eks. hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i 2018.

 

For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.

 

Tilskudsmedicin

Når udgifterne til tilskudsmedicin i første halvår i 2017 (673 mio. kr.) sammenlignes med det første halvår i 2018 (674 mio. kr.), så er der sket en mindre stigning på 1 mio. kr.

 

I samme periode er de 15 mest udgiftstunge lægemidler samlet set faldet med ca. 5 mio. kr. (fra 511 til 506 mio. kr.). Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er steget i udgift, men samlet set er der sket et fald i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Det er eksempelvis forbruget af medicin til behandling af diabetes og blodfortyndende medicin, der er steget. Det skyldes, at der inden for diabetesområdet markedsføres flere nye lægemidler, som er patenterede, og at flere patienter sættes i blodfortyndende behandling.

 

Forbruget af medicin stiger mere i Region Midtjylland end landsgennemsnittet. Dog falder den gennemsnitlige behandlingspris mere i Region Midtjylland end resten af landet. Det øgede forbrug skal ses i lyset af, at antallet af ældre borgere stiger. Antallet af borgere over 70 år er i Region Midtjylland steget med 3,95 % i perioden. Det er en smule højere end landsgennemsnittet på 3,71 % (kilde: Danmarks Statistik).

 

Hospitalsmedicin

Udgiften til hospitalsmedicin er samlet set steget med 146 mio. kr. i Region Midtjylland, når de seneste fire kvartaler sammenlignes med de foregående fire kvartaler (forbrugstal fra Hospitalsapoteket). Væksten i Region Midtjylland svarer til den landsgennemsnitlige vækst på 6,9 %.

 

De 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med knap 62 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var 773 mio. kr. i de sidste fire kvartaler (4. kvartal i 2017 til og med 3. kvartal i 2018). Lægemidlet Darzalex kan nævnes som et eksempel på et dyrt lægemiddel, hvor der i perioden har været en markant vækst i forbruget på knap 40 mio. kr. Darzalex bruges til behandling af knoglemarvskræft (myelomatose). Darzalex er et af flere dyrere lægemidler, der erstatter nogle billigere kræftlægemidler.

 

Det bemærkes, at alle lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin. Det betyder, at brugen af disse lægemidler er styret af nationale anbefalinger.

 

I takt med at Medicinrådet udkommer med nye/opdaterede anbefalinger inden for en række terapiområder, forventes omfanget af nationalt anbefalede behandlinger at blive endnu større. Der foretages løbende en monitorering og opfølgning på implementering af nationale anbefalinger.

 

Rapport om udviklingen i medicinforbruget

For en nærmere gennemgang på området henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. Gennemgangen af udviklingen i forbruget af hospitalsmedicin er baseret på forbruget til og med 3. kvartal i 2018. For tilskudsmedicinen er gennemgangen foretaget på baggrund af forbruget til og med 2. kvartal i 2018, da data for tilskudsmedicin er senere tilgængelige end data for hospitalsmedicin. Derudover er der en gennemgang af den løbende monitorering af regionens implementering af de nationale anbefalinger.

 

Prognoser for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin beskrives også i rapporten. Prognoserne beskriver den forventede udvikling på budgetsiden. Her er ikke ændringer i forhold til økonomirapporteringen pr. 31. august 2018, hvor der indgik en forventet vækst på henholdsvis 107 mio. kr. til hospitalsmedicin og 16,6 mio. kr. til tilskudsmedicin. Gennemgangen af den seneste forbrugsudvikling giver dermed ikke grund til at ændre forventningen til regnskab 2018.

 

Den seneste markedsovervågningsrapport fra Amgros (efter 3. kvartal 2018) om indkøb af medicin er ligeledes vedlagt. Rapporten er fortrolig.

 

Tidligere indstillinger,

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 tages til efterretning.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 tages til efterretning, og

 

at udvalget ønsker at anerkende arbejdet i medicinrådet og ønsker at understrege, at der er fuld opbakning til medicinrådet og den faglige rådgivning. 

 

Mikkel Rasmussen, Ulrich Fredberg og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om udviklingen i forbruget af medicin i 2018 tages til efterretning.

 

Ole Andersen, Mikkel Rasmussen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-311-17

24. Orientering om første status for opfølgning på Budget 2019 vedrørende kardiologi

Resume

Regionsrådet forelægges her en første status for opfølgningen på budgetforliget vedrørende kardiologi.

Forretningsudvalget indstiller,

at status for opfølgning på Budget 2019 vedrørende kardiologi tages til efterretning.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med Budget 2019 blev det besluttet at gennemføre to ændringer på det kardiologiske område i Region Midtjylland: At samle alle KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital med virkning fra 1. juli 2019 og at flytte 150 pacemakerimplantationer (og tilhørende kontrolforløb) fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg. Det blev samtidig besluttet, at mulighederne for at udflytte yderligere pacemakerimplantationer skulle undersøges.

 

Regionsrådet forelægges hermed en status for opfølgningen på Budget 2019 vedrørende kardiologi.

 

Samling af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital

I forhold til samlingen af KAG-undersøgelser forudsætter forligspartierne i budgetforliget, "at Aarhus Universitetshospital får ventelisterne nedbragt indenfor det næste år, således at de er i stand til at overtage KAG-undersøgelser fra Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning. Der udarbejdes kvartalsvise oversigter over ventetider til forelæggelse for regionsrådet. Til november 2018 skal der forelægges en implementeringsplan for regionsrådet."

 

Hermed forelægges den første kvartalsvise oversigt over ventetider på KAG-undersøgelser. Samtidig orienteres der om planerne for afvikling af ventelisterne på Aarhus Universitetshospital inden samlingen af KAG-undersøgelser den 1. juli 2019.

 

Status på ventetider

I nedenstående tabel ses en oversigt over udviklingen i den gennemsnitlige ventetid til KAG-undersøgelse i uger pr. kvartal fordelt på de tre hospitaler. Bemærk at den indberettede ventetid er "ventetiden til næste ledige tid for den patient, som ikke kræver særlige kliniske hensyn". Patienter, hvor der er særlige kliniske hensyn - det vil sige, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom, og hvor liv og førlighed er truet - vil have en anden ventetid, end den der fremgår af www.mitsygehusvalg.dk og af tabellen nedenfor. I Region Midtjylland er det besluttet, at afdelingerne skal opdatere ventetiderne, når der er ændringer eller mindst en gang ugentligt. For at skabe et overskueligt overblik over udviklingen i ventetiden i perioden er det den gennemsnitlige ventetid pr. kvartal, der fremgår af tabellerne.

 

 

Som det kan ses af tabellen, er ventetiden på KAG-undersøgelser steget på regionens hospitaler fra 1. kvartal 2017 til 3. kvartal 2018. Særligt er ventetiderne på KAG-undersøgelser dog steget på Aarhus Universitetshospital, hvor den gennemsnitlige ventetid til KAG-undersøgelse i 3. kvartal var 11 uger. På Hospitalsenheden Vest var ventetiden gennemsnitligt seks uger i 3. kvartal 2018, mens Hospitalsenhed Midt havde gennemsnitligt tre ugers ventetid. Som det også kan ses i tabellen, har den gennemsnitlige ventetid på de enkelte hospitaler varieret en del i løbet af de syv opgjorte kvartaler.

 

Regionsrådet vil hvert kvartal blive forelagt en oversigt over udviklingen i ventetider på KAG.

 

Plan for afvikling af ventelister på KAG-undersøgelser

Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en plan for afviklingen af ventelister på KAG-undersøgelser, som i løbet af en seks måneders periode skal nedbringe den aktuelle venteliste på 200 ventende patienter, så hospitalet er klar til at modtage de ca. 650 ekstra KAG-undersøgelser fra 1. juli 2019. Ventelisterne vil blive afviklet ved i en periode at udvide åbningstiden, så man i en periode også udfører KAG-undersøgelser om lørdagen, på enkelte søndage og fra januar 2019 ved at udvide åbningstiden én hverdag om ugen til kl. 20.

 

Ventelisteafviklingen er påbegyndt i slutningen af september 2018 og forventes at kunne afsluttes omkring 1. april 2019. Der ses allerede nu en positiv udvikling i antallet af ventende patienter. Effekten af planen for ventelisteafviklingen bliver fortsat monitoreret tæt, og hvis ventelisten ikke falder som ventet i løbet af 4. kvartal 2018, vil man opjustere ekstraaktiviteten ved at udvide åbningstiderne yderligere.

 

Udover pukkelafviklingen er der endvidere ved at blive udarbejdet en plan for, hvordan den varige kapacitet til KAG-undersøgelser skal opbygges og tilrettelægges. Regionsrådet vil blive forelagt en plan for den del af implementeringen i januar eller februar 2019.

 

Udflytning af pacemakerimplantationer til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg

I forhold til udflytningen af pacemakerimplantationer besluttede forligspartierne, at der også skulle forelægges "en vurdering af mulighederne for udflytning af yderligere pacemakere udover de 150 fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Viborg. En eventuel yderligere udflytning må ikke true Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner."

 

De tre hospitaler er i dialog om mulighederne for udflytning af yderligere pacemakere, og en vurdering vil blive forelagt regionsrådet primo 2019.


Tidligere behandlinger:

Direktionen indstillede,

at status for opfølgning på Budget 2019 vedrørende kardiologi tages til efterretning.

 

Hospitalsudvalget indstillede,

at status for opfølgning på Budget 2019 vedrørende kardiologi tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-139-16

25. Orientering om høringssvar til Rigsrevisionens beretningsudkast om forløbet for flygtninge med traumer

Resume

Rigsrevisionen har undersøgt offentlige myndigheders indsats i forløbet med at opspore og behandle flygtninge med psykiske traumer. Formålet har været at vurdere indsatsen fra henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt regionerne.

 

Region Midtjylland har afgivet høringssvar på beretningsudkastet til rapporten.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om høringssvar på beretningsudkastet til Rigsrevisionen tages til efterretning.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Rigsrevisionen har i foråret og sommeren 2018 undersøgt myndighedernes indsats i forløbet med at opspore og behandle flygtninge med psykiske traumer. Region Midtjylland har modtaget Rigsrevisionens beretningsudkast til høring og har afsendt vedlagte høringssvar.

 

Rigsrevisionens undersøgelse er en tværgående forløbsundersøgelse, der har til formål at undersøge, dels om Udlændinge- og Integrationsministeriet sikrer en tidlig og sammenhængende indsats i forhold til kommunernes opsporing af flygtninge med traumer, dels om Sundheds- og Ældreministeriet understøtter, og regionerne sikrer, at flygtninge med traumer kan modtage specialiseret behandling, som regionerne koordinerer med kommunerne.

 

Rigsrevisionen konkluderer i høringsudkastet, at: "Udlændinge- og Integrationsministeriet og regionerne ikke har sikret en tilstrækkelig og sammenhængende indsats for at opspore og behandle flygtninge med traumer. Det udfordrer kommunernes rammebetingelser for at tilrettelægge en effektiv integrationsindsats, som hurtigst muligt får flygtningene i job. For nyankomne flygtninge er målet, at de skal i beskæftigelse inden for 1 år."

 

Rigsrevisionens konklusion om, at regionerne ikke har sikret en tilstrækkelig og sammenhængende indsats for at behandle flygtninge med traumer, bygger på to argumenter:

  1. At tre ud af ti behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge har mere end fire ugers ventetid og dermed ikke lever op til udrednings- og behandlingsretten.
  2. At regionerne i utilstrækkeligt omfang koordinerer behandlingsforløbet med kommunerne.

 

Nedenfor er Region Midtjyllands kommentarer til argumenterne beskrevet.

 

Opfyldelse af udrednings- og behandlingsretten

Rigsrevisionen fremhæver, at tre ud af de i alt ti behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge har mere end fire ugers ventetid - nogle har op til to års ventetid. Disse tilbud lever dermed ikke op til udrednings- og behandlingsretten.

 

Region Midtjylland har i høringssvaret bemærket, at de tre tilbud, der ikke lever op til udrednings- og behandlingsretten, er de tre private tilbud beliggende i henholdsvis Region Syddanmark og Region Hovedstaden. De syv regionale tilbud - inklusiv de to tilbud beliggende i Region Midtjylland - lever derimod op til udrednings- og behandlingsretten. Region Midtjylland har i høringssvaret bedt om, at dette bliver præciseret i Rigsrevisionens konklusioner.

 

Koordination af behandlingsforløb med kommunerne

Rigsrevisionen konkluderer i høringsudkastet, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad koordinerer behandlingsforløbene for de traumatiserede flygtninge med kommunerne. Kritikken er todelt: Rigsrevisionen påpeger for det første, at der i mange forløb ikke har været korrespondance mellem region og kommuner. For det andet påpeger Rigsrevisionen, at fire ud af fem regioner, herunder Region Midtjylland, ikke har etableret systematisk digital understøttelse af korrespondancen med kommunerne. I stedet benytter regionerne telefon, sikker digital post og fysisk post til at koordinere med kommunerne. Rigsrevisionen fremhæver, at der herved er risiko for, at sagsbehandlingstiden forlænges, og at de relevante personfølsomme oplysninger ikke når frem til den rette sagsbehandler til rette tid eller på rette sag.

 

I høringssvaret har Region Midtjylland især problematiseret graden af den sidste kritik: At Rigsrevisionen tilskriver regionerne ansvaret for den manglende systematiske digitale understøttelse af korrespondance med kommunerne. Region Midtjylland understøtter til fulde digital korrespondance. I hele det regionale sundhedsvæsen kommunikeres der digitalt via MedCom-standarden, der blev indført i slutningen af 1990'erne. Region Midtjylland har siden 2012 også anvendt MedCom i hele psykiatrien.

 

De fleste af kommunerne kan godt modtage digital korrespondance i MedCom-format i kommunernes fagsystemer på ældre- og hjemmeplejeområdet. De kommunale fagsystemer, der anvendes på social-, beskæftigelses-, familie- og handicapområdet, som er de forvaltninger i kommunen, som oftest har berøring med psykisk syge, kan dog ikke modtage korrespondance i MedCom-formatet. Altså kan Region Midtjylland godt sende korrespondance i MedCom-format, men ingen af de relevante kommunale forvaltninger i de 19 kommuner i regionen kan modtage korrespondancen.

 

Region Midtjylland har sammen med de 19 kommuner tidligere haft nedsat en arbejdsgruppe for at finde en digital kommunikationsmetode, som understøttes af de kommunale fagsystemer. Dette lykkedes ikke. Man har i oktober 2018 nedsat en ny arbejdsgruppe, som skal undersøge de tekniske barrierer for udbredelsen samt mulige løsninger.

 

Da Region Midtjylland ikke har beslutningskompetence til på vegne af kommunerne at bestemme, hvordan de skal kunne kommunikere digitalt, kan regionen derfor heller ikke påtage sig ansvaret for den manglende systematiske understøttelse af digital korrespondance.

 

Den videre proces

Rigsrevisionen udgiver sin endelige beretning om forløbet for traumatiserede flygtninge den 19. december 2018.


Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om høringssvar på beretningsudkastet til Rigsrevisionen tages til efterretning.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om høringssvar på beretningsudkastet til Rigsrevisionen tages til efterretning.

 

Ole Andersen, Mikkel Rasmussen og Signe Lund Jensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-3-18

26. Orientering om fase 2 beskrivelse for Coast to Coast Climate Challenge

Resume

Klimaprojektet Coast to Coast Climate Challenge ledes af Region Midtjylland i tæt samarbejde med de øvrige 30 partnere. Fase 1 af projektet er ved at være gennemført, og fase 2 skal nu igangsættes. I den forbindelse skal der udarbejdes en uddybende beskrivelse af fase 2. Beskrivelsen er fremsendt til bevillingsgiver og fremlægges nu for regionsrådet. Eventuelle bemærkninger fra det politiske system kan medtages i de igangværende forhandlinger med bevillingsgiver om beskrivelsen.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om det beskrevne indhold af fase 2 for projektet Coast to Coast Climate Challenge tages til efterretning.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Coast to Coast Climate Challenge er et tværsektorielt projekt, der løser udfordringer med klimatilpasning. En opgave, der kun kan løses i partnerskaber. Projektet ledes af Region Midtjylland, som i tæt samarbejde med de øvrige 30 partnere arbejder for at skabe en klimarobust region ved blandt andet at formulere en fælles langsigtet strategi blandt de lokale aktører, og ved at identificere og forbedre ressourcer og kapaciteter blandt borgere, kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder i vandbranchen. Med andre ord at lave klimatilpasning i fællesskab med andre, som er bedre, end det vi kan gøre hver for sig. 

 

Projektet løber i perioden fra 1. januar 2017 til 31. december 2022 og består af tre faser af hver to års varighed. Første fase er dermed ved at være afsluttet. Oprindeligt var fase 2 beskrevet oversigtsmæssigt. Projektsekretariatet har sammen med de øvrige partnere i Coast to Coast Climate Challenge udarbejdet en uddybende beskrivelse af fase 2 af projektet, som frem til årsskiftet forhandles med bevillingsgiver. I den forbindelse har regionsrådet mulighed for at komme med input. Dette vil især være relevant for den del af projektet, som projektsekretariatet har ansvar for at gennemføre. Vedlagt findes en kortfattet oversigt over justeringer.

 

Langt de fleste justeringer er uddybninger og justeringer begrundet i erfaringerne fra fase 1. De planlagte aktiviteter beskrives for og forhandles med bevillingsgiver for Europa Kommissionen, The Executive Agency for Small and Medium-sized Enterprises, benævnt EASME.

 

Helt overordnet handler forslagene i fase 2 om, at FN's verdensmål for bæredygtig udvikling bliver rammen og retningsviseren for arbejdet. Hermed kobles tættere til Regionens Udviklingsstrategi. Eftersom regionerne er afskåret fra at arbejde med erhvervsfremme, er delprojektet om innovation omformuleret fra at være fokuseret på erhvervsfremme til innovation i bredere betydning. Ydermere har erfaringerne fra fase 1 samt de behov, som er identificeret, givet indspil til fase 2.

 

Af aktiviteter gennemført i fase 1, som har medført ønsker om justering af de allerede beskrevne aktiviteter i fase 2, kan nævnes erfaringen med en forhandlings- eller samskabelsesmetode, som deltagerne blev introduceret i under studieturen til Holland. Der er et udbredt ønske i partnerskabet om, at metoden i højere grad læres og implementeres i partnerskabet. Et andet eksempel er, at det har vist sig hensigtsmæssigt at udsætte arbejdet med varslingssystemer under delprojektet om åer og vandløb, til eksempelvis delprojektet omkring Storåen er klar til at tage hul på emnet. Således er der foretaget bedre koordinering på tværs mellem delprojekterne.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om det beskrevne indhold af fase 2 for projektet Coast to Coast Climate Challenge tages til efterretning.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om det beskrevne indhold af fase 2 for projektet Coast to Coast Climate Challenge tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalget for regional udvikling blev den 11. november 2015 orienteret om Region Midtjyllands engagement i klimatilpasning, herunder igangsættelsen af projektet Coast to Coast Climate Challenge.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-71-6-17

27. Orientering om status på jordrensningsprojekter ved Høfde 42

Resume

Formanden for udvalg for regional udvikling har bedt om en orientering angående status på jordrensningsprojekter ved Høfde 42.

 

Høfde 42 er en af Danmarks mest forurenede grunde. Lige nu udvikler Krüger A/S og Fortum Waste Solutions A/S to nye metoder til rensning af forurenet jord fra Høfde 42. Forventningen til de nye metoder er, at de skal kunne rense den forurenede jord fra Høfde 42 mere omkostningseffektivt og bæredygtigt. Der gives her en status på demonstrationsforsøgene.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om status for demonstrationen af metoder til rensning af forurenet jord fra Høfde 42 tages til efterretning.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På Harboøre Tange foretager Krüger A/S og Fortum Waste Solutions A/S lige nu udvikling og demonstration af to helt nye metoder til rensning af forurenet jord fra Høfde 42 kemikaliedepotet. De foreløbige resultater fra projekterne er lovende og giver forhåbning om, at en fremtidig oprydning af Høfde 42 vil kunne gøres billigere og mere bæredygtigt end hidtil antaget. Målsætningen for begge projekter er, at metoderne er så effektive, at Høfde 42-jorden efter rensning opnår en renhed, så genanvendelse er mulig. De endelige resultater af Krügers forsøg forventes i 1. kvartal 2019, mens Fortum forventer at have resultater klar i 3. kvartal 2019.

 

Kommende forhandling mellem Danske Regioner og Staten i 2019

Det er aftalt mellem Danske Regioner og Staten, at opgaven med at vurdere og afværge jordforureninger, der truer vandmiljø og natur, skal forhandles i 2019. Det vurderes, at der måske kan blive tale om en særskilt forhandling om, hvordan de helt store "generationsforureninger", som fx Høfde 42 og Kærgård Klitplantage, skal håndteres i fremtiden. Demonstrationsprojekterne på Høfde 42 bidrager i denne sammenhæng med ny værdifuld viden om mulighederne for en eventuel fremtidig oprydning af forureningen på Harboøre Tange.

 

Jordrensningsprojekterne

I 2017 fik Fortum Waste Solutions A/S og Krüger A/S støtte af Miljøstyrelsens Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram til to projekter, som har til formål at demonstrere, at man ved anvendelse af de nye metoder kan rense den forurenede jord fra Høfde 42. Derudover kan succesfuld udvikling og demonstration af Krügers og Fortums jordrensningsmetoder være startskuddet for eksport af dansk miljøteknologi, som kan bidrage til oprensning af de tusindvis af kviksølvforurenede grunde, der findes over alt i verden.

 

Som indledning til de to demonstrationsforsøg leverede regionen i juni måned 130 tons forurenet jord fra høfdedepotet til de to virksomheder. Den forurenede jord skal bruges til rensningsforsøg i løbet af 2018 og 2019.

 

Krügers metode består i en gradvis opvarmning (termisk oprensning) af den forurenede jord til 350 grader, hvorved de forurenede stoffer nedbrydes eller bringes på gasform. Derefter opsamles stofferne og destrueres. På nuværende tidspunkt er opvarmningen i Krügers anlæg nået ca. 200 grader. Krügers vurdering er, at jordrensningen forløber som forventet. Temperaturen i anlægget når et maksimum på 350 grader inden udgangen af året. De endelige resultater fra forsøgene forventes i løbet af 1. kvartal 2019.

 

Fortums teknologi består i vask af den forurenede jord. Rensningen foregår i et anlæg under tryk. Forureningen "vaskes" ud af jorden og overgår til vandfasen, herefter separeres stofferne fra vandet og destrueres. Fortum har netop afsluttet et dimensioneringsforsøg på sit anlæg i Sverige og forventer at påbegynde opbygningen af anlægget på Rønland i 1. kvartal 2019. Herefter følger storskalaforsøg med behandling af 90 tons forurenet jord. Resultaterne forventes i løbet af 3. kvartal 2019.

 

Baggrund

Høfde 42 er en af Danmarks mest forurenede lokaliteter, idet det blev anvendt som affaldsdepot for kemikalieaffald for kemivirksomheden Cheminova i 1950'erne og 1960'erne.

 

I 2014 besluttede Regionsrådet, at oprensningen af forureningen ved Høfde 42 skulle ske ved en afgravningsløsning, og et flertal i regionsrådet udtrykte den holdning, at staten burde betale for oprensningen. Det blev besluttet, at oprensningen (aftale om finansiering) skulle afvente resultatet af den planlagte forhandling i 2019 mellem staten og Danske Regioner.

 

Desuden besluttede regionsrådet, at regionen i mellemtiden skulle arbejde på at fremme udvikling af nye teknologier, der kunne gøre en fremtidig oprensning bæredygtig og mere omkostningseffektiv. Dette har affødt iværksættelsen af de to omtalte projekter.

 

Tidligere indstillinger:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status for demonstrationen af metoder til rensning af forurenet jord fra Høfde 42 tages til efterretning.

 

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om status for demonstrationen af metoder til rensning af forurenet jord fra Høfde 42 tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-101-4-16

28. Høringssvar om Rigsrevisionens fortsatte notat vedrørende regionernes brug af konsulenter

Resume

Rigsrevisionen følger i det fortsatte revisionsnotat op på sagen om regionernes brug af konsulenter, som blev indledt med en beretning i 2017.

 

Rigsrevisionen konkluderer, at regionerne har udarbejdet retningslinjer og strategier for indkøb af konsulentydelser, som kan understøtte, at udbudsregler og indgåede rammeaftaler overholdes og konsulentkøb bruges strategisk.

 

Rigsrevisionen finder arbejdet tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

 

Region Midtjylland har afgivet høringssvar på det fortsatte revisionsnotat. Høringssvaret er vedlagt sammen med Rigsrevisionens fortsatte notat.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Dorte West, Steen Thomsen og Jacob Isøe Klærke var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Rigsrevisionen følger i vedlagte fortsatte revisionsnotat op på sagen om regionernes brug af konsulenter, som blev indledt med en beretning i 2017. Beretningen handlede om, hvorvidt regionerne sikrer en sparsommelig brug af konsulenter. En sparsommelig brug af konsulenter indebærer, at regionerne køber konsulentydelser bedst og billigst, og at de strategisk overvejer til hvilke formål og hvornår, de har behov for konsulenter.

 

Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Sjælland indgik i undersøgelsen af, om regionerne sikrer, at deres brug af konsulenter sker bedst og billigst. Alle fem regioner indgik i undersøgelsen af, om regionerne understøtter en strategisk brug af konsulenter. Alle regioner indgik i undersøgelsen af, om regionerne understøtter en strategisk brug af konsulenter.

 

Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at regionernes indkøb af konsulentydelser ikke var tilfredsstillende, idet regionerne ikke havde sikret en sparsommelig, korrekt og strategisk brug af konsulenter.

 

Statsrevisorerne konstaterede, at regionerne generelt ikke havde strategier og retningslinjer for, hvornår og til hvilke formål konsulenter skal bruges, og hvordan regionerne sikrer det størst mulige udbytte af brugen af konsulenter. Statsrevisorerne fandt det relevant, at alle fem regioner på baggrund af undersøgelsen udarbejder strategier og vejledninger til de decentrale enheder for brugen af konsulenter.

 

En gennemgang af regionernes seneste redegørelser viser, at alle regioner nu har udarbejdet retningslinjer, strategier og/eller støtteværktøjer for konsulentkøb, som kan understøtte, at enhederne opnår en strategisk brug af konsulenter, og at regionerne overholder udbudsregler og indgåede rammeaftaler.

 

Region Midtjylland har udarbejdet og godkendt gode råd vedrørende konsulentkøb til regionens indkøbere, der blandt andet skal sikre konkurrenceudsættelse af konsulentydelser.

 

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne har udarbejdet retningslinjer og strategier for indkøb af konsulentydelser. Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

 

Region Midtjylland har afgivet høringssvar på det fortsatte revisionsnotat.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

John G. Christensen, Mette Valbjørn og Ole Jepsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

På regionsrådets den møde 31. maj 2017 blev regionsrådet orienteret om høringssvar på Rigsrevisionens beretningsudkast om regionernes brug af konsulenter. På regionsrådets møde 23. august 2017 godkendte regionsrådet svaret til Økonomi- og Indenrigsministeriet om Rigsrevisionens beretning om regionernes brug af konsulenter.

Tilbage til toppen