Her finder du dagsordenen til næste regionsrådsmøde eller referatet fra det seneste møde. For at se referater fra tidligere møder, så vælg årstal og mødedato i den grå boks.

Ældre referater end der fremgår af denne side se 2007 

Abonnér

Regionsrådet


Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i regionsrådet
den 16. december 2015 kl. 13:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen, der havde meldt afbud.

 

I stedet deltog stedfortræderne Palle Quistgaard og Niels-Ulrik Bugge.

 

Mødet blev hævet kl. 14.50.


Pkt. Tekst
1 Godkendelse af ny kulturpolitik for Region Midtjylland
2 Godkendelse af Samfundsansvar og bæredygtighed 2016-2019, Strategi for Agenda 21
3 Godkendelse af kommissorier for de midlertidige udvalg
4 Godkendelse af specialeansøgning
5 DNU: Godkendelse af opdaterede tidsplaner, ændringer i risikopuljen, opdateret besparelses- og prioriteringskatalog samt bevilling til planlægning og styring af projektet i 2016
6 Opførelse af rådgivningscentre til Kræftens Bekæmpelse ved DNU og DNV-Gødstrup
7 DNV-Gødstrup: Godkendelse af ændret udbudsstrategi for delprojekter vedrørende aptering og installation i etape 1
8 DNV-Gødstrup: Godkendelse af projektforslag for servicebyen
9 Psykiatrien i DNV-Gødstrup: Godkendelse af projekterings- og planlægningsbevilling til 2016
10 Regionshospitalet Viborg: Tilpasninger af bevillinger til Akutcentret, finansiering af realiseret divergens mellem pris- og lønregulering og byggeindeks samt godkendelse af opdateret styringsmanual
11 Høring af Forslag til Råstofplan 2016 med tilhørende miljøvurdering
12 Bevilling til Team VækstDanmark (Indstilling fra Vækstforum)
13 Bevilling til projektet Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017
14 Flere unge i erhvervsuddannelserne (Indstilling fra Vækstforum)
15 Den regionale uddannelsespolitik 2015-2020 - udmøntning i 2015
16 Ansøgninger til kommunepuljen i Rethink Business - cirkulær økonomi (Indstilling fra Vækstforum)
17 Udmøntning af puljemidler til ældre medicinske patienter
18 Anlægsbevilling til modulbyggeri på socialområdet
19 Udmøntning af den medicotekniske pulje i 2016
20 Anlægsbevilling til omkostninger ved salg af hospitalsmatriklen i Holstebro
21 DNV-Gødstrup: Tredje øje rapport for 3. kvartal 2015
22 DNU: Tredje øje rapport for 3. kvartal 2015
23 Regionshospitalet Viborg: Tredje øje rapport for 3. kvartal 2015
24 Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2015
25 Regionsoverblik pr. 31. oktober 2015
26 Anden og afsluttende statusrapportering for arbejdet med hensigtserklæringer og opgaver i budgetforliget for 2015
27 Tidsplan for opfølgning på budgettet i 2016
28 Orientering om Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017
29 Orientering om udmøntning af besparelser vedrørende diætister og socialrådgivere
30 Orientering om medicinforbrug efter 3. kvartal i 2015
31 Orientering om afrapportering fra Forbrugsvariationsprojektet
32 Midtvejsstatus for arbejdet med Social Strategi
Sagnr.: 0-9-4-14

1. Godkendelse af ny kulturpolitik for Region Midtjylland

Resume

Det midlertidige udvalg vedrørende kultur fremlægger forslag til ny kulturpolitik og nye retningslinjer for kulturtilskud.

Forretningsudvalget indstiller,

at forslag til kulturpolitik godkendes, og

 

at forslag til retningslinjer for kulturtilskud godkendes.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Det midlertidige udvalg vedrørende kultur har udarbejdet et forslag til ny kulturpolitik og nye retningslinjer for kulturtilskud (vedlagt). Med forslaget ønsker udvalget at placere kulturpolitikken som et vigtigt element i regionsrådets strategi for vækst og udvikling i Midtjylland.

 

Kulturpolitikken har fået titlen Et rigt og udviklende kulturliv og indeholder følgende fem strategiske indsatsområder:

 

  • Udvikling – af nye produkter, samarbejder og værktøjer
  • Netværk – på forskellige kunst- og kulturområder
  • Talent og kreativitet – kreative kompetencer på alle niveauer
  • Samspil – et innovativt samspil mellem kulturen og resten af samfundet
  • Udsyn – internationale netværk og samarbejdsprojekter.

 

Forslaget bygger på erfaringerne med kulturindsatsen siden regionens dannelse i 2007, hvor der har været fokus på netværk, udvikling og internationalt udsyn. Det har blandt andet ført til dannelse af fire kulturfaglige netværk omkring scenekunst, musik, museer og børne/unge kultur. Samtidig er det lykkedes at skabe en række banebrydende projekter, der har givet nye bud på måder at arbejde på indenfor kulturområdet. Det er i dette perspektiv, at regionen har valgt at engagere sig i Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017. Notat om regionens kulturindsats indtil nu er vedlagt som bilag.

 

I den nye politik foreslås det at fortsætte i det hidtidige spor samtidig med, at der tilføjes to nye indsatsområder. "Samspil" handler om at få kulturen i spil i udviklingen af andre vigtige samfundsområder. F.eks. sundhed, erhverv, uddannelse og miljø. "Talent og kreativitet" handler både om at styrke udviklingen af de få, særlige talenter og udviklingen af kreativitet hos de mange.

 

Forslaget til nye retningslinjer for kulturtilskud skal først og fremmest gøre tilskudsmulighederne mere tydelige. Håbet er at invitere flere aktører ind i samarbejdet og på den måde at få større variation i projektidéer og ansøgninger. En af nyskabelserne er 1-2 årlige workshops, hvor der kan arbejdes med udviklingen af projektideer, matchmaking mellem forskellige kulturaktører, samtænkning af projekter og udvikling af nye samarbejder. Samtidig foreslås det at indføre faste ansøgningsfrister, der giver bedre muligheder for prioritering - og evt. samtænkning - af projekter.

 

Det midlertidige udvalg vedrørende kultur har gennem ni møder været i dialog med aktører fra kulturlivet og besøgt kulturelle institutioner. Der er arbejdet med en række kulturfaglige temaer, med samspillet mellem kultur og samfund, med talent og kreativitet, effektmåling og meget andet. Kulturpolitikken og retningslinjerne har været den røde tråd i arbejdet. Udover forslagene til kulturpolitik og retningslinjer anbefaler udvalget, at der fokuseres særligt på kulturen som sundhedsfremme, workshops om kulturpolitikken og etablering af netværk på kulturområdet. Udvalget vil på temamødet den 14. december 2015 præsentere regionsrådet for udvalgets arbejde og afrapportering.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-71-4-14

2. Godkendelse af Samfundsansvar og bæredygtighed 2016-2019, Strategi for Agenda 21

Resume

Region Midtjylland skal vedtage en ny Lokal Agenda 21-strategi for perioden 2016–2019. Det er en videreførelse af den tidligere Lokal Agenda 21 gældende for perioden 2012–2015, hvor der var fokuseret meget på energiforhold og vandforbrug samt affald. Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 er suppleret med målsætninger inden for klimasikring, sundhed og socialt ansvar. Det centrale er bæredygtighed og bæredygtig omstilling, så vi kan leve det gode liv med økonomisk og social tryghed, uden at miljø og ressourcer lider overlast. Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 er bygget op om en vision og 13 målsætninger med tilhørende handlinger.

Forretningsudvalget indstiller,

at udkast til Lokal Agenda 21 - samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 godkendes.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Efter Planlovens § 33 a skal regionsrådet hvert 4. år udarbejde en redegørelse og strategi (lokal Agenda 21) for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde de politiske målsætninger for det fremtidige arbejde med disse indsatsområder:

 

  • Mindskelse af miljøbelastningen
  • Fremme af en bæredygtig regional udvikling
  • Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde
  • Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

 

Lokal Agenda 21 – strategi og handlingsplan 2012–2015 har medført stort fokus på energiforbrug, grøn omstilling og bæredygtighed. Der udarbejdes hvert år grønt regnskab over forbruget af el, varme og vand samt affald. Bæredygtighed og energiforhold indarbejdes i byggeriers tidlige faser, og Region Midtjylland er på forkant med energikrav i byggeriet. I 2013 tilsluttede Region Midtjylland sig Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, og forpligter sig til at have en grøn indkøbspolitik og til at indkøbe miljøvenlige varer.

 

Eksempler på stor og fokuseret indsats for at reducere energi- og vandforbruget er de tre store ESCO-projekter, der har været og er i gang på Regionshospitalerne Silkeborg/Hammel, Viborg/Skive og Randers samt Region Midtjyllands medvirken i det EU støttede energispareprogram under ELENA-ordningen sammen med 11 kommuner. Det har medvirket til at skabe store og sammenhængende energispareprojekter med fokus på helhed og energiledelse.

 

Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 er en videreførelse af Lokal Agenda 21 – Strategi og handlingsplan 2012–2015. Denne nye version blevet suppleret med målsætningen inden for klimasikring, sundhed og socialt ansvar. Det centrale er bæredygtighed og bæredygtig omstilling med elementerne: miljø og klima, socialt ansvar og etik samt økonomi

 

I Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 er den fælles vision, at Region Midtjylland

 

  • bidrager til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand
  • minimerer miljøbelastningen
  • vægter socialt ansvar højt
  • tager udgangspunkt i en bæredygtig og totaløkonomisk tankegang.

 

Visionen understøttes af 13 målsætninger, der dækker en helhedsorienteret tilgang til de tre bæredygtighedselementer. De tilhørende handlinger viser vejen mod en bæredygtig omstilling. Målene ligger inden for områder, regionen selv har ansvar for og kan påvirke. Det er blandt andet når vi køber varer og tjenesteydelser, når vi bygger, når vi bruger energi og producerer affald, når vi arbejder med at fremme produktion og forbruget af sunde fødevarer, når vi sikrer os mod klimaforandringer, og når vi er arbejdsplads ved at have et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, uddanne og videreuddanne os, og inden for Det Sociale Kapitel og social dumpning.

 

Med den politiske godkendelse af Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 er der sat mål og handlinger bag den bæredygtige udvikling i Region Midtjylland. Det betyder, at beslutninger skal tages med udgangspunkt i visionen og de fælles målsætninger - og i øvrigt andre retningslinjer, der er udarbejdet for at understøtte dette.

 

Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 skal administreres efter en totaløkonomisk og bæredygtig tankegang, hvor projekter og tiltag skal ses i et helhedsorienteret og flerårigt perspektiv og inden for Region Midtjyllands økonomiske råderum.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-3-1-13

3. Godkendelse af kommissorier for de midlertidige udvalg

Resume

I forbindelse med indgåelse af forlig om Budget 2016 er det foreslået at nedsætte fire midlertidige udvalg, hvor de tre af udvalgene er nye udvalg med en funktionsperiode fra januar 2016 til december 2017. Det sidste udvalg er en forlængelse i 2016 af det midlertidige udvalg vedrørende patientsikkerhed.

 

De fire udvalg skal arbejde inden for kræft, medicin, patientsikkerhed og bæredygtig omstilling. Kommissorier for udvalgenes arbejde er vedlagt til godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at kommissorium for det midlertidige udvalg vedrørende kræft godkendes,

 

at kommissorium for det midlertidige udvalg vedrørende medicin godkendes,

 

at revideret kommissorium for det midlertidige udvalg vedrørende patientsikkerhed godkendes,

 

at kommissorium for det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling godkendes, og

 

at sammensætningen af de midlertidige udvalg, som det fremgår af sagsfremstillingen, godkendes.

 

Jørgen Winther, Hanne Roed og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indgåelse af forlig om Budget 2016 er det foreslået at nedsætte fire midlertidige udvalg, hvor de tre af udvalgene er nye udvalg med en funktionsperiode fra januar 2016 til december 2017. Det sidste udvalg er en forlængelse i 2016 af det midlertidige udvalg vedrørende patientsikkerhed.

 

De fire udvalg skal arbejde inden for kræft, medicin, patientsikkerhed og bæredygtig omstilling. 

 

Midlertidigt udvalg vedrørende kræft

Udvalget har til formål er at følge udviklingen og udfordringerne på kræftområdet samt regeringens kommende Kræftplan IV.

Funktionsperioden for udvalget er 1. januar 2016-31. december 2017.

 

Udvalget har følgende medlemmer:  

  • Mette Valbjørn (A) formand                   
  • Hanne Roed (B) (næstformand)              
  • Bent Dyrvig (V)                     
  • Jørgen Nørby (V)
  • Ulla Diderichsen (V)
  • John G. Christensen (A)
  • Nicolaj Bang (C)              

 

Midlertidigt udvalg vedrørende medicin

Udvalget har til formål at se på medicinområdet i Region Midtjylland, herunder prioritering, økonomi, forbrug m.v.

Funktionsperioden for udvalget er 1. januar 2016-31. december 2017.

 

Udvalget har følgende medlemmer:  

  • Henrik Fjeldgaard (A) (formand)                    
  • Aleksander Aagaard (V) (næstformand)              
  • Lone Langballe (O)
  • Steen Jakobsen (V)
  • Ove Nørholm (C)   
  • Birgitte Svenningsen (A)                     
  • Lene Fruelund (Ø)

              

Det midlertidige udvalg vedrørende patientsikkerhed

Udvalget blev nedsat af regionsrådet den 26. februar 2014 med opstart den 1. marts 2014. Udvalget er blevet forlænget frem til den 31. december 2016. Udvalget har blandt andet til formål at bidrage til at sætte et øget fokus på arbejdet med patientsikkerhed samt være med til at synliggøre behovet for en udvikling af patientsikkerhedskulturen. Udvalget skal samtidig arbejde med realisering af dele af Region Midtjyllands sundhedsplan, især i forhold til de emner, der relaterer sig til sporet ”på patientens præmisser” og planen for ”Borgernes Sundhedsvæsen”.

 

Udvalget har følgende medlemmer:

  • Erik Vinther (V) (formand)                    
  • Susanne Buch Nielsen (F) (næstformand)              
  • Olav Nørgaard (V)
  • Ole Davidsen (V)
  • Henrik Gottlieb Hansen (A)
  • Claus Kjeldsen (A)
  • Henrik Fjeldgaard (A)

 

Midlertidigt udvalg vedrørende bæredygtig omstilling

Udvalgets overordnede formål er blandt andet at bidrage med indspil til regionsrådets Vækst- og Udviklingsstrategi i forhold til bæredygtig omstilling. Bæredygtig omstilling handler om at indrette samfundet, så mennesker kan leve med økonomisk og social tryghed uden, at miljø og ressourcer lider overlast.

 

Funktionsperioden for udvalget er 1. januar 2016-31. december 2017.

 

Udvalget har følgende medlemmer:

  • Henrik Qvist (Ø) (formand)                    
  • Susanne Buch Nielsen (F) (næstformand)              
  • Olav Nørgaard (V)
  • Torben Nørregaard (V)
  • Keld Marstrand Christensen (I)
  • Morten Flæng (A)                     
  • Flemming Knudsen (A)                

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-14-15

4. Godkendelse af specialeansøgning

Resume

Administrationen har i tæt samarbejde med regionens hospitaler og med rådgivning fra specialerådene udarbejdet et oplæg til, hvilke funktioner Region Midtjylland skal søge til hvilke hospitaler (matrikler) i forbindelse med Sundhedsstyrelsens revision af specialeplanen. Der lægges ikke op til større ændringer i forhold til, hvordan den specialiserede behandling i regionen er organiseret i dag. Det samlede ansøgningsmateriale skal sendes til Sundhedsstyrelsen senest den 15. januar 2016, og der ønskes hermed regionsrådets godkendelse af, at der ansøges som anført i vedlagte oversigt. 

Forretningsudvalget indstiller,

at det godkendes, at Sundhedsstyrelsen ansøges om specialfunktioner i henhold til de markeringer, der er anført i vedlagte oversigt over de 36 specialer,

 

at den reviderede rammeaftale om samarbejde om specialeplanlægning mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland godkendes,

 

at direktionen bemyndiges til at foretage mindre justeringer i det endelige ansøgningsmateriale, idet det bemærkes, at regionsrådet vil blive inddraget, såfremt der opstår behov for at foretage større eller principielle tilretninger i materialet,

 

at det fortsat skal prioriteres, at Region Midtjyllands sundhedsvæsen også fremover rummer et meget stærkt og højt specialiseret universitetshospital, som kan måle sig med de bedste i Europa,

 

at der på udvalgte områder skal udvikles nye landsdelsfunktioner og landsfunktioner,

 

at regionsrådet gerne ser ansøgninger om nye funktioner allerede i den aktuelle specialeplanlægningsproces, og

 

at regionsrådet i første halvdel af 2016 på et temamøde drøfter en udviklingsstrategi for de kommende år for Aarhus Universitetshospital som højt specialiseret hospital.

 

Jørgen Winther og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hovedtrækkene i Region Midtjyllands ansøgning

Der er med vedlagte oplæg til fordeling af specialfunktioner i Region Midtjylland ikke lagt op til væsentlige ændringer i organiseringen af den specialiserede behandling i Region Midtjylland. Dette er i tråd med Sundhedsstyrelsens tilgang på området, idet der fra styrelsens side er lagt vægt på, at revisionen af specialeplanen ikke skal føre til nye store ændringer.

 

Det skal understreges, at den nye specialeplan endnu ikke er vedtaget og først træder i kraft i 2017. Såfremt den endelige specialeplan på væsentlige punkter ikke følger Region Midtjyllands ansøgning, kan der blive tale om mere betydende ændringerne på hospitalerne. Som eksempel vil det være problematisk, hvis Sundhedsstyrelsen ikke godkender regionens ansøgning i forhold til behandlingen af meget små børn, hvor Region Midtjylland søger funktioner til alle fire matrikler med børneafdelinger. Herudover skal det som eksempel nævnes, at der i øjeblikket pågår drøftelser mellem Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen om den fremtidige organisering af børnehjertekirurgi og hjertetransplantationer, hvor Sundhedsstyrelsen overvejer at gennemføre yderligere centraliseringer.

 

Der er i regionens interne proces ikke planlagt ændringer - udover de ændringer, der følger af spareplanen - der kommer til at flytte større grupper af patienter mellem hospitalerne. Der søges - med enkelte undtagelser på det højt specialiserede område, jf. nedenfor - ikke om flytning af funktioner mellem matrikler. Det er således i størst muligt omfang og i tråd med Sundhedsstyrelsens tilgang forsøgt at bevare status quo. Derfor sker der heller ikke budgetflytninger som følge af den nye specialeplan.

 

Som beskrevet længere nede, vil der i løbet af 2016 køre en særskilt proces i forhold til tre områder - neurorehabiltering, brystkræftkirurgi og ortopædkirurgi. Det er muligt, at resultatet af dette arbejde vil få konsekvenser, som vil få stor betydning for nogle hospitaler.

 

Det skal understreges, at specialeansøgningen kun vedrører den specialiserede del af behandlingen. Det er den øvrige del af behandlingen, som foregår på hovedfunktionsniveau, der udgør grundstammen i regionshospitalernes drift, og som fylder langt mest for borgerne.

 

For mere generel beskrivelse af specialeplanlægning samt uddybende beskrivelse af den proces, der har ligget bag revisionen af specialeplanen, herunder både Sundhedsstyrelsens og Region Midtjyllands tilgang til ansøgningsprocessen, henvises til vedlagte notat.

 

Hovedtrækkene i de ændringer, der trods alt lægges op til, er beskrevet nedenfor:

 

Ændringer på højt specialiseret niveau

På det højt specialiserede område søges der i enkelte tilfælde om, at en funktion flyttes fra Aarhus Universitetshospital til et regionshospital (fedmekirurgi, fertilitetsbehandling og gravide med para- og tetraplegi (rygmarvsskade)).

 

Der søges desuden om varetagelse af et antal nye højt specialiserede funktioner til matrikler udover Aarhus Universitetshospital inden for blandt andet neurologi, kardiologi og nefrologi. Der er typisk tale om funktioner, hvor den nye specialevejledning giver mulighed for formaliseret samarbejde, eventuelt kun om en del af funktionen.

 

Endelig ansøges der om flere nye højt specialiserede funktioner til Aarhus Universitetshospital, som hospitalet ikke varetager i dag.

 

Ændringer på regionsfunktionsniveau

På regionsfunktionsniveau er der i høj grad søgt om samme fordeling af specialfunktionerne, som der er i dag. Dog er der for en række funktioner søgt om varetagelse på flere matrikler end i dag (f.eks. ved behandling for anden gang af multipel sklerose inden for neurologi). I langt de fleste af disse tilfælde søges funktionerne på regionshospitalerne varetaget i formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Det betyder, at der inden for flere områder (fødsler, anæstesi til børn samt det medicinske område) søges om varetagelse af funktioner på op til seks matrikler i regionen. Dette er ikke i tråd med Sundhedsstyrelsens udmelding om, at regionsfunktioner som udgangspunkt kun må varetages på tre matrikler. Argumentet for at søge om funktionerne til et større antal matrikler er, at det tilgodeser hensigtsmæssige patientforløb, sikrer en større dækning i regionen og understøtter bæredygtige akuthospitaler. Det er samtidig vurderingen, at der inden for de nævnte områder er et velfungerende samarbejde på tværs af hospitalerne og er indgået de nødvendige aftaler, der sikrer, at de patienter, der har behov for det, visiteres til Aarhus Universitetshospital. Der vil i ansøgningen til Sundhedsstyrelsen blive argumenteret for disse forhold.

  

Det skal bemærkes, at der i den vedlagte oversigt er enkelte funktioner (inden for gynækologi og obstetrik, intern medicin: gastroenterologi og hepatologi, intern medicin: reumatologi, neurologi og pædiatri), som stadig er uafklarede, idet der afventes rådgivning i forhold til funktionerne. Det fremgår af bilaget, hvilke funktioner det drejer sig om.

 

Områder med behov for yderligere afklaring

Der er inden for tre områder behov for at foretage yderligere analyse internt i Region Midtjylland. Det drejer sig om områderne brystkræftkirurgi, neurorehabilitering og ortopædkirurgi.

 

Der vil i ansøgningen til Sundhedsstyrelsen blive orienteret om, at der er en proces i gang omkring de nævnte områder, og at Sundhedsstyrelsen i løbet af 2016 muligvis vil modtage en ansøgning om ændret fordeling af specialfunktionerne på disse områder. I det materiale, der fremsendes til Sundhedsstyrelsen den 15. januar 2016, vil der blive ansøgt om varetagelse af funktionerne til samme matrikler, som har godkendelse til at varetage funktionerne i dag.

 

Regionsrådet vil i løbet af 1. halvår 2016 blive præsenteret for resultaterne af udredningen af de tre områder med henblik på godkendelse af, at Region Midtjylland eventuelt ansøger Sundhedsstyrelsen om ændringer i fordelingen af specialfunktioner.

 

Samarbejde med Region Nordjylland

Der har igennem hele processen været et godt samarbejde med Region Nordjylland om specialeplanlægningen med henblik på at koordinere de to regioners ansøgninger på det højt specialiserede område. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det kan få betydning for patientunderlaget til Aarhus Universitetshospital, hvis Region Nordjylland ansøger om og får godkendelse til selvstændig varetagelse af højt specialiserede funktioner, hvor det i dag er Region Midtjylland, der betjener borgerne fra Region Nordjylland. Dette forventes dog ikke at give udfordringer for Aarhus Universitetshospitals godkendelser.

 

Den eksisterende rammeaftale om samarbejde om specialeplanlægning mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland er blevet revideret (jf. bilag), og der ønskes regionsrådets godkendelse af aftalen. Den reviderede rammeaftale viderefører samme linje som i den eksisterende aftale og beskriver en overordnet ramme for et samarbejde, der forpligter til dialog blandt andet gennem faste halvårlige møder inden for de enkelte specialer.

 

Den videre proces 

Der vil frem til ansøgningsfristen den 15. januar 2016 køre en proces med finpudsning af det samlede ansøgningsmateriale, herunder kan der blive behov for enkelte tilretninger f.eks. som følge af faglig rådgivning, der modtages til enkelte uafklarede funktioner. Det indstilles derfor, at direktionen bemyndiges til at foretage mindre justeringer i det endelige materiale. Regionsrådet vil blive inddraget, såfremt der opstår behov for at foretage større eller principielle tilretninger i materialet.

 

Ansøgningsmaterialet består for hver af de 36 specialer af én prosaansøgning samt tilhørende matrikelspecifikke ansøgningsskemaer. De matrikelspecifikke ansøgningsskemaer giver overblik over, hvilke specialfunktioner de enkelte matrikler søger, herunder om hospitalet varetager funktionen i dag, og om funktionen søges til selvstændig varetagelse eller til varetagelse i formaliseret samarbejde med et andet hospital. Ansøgningsskemaet indeholder desuden oplysninger om, hvor mange patienter der forventes at være, og hvor mange speciallæger, der er knyttet til funktionen. Prosaansøgningen er et supplement til ansøgningsskemaerne og beskriver blandt andet, hvordan der inden for specialet samarbejdes på tværs af funktionsniveauer og på tværs af sygehusmatrikler. Herudover indeholder prosaansøgningen oplysninger om, hvordan specialets akutte patienter håndteres, og hvordan de enkelte matrikler lever op til de krav, der er beskrevet i Sundhedsstyrelsens specialevejledning.

 

Det bemærkes, at der på baggrund af det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområdes behandling af sagen er udarbejdet et notat, der belyser den højt specialiserede funktion vedrørende PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger i relation til militærtjeneste.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker en yderligere belysning vedrørende den højt specialiserede funktion vedrørende PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger i relation til militærtjeneste..

 

Ulla Diderichsen, Susanne Gaarde, Nicolaj Bang og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-72-145-07

5. DNU: Godkendelse af opdaterede tidsplaner, ændringer i risikopuljen, opdateret besparelses- og prioriteringskatalog samt bevilling til planlægning og styring af projektet i 2016

Resume

DNU-projektet er udfordret på økonomi og tid. For at imødekomme de tidsmæssige problemer, søges der om en godkendelse af ændringerne i udflytningstidsplanen for projektet. For at imødekomme udfordringerne på økonomien søges der om godkendelse af ændringer i projektets risikopulje, samt godkendelse af et revideret besparelses- og prioriteringskatalog. Herudover søges om en bevilling på 25,6 mio. kr. til planlægning og styring af DNU-projektet i 2016.

Forretningsudvalget indstiller,

at ændringerne i udførelsestidsplanen og udflytningstidsplanen for DNU jf. tabel 1 godkendes,

 

at bevillingsændringer jf. tabel 2 godkendes,

 

at bevillingsændringer jf. tabel 3 godkendes,

 

at det opdaterede besparelses- og prioriteringskatalog jf. tabel 6 godkendes,

 

at der gives en bevilling på 25,6 mio. kr. (indeks 120,5) til planlægning og styring af DNU-projektet i 2016,

 

at bevillingsændringerne jf. tabel 7 godkendes, og

 

at rådighedsbeløbene ændres og finansieres jf. tabel 7.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Sagen beskriver de tidsmæssige og økonomiske udfordringer i DNU-projektet samt tilhørende konsekvenser for projektets risikopulje og bevillinger. Der foreslås i forlængelse heraf et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog. Der søges endvidere om en bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2016.

 

De tidsmæssige og økonomiske udfordringer behandles i nedenstående hver for sig.

 

Tidsplaner

Projektafdelingen for DNU har nu været igennem de første afleveringsforretninger med entreprenørerne og den efterfølgende proces omkring overdragelse af bygningerne til Teknisk afdeling på Aarhus Universitetshospital samt klargøring til klinisk ibrugtagning. Erfaringerne fra disse processer har vist, at den afsatte tid, fra entreprenøren afleverer bygningen og frem til klinisk ibrugtagning, ikke har været tilstrækkeligt. I den periode foretages blandt andet udbedring af fejl og mangler, færdiggørelse af udsatte arbejder, indregulering af tekniske anlæg, gennemgang af bygningerne, indhentning af byggeteknisk dokumentation og overdragelse af bygningerne til Teknisk afdeling. Udfordringerne med tidsplanen uddybes i vedlagte notat.

 

Igennem et tæt samarbejde mellem Projektafdelingen og Teknisk afdeling er der blevet iværksat flere tiltag, der skal medvirke til, at processen omkring aflevering og klargøring hurtigere afvikles. Det er dog vurderingen, at der generelt er behov for ca. ni måneder mere end forudsat fra bygningen afleveres til klinisk ibrugtagning for at sikre, at de ovennævnte processer får den tid, det er behov for. Erkendelsen heraf ligger til grund for den reviderede tidsplan for DNU-projektet. Endvidere tages der højde for de konstaterede forsinkelser i udførelsesfasen jf. afsnittet om økonomi nedenfor.

 

De væsentligste pointer i de opdaterede tidsplaner er:

 

 

Enkelte funktioner bemandet i dagtiden vil fortsætte lidt længere tid på Nørrebrogade efter maj 2019, som følge af kompliceret udstyr, der kræver en lang flytteperiode. Det gælder blandt andet cyklotron og enkelte rum i stråleterapien.

 

Samlet set medfører ændringen af tidsplanen, at udflytningen af de sidste afdelinger til Skejby-matriklen udskydes fire måneder.

 

Forsinkelserne i udflytningstidsplanen medfører væsentlige ulemper for hospitalet, herunder arbejdet med ændring af planer for flytning og senere realisering af effektiviseringsgevinster. Realisering af statens effektiviseringskrav på 8 % bliver udskudt i takt med byggeriets færdiggørelse. Fordelene ved udskydelse af tidsplanerne er, at de bliver mere robuste, således at risikoen for udsættelser i sidste øjeblik reduceres. Desuden vil klinikken flytte ind i et byggeri med færre fejl og mangler.

 

Økonomi

Det blev i løbet af august og september 2015 klart, at der er opstået nye økonomiske udfordringer i flere delprojekter, hvilket også fremgår af projektets risikorapportering. For at imødekomme udfordringerne søges der om ændringer i DNU-projektets risikopulje, herunder om forhøjelser af budgettet til flere underprojekter. Der søges endvidere om en godkendelse af et opdateret besparelses- og prioriteringskatalog.

 

Som udgangspunkt har alle del- og underprojekter vedrørende nybyggeri i DNU afsat 5 % til uforudsete udgifter. Hvis budgettet til uforudsete udgifter ikke kan holdes, kommer der særlig fokus på økonomistyringen i det enkelte underprojekt.

 

Tabel 2 indeholder en oversigt med forslag vedrørende økonomien:

 

 

De økonomiske udfordringer i DNU-projektet skyldes flere forhold, som beskrives i vedlagte bilag. Generelt er delprojekterne så langt i udførelsesfasen, at det ikke vurderes realistisk at gennemføre besparelser, uden at det vil få betydelige konsekvenser for den efterfølgende drift. Projektafdelingen er i gang med at udrede hvilke årsager, stigningen i de uforudsete udgifter kan henføres til.

 

De økonomiske vurderinger af de uforudsete udgifter er baseret på den nuværende viden. Der vil være en generel usikkerhed ved de aktuelle prognoser.

 

Ad Øget bevilling til Nord 1

Det vurderes, at der er behov for forhøjelse af de uforudsete udgifter med 10 mio. kr. Dermed øges budgettet til uforudsete udgifter fra ca. 32 % til ca. 34,5 % af håndværkerudgifterne. En væsentlig del af de uforudsete udgifter forsøges dækket ind af erstatning fra forsikring eller Rådgivergruppen.

 

Ad Øget bevilling til Nord 2

Det vurderes, at der er behov for at øge budgettet til uforudsete udgifter med 17 mio. kr. Dermed øges budgettet til uforudsete udgifter fra 7,5 % til 11 % af håndværkerudgifterne.

 

Ad Øget bevilling til Nord 4

Samlet set vurderes det, at der er behov for at forhøje budgettet til uforudsete udgifter med 15 mio. kr. Dermed øges budgettet til uforudsete udgifter fra 7 % til ca. 12 % af håndværkerudgifterne.

 

Ad Øget bevilling til Nord 5

Licitationsresultatet endte med en mindre overskridelse på 3,7 mio. kr., som tilføres underprojektet.  I forbindelse med projekteringen af N5 er der sket mindre ændringer i grænsefladerne til øvrige delprojekter, hvilket betyder, at en del af de 3,7 mio. kr. efterfølgende tilføres andre underprojekter. Dette sker i bevillingstabellen nedenfor.

 

Ad Øget bevilling til Syd 1

Der er behov for at øge budgettet til uforudsete udgifter med 4 mio. kr. Dermed øges budgettet til uforudsete udgifter fra 13 % til 15 % af håndværkerudgifterne.

 

Ad Øget bevilling til Syd 2

Samlet set vurderes det, at der er behov for at forhøje budgettet til uforudsete udgifter med 15 mio. kr., svarende til en øgning fra 5 % til ca. 8 % af håndværkerudgifterne.

 

Ad Øget bevilling til Heliporten

Aarhus Kommune har en række krav til ændringer af designet af heliporten, for at VVM redegørelse og lokalplan kan blive godkendt. Designændringerne fordyrer projektet med 5,4 mio. kr. og som følge af den forlængede sagsbehandling, er der også behov for 0,9 mio. kr. til ekstra honorarer m.v.

 

Ad Realiseret tab vedrørende Pris-/Lønregulering

Budgetrammen reguleres med anlægs pris- og lønindekset, mens entrepriserne reguleres med byggeomkostningsindekset. Da de to indeks ikke følger den samme udvikling, er der realiseret et tab på 19 mio. kr. for 2014.

 

Ad Bygningsklasse 2020

Det foreslås, at 35 mio. kr. af Bygningsklasse 2020-midlerne fra staten, som oprindeligt var tiltænkt procesenergibesparelser (energibesparelser på udstyr), overføres til risikopuljen og dermed indirekte til opgradering til Bygningsklasse 2020, og at bevillingen til planlægning og styring forhøjes med 2 mio. kr. til finansiering af fællesudgifter vedrørende Bygningsklasse 2020.

 

Ad Mindreforbrug på tilbygning til Børneafdelingen

Det vurderes, at projektet har et mindreforbrug på ca. 3 mio. kr., som indstilles overført til risikopuljen.

 

Ad Besparelse på Byggepladsens fællesfaciliteter

Det vurderes, at projektet har et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr., som indstilles overført til risikopuljen.

 

Ad Administrationsbygning 2. del

Det foreslås, at halvdelen af administrationsbygningen fra Besparelses- og prioriteringskataloget indløses for i stedet at blive en del af DNU-projektets optionsplan jf. nedenfor.

 

Udgiftsfordeling

Projekter udenfor kvalitetsfondsprojektet skal i henhold til aftale med staten bidrage til opgaver, der er fælles for alle projekter på DNU-matriklen. Der vedrører blandt andet byggemodning, kloakering, anlæggelse af veje og p-pladser (færdiggørelsesarbejder) samt etablering af vare-affaldsbygning og forsyningsgang. Foreløbigt skal Psykiatrisk Center, Dansk Center for Partikelterapi og Centralkøkkenet bidrage til udgiftsfordelingen. Hvis der etableres et eksternt finansieret Forumprojekt, vil dette også skulle bidrage til udgiftsfordelingen.

 

Konkret medfører udgiftsfordelingen, at projekterne udenfor kvalitetsfondsprojekterne betaler en procentvis andel af de relevante kvalitetsfondsdelprojekter. Dermed kan kvalitetsfondsbevillingen til delprojekterne reduceres.

 

De samlede bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 3:

 

 

Samlet set giver udgiftsfordelingen en besparelse for kvalitetsfonds-projektet på 10 mio. kr., som anvendes til forhøjelse af risikopuljen.

 

Risikopuljen

Med udgangspunkt i ændringer jf. tabel 2 og 3 ser risikopuljen således ud:

 

 

Der er således en risikopulje i projektet på 97 mio. kr.

 

Status på de centrale reserver efter regionsrådsmødet i december 2015 fremgår af tabel 5:

 

 

Statens samlede krav til de centrale reserver i DNU-projektet på nuværende tidspunkt er 111 mio. kr. Sammenholdt med tabel 5 opfylder reserveniveauet de krav, der stilles hertil.

 

Revideret besparelses- og prioriteringskatalog

Undladelse af etablering af en bygning til hospitalets administration til 48 mio. kr. er pt. en del af DNU-projektets besparelses- og prioriteringskatalog. Der søges nu om at få indløst 2. del af administrationsbygningen svarende til 24 mio. kr. ud af de 48 mio. kr.

 

Indløsningen af besparelsen vedrørende Administrationsbygningen vil betyde, at dele af administrationen fortsat vil være placeret i andre regionale bygninger eller lejede kontorlokaler. Opførelsen af kontorer til administrationen er ikke nødvendigt for et fuldt funktionsdygtigt hospital, men besparelsen vil betyde en mindre optimal opgaveløsning for hospitalets øvrige funktioner og mistede besparelser på lejeudgifter.

 

Kataloget ser efter ændringerne således ud:

 

 

Grundet projektets stade er der kun et emne tilbage i besparelses- og prioriteringskataloget.

Historikken omkring ind- og udgående elementer i DNU-projektet er vedlagt som bilag.

 

Årlig bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet

Regionsrådet godkender årligt en bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet. Der ansøges om en bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet i 2016 på 25,6 mio. kr., som er fordelt med 15,4 mio. kr. til løn og 10,2 mio. kr. til konsulenter, rådgivere og almene driftsudgifter. Bemanding og udgifter i budget 2016 er på niveau med 2015. Bevillingen finansieres forholdsmæssigt af kvalitetsfondsprojektet og ombygningsprojektet. Bevillingen reduceres endvidere med effekten af udgiftsfordelingen. Bevillingen beskrives yderligere i vedlagte bilag.

 

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

Nedenstående tabel indeholder ændringerne af rådighedsbeløb og bevillinger, der er udløst af de tidsmæssige og økonomiske udfordringer i DNU-projektet samt af de øvrige emner nævnt ovenfor. I det vedlagte anlægsoverslag for DNU-projektet fremgår det korrigerede budget samt en status på projektets reserver.

 

 

Af tabel 7 fremgår det, at finansieringen af bevillingsændringerne sker fra den afsatte pulje til DNU-projekter. Endvidere finansierer regionens pulje til anlæg 2,3 mio. kr. til planlægning af ombygningsprojektet.

 

Bevillingsændringen i tabel 7 svarer til indstillingen, når der tages højde for forskellen i indeks.

 

Pulje til DNU-projektet

Med bevillingsændringen i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2015-2018:

 

 

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet. Den negative pulje i 2016 bliver neutraliseret, når der sker overførsler mellem årene.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage under sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-264-10

6. Opførelse af rådgivningscentre til Kræftens Bekæmpelse ved DNU og DNV-Gødstrup

Resume

Kræftens Bekæmpelse har rettet henvendelse til de to kvalitetsfondsprojekter DNU og DNV-Gødstrup for at drøfte muligheden for opførelse af rådgivningscentre samt køb af grund på hospitalsmatriklerne. DNU-projektet er længst i dialogen med Kræftens Bekæmpelse, hvorfor det foreslås, at Projektafdelingen for DNU i samarbejde med administrationen bemyndiges til at udarbejde en aftale med Kræftens Bekæmpelse om salg af jord og opførelse af rådgivningscenter. Et udkast til aftale vil blive forelagt regionsrådet til godkendelse.  

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen om henvendelse fra Kræftens Bekæmpelse om etablering af rådgivningscentre ved DNU og DNV-Gødstrup tages til orientering,

 

at processen med indgåelse af aftale med Kræftens Bekæmpelse om aftale i forhold til DNU og DNV-Gødstrup følger ens overordnede principper, som nævnt i sagsfremstillingen,

 

at Projektafdelingen for DNU i samarbejde med administrationen gives bemyndigelse til at drøfte de nærmere aftalevilkår med Kræftens Bekæmpelse vedrørende salg af grund og opførelse af bygning, og

 

at udkast til aftale vil blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kræftens Bekæmpelse har rettet henvendelse til Region Midtjylland med henblik på etablering af et nyt byggeri til kræftrådgivning tæt på DNU i Skejby og det nye hospital i Gødstrup (DNV-Gødstrup).

 

Foreningen ønsker at opføre rådgivningscentre ved de store nye hospitaler for at opnå en fysisk nærhed til kræftpatienterne. På den måde kan patienterne nemt både få rådgivning om deres sygdom og behandling samt have et nærtliggende frirum væk fra hospitalet.  

 

DNU-projektet er længst i gennemførelsen, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis der snarest kan blive indgået en aftale om salg af jord og opførelse af bygning til kræftrådgivning. DNV-Gødstrup-projektet er endnu ikke så langt. Der er afholdt møde med Kræftens Bekæmpelse om etableringen af et informationscenter, men der er af Kræftens Bekæmpelse endnu ikke truffet formel beslutning herom, hvilket først ventes at ske i 2017. En tilsvarende proces som DNU forventes at skulle gennemføres i forlængelse heraf.

 

Principper for aftaleproces

Det foreslås, at processen i forhold til indgåelse af aftale med Kræftens Bekæmpelse i henholdsvis DNU og DNV-Gødstrup vil foregå efter følgende overordnede principper:

 

Offentlige ejendomme skal som udgangspunkt sælges i et offentligt udbud. Kun såfremt der er tale om salg til staten eller en kommune, eller salget i øvrigt er omfattet af en af undtagelserne i bekendtgørelse om salg af offentlige ejendomme, kan ejendommen sælges uden udbud.      

 

Da Kræftens Bekæmpelse er en privat organisation, skal ejendommen (grunden) sælges ved offentligt udbud, medmindre Tilsynet med kommuner og regioners samtykke kan indhentes til at undlade dette. Uanset om samtykke kan indhentes, skal grunden sælges til markedsprisen. Sælges grunden ved et offentligt udbud, vil tilbuddet i princippet udgøre markedsprisen. Da der er tale om et ganske særligt salg, skal der uanset valg af salgsform kunne argumenteres for, hvorfor prisen anses for at udgøre markedsprisen.

 

Typisk indhentes der en eller to uafhængige mæglervurderinger forinden salg/udbud i et forsøg på at fastslå, hvad markedsprisen kan forventes at være. Det er dog spørgsmålet, om indhentning af en mæglervurdering nødvendigvis vil afspejle den reelle markedspris, når der henses til de begrænsninger anvendelsen af en sådan grund måtte blive pålagt. Der må i forbindelse med det konkrete salg foretages en vurdering af, hvorledes købsprisen bedst muligt kan fastlægges, idet der, uanset om grunden sælges ved et offentligt udbud eller ved indhentning af Tilsynet med kommuner og regioners samtykke, skal kunne argumenteres for købsprisen. 

 

Ved salget skal der, som nævnt, pålægges køber nogle begrænsninger i forhold til fremtidig anvendelse og ved et eventuelt salg. Således vil grunden kun kunne anvendes til opførelse af et kræftrådgivningscenter, ligesom køber vil skulle indrømme regionen en ret til at overtage eller tilbagekøbe ejendommen, enten efter en nærmere fastsat årrække eller i tilfælde af, at køber ikke længere ønsker at anvende ejendommen.                    

 

Endelig vil der skulle aftales vilkår for anvendelse af og betaling for forskellige faciliteter, parkering m.v.      

 

Det foreslås, at Projektafdelingen for DNU i samarbejde med administrationen bemyndiges til at udarbejde en aftale med Kræftens Bekæmpelse om salg af jord og opførelse af rådgivningscenter. Et udkast til aftale vil blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

 

Tidsperspektiv for rådgivningscenter ved DNU

Kræftens Bekæmpelse har orienteret om, at rådgivningscentret forventes klar til brug i forbindelse med flytningen af kræftbehandlingen fra Aarhus Universitetshospital til DNU i 2019. 

 

Det rådgivende udvalg for hospitalsområdet har på mødet den 30. november 2015 spurgt til, hvorvidt jord der er eksproprieret til sygehusformål må sælges videre til andre.

 

Administrationen vurderer, at det er i orden at sælge jord til Kræftens Bekæmpelse, når formålet i forbindelse med salget er i tæt tilknytning og understøttende til hospitalets funktioner. Vurderingen er foretaget ud fra regelsættet for salg af kommunale og regionale ejendomme. Der henvises i øvrigt til lignende problemstilling ved DNV, hvor Statsforvaltningens godkendelse af salg af grund til opførelse af en hospitalskirke foreligger.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anmodede om, at det til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen undersøges, om eksproprieret jord kan sælges til Kræftens Bekæmpelse.  

 

Susanne Buch Nielsen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage under sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

7. DNV-Gødstrup: Godkendelse af ændret udbudsstrategi for delprojekter vedrørende aptering og installation i etape 1

Resume

Der er udarbejdet en ny udbudsstrategi for de delprojekter i etape 1 af DNV-Gødstrup projektet, der omhandler aptering og installation, som nu fremlægges til godkendelse. Baggrunden er, at tidligere udbud af opgaven er blevet annulleret på grund af for høje priser i forhold til budget, og at der er foretaget væsentlige tilpasninger i projektet i løbet af 2015. Den nye udbudsstrategi omhandler en samling af nuværende seks planlagte udbud til to udbud.

Forretningsudvalget indstiller,

at den reviderede udbudsstrategi for delprojekterne 8-10 i DNV-Gødstrup projektet godkendes.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I løbet af foråret 2015 er der i DNV-Gødstrup projektet gennemført licitationer på apteringsentrepriserne for tre delprojekter (8-10) samt installationsentreprisen i Delprojekt 8. Resultatet af licitationerne viste betydelige overskridelser i forhold til delprojekternes budgetter, hvorfor udbuddene blev annulleret i juli 2015. På den baggrund blev der igangsat en proces med bygherre og totalrådgiveren for etape 1, hvor der skulle identificeres og implementeres besparelser i projektet.

 

Samtidig skulle konsekvenser af spareplanen indarbejdes i projektet. Det har givet anledning til at revurdere udbudsstrategien for apterings- og installationsentrepriserne. En revideret udbudsstrategi for delprojekterne 8-10 fremlægges hermed til godkendelse.

 

Revideret udbudsstrategi

Den reviderede udbudsstrategi indebærer, at de tidligere opdelte delprojekter 8-10 sammenlægges i to udbud i henholdsvis et delprojekt vedrørende aptering samt et delprojekt vedrørende installation. Antallet af udbud reduceres dermed fra seks udbud til to jf. tabel 1.

 

 

Det anbefales, at entrepriserne udbydes i henhold til den nuværende udbudslov af hensyn til at fremme udbudsprocessen, således at der ikke sker en forsinkelse af entreprisernes prækvalifikations og udbudsproces foranlediget af den nye udbudslovs krav om, at der ved prækvalifikation skal udsendes et samlet projektmateriale. Ved anvendelse af den nuværende udbudslov skal prækvalifikation være offentliggjort inden den 1. januar 2016, hvor den nye udbudslov træder i kraft.

 

Den ændrede udbudsstrategi vurderes ikke at have konsekvenser for entreprisernes udførelsesperiode og efterfølgende aflevering.

 

Markedsvurdering

Der er gennemført en overordnet markedsvurdering blandt potentielle tilbudsgivere. Denne markedsvurdering har haft til formål at afdække, om der er et tilstrækkeligt stort antal potentielle bydende, der vil kunne gennemføre de sammenlagte entrepriser og samtidigt konkurrenceudsætte udbuddene. Markedsvurderingen er gennemført i perioden 3. november 2015 til den 10. november 2015 ved rundringning til et antal entreprenører, der af rådgiverne er udvalgt som potentielle bydende.

 

Udgangspunktet for markedsvurderingen er de faktuelle data, der vil være grundlaget for entrepriserne. Det vil sige entreprisens størrelse (areal og vurderet entreprisesum), udbudsform og –indhold samt entreprisens tidsmæssige forudsætninger. Herudover er de enkelte virksomheder vurderet i forhold til de nøgletal vedrørende omsætning, egenkapital og soliditetsgrad, der vil være grundlaget for en udvælgelse i prækvalifikationsudbuddet. Nøgletallene er primært indhentet ved opslag i offentlige registre.

 

Ud fra markedsvurderingen er det administrationens vurdering, at der i den gruppe af virksomheder, som har givet positiv tilbagemelding, er et tilstrækkeligt antal relevante virksomheder til at konkurrenceudsætte udbuddene i tilstrækkelig grad.

 

Fordele og risici ved revideret udbudsstrategi

Der vurderes primært at være følgende fordele ved en sammenlægning af entrepriser i forhold til drift, udbud og udførelse:

 

Drift

  • Idriftsætning af primært tekniske installationer vil være enklere
  • Antallet af materiale og komponentvarianter minimeres
  • Samme bygningsdel og installation på tværs af tidligere delprojektopdelinger
  • Forenklede drifts og vedligeholdelsesarbejder og –instruktioner, idet mængden af komponentvariationer er minimeret.

 

Udbud

  • Den enkelte storentreprenør vil få mulighed for at forhandle større rabatter ved materialeindkøb
  • Grænseflader mellem de tidligere delprojektområder vil kunne optimeres i forhold til den enkelte entreprenørs ønsker og forudsætninger
  • Synergieffekt ved én projektledelse hos entreprenøren i stedet for tre selvstændige projektledelser
  • Synergieffekt ved udnyttelse af materiel på byggepladsen.

 

Udførelse

  • Grænseflader mellem de tidligere delprojektområder og entrepriser ophæves og bliver interne entreprenørmæssige grænseflader, der kan optimeres efter den enkelte
  • Entreprenørs ønsker og forudsætninger
  • Risici for konflikter mellem entreprenører, der vil påføre bygherren krav om tidsmæssig eller økonomisk kompensation, undgås ved sammenlægning af entrepriser
  • over de tidligere delprojektgrænser
  • Antallet af entreprenører på byggepladsen minimeres, hvorved arbejdsmiljømæssige konfliktmuligheder minimeres
  • Antallet af varianter af materialer og komponenter i den enkelte entreprise reduceres væsentligt i forhold til den oprindelige delprojektopdeling
  • Byggeledelsens koordinering af tid, økonomi og arbejdsmiljøforhold forenkles.

 

Der vurderes primært at være følgende risici ved en sammenlægning af entrepriser:

 

  • Det vil indtil tidspunktet for tilbudsafgivelse være usikkert, hvor mange bydende der vil være på udbuddene. Med den gennemførte markedsvurdering vurderes det dog, at der dels er givet orientering i markedet om udbuddet, dels er skabt et grundlag for at vurdere, om der er et tilstrækkeligt antal potentielle bydende til en konkurrenceudsættelse af udbuddene
  • Ved en sammenlægning af entrepriserne i storentrepriser for henholdsvis apteringsarbejder og installationsarbejder, vil der givet skulle tillægges en styringsudgift for storentrepriserne. Det vurderes dog, at denne styringsudgift størrelsesmæssigt ikke vil være væsentlig større end styringsudgifterne til de seks tidligere geografisk opdelte entrepriser.

 

Samlet set vurderes det på baggrund af de oplistede fordele og risici, at det vil være hensigtsmæssigt med en ny udbudsstrategi for delprojekterne i etape 1 vedrørende aptering og installation, hvor de nuværende seks entrepriseudbud samles til to.  

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

 

Susanne Buch Nielsen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage under sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

8. DNV-Gødstrup: Godkendelse af projektforslag for servicebyen

Resume

Der fremlægges hermed et projektforslag for etablering af servicebyen i DNV-Gødstrup til en samlet anlægssum på 108,1 mio. kr. (indeks 120,5). Desuden foreslås det, at der flyttes rådighedsbeløb fra 2015 til 2016 for en række andre delprojekter i kvalitetsfondsprojektet på grund af forsinkelser.

Forretningsudvalget indstiller,

at projektforslaget for delprojektet vedrørende Servicebyen i DNV-Gødstrup godkendes,

 

at rådighedsbeløbene afsættes og finansieres, jf. tabel 2,

 

at den valgte udbudsstrategi for delprojektet godkendes, og

 

at flytning af rådighedsbeløb for øvrige delprojekter fra 2015 til 2016, jf. tabel 2 godkendes.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der fremlægges et projektforslag for servicebyen DNV-Gødstrup-projektet til godkendelse. Projektet har en samlet anlægsøkonomi på 108,1 mio. kr. i indeks 120,5. Servicebyen forventes at kunne ibrugtages medio 2018. Desuden foreslås det, at der på grund af forsinkelser i projektet flyttes rådighedsbeløb fra 2015 til 2016 for en række andre delprojekter i kvalitetsfondsprojektet.  

 

Servicebyen indeholder følgende funktioner:

  • køkken
  • sterilcentral
  • apotek herunder område for pillerobot
  • varemodtagelse og depoter
  • affalds- og linnedcentral
  • mindre værksted
  • motionsrum
  • kontor og personalefaciliteter herunder omklædning og garderober.

 

Servicebyens samlede areal udgør 6.435 bruttokvadratmeter, hvoraf 46 kvadratmeter er kældertilslutning til tunnelsystemet.

 

I forbindelse med besparelser og tilpasninger i etape 1 er etape 3 af DNV-Gødstrup blevet påvirket. Det har betydet, at servicebyen har været underlagt en større bearbejdning frem til det vedlagte projektforslag.

 

De væsentligste ændringer i forhold til den større sparerunde i etape 1, herunder spareplanen har betydet at:

 

  • Cytostatika-produktion (kræftmedicin) ved apoteket er flyttet fra etape 1, (hovedbygningen over til servicebyen)
  • Værksted og motionsrum er flyttet fra etape 1, (hovedbygning over til servicebyen)
  • Flowet i centralkøkkenet er genbearbejdet, og der er sket en reduktion af arealet, idet det bemærkes, at kostkonceptet er uændret
  • Hele servicebyen er optimeret i areal.

 

Ilt-centralen, som skal placeres i umiddelbar nærhed af servicebyen, er tænkt udført og leveret af eksterne leverandør i forbindelse med indgåelse af leverance af ilt. Ligeledes har der været arbejdet med nødstrømsanlæggene, som ikke længere bliver placeret i et teknikhus, men i containere i et lukket gårdrum. En anerkendt og billigere løsning i forhold til nødstrømsanlæg.

 

Der har endelig været arbejdet med materialevalg under hensynstagen til projektets budget.

 

Placeringen af servicebyen på hospitalets matrikel samt tegninger af servicebyen er vedlagt.

 

Totaløkonomi og bæredygtighed

Der indarbejdes bæredygtige løsninger i projektet i videst muligt omfang. Det sker eksempelvis i forbindelse med de investeringer, der gennemføres for at opnå Bygningsklasse 2020. Der pågår i øjeblikket vurderinger af, hvilke konkrete løsninger der skal vælges. Her overvejes der:

 

  • Grundvandskøl
  • Stand-still opvarmning af generatorer med overskudsvarme fra teknikhus
  • Mulighed for genanvendelse af procesenergi fra køkken, sterilcentral mv.

  

Sociale klausuler

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbud, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands ”Klausul om anvendelse af praktikanter”. 

 

Tidsplan

Hovedprojekteringen pågår med henblik på følgende tidsterminer:

 

  • Umiddelbart efter regionsrådets godkendelse af projektforslaget igangsættes prækvalifikationen, som forventes afsluttet den 21. januar 2016
  • Udbud, kontrahering mv. sker i perioden 4. februar til 13. maj 2016
  • Udførelsen af servicebyen starter i juni 2016 og forventes afsluttet medio 2018.

 

Herefter kan de nødvendige test, afprøvninger og indflytning pågå, idet specielt apoteksområdet skal have en lang testperiode.

 

Byggeriet af servicebyen følger hovedtidsplanen.

 

Udbudsstrategi

Der udføres samlede udbud for servicebyen og teknikhuset. Arbejderne udbydes i en blanding af storentrepriser og fagentrepriser i forhold til:

  • Råhus, lukning (facadelukning og tag) og terrænarbejder
  • VVS og ventilation
  • El
  • Tømrer/snedker og inventar
  • Maler
  • Gulv

 

Entrepriserne udbydes i begrænset udbud efter prækvalifikation i henhold til EU-udbudsregler. Tildelingskriteriet ved udbud vil være laveste pris.

 

Økonomi

Det samlede anlægsbudget for servicebyen er på 108,1 mio. kr. i indeks 120,5. Budgettet fremgår af tabel 1:

 

Psykiatri-projektet i etape 2 finansierer en del af fællesfunktionerne i delprojektet. Deres andel udgør 3,9 mio. kr. (indeks 120,5).

Bevillingsmæssigt foreslås der afgivet en bevilling på 104,2 mio. kr. (indeks 120,5) til kvalitetsfondsdelen af delprojektet finansieret indenfor kvalitetsfondsprojektet. Derudover foreslås afgivet en bevilling på 3,9 mio. kr. (indeks 120,5) til delprojektet, som finansieres af Region Midtjyllands anlægsbudget fra puljen til anlægsprojekter i 2018 jf. tabel 2. Midlerne er prioriteret til formålet i investeringsplanen.

 

I forbindelse med det omfattende budgetarbejde, herunder Task Force og spareplanen, er byggeperioden for flere af delprojekterne blevet udskudt. Det betyder væsentlige ændringer i forhold til de tidsplaner, der var gældende på tidspunktet for afgivelse af bevillinger til de enkelte delprojekter. Det foreslås derfor, at der flyttes allerede bevilgede rådighedsbeløb for 2015 til senere år i overensstemmelse med den seneste tidsplan.

 

De berørte delprojekter og beløb fremgår af tabel 2:

 

 

 

Pulje til DNV-Gødstrup-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2015-2018: 

 

 

Anlægsoverslag for det samlede kvalitetsfondsprojekt DNV-Gødstrup, prioriterings- og besparelseskatalog for servicebyen samt bilag vedrørende pris- og lønomregning er vedlagt.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

 

Susanne Buch Nielsen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage under sagens behandling.  

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-197-12

9. Psykiatrien i DNV-Gødstrup: Godkendelse af projekterings- og planlægningsbevilling til 2016

Resume

Det foreslås, at der gives en tillægsbevilling på 12,995 mio. kr. i 2016 til projekterings- og planlægningsarbejdet i projektet Psykiatrien i DNV-Gødstrup. Det er midler, som er indeholdt i projektets totalramme og prioriteret i investeringsplanen.

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en tillægsbevilling på 12,995 mio. kr. til projekterings- og planlægningsarbejde i DNV-Gødstrup projektet, og

 

at rådighedsbeløbet afsættes og finansieres jf. tabel 2.

 

Jørgen Winther, Hanne Roed og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I 2015 er der valgt totalrådgiver for etape 2 af DNV-Gødstrup (psykiatri-projektet), og totalrådgiveren har nu påbegyndt arbejdet med projektering.

 

Efter forventet aflevering af byggeprogram og dispositionsforslag i slutningen af 2015, som efter planen kan godkendes af styregruppen ultimo januar 2016, vil totalrådgiveren arbejde videre med projektforslag og forprojekt (myndighedsprojekt). Der planlægges efter, at totalrådgiveren påbegynder arbejdet med hovedprojektering i slutningen af 2016.

 

Udover midler til rådgivere foreslås det, at der afsættes midler i 2016 til drift af projektsekretariatet bag projektet.

 

Budgettet (i indeks 137) for projektering og planlægning i 2016 fremgår af tabel 1.

 

 

Det foreslås, at der gives en tillægsbevilling på 12,995 mio. kr. til den eksisterende planlægnings- og projekteringsbevilling til projektet, og at rådighedsbeløbet afsættes i 2016. Rådighedsbeløbet foreslås finansieret af puljen til anlægsprojekter i 2016.

Det er midler, som er indeholdt i projektets totalramme og prioriteret i investeringsplanen. Der er tale om en tillægsbevilling, da der har været bevilget midler til projektering og planlægning i tidligere år.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Ulla Diderichsen, Susanne Gaarde, Nicolaj Bang og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

10. Regionshospitalet Viborg: Tilpasninger af bevillinger til Akutcentret, finansiering af realiseret divergens mellem pris- og lønregulering og byggeindeks samt godkendelse af opdateret styringsmanual

Resume

Det indstilles, at der foretages budgettilpasninger i forhold til Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg. Konkret indstilles det, at projekteringsbevillingen for projekteringen af Akutcentret øges, og at periodiseringen af bevillingen til entreprisearbejder på akutcentret ændres som følge af en forskydning i udførelsestidsplanen for Akutcentret. Derudover er der foretaget en opdatering af styringsmanualen for projektet, som fremlægges til godkendelse.

Forretningsudvalget indstiller,

at anlægsbevilling til Projektering af Akutcenter forhøjes med 9,5 mio. kr. i 2015 og 8,7 mio. kr. i 2016 (index 120,5),

 

at periodiseringen af bevillingen til entreprisearbejder på akutcentret ændres, jf. tabel 1,

 

at der hensættes 3 mio. kr. af budgettet til ombygninger til realiseret tab som følge af forskelle mellem anlægspris-, lønindekset og byggeomkostningsindekset vedrørende 2014,

 

at rådighedsbeløbene finansieres, jf. tabel 1, og

 

at den opdaterede styringsmanual godkendes.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udmøntning af rådighedsbeløb til projektering af akutcentret, ændret periodisering af bevillingen til entreprisearbejder på akutcentret og finansiering af realiseret divergens mellem pris- og lønregulering og byggeindeks

Udgiften til projektering af og rådgivning i forhold til akutcentret udgør 63,2 mio. kr. Der er tidligere givet en bevilling på 45 mio. kr., som på daværende tidspunkt var den ramme, der alene skulle bruges til at honorere hovedaftalen med totalrådgiveren (projektering). Der er således endnu ikke søgt bevilling til den resterende rådgivning, herunder bygherrerådgivning, advokatbistand, supplerende aftaler med totalrådgiveren mv., som dog er nødvendigt for projektets gennemførelse.  Det indstilles derfor, at bevillingen til projektering af akutcentret forhøjes med henholdsvis 9,5 mio. kr. i 2015 og 8,7 mio. kr. i 2016 (index 120,5), hvormed der i alt er bevilget 63,2 mio. kr.

 

Herudover indstilles det, at periodiseringen af bevillingen til entreprisearbejder på akutcentret ændres, jf. bevillingstabel 1. Baggrunden herfor er en forskydning i udførelsestidsplanen for Akutcentret som følge af, at licitationsresultatet i juli 2015 oversteg den forventede pris, og at der derfor har været iværksat en proces, hvor der er gennemført forhandlinger med entreprenører samt indarbejdet besparelser i projektet. Dette forskyder betalingsflowet til entreprenørerne, hvorfor periodiseringen af bevillingen søges tilpasset hertil.  

 

Det indstilles endvidere, at projektet finansierer den realiserede divergens mellem pris- og lønreguleringen og byggeindekset på 3 mio. kr. via en tilsvarende reduktion af budgettet til Delprojekt 3, hvormed projektet i alt har finansieret 5,4 mio. kr. af den realiserede divergens.

 

Ændringen fremgår af projektets anlægsoverslag. Divergensen opstår som følge af, at staten regulerer kvalitetsfondsprojekterne med anlægspris- og lønindekset frem for byggeomkostningsindekset, og det gælder generelt for samtlige kvalitetsfondsprojekter.

 

Godkendelse af revideret styringsmanual

Den nuværende styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg blev godkendt af regionsrådet den 19. december 2012.

 

Målsætningen med styringsmanualen er at definere aktører, ansvar, opgaver og forretningsgange for styring af om- og tilbygningen til Regionshospitalet Viborg.

 

Som i de øvrige kvalitetsfondsprojekter er der foretaget en revision af styringsmanualen, der ajourfører styringsmanualen i forhold til projektets udvikling og organisering.

 

Styringsmodellen er opdateret i forhold til:

 

  • Projektorganisation og ansvarsbeskrivelse
  • Prokuraregler for økonomiske ændringer indenfor delprojekter
  • Regnskabsdelen i forhold til den løbende styring i udførelsesfasen.

 

Projektorganisation og ansvarsbeskrivelse

Projektorganisationen og ansvarsbeskrivelsen er blevet tilpasset den aktuelle og det fremadrettede stade i projektet, hvor den tidligere skitserede projektgruppe blandt andet er blevet erstattet af et internt koordinationsforum, og hvor det organisatoriske er blevet tilpasset den tættere koordination med driften og dermed sikring af driftens gode overtagelse af de bygninger kvalitetsfondsprojektet står for.

 

Prokuraregler for økonomiske ændringer indenfor delprojekter

Grænserne for prokura er blevet forhøjet, således at de svarer til samme niveau som for DNU. Det betyder, at projektchefen kan godkende økonomiske ændringer indenfor et delprojekt på op til 250.000 kr., og at projektledere kan godkende økonomiske ændringer indenfor et delprojekt på op til 50.000 kr. Begge forhold muliggør en hurtigere håndtering af aktuelle ændringer opstået på byggepladsen.

 

Regnskabsdelen i forhold til den løbende styring i udførelsesfasen

Den nuværende styringsmanual skitserer to modeller for håndtering af betalinger i kvalitetsfondsprojektet opdelt på, om projektafdelingen selv styrer betalingerne eller om bygherrerådgiveren delvist styrer betalingerne. Sidstnævnte model er fravalgt i den nu reviderede styringsmanual, idet projektafdelingen har valgt selv at håndtere alle betalinger.

 

Økonomi og finansiering

Det indstilles, at anlægsbevillingen Projektering af Akutcenter forhøjes med 9,5 mio. kr. i 2015 og 8,7 mio. kr. i 2016 (index 120,5).

 

Tabel 1 giver en oversigt over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering:

 

  

Bevillingsændringen i tabel 1 svarer til indstillingen, når der tages højde for forskellen i index.

 

Samlet økonomisk overblik

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg herefter følgende i årene 2015-2018: 

 

 

Vedlagt punktet er anlægsoverslag for kvalitetsfondsprojektet. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage under sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-34-76-9-11

11. Høring af Forslag til Råstofplan 2016 med tilhørende miljøvurdering

Resume

Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer, og regionsrådet har besluttet at revidere den gældende Råstofplan 2012 i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2016. Råstofplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år.

 

Regionsrådet fastlægger i råstofplanen de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen og udlægger råstofgraveområder og råstofinteresseområder.

 

Den reviderede råstofplan vil indeholde ændrede retningslinjer samt nye råstofgraveområder og råstofinteresseområder i forhold til gældende råstofplan.

 

Der er vurderet, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor er planen blevet miljøvurderet.

 

Regionsrådet skal træffe beslutning om at offentliggøre Forslag til Råstofplan 2016 med tilhørende miljøvurdering. Høring foregår i minimum otte uger i første kvartal af 2016.

Forretningsudvalget indstiller,

at Forslag til Råstofplan 2016 for Region Midtjylland med miljøvurdering sendes i høring i første kvartal 2016.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forbindelse med arbejdet med revisionen af den regionale udviklingsplan skal regionsrådet, i henhold til råstofloven, i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at revidere den gældende råstofplan. Til brug for vurderingen har Region Midtjylland i første kvartal af 2015 haft en redegørelse i høring. I samme periode har regionen haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til en eventuel revision af planen.

 

På baggrund af høringerne besluttede regionsrådet på sit møde den 27. maj 2015, at Råstofplan 2012 skal revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2016, og at et Forslag til Råstofplan 2016 forelægges regionsrådet i 4. kvartal af 2015. 

 

De gennemførte høringer har resulteret i, at regionen har modtaget 290 forslag, idéer, bemærkninger og indsigelser til høringsoplæggene. Et resumé af de indkomne bidrag i form af hvidbog fremgår af bilag 2.  

 

Samlet betød høringsfasen, at der er peget på at udlægge 41 nye råstofgraveområder, herunder udvidelser af eksisterende råstofgraveområder. Administrationen har gennemført en miljøscreening i form af indledende miljørapport for hvert af disse områder og bl.a. på den baggrund vurderet, at

 

  • seks af områderne bør medtages i Forslag til råstofplan 2016 som nye råstofgraveområder i uændret form
  • 17 af områderne bør medtages i Forslag til råstofplan 2016 som nye råstofgraveområder i reduceret form i forhold til indkomne forslag til fremtidige råstofgraveområder
  • 18 af de foreslåede områder ikke bør medtages i en revideret råstofplan.

 

 Af de 23 nye graveområde er de 22 af områderne udvidelser af eksisterende områder eller ligger i umiddelbar nærhed til et graveområde.

 

Administrationen har hen over sommeren 2015 afholdt møder med råstof- og planlægningsafdelinger i samtlige regionens kommuner. På disse møder er forslag og indsigelser mv. blevet drøftet, og det er på administrativt niveau lykkedes at skabe enighed mellem kommuner og region om de nye reviderede råstofgraveområder og råstofinteresseområder.

 

I oktober 2015 har administrationen afholdt møde med Vejdirektoratet, hvor man har sammenholdt og drøftet eksisterende og eventuelle kommende råstofgraveområder med eksisterende og eventuelt kommende statsveje indenfor regionen.

 

Ændringer i retningslinjer

Den reviderede råstofplan indeholder større ændringer i retningslinje 3 og retningslinje 7 i forhold til gældende råstofplan. Derudover er retningslinje 8 og 9 slettet i forhold til gældende råstofplan, idet indholdet af disse retningslinjer fremgår af gældende love og vejledninger.

 

Den ny retningslinje 3 beskriver forudsætningerne og betingelserne for, at der kan gives tilladelse til råstofindvinding i ni konkrete (heraf er de seks nye) råstofgraveområder i råstofplanen.

  

Ændringen af retningslinje 7 om efterbehandling sker på baggrund af lovændring pr. 1. juli 2014. Med lovændringen overtog regionen sagsbehandling til at meddele tilladelser til råstofindvinding og dermed opgaven med efterbehandling og efterbehandlingsvilkår.

 

Der er i bilag 3 givet en oversigt over ændringerne fra gældende til planforslagets retningslinjer 3 og 7 samt redegørelsen hertil. Derudover er småjusteringer vist.

I kapitel 4 og 5 i vedlagte Forslag til Råstofplan 2016 fremgår retningslinjeændringerne også og er her markeret med rødt.

 

Miljøvurdering

Der foreligger en miljøvurdering af planen Miljøvurdering af Råstofplan 2016 for Region Midtjylland. Denne skal læses som bilag til planforslaget og fremgår af vedlagte bilag 1. 

 

Høring

Når Forslag til Råstofplan 2016 sendes i høring, vil berørte parter inklusive naboer til de 23 nye eller delvis nye råstofgraveområde få tilsendt forslagene med kortbilag samt en konkret miljørapport af det enkelte område. Disse konkrete miljørapporter kan efter den 10. december 2015 ses på http://www.raastofplan-midt.rm.dk

 

Tidsplan

Administrationen forventer, at Forslag til Råstofplan 2016 kan sendes i offentlig høring i mindst otte uger i første kvartal af 2016.

Omkring sommeren 2016 forelægges Råstofplan 2016 regionsrådet til vedtagelse, således at denne kan offentliggøres med fire ugers klagefrist i 3.-4. kvartal af 2016.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet besluttede en revision af Råstofplan 2012 den 27. maj 2015

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-29-14

12. Bevilling til Team VækstDanmark (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Team VækstDanmark skal bidrage til at skabe flere højvækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Initiativet skal fremme tættere samarbejde mellem mindre virksomheder med vækstpotentiale, erfarne erhvervsfolk og investorer. Initiativet gennemføres i 2016-2019 og indgår i en fælles satsning sammen med de øvrige regioner og staten. Region Midtjylland er som ansøger ansvarlig for den overordnede administration af projektet, på vegne af de fem regioner, og skal efterfølgende igangsætte et EU-udbud med henblik på udvælgelse af operatører til projektet.

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes således,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 6,750 mio. kr. i 2015 til Regional Udvikling, som administrator af Team VækstDanmark.

 

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Vækstforum godkendte på sit møde den 18. februar 2015 etableringen af det landsdækkende initiativ Team VækstDanmark, og regionsrådet bevilgede på sit møde den 25. marts 2015 5,625 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Det var på daværende tidspunkt forventningen, at der skulle etableres en fond, som skulle stå for etableringen af Team VækstDanmark, herunder indgå aftaler med de regionale centre. Fonden blev dog ikke etableret, idet man fandt det administrativt mere hensigtsmæssigt at vælge en konstruktion for Team VækstDanmark, hvor der skulle findes en administrator af projektet, og hvor denne administrator efterfølgende skal gennemføre et udbud for at finde de rette professionelle operatører til opgaven.

 

Region Syddanmark har haft opgaven med at gennemføre ansøgningsrunden for at finde en administrator til projektet. Der var ansøgningsfrist den 1. september 2015 og Region Midtjylland ansøgte om opgaven (ansøgning vedlagt som bilag). Der kom ikke yderligere ansøgninger.

 

Da Region Syddanmark står for den samlede ansøgning vedrørende EU's Regionalfondsmidler og dermed indstilling af EU-midlerne til Erhvervsstyrelsen, skal der overføres midler fra de øvrige regioners strukturfondsramme til Region Syddanmarks ramme for strukturfondsmidler for at tilvejebringe den samlede EU-finansiering. Region Midtjyllands ansøgning som administrator af det samlede Team VækstDanmark projekt behandles ligeledes i de øvrige fire regionale Vækstfora i december 2015. De øvrige regioners finansiering af projektet omfatter tilsvarende både EU midler og regionale erhvervsudviklingsmidler. For så vidt angår EU midlerne overføres der også her en ramme fra de enkelte regioner til Region Syddanmarks strukturfondsramme og hvad angår bevillingerne fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, overfører de øvrige regioner deres bevillinger til Region Midtjylland.

 

Region Midtjylland får som administrator ansvaret for den overordnede administration og styring af initiativet på vegne af de fem regioner. Der vil blive nedsat en administrativ følgegruppe til projektet med deltagelse af de regionale vækstforumsekretariater samt repræsentanter for kommuner, erhvervsliv og Erhvervsstyrelsen.

 

Region Midtjylland skal som administrator gennemføre et EU-udbud med henblik på udvælgelse af operatører til projektet. Projektets hovedaktivitet består af etablering af regionale træningscentre indenfor de regionale styrkeområder. I Region Midtjylland planlægges etablering af træningscentre indenfor henholdsvis fødevarer, energi/miljø og industri - som besluttet på Vækstforums møde i februar 2015. Det forventes, at der dannes konsortier inden for disse områder og at disse konsortier byder på opgaven med at drive de regionale træningscentre.

 

Indhold

Team VækstDanmark etableres af de fem regioner som et fælles program for perioden 2016-2019. Initiativet indgår i regeringens Vækstplan og i de regionale vækstpartnerskabsaftaler i alle fem regioner.

 

Team VækstDanmark er et såkaldt acceleratorprogram, som er en international kendt model til at udvikle de mest lovende vækstiværksætteres forretning. Acceleraceprogrammet, som har været anvendt i tilknytning til Midtjysk Iværksætterprogram er et lignende acceleratorprogram, og der er her opnået meget positive resultater vedrørende virksomhedernes udvikling og vækst.

 

Team VækstDanmark har som formål at skabe flere vækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Målet er at skabe et landsdækkende Team Vækst-Danmark, som kan være for vækstvirksomheder, hvad Team Danmark er for eliteidrætsudøvere. Herudover skal der også fokuseres på at tiltrække de bedste iværksættere fra udlandet med henblik på, at de etablerer sig i Danmark.

 

Indsatsen i Team VækstDanmark er koncentreret om regionale elitetræningsfaciliteter, som placeres hos eksisterende udviklingsmiljøer. Potentielle vækstvirksomheder fra hele landet og udlandet skal tiltrækkes. Efter en grundig screening udvælges de bedste kandidater, som skal videre igennem et elitetræningsforløb.

 

Virksomhederne tilbydes deltagelse i et intensivt seks måneders træningsforløb med henblik på at udvikle og skalere deres forretning. Forløbet skal bygges op over følgende elementer: En række camps med deltagelse af internationale rådgivere, hvor iværksætterne introduceres for konkrete metoder og værktøjer, sparring fra internationale iværksættere, tilførsel af eksterne ressourcer i form af rutinerede iværksættere, forretningsudviklere og eksterne eksperter, der dels kan give input og dels kan udføre konkrete opgaver i virksomheden.

 

Team VækstDanmark gennemføres i tæt samarbejde med de eksisterende erhvervsfremmeaktører i Region Midtjylland, idet Team VækstDanmark indsatsen ses som en integreret del af Region Midtjyllands samlede iværksætterindsats. Aktører som Væksthuset, klyngeorganisationer m.v. vil derfor spille en central rolle i rekrutteringen af deltagere til træningsforløbene.

 

Effekter

20-30 virksomheder fra Region Midtjylland deltager årligt i elitetræningsforløb. Det er målet, at disse virksomheder skal opnå en årlig vækst på 20 % i beskæftigelse, omsætning og eksport.

 

Det er endvidere målet, at mindst halvdelen af virksomhederne skal opnå ekstern finansiering til opskalering af virksomheden.

 

Desuden skal der i hele projektperioden på landsplan tiltrækkes minimum 100 udenlandske vækstiværksættere. Heraf forventes ca. 20-30 iværksættere at etablere dansk CVR-nummer og deltage i et træningsforløb. Det er målet, at mindst hver fjerde af de udenlandske iværksættere fortsat driver virksomhed i Danmark tre år efter programmets start.

 

Økonomi

Vækstforum indstillede på sit møde den 18. februar 2015, at der skulle bevilges 5,625 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler og 9,25 mio. kr. af EU's regionalfondsmidler til Team VækstDanmark. Initiativet kom dog ikke som ventet i gang i 2015, og bevillingen er derfor ikke brugt. Midlerne indgår således i det samlede budget for Team VækstDanmark, der gennemføres i 2016-2019. Nedenstående tabel 1 viser budget og finansiering af Region Midtjyllands andel af det samlede projekt.

 

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 25. marts 2015 en bevilling på i alt 5,625 mio. kr. til Team VækstDanmark.

Vækstforum besluttede på sit møde den 15. december 2015 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 6,750 mio. kr. i 2015 til Regional Udvikling, som administrator af Team VækstDanmark.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-26-17-12

13. Bevilling til projektet Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Resume

I 2011 gav regionsrådet en sindet erklæring om at bevilge 20 mio. kr. af kulturmidlerne og 35 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne til Kulturhovedstad Aarhus 2017.

 

Af den aftalte hensigtserklæring indstilles nu 5,1 mio. kr. til bevilling af kulturmidlerne i 2015 og 3 mio. kr. til bevilling af erhvervsudviklingsmidlerne i 2015 til gennemførelse af projekt Kulturhovedstad Aarhus 2017. Bevillingerne udgør 2. rate ud af 3 rater.

 

Der udestår herefter 2,9 mio. kr. af kulturmidlerne og 7 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne. Regionsrådet vil i 2017 blive forelagt sagen.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af de regionale kulturmidler i 2015 bevilges 5,1 mio. kr. til gennemførelse af projekter, der fremmer Region Midtjyllands kulturpolitik, og

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 3 mio. kr. til gennemførelse af projekter, der understøtter Vækstforums vækstplan 2016-2020. 

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet har på sit møde den 30. maj 2012 vedtaget en samlet bevillingsplan for Region Midtjyllands tilskud til Fonden Aarhus 2017 til gennemførelse af projekter, der fremmer Region Midtjyllands kulturpolitik og Vækstforums erhvervsudviklingsplaner/Vækstplan. Midlerne er fordelt med 20,5 mio. kr. fra kulturmidlerne, inklusive en ekstraordinær bevilling på 1,5 mio. kr. til sekretariatet (den ene mio. kr. blev efter aftale med Aarhus 2017 fratrukket de 20 mio. kr. fra kulturmidlerne. Bevillingen fra kulturmidlerne er således i alt 20,5 mio. kr.) og 35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.

 

Regionsrådet har i 2012 bevilget første rate til Kulturhovedstad Aarhus 2017 fordelt med 12,5 mio. kr. af kulturmidlerne og 25 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne.

 

Anden rate, som indstilles til bevilling, udgør 5,1 mio. kr. af kulturmidlerne og 3 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne. Tredje og sidste rate forelægges i 2017 for regionsrådet.

 

Kulturmidlerne:

De regionale kulturmidler, som bevilges til Kulturhovedstad Aarhus 2017, understøtter regionsrådets kulturpolitik.

 

I Aarhus 2017 regi arbejdes der med at styrke Region Midtjyllands internationale position på kulturområdet, at styrke den kulturfaglige udvikling og at skabe øget samarbejde på tværs af kommuner, institutioner og kulturområder. Et særligt fokusområde er samarbejdet mellem Region Midtjylland og alle regionens kommuner om den fælles indsats.

 

Erhvervsudviklingsmidlerne:

De regionale erhvervsudviklingsmidler, som bevilges til Kulturhovedstad Aarhus 2017, understøtter Vækstforums indsats inden for de kreative erhverv.

 

I Aarhus 2017 regi vil der være fokus på synliggørelse af regionens kreative potentiale både regionalt og internationalt. Dette vil f.eks. ske gennem projekt More Creative og via regionens engagement i Creativity World Forum, et internationalt netværk som regionen er medlem af, og hvor den årlige konference i 2017 skal holdes i Aarhus. More Creative er en indsats, der skal styrke de kreative erhverv inden for fire områder: Mode, design, arkitektur og digitale visuelle medier.

 

Økonomi:

Den samlede forventede bevilling til Kulturhovedstad Aarhus 2017 er på 55,5 mio. kr.  

Der indstilles 5,1 mio. kr. i 2015 til bevilling af kulturmidlerne. Der er således bevilget 17,6 mio. kr. af kulturmidlerne, og der udestår 2,9 mio. kr.

Der indstilles 3 mio. kr. i 2015 til bevilling af erhvervsudviklingsmidlerne. Der er således bevilget 28 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne, og der udestår 7 mio. kr.

 

Grundet indførelsen af budgetloven i efteråret 2012 blev midlerne ikke årsopdelt, men straksbogført og placeret på en balancekonto, hvorfra der efter anmodning fra Aarhus 2017 er udbetalt midler.

 

Grundet princippet om straksbogføring ved tilsagnstidspunktet ser budget og finansieringsplanen efter aftale ud som nedenstående tabel. Bemærk at der ikke bevilges midler til Aarhus 2017 i 2016. Tredje og sidste rate til projektet bevilges først i 2017

 

   

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 9. august 2011 en sindet erklæring om tilskud til Aarhus Europæisk Kulturhovedstadsprojekt 2017 (princip beslutning).

 

Regionsrådet bevilgede den 30. maj 2012 1. rate til Fonden 2017. 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-7-13

14. Flere unge i erhvervsuddannelserne (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Vækstforum besluttede på sit møde den 21. oktober 2015 at gennemføre en annoncering efter en operatør til gennemførelse af initiativet Flere unge i erhvervsuddannelse. Der er imidlertid ikke indkommet en ansøgning til operatøropgaven.

 

Derfor indstilles det, at medfinansieringen på de 10 mio. kr. fra den regionale uddannelsespulje bevilges til Regional Udvikling i 2015, således at der kan gennemføres en ny ansøgningsrunde med frist primo 2016.

 

Både vækstforum og regionsrådet vil således skulle tage stilling til operatør og bevilling i 2016. Vurderingen er, at fristen for indsendelse af ansøgning til operatøropgaven har været for kort.

 

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes således,

at der af de regionale udviklingsmidler til uddannelse bevilges i alt 10 mio. kr. i 2015 til Regional Udvikling til medfinansiering af initiativet Flere unge i erhvervsuddannelse i 2016-2018.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Indsatsen Flere i erhvervsuddannelse skal ses som et led i udmøntningen af erhvervsuddannelsesreformen og de fire overordnede formål: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse – måltallet er 25 % i 2020 og 30 % i 2025, Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse – i 2020 er måltallet 60 %, og i 2025 er måltallet 67 %, Erhvervsskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, og tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

 

I Region Midtjylland vælger 19,6 % eller 3.500 af de unge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og 54 % eller 1.890 gennemfører.  Hvis skolerne skal opfylde den nationale målsætning om, at 30 % af en årgang vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, svarer det til 4.900 midtjyske elever hvert år eller 1.400 flere end i dag.

 

Operatøropgaven har været annonceret; men der er ikke indkommet ansøgninger.

  

Aktiviteter

Der foreslås gennemført aktiviteter i to spor:

 

Styrket fokus på profession og karriereveje

Der er blandt aktører udtrykt behov for at øge de unges, deres forældres og folkeskolelærernes kendskab til erhvervsuddannelserne og til job- og karrieremuligheder. Her kan der f.eks. udvikles samarbejder med virksomheder, nyt materiale til faget Uddannelse og job, styrkede vejledningsforløb og materiale rettet mod de unge og deres forældre.

 

Udvikling af samarbejdet om at skaffe flere praktikpladser

Der er behov for at udvikle det virksomhedsopsøgende arbejde, f.eks. gennem etablering af virksomhedsnetværk og partnerskaber, hvor der kan udvikles nye koncepter for praktikforløb, sættes fokus på et behov for et styrket match mellem udbud og efterspørgsel samt mere viden om mulighederne i de eksisterende ordninger og etablering af uddannelsesforløb for aktørkredsen, gerne i regi af Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi.

 

På forretningsudvalgsmødet den 8. december 2015 blev der spurgt til regionens anvendelse af delepraktikpladser. Region Midtjylland har forpligtigelser på erhvervsuddannelsesområdet, idet regionen indgår 248 uddannelsesaftaler indenfor erhvervsuddannelserne pr. år. Hertil kommer, at regionen i samarbejde med kommunerne har opgaven med at uddanne social- og sundhedsassistenter – i alt ansætter regionen 441 social- og sundhedsassistentelever om året. For så vidt angår delepraktikpladser (her forstås en uddannelsesaftale, som flere arbejdsgivere deler) har regionen erfaringer hermed blandt andet indenfor håndværkerfagene.    

 

Fase 1. 1. januar 2016 - 30. juni 2016

Der skal etableres samarbejde mellem aktørerne i de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder. Det drejer sig om erhvervsskoler, kommuner, folkeskoler, jobcentre, UU-vejledning og virksomheder. Samarbejdet skal være omdrejningspunktet for gennemførelsen af indsatsen, og der skal her udvikles konkrete initiativer, som kan understøtte målsætningen om, at flere unge skal vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Som afslutning på fase 1 gennemføres en fælles opsamling, således at tværregionale aktiviteter gennemføres i fællesskab.

 

Fase 2. 1. august 2016 - 31. juli 2018

I fase 2, som forløber over to år, gennemføres de planlagte initiativer. Med en toårig periode gives der mulighed for at justere og videreudvikle initiativerne med det formål at sikre relevans og anvendelighed i den fremtidige indsats. Der gennemføres løbende opsamling på tværs af de syv områder med det formål at sikre videndeling om og koordination af aktiviteter.

 

Fase 3. 1. august 2018 - 30. november 2018

Denne del af projektet indeholder en evaluering af det samlede projekt, af indsatsen i de syv områder, samt en opfølgning af aktiviteternes indarbejdelse i aktørernes fremtidige indsats. Effekten af indsatsen vil blive fulgt løbende som led i opfølgning på erhvervsuddannelsesreformens gennemførelse.

 

Organisering

Operatøren skal varetage den overordnede projektledelse. Det indebærer administration, økonomistyring, facilitering og koordinering af samarbejdet mellem aktørerne i de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder, samt rådgivning i forhold til gennemførelsen af aktiviteter inden for projektets rammer, herunder rammerne for EU Strukturfonde, Socialfonden 2014-2020.

 

Økonomi

Rammen på 10 mio. kr. fra EU Strukturfondsmidler, Socialfonden og 10 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler til uddannelse fordeles med 3,78 mio. kr. i 2016, 9,52 mio. kr. i 2017 og 6,7 mio. kr. i 2018.

 

Midlerne kan alene anvendes til gennemførelse af aktiviteter. Det betyder, at fase 1 gennemføres uden finansiering af aktørernes deltagelse, som derved udgør en form for medfinansiering. I fase 2 kan der anvendes midler til gennemførelse, justering og videreudvikling af aktiviteter.

 

Midlerne er fordelt på de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder i forhold til andelen af unge i områderne. 

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum besluttede på sit møde den 15. december 2015 at udvide ansøgningsfristen for en operatør til den 4. februar 2016.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-8-15

15. Den regionale uddannelsespolitik 2015-2020 - udmøntning i 2015

Resume

Der er kommet følgende fem ansøgninger til regionsrådets udviklingsmidler til uddannelse: Uddannelsesdebatten 2016-2018, Simulationsprojekt på de midtjyske SOSU-skoler, Samarbejdsprojekter mellem intrface partnerskaber og tredjepart, Innovation og entreprenørskab og afholdelse af lokal projektdag på Bjerringbro Gymnasium. Det indstilles, at fire af de fem ansøgninger indstilles til bevilling.

 

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen fra Vækstforum vedrørende punktet Flere unge i erhvervsuddannelser (Indstilling fra Vækstforum) og bevilger 10 mio. kr. til gennemførelse af en regional indsats med det formål, at flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, resterer der 2,17 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelse i 2015. De fire ansøgninger i denne sag indstilles til en bevilling på i alt 1,95 mio. kr. i 2015.

Forretningsudvalget indstiller,

at der af de regionale udviklingsmidler til uddannelse bevilges i alt 900.000 kr. i 2015 til VIA University College, Nørre Nissum til udvikling og gennemførelse af Uddannelsesdebatten 2016-2018. Bevillingen forudsætter tilsvarende bevillinger fra VIA University College og Lemvig Kommune,

 

at der af de regionale udviklingsmidler til uddannelse bevilges i alt 550.000 kr. i 2015 til Randers SOSU-skole til gennemførelse af projekt Regionalt simulationsprojekt på de midtjyske SOSU-skoler,

 

at der af de regionale udviklingsmidler til uddannelse bevilges i alt 400.000 kr. i 2015 til Viden Djurs til gennemførelse af forprojektet Innovation og entreprenørskab,

 

at der af de regionale udviklingsmidler til uddannelse bevilges i alt 100.000 kr. i 2015 til Horsens Gymnasium til en udviklingspulje til samarbejdsprojekter mellem Interface partnerskaber og tredjepart, og

 

at der meldes afslag på ansøgning fra Bjerringbro Gymnasium om i alt 35.000 kr. 2015 til at opbygge, afvikle og evaluere en lokal projektdag omkring erhvervssamarbejde.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den regionale uddannelsespolitik 2015-2020 er en del af udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, hvor regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på ungdomsuddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen. Regionsrådet har her mulighed for at yde udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Disse to opgaver og samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner er omdrejningspunktet for uddannelsespolitikken.

 

Temaerne for uddannelsespolitikken er Et sammenhængende uddannelsessystem, Et varieret udbud af uddannelser samt Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland. Der er indkommet fem ansøgninger (vedlagt) under de tre temaer.

 

Et sammenhængende uddannelsessystem

Her ansøger VIA University College, Læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum om 900.000 kr. til udvikling og gennemførelse af Uddannelsesdebatten 2016, 2017 og 2018. Formålet med en ansøgning for tre år er at skabe muligheder for at etablere et råderum for en planlægning, som skal bidrage til at skabe sammenhæng og udvikling i Uddannelsesdebatten fra 2016-2018. I perioden vil der blive arbejdet med en forretningsmodel, hvor den eksterne finansiering stiger fra 10 % i 2016 til 30 % i 2018. Regionsrådet har støttet Uddannelsesdebatten med udviklingsmidler i både 2014 og 2015. Der søges om tilsvarende finansiering hos Lemvig Kommune og VIA University.

 

Administrationen vurderer, at Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum har haft betydning for mødet mellem uddannelsesaktører og kan udvikles til en væsentlig platform for samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner - både regionalt og nationalt.

 

Et varieret udbud af uddannelser på tværs af Region Midtjylland

Randers Social- og Sundhedsskole søger på vegne af alle SOSU-skoler i Region Midtjylland om 550.000 kr. til gennemførelse af et forprojekt, som skal danne grundlag for en regional indsats for at udvikle teknologistøttet, simulationsbaseret undervisning på social- og sundhedsskolerne. Projektet har til formål at højne kvaliteten og effekten af simulationsbaseret undervisning på social- og sundhedsuddannelser samt etablere pædagogiske og fagligt ambitiøse standarder på tværs af regionens social- og sundhedsskoler.

 

Administrationen vurderer, at projektet Regionalt simulationsprojekt på de midtjyske SOSU-skoler er af betydning for udviklingen af social- og sundhedsuddannelserne, også set i lyset af den uafklarede praktikpladssituation, hvor en øget fleksibilitet i uddannelserne kan blive relevant.

 

Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland

Viden Djurs, Grenaa, søger i partnerskab med Tradium, Randers, om 400.000 kr. til gennemførelse af forprojektet Innovation og entreprenørskab, som skal danne grundlag for udviklingen af en regional indsats vedrørende innovation og entreprenørskab. Forprojektet har til opgave at kortlægge den eksisterende indsats primært i ungdomsuddannelserne. Temaerne for kortlægningen er: De unges iværksætterpotentiale, skole-virksomhedssamarbejde, Innovation som fag og som en del i andre fag, Kompetenceudvikling af undervisere, Iværksætter- og inkubationsmiljøer.

 

Administrationen vurderer, at forprojektet er relevant som udgangspunkt for en regional indsats vedrørende innovation og entreprenørskab. Der er over årene iværksat en lang række initiativer på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. En samlet indsats bygget på erfaringer fra eksisterende initiativer vil kunne skabe sammenhæng og effekt.

 

Horsens Gymnasium

Horsens Gymnasium ansøger om 100.000 kr. til en udviklingspulje til samarbejdsprojekter mellem interface partnerskaber og tredjepart. Interface foreningen består af gymnasier og kulturinstitutioner primært i Region Midtjylland, men også i resten af landet. Intrface forløbene er undervisningsforløb lavet i samarbejde mellem kulturinstitutioner og gymnasier med faglige mål som sigte. Man ønsker i foreningen at skabe nye forløb, der også breder sig ud over de eksisterende medlemmer til blandt andet væksthuse og virksomheder, som giver mulighed for at sætte fokus på f.eks. lokalområdet, iværksætteri eller andet. Der ønskes derfor etableret en mindre udviklingspulje, som foreningens medlemmer kan søge til at få skabt nye samarbejder og undervisningsforløb til gavn for de deltagende medlemmer.

 

Administrationens vurdering er, at intrface efterfølgende vil kunne indarbejdes i en samlet regional innovationsindsats.

 

Bjerringbro Gymnasium

Bjerringbro Gymnasium har ansøgt om 35.000 kr. til at opbygge, afvikle og evaluere en lokal projektdag omkring erhvervssamarbejde. Den lokale projektdag er en udløber af et større skandinavisk projekt, som ikke er imødekommet.

 

Administrationen anbefaler, at ansøgningen ikke imødekommes, idet der er tale om en enkeltstående lokal projektdag. Initiativet vil eventuelt kunne støttes under en samlet regional indsats.

 

Økonomi

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen fra Vækstforum vedrørende punktet Flere unge i erhvervsuddannelser og bevilger 10 mio. kr. til gennemførelse af en regional indsats med det formål, at flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, resterer der 2,17 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelse i 2015. De fire ansøgninger i denne sag indstilles til en bevilling på i alt 1,95 mio. kr. i 2015. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 30. september 2015 Region Midtjyllands uddannelsespolitik for 2015-2020.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-21-4-12

16. Ansøgninger til kommunepuljen i Rethink Business - cirkulær økonomi (Indstilling fra Vækstforum)

Resume

Samsø Kommune vil gennemføre projektet ”Full Circle Island”. Målet er at gøre Samsø til det første sted i verden, hvor cirkulær økonomi er fuldt implementeret og forankret politisk, organisatorisk og erhvervsmæssigt.

 

Midttransport, Aarhus Universitetshospital vil gennemføre projektet "Brugte møbler skal have nyt liv”". Projektet handler om at udvikle på møblers levetid og sammen med erhvervsvirksomheder finde ud af, hvordan møbler og materialer kan genbruges, så værdierne bliver bevaret bedst muligt.

 

Samsø kommune og Midttransport søger henholdsvis 250.000 kr. og 140.000 kr. fra Rethink Business kommunepulje. I puljen er der i 2015 ubrugte midler for 290.000 kr.

Forretningsudvalget indstiller, at indstillingen fra Vækstforum tiltrædes således at,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2015 bevilges 170.000 kr. til Samsø Kommune til at gennemføre projektet Full Circle Island og

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2015 bevilges 120.000 kr. til Midttransport til gennemførelse af projektet brugte møbler skal have nyt liv.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Formålet med puljen er at skabe grønne vækstmuligheder for erhvervslivet gennem kommunal/offentlig efterspørgsel og offentlig-privat samarbejde. Der er tidligere bevilget penge til syv projekter.

 

Projektansøgningerne vil med deres fokus bidrage til, hvordan det offentlige med sine strategier kan gøre det lettere for erhvervslivet at skabe nye grønne forretningsmodeller. Kommunepuljen støtter op om den nationale strategi ”Danmark uden affald” og er en del af Rethink Business, der siden 2012 har understøttet efterspørgslen efter cirkulære produkter. Der er tidligere bevilget penge til syv projekter under kommunepuljen (se bilag 1).

 

Indtil nu har regionen udelukkende støttet projekter indsendt af kommuner i regionen. Denne gang anbefales det også at yde støtte til Midttransport. Det vurderes, at regionen på samme måde som kommunerne kan styrke efterspørgslen efter cirkulære løsninger og vise vejen til nye offentlige-private samarbejder.

 

I januar 2015 gennemførte regionen en ansøgningsrunde. Der indkom to ansøgninger og blev bevilget i alt 710.000 kr. Det betød, at der var 290.000 kr. tilbage i puljen for 2015. I oktober 2015 blev der gennemført en ny ansøgningsrunde. Der indkom to ansøgninger.

 

Samsø kommunes projekt "Full Circle Island"

Samsø Kommune vil gøre Samsø til det første sted i verden, hvor cirkulær økonomi er fuldt implementeret og forankret politisk, organisatorisk og erhvervsmæssigt.

 

Aktiviteterne i projektet falder i fire dele. Det handler for det første om at skabe klarhed over, hvordan øens ressourcekredsløb fungerer i dag, og hvad de enkelte forvaltninger og politikker gør for at sikre ressourcerne. For det andet handler det om at formulere gode mål for ressourcekredsløbene på Samsø. For det tredje handler det om at styrke erhvervslivets positive deltagelse, f.eks. gennem ny indkøbspolitik, erhvervsrådgivning og godkendelser. For det fjerde handler det om at give visionen liv ved at udarbejde en strategi med klare målsætninger for, hvordan man vil inddrage borgere, erhvervsliv og andre interessenter, nationalt og internationalt. Strategiarbejdet vil også rumme bud på 1-3 konkrete opgaver, som kommunen vil sætte i gang som pilot for offentlig-privat samarbejde.

 

Midttransports projekt "Brugte møbler skal have nyt liv"

Midttransport, Aarhus Universitetshospital vil belyse, analysere og udvikle på møblers levetid og sammen med erhvervsvirksomheder gennemføre eksperimenter med, hvordan møbler og materialer kan genbruges, så værdierne bliver bevaret bedst muligt - dette kan f.eks. være en model for leasing af møbler. Projektet tager afsæt i, at der er for store lagre af brugte møbler og uudnyttede materialer i det offentlige. Projektets idé er at aktivere disse mange ressourcer gennem principperne i cirkulær økonomi. Aktiviteterne falder i fire dele: En konkret registrering af møbler på Regionshospitalet Viborg. Analyse af årsag til at nogle møbler kasseres og beslutningsgange i forhold til samme. Belysning af hvilke udgifter der er forbundet med, at møblerne bliver til ’affald”, samt hvad der skal til, for at materialerne kan genbruges. Og sidst hvordan genbrug kan gøres interessant og acceptabelt blandt andet via strategisk kommunikation.

 

Projektet arbejder med en central problemstilling, der kan genfindes i mange store institutioner og virksomheder. Der er et stort erhvervsmæssigt potentiale i at finde gode løsninger på udfordringerne samtidig med, at projektet kan vise vejen til store besparelser i offentlige og private institutioner. Specielt for møbelindustrien forventes projektet at skabe grundlaget for cirkulære forretningsmodeller. De cirkulære forretningsmodeller åbner for at arkitekter og designer får en ny rolle i at gentænke og opdatere brugte møblers funktion på moderne arbejdspladser.

 

Økonomi

Samsø Kommune har søgt 250.000 kr. og foreslås tildelt 170.000 kr. Midttransport har søgt 140.000 kr. og foreslås tildelt 120.000 kr. Samsø kommune og Midttransport medfinansierer projekterne med mindst 50 %. Budgetterne bliver justeret og fastlagt endeligt i resultatkontrakten. Med bevillingen til projekterne er der herved disponeret over de afsatte midler i kommunepuljen for 2015.

 

Budget og finansiering for projektet Full circle fremgår af tabel 1.  Budget og finansiering for Brugte møbler skal have nyt liv fremgår af tabel 2.

 

 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum besluttede på sit møde den 15. december 2015 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2015 bevilges 170.000 kr. til Samsø Kommune til projektet Full Circle Island og 120.000 kr. til Midttransport til projektet brugte møbler skal have nyt liv.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-78-8-15

17. Udmøntning af puljemidler til ældre medicinske patienter

Resume

Region Midtjylland har i efteråret 2015 fået andel i en pulje til ældre medicinske patienter. De resterende 8 mio. kr. fra 2015 puljen foreslås fordelt med i alt 6 mio. kr. til styrket indsats for ældre medicinske patienter på henholdsvis Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens (3 mio. kr. til hvert hospital), og 2 mio. kr. til uddannelse af akutlæger i Hospitalsenheden Vest. Midlerne til Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens videreføres med udmøntning af puljen i 2016 og følgende år, mens de 2 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest er et engangsbeløb.

Forretningsudvalget indstiller,

at driftsbudgettet på Regionshospitalet Horsens tilføres 3 mio. kr. i 2015 og følgende år til øget kapacitet på det medicinske område,

 

at driftsbudgettet på Regionshospitalet Randers tilføres 3 mio. kr. i 2015 og 2016 til indsatser målrettet bedre patientforløb for ældre medicinske patienter,

 

at driftsbudgettet på Hospitalsenheden Vest tilføres 2 mio. kr. i 2015 til finansiering af akutlægeuddannelsen, og

 

at bevillingerne finansieres af bloktilskuddet til øget kapacitet på medicinske afdelinger.

 

Jørgen Winther og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har i oktober 2015 modtaget en puljebevilling som følge af Aftale om finanslov for 2015 til øget kapacitet på medicinske og geriatriske sygehusafdelinger. Udover de midler, der tidligere er bevilget til ældre medicinske patienter, bevilges i denne sag yderligere 8 mio. kr. i 2015. En del af bevillingen fortsætter i 2016 og følgende år. I 2016 tilføres yderligere 10 mio. kr. til Region Midtjyllands andel af den samlede pulje til området. Disse midler udmøntes sammen med de resterende midler i 2016.

 

Puljen skal bidrage til at sikre, at ældre medicinske patienter, der får behov for sygehusindlæggelse, får et effektivt, trygt og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Formålet med midlerne er at bidrage til effektiv udnyttelse af såvel den ambulante som stationære kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger herunder også med henblik på at forebygge lokale problemer med overbelægning på sengeafsnit.

 

Midlerne kan anvendes til, at:

 

  • styrke kapaciteten og forbedre udnyttelsen heraf, herunder ved at sikre tilstrækkeligt med sundhedsfagligt personale
  • understøtte gode udskrivningsforløb og forebygge genindlæggelser
  • forbedre rammerne for sundhedsfaglig rådgivning fra sygehus til almen praksis og den kommunale sygepleje.

 

De 8 mio. kr. foreslås udmøntet på tre hovedområder:

 

  • Bidrag til akutlægeuddannelsesforløb i Hospitalsenheden Vest (engangsbevilling – tages alene med i udmøntning af midlerne i 2015)
  • Tilførsel af midler svarende til fire medicinske senge i Hospitalsenheden Horsens (løbende budget – tages med i den videre udmøntning af midlerne i 2016 og følgende år)
  • Bidrag til styrkelse af indsatsen overfor ældre medicinske patienter på Regionshospitalet Randers (løbende budget – tages med i den videre udmøntning af midlerne i 2016 og følgende år).

 

Hospitalsenheden Vest

Tilførsel af et samlet beløb på 2 mio. kr. til Hospitalsenheden Vest til understøttelse af akutlægeuddannelsesforløb gives med henblik på at styrke rekruttering af akutlæger til regionen generelt og Hospitalsenheden Vest specifikt.

 

I forbindelse med etablering af akutafdelingerne i Region Midtjylland har det således vist sig vanskeligt at tiltrække og fastholde speciallæger til afdelingerne. Speciallægerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre hurtig afklaring og tilrettelæggelse af effektive patientforløb af høj kvalitet, ikke mindst for de ældre medicinske patienter, der alle modtages gennem akutafdelingerne. Speciallægemanglen er derfor en udfordring for det koncept, de nye akuthospitaler bygges efter.

 

Hospitalsenheden Vest vil gerne supplere øvrige tiltag på området med muligheden for at lade unge læger tage en svensk speciallægeuddannelse i akutmedicin i samarbejde med Universitetshospitalet i Linkøping. Hospitalsenheden Vest har i forvejen positive erfaringer med samarbejdet med Universitetshospitalet i Linkøping omkring et allerede opstartet uddannelsesforløb i akutmedicin. Muligheden for at tage en svensk speciallægeuddannelse i akutmedicin vurderes at styrke mulighederne for rekruttering og fastholdelse på området. Fire af fem år af det samlede uddannelsesforløb vil foregå i Danmark. Lægerne kan således i løbet af uddannelsen indgå i arbejdet på akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest. Uddannelse af læger med en specifik akutfaglig profil vil bidrage til effektiv udnyttelse af sengekapacitet m.v. og dermed bidrage til forebyggelse af overbelægning, både under og efter uddannelsen. Det foreslås derfor at udmønte 2 mio. kr. til understøttelse af tre svenske speciallægeuddannelsesforløb i akutmedicin i regi af Hospitalsenheden Vest.

 

Regionshospitalet Horsens

Vedrørende tilførsel af midler til øget kapacitet på det medicinske område blev der i forbindelse med sparerunden i foråret 2015 set nærmere på forholdet mellem patienter og ressourcer på det medicinske område i Region Midtjylland.

 

Analysen pegede på, at Regionshospitalet Horsens har et lavt forbrug og kapacitet på det medicinske område. Forligspartierne pegede derfor i forbindelse med den endelig vedtagelse af spareforslaget på, at der med fordel kunne tilføres ressourcer svarende til åbning af fire medicinske senge. Det er denne hensigtserklæring, der hermed følges op på med henblik på at styrke både fysisk og personalemæssig kapacitet til modtagelse og behandling af ældre medicinske patienter. Der foreslås udmøntet 3 mio. kr. til dette.

 

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers har gennem 2015 oplevet en øget tilgang i antallet af akut henviste patienter. Hospitalet har derfor haft behov for at iværksætte en række indsatser og initiativer med henblik på at nedbringe risiko for overbelægning. Hospitalet har arbejdet meget aktivt med Sikkert Patientflow, styrkelse af hospitalsvisitationsfunktionen og udlån af personale mellem afdelingerne. De organisatoriske indsatser kan ikke løse problemerne alene, og der har derfor også været behov for at opnormere det sundhedsfaglige personale i blandt andet akutafdelingen.

 

I overensstemmelse med milepælene i Sundhedsaftalen ønsker Regionshospitalet Randers også at styrke hospitalsindsatser i forhold til forebyggelse af indlæggelser, f.eks. gennem etablering af udgående teams. Formålet med de samlede indsatser er at understøtte gode patientforløb for ikke mindst de ældre medicinske patienter, som udgør en stor del af det samlede akutte patientindtag i Randers. Der foreslås på den baggrund udmøntet 3 mio. kr. til Regionshospitalet Randers.

 

Relationen til sundhedsaftale samt proces

Alle ovennævnte initiativer er i tråd med de generelle indsatser i forbindelse med sundhedsaftalen for 2015-2018, hvor der generelt satses på at understøtte initiativer, der kan understøtte bedre akutte forløb, nedsætte antallet af akutte indlæggelser og genindlæggelser og understøtte primærsektorens adgang til faglig rådgivning på akuthospitalerne.

 

Regionerne skal indsende status på anvendelsen af midlerne til Sundheds- og Ældreministeriet herunder beskrivelse af foreløbig og forventet effekt pr. 1. februar 2016. 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsudvalget anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet det forudsættes, at der sikres ligelig adgang for medicinske patienter i regionen.

 

Birgitte Svenningsen, Henrik Fjeldgaard og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-60-70-8-15

18. Anlægsbevilling til modulbyggeri på socialområdet

Resume

Regionsrådet har tidligere i år givet projekteringsbevilling til modulbyggeri på socialområdet. Der er nu lavet udbudsmateriale på projektet, og der søges en bevilling på 15,2 mio. kr. til gennemførelse af projektet.

Forretningsudvalget indstiller,

at der bevilges 15,2 mio. kr. til modulbyggeri på socialområdet jf. bevillingsskemaet (tabel 1).

 

Jørgen Winther og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På regionsrådets møde den 30. september 2015 gav regionsrådet bevilling til projektering af fleksible mobile boliger på socialområdet. Der er nu lavet et udbudsmateriale, som svarer tilnærmelsesvist til et dispositionsforslag for de fleksible modulboliger, og der søges om anlægsbevilling til projektet. Funktionsbeskrivelsen, der er en del af udbudsmaterialet, er vedlagt som bilag. Da der er tale om et udviklingsprojekt, udbydes projektet efter prækvalifikation i totalentreprise, hvor totalentreprenørerne skal levere deres bud på boligerne.

 

Etablering af mobile modulboliger har til formål at være en hurtig, fleksibel, faglig og økonomisk god løsning på efterspørgsel ud over eksisterende kapacitet. Placeringen af modulboliger i tilknytning til en eksisterende afdeling vil betyde, at der kan opnås driftsoptimeringer, som kan indgå i besparelserne på socialområdet. Konceptet skal kunne anvendes af de øvrige specialområder og til andre målgrupper efter behov. Skulle der senere på socialområdet opstå behov for yderligere modulboliger, er der derfor i udbuddet option på 14 boliger indenfor en periode på fem år.

 

Der planlægges nu opførelse af 18 modulboliger, hvor ti af disse boliger skal være 2-værelses på 50 kvadratmeter, syv bliver 1-værelses på 35 kvadratmeter, og et enkelt modul skal anvendes til fællesfaciliteter. Boligerne indrettes endvidere med eget køkken og badeværelse.

 

Der er i højere grad tale om en selvstændig bolig frem for en bolig i et botilbud, og derfor skal boligen også ses som et skridt i retning af yderligere selvbestemmelse hos beboeren. Hver beboer har således også sin egen private indgang til deres bolig.

 

Boligerne opføres som permanent byggeri, hvor alle myndighedskrav i det gældende bygningsreglement opfyldes. Der søges således permanent byggetilladelse til opsætning på fire forskellige matrikler i tilknytning til eksisterende afdelinger.

 

Der stilles høje tekniske krav til byggeriet og krav om stor robusthed for det enkelte modul, da boenhederne skal kunne flyttes mellem regionens afdelinger. Der er således krav om, at modulerne skal kunne tåle at blive flyttet mindst fire gange indenfor en periode på 30 år, uden at der kræves særlig vedligehold efterfølgende. Boligerne skal som nævnt på sigt kunne flyttes til en anden beliggenhed, hvor det også her skal kunne tilpasses det eksisterende byggeri.

 

De 18 boliger planlægges opsat indenfor Specialområdet Autisme, som har stor efterspørgsel efter pladser. Det er derfor en stor fordel, at boligerne hurtigt kan etableres. Der planlægges opført seks boliger (fire store og to små) i tilknytning til Hinnerup Kollegiet i Hinnerup, fem små boliger ved afdelingen på Nordre Fælledvej i Tørring, en stor bolig ved Gudenå Kollegiet i Tørring og fem store boliger ved afdelingen i Gødvad, Silkeborg. I Gødvad planlægges endvidere opført et modul til fællesfaciliteter, da det her i forvejen er småt med fællesfaciliteter. I det vedlagte baggrundsnotat uddybes, hvordan de mobile boliger er velegnede til borgere med autisme.

 

Modulerne skal opføres som Lavenergi 2020, hvilket også fremtidssikrer byggeriet via et meget lavt energiforbrug.  

 

Valg af totalentreprenør til projektet forventes at ske medio januar 2016, og boligerne forventes at kunne tages i brug før sommerferien 2016.

 

Den ansøgte bevilling på 15,2 mio. kr. skal dække udgifterne til produktion og transport af modulerne, byggemodning, tilslutningsudgifter og udearealer som f.eks. terrasse og nye stiforbindelser til boligerne. Gennemsnitsprisen for en 2-rums bolig vil blive på 854.000 kr. svarende til 17.080 kr. pr. kvadratmeter, og prisen for en 1-rums bolig bliver på 761.000 kr. svarende til 21.743 kr. pr. kvadratmeter.

 

Bevilling og rådighedsbeløb søges finansieret af rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud jf. nedenstående bevillingsskema (tabel 1).

 

 

Efter ovenstående udmøntning vil der ikke restere yderligere på rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud i 2015, mens der i 2016 vil restere 8,145 mio. kr. til senere udmøntning. Når der udmøntes rådighedsbeløb på 14,299 mio. kr. i 2015, er det med forventning om overførsel af størstedelen af rådighedsbeløbet til 2016 i forbindelse med regnskab 2015. Fordelingen af rådighedsbeløb er således udarbejdet for at få opbrugt rammen i 2015 og for at reservere det, der er tilbage af rammen i 2016, til andre projekter, der er på vej. Projekter på socialområdet påvirker ikke regionens anlægsramme.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Ulla Diderichsen, Susanne Gaarde, Nicolaj Bang og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-3-4-07

19. Udmøntning af den medicotekniske pulje i 2016

Resume

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. I denne sag foreslås det, at der afsættes en pulje til indkøb af udstyr på i alt 190 mio. kr., og at puljen finansieres over årene 2016, 2017 og 2018. Det foreslås endvidere, at bidrag til genanskaffelse af medicoteknisk udstyr disponeres med 35 mio. kr. i 2016. Samtidig foreslås det, at prioriteringen af puljen mellem hospitalsenhederne tages til efterretning. Midlerne anvendes blandt andet til indkøb af scannere og røntgenudstyr. 

Forretningsudvalget indstiller,

at der afsættes en pulje til indkøb af medicoteknisk udstyr på i alt 190 mio. kr. fordelt over perioden 2016 til 2018,

 

at bidrag til genanskaffelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne i 2016 leasingfinansieres og disponeres med henholdsvis 25 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt, 5 mio. kr. til DNV-Gødstrup og 5 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens,

 

at der afsættes rådighedsbeløb, jf. tabel 5,

 

at rådighedsbeløbene finansieres, jf. tabel 5,

 

at prioriteringen af puljen på 190 mio. kr., jf. tabel 2 og tabel 5 tages til efterretning,

 

at direktionen i samarbejde med hospitalerne bemyndiges til at foretage omprioriteringer, hvis der skulle opstå driftsnødvendige situationer, hvor omprioritering er nødvendigt, og

 

at direktionen bemyndiges til at udmønte ikke-disponerede midler på pulje i tilfælde af, at anskaffelserne bliver billigere end forventet.

 

Jørgen Winther, Hanne Roed og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt. 

 

Disponering af bevillingen til medicoteknisk udstyr
For så vidt angår puljen på 190 mio. kr., er den overordnede disponering som vist i tabel 1 nedenfor. Puljen, der strækker sig over årene 2016, 2017 og 2018, kaldes ”Pulje 2016”.

 

 

Derudover foreslås, at bidrag til genanvendelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne på 35 mio. kr. leasingfinansieres og disponeres med 25 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt, 5 mio. kr. til DNV-Gødstrup og 5 mio. kr. til Regionshospitalet Horsens i 2016.

 

Det foreslås desuden, at rådighedsbeløbene fordeles over årene 2016, 2017 og 2018 jf. nedenstående tabel 2: 

 

 

Midlerne til indkøb af medicoteknisk udstyr er opdelt i tre puljer. Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 1 mio. kr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital fordelt efter bruttobudget. Andelen til Præhospitalet er fastsat ud fra værdien af deres apparaturpark. Hospitalerne udarbejder en samlet prioriteringsliste med Indkøb & Medicoteknik som rådgivere.

 

Pulje 2 er til enkeltinvesteringer over 1 mio. kr. Af vedlagte bilag fremgår fordeling af puljen, der er udarbejdet efter drøftelse med hospitalsenhederne.

 

De største enkeltudgifter i 2015-2016 vedrører:

 

  • Anskaffelse af CT-scanner til den nye Akutmodtagelse på Regionshospitalet Horsens.
  • Anskaffelse af automatiseret løsning til Klinisk Biokemisk Afdeling på Hospitalsenhed Midt. Der er tale om en total udskiftning af udstyret i laboratoriet.
  • Udskiftning og opgradering af præanalytisk sorterings- og afpipetteringsudstyr til Klinisk Biokemisk Afdeling på Hospitalsenhed Vest.
  • Opgradering af hjerte-CT- scanner til Afdelingen for hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.
  • Anskaffelse af interventionsapparatur til Røntgen og Scanning, Aarhus Universitetshospital med henblik på kapacitetsudvidelse.
  • Delvis finansiering af MR-scanner samt Præanalytisk udstyr til Regionshospitalet Randers (forhåndsdisponeret i forbindelse med prioritering af Pulje 2015).

 

Puljen til uforudsete udgifter disponeres af direktionen i Region Midtjylland til uforudsete udgifter. 

 

Oversigt over puljerne

Tabel 3 viser fordelingen af puljerne i forhold til hospitalsenhederne. Samlet set fordeler udgifterne sig med 91 mio. kr. til Pulje 1, 91 mio. kr. til Pulje 2 og 8 mio. kr. til direktionspuljen til uforudsete udgifter.

 

 

Finansiering af Pulje 2016

Pulje 2016 finansieres i 2016 af en blanding af driftsanskaffelser og leasing og i 2016 og 2017 af leasing, jfr. tabel 4:

 

 

I 2016 leasingfinansieres ud over den medicotekniske pulje genanvendelse af medicoteknisk udstyr på hospitalerne for i alt 35 mio. kr.

 

De afsatte leasingbeløb er en del af de i budget 2016 afsatte leasingrammer på 237,2 mio. kr. i 2016, 210,7 mio. kr. i 2017 og 142,9 mio. kr. i 2018. Tabel 5 anviser finansiering:

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage under sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-23-0-2-14

20. Anlægsbevilling til omkostninger ved salg af hospitalsmatriklen i Holstebro

Resume

På mødet i regionsrådet i august 2014 blev det besluttet, at salget af hospitalsmatriklen i Holstebro skulle igangsættes på baggrund af den beskrevne salgsproces. Administrationen har nu gennemført de to første faser af den faseopdelte salgsproces. I henhold til salgsprocessen skal regionsrådet godkende den foreslåede udbuds- og salgsstrategi, som skal danne grundlag for det videre arbejde med salget af ejendommen. Salgsstrategien behandles på den lukkede dagsorden.

 

Der søges her om en anlægsbevilling til afholdelse af forventede udgifter i forbindelse med salget.  

Forretningsudvalget indstiller,

at der gives en anlægsbevilling for fase 3-4, jf. bevillingsskema, og

 

at rådighedsbeløb finansieres af regionens kassebeholdning, indtil udgifterne kan finansieres af salgsindtægterne. 

 

Jørgen Winther, Hanne Roed, Ib Bjerregaard og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I forlængelse af beslutningen om at samle sygehusfunktionerne på Det Nye Hospital i Vest skal de nuværende hospitalsmatrikler fraflyttes og sælges.

 

Der foreligger nu en salgsstrategi for den videre salgsproces for salget af ejendommen i Holstebro, der forventes at blive fraflyttet ultimo 2019. Salgsstrategien behandles på den lukkede dagsorden.

 

I den af regionsrådet tidligere godkendte salgsproces for salget af hospitalsmatriklen i Holstebro er de to første faser af processen nu gennemført. Herunder gennemførelse af forundersøgelser, markedsundersøgelser og evaluering af anvendelsesmuligheder, der tilsammen danner grundlag for anbefalingen til salgsstrategien.

 

Salgets sidste to faser forventes gennemført efter følgende tidsplan:

 

 

Økonomi

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af salgsproces for Regionshospitalet Holstebro, blev der bevilget 2,15 mio. kr. til fase 1–2. Ud fra allerede bogførte udgifter til dato og planlagte udgifter forventes det at kunne afholdes inden for bevillingen.

 

De direkte udgifter i de to efterfølgende faser og anbefalede modeller (drøftelser og forhandlinger, udarbejdelse af salg og eventuelt udbudsmateriale og gennemførelse af udbud) er estimeret til at være i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. til 2,4 mio. kr. alt efter hvilken model, der realiseres. De realiserede udgifter vil blive finansieret af salgsindtægterne.

 

 

Under interne omkostninger er blandt andet afsat udgifter til markedsføring og lignende.

 

 

Det foreslås, at udgifterne til gennemførelse af salget finansieres af regionens kassebeholdning, indtil udgifterne kan finansieres af salgsindtægten.

 

Det bemærkes, at nettoindtægten (salgsprovenuet) skal henføres til blandt andet kvalitetsfondsprojektet Det Nye Hospital i Vest (DNV) for at sikre regionens egenfinansiering på 12,5 % af den samlede anlægssum.   

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-123-12

21. DNV-Gødstrup: Tredje øje rapport for 3. kvartal 2015

Resume

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2015. Rapporten er vedlagt. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 3. kvartal 2015 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "Det tredje øje". Rapporten er vedlagt.

 

Samlet set er det administrationens opfattelse, at "Det tredje øje" påpeger nogle kritiske opmærksomhedspunkter i projektet. Samtidig er det også administrationens opfattelse, at Projektsekretariatet er opmærksom på problemstillingerne og agerer herefter. Administrationen er desuden enig i "Det tredje øjes" vurdering af, at projektet med Task Force arbejdet har været igennem en god proces, hvor der er blevet arbejdet konstruktivt med at finde nødvendige tilpasninger i projektet. Arbejdet vil fortsætte i 4. kvartal 2015, så de forskellige tilpasninger bliver konkretiseret.

 

1. Budget til entreringsrisici  

Som et resultat af task force arbejdet reducerer projektet budgettet til entreringsrisici. "Det tredje øje" har svært ved at forstå, at entreringsrisiciene for de anførte delprojekter kan frigives, når entrepriserne endnu ikke er udbudt, og når flere af de forudsatte besparelser ikke er detaljeret verificeret eller projekteret.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at man undlader at nedsætte entreringsrisikoen for ikke entrerede entrepriser, idet det strider mod styringsmanualen for projektet. Entreringsreserven bør reserveres til at imødegå risikoen i den endelige udmøntning af de planlagte besparelser.

 

Hospitalsenheden Vest

Regionsrådet har på deres møde i august måned godkendt, at entreringsrisikoen nedsættes fra 12 % til 8 % i forbindelse med fremlæggelsen af de samlede tilpasninger og besparelser i projektet. Reserverne til håndtering af entreringsrisikoen er blandt andet nedsat for de delprojekter, hvor erfaringerne fra tidligere udbud har givet et grundlag at vurdere anlægsbudgettet ud fra. Dette gælder delprojekterne 8, 9 og 10, der alle vedrører aptering og installationer, og hvor tilbudspriser fra det tidligere, men nu aflyste udbud på Delprojekt 8 blandt andet har dannet grundlag for kalkulationen af anlægssummen. Delprojekt 8, 9 og 10 har sammenlagt et anlægsbudget på 472 mio. kr. Der arbejdes pt. med udarbejdelse af et samlet revideret budget for projektet, der opsamler ændringer i projektet som følge af spareplanen og Task Forcearbejdet. Der vurderes i den forbindelse på reserveniveauet. Ændres reserveniveauet i delprojekterne, vil der blive forelagt en sag til godkendelse i regionsrådet.   

 

For Delprojekt 5 (Terræn) og Delprojekt 11 (Specialinstallationer) har det ikke været muligt at reducere usikkerheden gennem indarbejdelse af tilbudspriser.

 

Herudover skal det understreges, at reduktionen af reserver alene gælder de resterende delprojekter i etape 1, mens reserverne i etape 3 fortsat er 14 %.

 

2. Fejl i den beregnede forbedring af projektøkonomien    

"Det tredje øje" finder det ikke korrekt at inddrage justeringsreserven og entreringsrisikoen for alle delprojekter. "Det tredje øje" argumenterer for, at når delprojekter tilføres penge fra justeringsreserven eller fra entreringsrisici forøges entrepriseudgiften, hvorfor der i disse beløb skal fradrages midler til etablering af de tilsvarende reserver.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at fejl i den beregnede forbedring af projektøkonomien ved reduktion af reserver rettes som beskrevet.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest mener ikke, at der er tale om en fejl i økonomiberegningen, hvorfor Hospitalsenheden Vest har været dialog med "Det tredje øje" om problemstillingen. Der er ved rapportens deadline ikke opnået enighed om beregningen. Dialogen fortsættes for at finde en fælles forståelse af problemstillingen.

 

3. Hurtigst mulig nedsættelse af usikkerhed på prissætning af besparelser   

"Det tredje øje" anbefaler, at den påpegede usikkerhed på prissætning af besparelser hurtigst muligt nedbringes for de entrerede arbejder gennem detailprojektering og mængdeverificering, og for de endnu ikke udbudte arbejder ved detailprojektering og opdatering af den foreliggende anlægskalkulation.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Detailprojektering er igangsat og mængdeverificering vil som ved de foregående udbud blive igangsat forud for kontraktunderskrivelsen. Opdateringen af anlægskalkulationen er under udarbejdelse og forventes fremlagt til godkendelse på regionsrådets møde i januar 2016.

 

4. Håndtering af forsinkelser i entreprenørens arbejdstidsplan på råhus nord

"Det tredje øje" retter opmærksomhed mod en to måneders forsinkelse af arbejderne på Delprojekt 4 og Delprojekt 7 (Entreprise Råhus Nord). "Det tredje øje" påpeger samtidig vigtigheden af, at denne følges til dørs gennem planlægning og dokumentation for den nødvendige forcering, herunder til imødegåelse af tilsvarende forsinkelser på Delprojekt 4 og Delprojekt 7 (Entreprise Råhus Syd), som har samme entreprenør. Tilsvarende henstilles til, at de opstående grænsefladeforhold mellem delprojekterne som følge af forsinkelser og forskydninger i tidsplanen hurtigst muligt løses, så entreprenørerne ikke gives mulighed for tidsplankrav.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at forsinkelserne i entreprenørens arbejdstidsplan på råhus nord hurtigst muligt håndteres i samarbejde med entreprenøren gennem forcering af de efterfølgende arbejder, så forsinkelsen indhentes, inden den slår igennem på hovedtidsplan og de øvrige delprojekter.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Det skal dog bemærkes, at forsinkelsen er i forhold til entreprenørens egen arbejdstidsplan og ikke i forhold til kontrakttidsplanen.

 

Der har gennem en længere periode været afholdt ugentlige møder med entreprenøren om blandt andet muligheden for forcering af de efterfølgende arbejder. Der er i kontrakttidsplanen endvidere indarbejdet dagbøder i forhold til en række delterminer. Dagbøderne vil blive aktiveret, hvis disse terminer overskrides. Der arbejdes endvidere på en revision af udførelsestidsplanerne på de efterfølgende arbejder. Tidsplanerne forventes at foreligge inden næste rapport fra "det tredje øje".

  

5. Tilstrækkelig robusthed i foreliggende budget  

I forbindelse med tilpasningerne i etape 1 retter "Det tredje øje" opmærksomhed mod, om det foreliggende budget er tilstrækkeligt robust.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren overvejer om det foreliggende budget med de planlagte besparelser giver tilstrækkelig robusthed til imødegåelse af eventuelle overskridelser og anlægskalkulationer.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i, at anlægsbudgettet for etape 1 er under pres, og at der er behov for identificering af potentielle tilpasningsmuligheder i projektet med henblik på at øge robustheden. Et nyt prioriterings- og besparelseskatalog er derfor under udarbejdelse.

 

6. Genetablering af prioriterings- og besparelseskatalog 

I forlængelse af anbefaling 5 anbefaler "Det tredje øje", at der genetableres et prioriterings- og besparelseskatalog.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der genetableres et prioriterings- og besparelseskatalog til imødegåelse af eventuelle overskridelser af anlægskalkulationerne.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, jf. afsnit 5.

 

7. Overveje markedssituation inden eventuel ændring i entrepriseopdeling

"Det tredje øje" finder det nødvendigt at foretage en grundig markedsanalyse, inden der eventuelt anvendes en anden entrepriseopdeling set i lyset af de tidligere udbudserfaringer, projektet har, med at skaffe tilstrækkeligt med tilbudsgivere til at give en optimal konkurrencesituation.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren nøje overvejer markedssituationen inden en eventuel ændring af entrepriseopdeling og –størrelse ved udbud af delprojekt 8, 9 og 10.

 

Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og afventer totalrådgiverens anbefaling.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

 

Susanne Buch Nielsen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage under sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-210-12

22. DNU: Tredje øje rapport for 3. kvartal 2015

Resume

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2015. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNU vedrørende 3. kvartal 2015 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "det tredje øje". Rapporten er vedlagt.

 

Samlet set er det administrationens opfattelse, at "det tredje øje" påpeger nogle kritiske opmærksomhedspunkter i projektet. Samtidig er det også administrationens opfattelse, at Projektafdelingen DNU er opmærksomme på problemstillingerne og agerer herefter.

 

"Det tredje øjes" overordnede anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen DNU er anført nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten.

 

Økonomi

1. Økonomisk status

"Det tredje øje" har erfaret, at økonomien på det samlede DNU-projekt i stigende grad synes at kunne blive udfordret grundet en række forhold, såsom forventede væsentlige overskridelser af de afsatte reserver til uforudsete udgifter på en række underprojekter samt sandsynligheden for lignende overskridelser på andre underprojekter. Endvidere på grund af Aarhus Kommunes krav til udformning af p-hus og bæring af helideck.

 

Kritikaliteten af ovenstående i forhold til de afsatte reserver afhænger i høj grad af, hvor stort et beløb der må forventes at skulle anvendes til håndtering af pris- og lønudfordringen. Såfremt den p.t. estimerede pris- og lønudfordring på ca. 70 mio. kr., jf. Projektafdelingen skal dækkes af de nuværende afsatte reserver, er det "det tredje øjes " vurdering, at den samlede økonomi synes udfordret.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der på basis af en prognose for reservetræk opretholdes et reserveniveau, der afspejler projektets stade, realiserede risici og en sandsynlighedsvurdering af kommende udfordringer. Opretholdelsen af et tilstrækkeligt reserveniveau sikrer således økonomisk råderum til fremtidige uforudsete udgifter.

 

Svar fra Projektafdelingen DNU

Der er i tredje kvartal konstateret væsentligt øgede uforudsete udgifter på N1, N2, N4, S1 og S2 jf. andet dagsordenspunkt på regionsrådsmødet. I den forbindelse har Projektafdelingen udarbejdet en analyse af, hvorvidt de centrale reserver er tilstrækkeligt robuste til at kunne rumme samme niveau for overskridelser på N3, N5, S3, S4 og S5, som der har været på de førstnævnte underprojekter.

 

Konklusionen er, at de resterende reserver kan rumme dette, og det vil samtidig være muligt at finansiere de forventede tab i forhold til pris-/lønreguleringen. Dette under forudsætning af, at regionsrådet godkender dagsordenspunktet om tid og økonomi i DNU-projektet, herunder at halvdelen af administrationsbygningen udgår af projektet for at blive en option i stedet. Der vil fortsat være behov for en stram styring af projektets økonomi for at sikre, at projektet kan afsluttes indenfor den økonomiske ramme. Dette medfører blandt andet, at der kun gennemføres udgiftskrævende ændringer i byggeriet, som har væsentlig betydning for at sikre arbejdsmiljø eller patientsikkerhed.

 

Tid

2. Tidsmæssige udfordringer

Der er generelt store udfordringer i forhold til at overholde planlagte projektmæssige deadlines og i forhold til, at projekternes tidsplaner løbende ændres. Dette forhold medfører en generel uafklaret og udfordret situation vedrørende hvilke tidspunkter, der kan planlægges efter, særligt i forhold til bygherreleverancer, Teknisk Afdelings overtagelse, udflytningsplaner og klinisk ibrugtagning.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet i forbindelse med den igangværende revidering af tidsplaner for DNU-projektet foretager en kritisk vurdering af realismen i gældende udførelsestidsplaner og tidsplaner for mangeludbedring/udskudte arbejder. Herunder om konstaterede tidsmæssige udfordringer i forhold til at overdrage til Teknisk Afdeling adresseres tilstrækkeligt. Desuden anbefales, at de økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser som følge af tidsmæssige udfordringer estimeres og adresseres.

 

Svar fra Projektafdelingen DNU

Projektafdelingen og Aarhus Universitetshospital har siden august drøftet behovet for mere tid til afslutning af byggeriet, blandt andet som følge af, at entreprenørerne i en række tilfælde ikke har kunnet overholde udførelsestidsplanen og endvidere har afleveret bygninger med en lang række mangler. Derfor blev regionsrådet i september også orienteret om, at projektet arbejdede på en revideret tidsplan for projektet. Denne tidsplan forelægges regionsrådet på indeværende møde.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der foretages en kritisk vurdering af realismen i udførelsestidsplanerne. Imidlertid er der indgået kontrakt på 95 % af byggeriet, hvor entreprenørerne har skrevet under på at overholde tidsplanen. Dermed har Region Midtjylland som bygherre mulighed for at håndhæve en række sanktioner for at sikre, at tidsplanerne overholdes. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis regionen på eget initiativ foretager ændringer i udførelsestidsplanen.

 

I en række tilfælde har forsinkelser hos den ene entreprenør desværre medført forsinkelse hos en anden entreprenør. Desuden kan der være flere andre årsager til en forsinkelse, hvilket kan gøre det vanskeligt at placere ansvaret for forsinkelsen entydigt. Det har derfor i en række tilfælde været nødvendigt at udskyde afleveringsdatoen. I de situationer forsøger Projektafdelingen at minimere forsinkelsen, idet der er risiko for, at entreprenørerne skal kompenseres for længere byggepladsdrift mv. afhængigt af, om de selv har været ansvarlig for forsinkelsen. Derfor er det heller ikke her hensigtsmæssigt, hvis Region Midtjylland på eget initiativ foretager yderligere ændringer i udførelsestidsplanen.

 

I forbindelse med de juridiske afleveringer, der er gennemført i DNU, har der hver gang været en konkret vurdering af fordele og ulemper ved overtagelse af et byggeri i forhold til de fejl og mangler, der er på afleveringstidspunktet. Det er først på afleveringstidspunktet, at der er et klart overblik over, hvad entreprenørerne mangler at udføre, for at bygningen kan overdrages til hospitalsdrift. På det tidspunkt laves der konkrete aftaler med entreprenørerne om endelig færdiggørelse af byggeriet, og der er fokus på at sikre, at entreprenørerne har interesse i at færdiggøre opgaverne hurtigst muligt. Projektafdelingen er således enig i "det tredje øjes" betragtninger vedrørende mangeludbedring/udskudte arbejder.

 

Tilsvarende er Projektafdelingen enig i "det tredje øjes" anbefaling om at estimere og adressere de ressourcemæssige konsekvenser som følge af de tidsmæssige udfordringer. Der henvises i den sammenhæng til dagsordenspunktet vedrørende tid og økonomi i DNU-projektet.

 

Organisation

3. Koordinering af ibrugtagningsforløb

"Det tredje øje" har erfaret, at der mangler en overordnet koordinerende instans i forhold til at planlægge og styre alle aktiviteter, som pågår efter juridisk aflevering og frem til klinisk ibrugtagning. En mulig konsekvens af ovenstående er, at aktiviteterne planlægges enkeltvis og ikke koordineres, hvorfor der ikke tages højde for eventuelle afhængigheder aktiviteterne imellem. Derved risikeres, at den samlede ibrugtagningsplan bliver vanskelig at realisere.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at der udpeges en overordnet koordinerende instans til planlægningen og styringen af alle de aktiviteter, der skal udføres fra juridisk aflevering til klinisk ibrugtagning per delprojekt.

 

Svar fra Projektafdelingen DNU

Processen fra juridisk aflevering til klinisk ibrugtagning af DNU-projektets 250.000 kvadratmeter med en lang række opgaver på tværs af mange forskellige kliniske afdelinger og serviceafdelinger over en fireårig periode er særdeles kompleks, og er derfor delt op i en række forskellige ansvarsområder.

 

Løsning af opgaverne koordineres på forskellige niveauer i organisationen, og uafklarede problemstillinger kan løftes til afklaring i projektets forretningsudvalg, hvor blandt andet hospitalsledelsen og projektdirektøren er repræsenteret. I forbindelse med drøftelsen af "det tredje øjes" anbefaling vedrørende etablering af en overordnet koordinerende instans er det aftalt, at der i sammenhæng med projektets forretningsudvalg vil blive etableret et udvalg bestående af hospitalsdirektøren, Aarhus Universitetshospitals tekniske chef, projektdirektøren for DNU-projektet, projektafdelingens byggechef og andre relevante aktører omkring koordinering af den kliniske ibrugtagning. Opgaverne bliver blandt andet at koordinere aktiviteterne frem til ibrugtagningen og sikre, at der er den nødvendige fremdrift.

 

Projektafdelingen tager dermed anbefalingen til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

 

Susanne Buch Nielsen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage under sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-141-09

23. Regionshospitalet Viborg: Tredje øje rapport for 3. kvartal 2015

Resume

Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2015. I det følgende gengives rapportens konklusioner og projektafdelingens svar herpå.

Forretningsudvalget indstiller,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2015 tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2015 fra Viborg-projektets "det tredje øje". Rapporten er vedlagt. "Det tredje øjes" anbefalinger i forhold til de væsentligste risikoelementer gengives herunder sammen med Projektafdelingens svar herpå. Der henvises til vedlagte bilag for en gennemgang af alle risikoelementer nævnt i rapporten, og Projektafdelingens svar herpå.

 

Samlet set er det administrationens opfattelse, at "det tredje øje" påpeger nogle væsentlige opmærksomhedspunkter i projektet. Samtidig er det også administrationens opfattelse, at Projektafdelingen i Viborg er opmærksomme på problemstillingerne og agerer herefter.

 

Generelt

Justeringsreserven

Det er "det tredje øjes" vurdering, at niveauet for justeringsreserven trods tilførsel af 10 mio. kr. fra Delprojekt 3 (Ombygning), fortsat synes lav i forhold til, at den skal dække såvel omkostninger til omprioritering som en formodet væsentlig del af pris-/lønudfordringen og det faktum, at delprojekterne ikke er langt i selve udførelsesfasen, som erfaringsmæssigt (fra andre kvalitetsfondsbyggerier) har givet visse økonomiske udfordringer.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet løbende vurderer niveauet for justeringsreserven set i forhold til hidtidige erfaringer fra udførelsesfasen på lignende byggerier.

 

Svar fra Projektafdelingen

Justeringsreserven er skabt med det formål at håndtere ændringer i rammerne for delprojekterne. Projektafdelingen forholder sig løbende til niveauet for justeringsreserven og har senest forøget justeringsreserven med 10 mio. kr. fra Delprojekt 3 (Ombygning) med henblik på at sikre en reservation i projektet til fremtidige licitationer. Hermed mener Projektafdelingen, at justeringsreservens volumen modsvarer den forventede usikkerhed, som fremtidige licitationer indebærer.

 

Delprojekt 2 (Akutcenter)

Økonomisk udfordring

Det ugunstige licitationsresultat på Delprojekt 2 (Akutcenter) på ca. 10 % over det budgetterede har medført, at der i forbindelse med kontraktforhandlingerne har skullet findes væsentlige besparelser i projektet. Dette har blandt andet medført, at alle emner i prioriterings- og besparelseskataloget er blevet anvendt, og at et væsentligt beløb er blevet hentet fra Delprojekt 3 (Ombygning) til Delprojekt 2 (Akutcenter).

 

Der er dog yderligere en række forhold, der kan risikere at påvirke økonomien og dermed kvaliteten.

 

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet snarest får fastlagt det samlede økonomiske risikobillede, herunder kapitalisering af risici, hvor det er muligt med henblik på en rettidig adressering af disse.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen og projektets totalrådgiver, Projektgruppen Viborg har i forbindelse med kontraktindgåelsen med entreprenørerne justeret anlægsbudgettet på Delprojekt 2 (Akutcenter), således at der er taget højde for fremtidige licitationer. Herudover har Projektafdelingen tilført justeringsreserven 10 mio. kr. til at håndtere eventuelle fremtidige risici i forbindelse med endnu ikke udbudte entrepriser mv. Projektafdelingen forventer, at de resterende udbud kan udbydes i en samlet pakke, og at der derfor ikke kommer merudgifter hertil. Herudover arbejder Projektafdelingen fortsat med at præcisere bygherreleverancerne med henblik på at fastlåse den samlede økonomi for Delprojekt 2.

 

Totalrådgiver og bygherrerådgiver har derudover udarbejdet et nyt prioriterings- og besparelseskatalog svarende til en værdi på ca. 10 mio. kr. Grundet den allerede gennemførte besparelsesrunde på projektet som følge af licitationsresultatet vil de nye besparelsesforslag i prioriterings- og besparelseskataloget primært vedrøre besparelser på funktioner og kvadratmeter. Der arbejdes videre med at udvide kataloget

 

Delprojekt 3 (Ombygning)

Reduceret ombygning

"Det tredje øje" ser en risiko for, at der igen skal findes besparelser i Delprojekt 3 (Ombygning), og at omfanget af ombygning derved bliver yderligere reduceret. Dette begrundes i følgende observationer:

 

Det er besluttet at overføre et væsentligt beløb til Delprojekt 2 fra Delprojekt 3. Dette vil alt andet lige medføre, at det nuværende omfang af ombygningen reduceres.

 

Projektet er forlænget med et år, hvilket vil forøge omkostningsniveauet, som dermed kan påvirke ombygningens omfang.

 

Totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg har forøget deres honorarkrav grundet ændringer i projektets kompleksitet og projektets forsinkelse. Projektafdelingen oplyser, at den eksisterende aftale med Projektgruppen Viborg på Delprojekt 3 er under revurdering.

 

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er på baggrund af budgetflytningen fra Delprojekt 3 til Delprojekt 2 og justeringsreserven ved at fastlægge det reelle ombygningsomfang for Delprojekt 3 (Ombygning). Dette med henblik på at sikre det korrekte aftalegrundlag for en revideret aftale med Projektgruppen Viborg således, at projekteringen kan igangsættes. Projektafdelingen har stort fokus på, at ombygningsomfanget på Delprojekt 3 afspejler projektets økonomi og imødekommer ønsker fra det kliniske personale i det omfang, den økonomiske ramme tillader det. 

 

Det bemærkes, at der på baggrund af forretningsudvalgets behandling af sagen er udarbejdet et supplerende notat om håndtering af ekstraregninger.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget med tilfredshed noterede sig, at der udarbejdes et større prioriterings- og besparelseskatalog.

 

Susanne Buch Nielsen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage under sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-12

24. Kvartalsrapport Kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2015

Resume

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2015.

Forretningsudvalget indstiller,

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsprojekterne pr. 30. september 2015 godkendes,

 

at risikorapporterne for 3. kvartal 2015 tages til efterretning, og

 

at kvartalsrapporten, risikorapporterne og faserapporteringerne sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet vedlagte kvartalsrapport og risikorapporter for kvalitetsfondsprojekterne for 3. kvartal 2015. Kvartalsrapporterne skal give et samlet overblik over udviklingen i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det enkelte kvalitetsfondsstøttede projekt.

 

For DNU er risikobilledet øget siden sidste kvartal. Administrationen vurderer, at der fortsat er behov for et stort fokus på risikobilledet i DNU-projektet. Samtidig vurderer administrationen, at der er et tilfredsstillende arbejde i projektet i forhold til at nedbringe risikobilledet. Siden 3. kvartal har projektet arbejdet videre med udfordringerne, og der henvises i den forbindelse til dagsordenspunktet på regionsrådets møde i december 2015 om tidsmæssige og økonomiske udfordringer i projektet.

 

På kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg var der ved overgangen til 3. kvartal en række licitationer, som var ca. 10 % over budget. Der har derfor pågået et større arbejde med at finde besparelser i projektet, dels i forhandlinger med entreprenørerne, dels i prioriterings- og besparelseskataloget. Sideløbende hermed har licitationen givet anledning til at justere budgettet på de entrepriser, der endnu ikke er udbudt men henblik på, at disse sandsynligvis også overskrider den hidtil forventede pris. Samlet set har det på trods af iværksættelse af store besparelser været nødvendigt at overflytte i alt 39,4 mio. kr. fra Delprojekt 3 (Ombygninger) til Delprojekt 2 (Akutcentret) for at komme i mål. På den baggrund har det været muligt at indgå kontrakter med de valgte entreprenører ultimo oktober 2015 med henblik på, at de enkelte entrepriser kan igangsættes med en mindre forsinkelse i forhold til tidsplanen.

 

For DNV-Gødstrup-projektet vurderer administrationen, at der for 3. kvartal 2015 er et uændret relativt højt risikobillede, som kræver særlig opmærksomhed. I 3. kvartal 2015 har Hospitalsenheden Vest fortsat det tidligere rapporterede arbejde med projekttilpasning som følge af gentagne licitationer med overskredne budgetter. Projekttilpasningerne har påvirket både etape 1 og 3. Efter kvartalets udgang har rådgiveren for etape 1 afleveret nyt udkast til et samlet anlægsbudget for etapen.

 

Den tidligere omtalte uoverensstemmelse med rådgiveren for etape 1 har nu fundet en løsning, således at der er indgået en aftale om det fortsatte samarbejde mellem parterne.

 

I de endelige tilsagn for Kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier indgår et effektiviseringskrav og et krav om rapportering vedrørende arbejdet med at realisere effektiviseringsgevinsterne ved centrale faseovergange. I forbindelse med faseovergange i 3. kvartal 2015 er der for alle kvalitetsfondsprojekterne udarbejdet rapport vedrørende arbejdet med effektiviseringsgevinster. Rapporterne er vedlagt sammen med indeværende kvartalsrapport.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

 

Susanne Buch Nielsen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage under sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-2-14

25. Regionsoverblik pr. 31. oktober 2015

Resume

Regionsoverblikket giver regionsrådet en opfølgning på økonomi, aktivitet og kvalitets- og servicemål fra budget 2015.

 

Der er på sundhedsområdet konstateret en økonomisk ubalance på 310 mio. kr. i 2015, som er løst ved engangsinitiativer. Opfølgningen pr. 31. oktober 2015 viser et forventet mindreforbrug på 80,0 mio. kr., som primært skyldes en opbremsning i forbruget på hospitalerne og øvrige driftsområder grundet arbejdet med implementeringen af spareplan 2015-2019.

 

Socialområdet viser et overskud på 14,5 mio. kr. og Regional Udvikling forventer balance i økonomien. 

Forretningsudvalget indstiller,

at regionsoverblikket pr. 31. oktober 2015 tages til efterretning,

 

at bevillingsændringerne i skemaerne 1-28 godkendes, og

 

at inddragelsen af to nye afdelinger fra Hoved-Hjerte-Centret på Aarhus Universitetshospital i projekt Ny styring i et patientperspektiv tages til efterretning. 

 

Jørgen Winther, Hanne Roed og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Økonomi og aktivitet

Sundhedsområdet

Spareplan 2015-2019 forventede merudgifter til hospitalsmedicin, tilskudsmedicin, behandling over regionsgrænser, privathospitaler, respiratorbehandling m.fl. på i alt 310 mio. kr. I 2015 er ubalancen primært løst ved engangsinitiativer.

 

 

Sundhedsområdets driftsramme er korrigeret som følge af ændringer i bloktilskud og kommunal medfinansiering. Det samlede mindreforbrug for driftsrammen på sundhedsområdet udgør i alt 80,0 mio. kr. Hospitalerne, præhospitalet og psykiatrien har indmeldt mindreforbrug for i alt 83,3 mio. kr. Driftsenhedernes uforbrugte midler overføres til forbrug i kommende år.

 

Det samlede mindreforbrug på 80,0 mio. kr. giver jævnfør hensigtserklæringen i budgetforlig 2016 mulighed for at konsolidere regionens økonomi ved indfrielse af leasinggæld.

 

Praksisområdet har i løbet af hele 2015 været udfordret af stigende aktivitet. Hidtil har særligt speciallæge- og tandlægeområdet været udfordret, mens økonomien for almen lægeområdet har været i balance. Aktivitetsvæksten er på almen-lægeområdet steget kraftigt efter sommerferien, og der forventes nu budgetoverskridelser på hele praksisområdet på i alt 69,1 mio. kr. Merforbruget på praksisområdet i 2015 har hidtil været anskuet som en midlertidig udfordring, idet forventningen har været, at aktivitetsudviklingen ville nærme sig de overenskomstfastsatte niveauer. Med den seneste udvikling må det antages, at der er tale om strukturelle udfordringer. Overskridelsen af de forudsatte niveauer ses i flere regioner.

 

Området for hospitalsmedicin blev tilført 105 mio. kr. ved budgetlægningen for 2015 ved at reducere tilskudsmedicin. Området for tilskudsmedicin blev med udgangspunkt i økonomiaftalen budgetlagt i henhold til prognosen fra Statens Seruminstitut for 2015.

 

 

Der har været et markant skifte i udviklingen på medicinområdet. Ved spareplanens vedtagelse var der forventning om, at medicinområdet samlet set skulle tilføres 176 mio. kr. i forhold til de afsatte midler ved budgetlægningen. Opfølgningen pr. 31. oktober 2015 viser, at væksten er faldet til 98 mio. kr.

 

Nogle af de primære forklaringer til den lavere vækst i udgifterne til hospitalsmedicin i Region Midtjylland skal ses i forbindelse med behandlingen af Hepatitis C og de vedtagne besparelser på medicinområdet.

 

Behandlingen af Hepatitis C har fået et væsentligt mindre omfang i 2015 end tidligere antaget. Færre patienter er blevet sat i behandling i 2015. Derudover er behandlingen af hepatitis C blevet billigere end forventet. Den vedtagne besparelse om brug af det nye biosimilære lægemiddel Remsima har fået noget større effekt end forudsat i spareforslaget. Flere patienter er blevet sat i behandling med Remsima. Prisen på Remsima er endvidere blevet markant billigere end forudsat i spareforslaget. Det bemærkes i øvrigt, at nogle behandlinger ikke er nået det niveau, som blev vurderet tidligere på året.

 

For tilskudsmedicin er der fortsat pres på udgifterne i efteråret, selvom stigningen er aftaget. Der har været forsinkelser på patentudløb, men det er overvejende en større aktivitet på området for tilskudsmedicin, der gør sig gældende for udviklingen.

 

Socialområdet

På socialområdet forventes et samlet overskud på 14,5 mio. kr. En stor del af det forventede overskud skyldes overførte overskud fra tidligere år, som er givet som tillægsbevillinger i 2015.

 

På socialområdet er der lovmæssigt krav om, at området over en årrække skal balancere, idet kommunerne finansierer området fuldt ud.

 

Regional Udvikling

Det forventes, at der er budgetoverholdelse på samtlige bevillinger på Regional Udviklings område.  

 

Udvalgte Kvalitetsmål

I kvalitetsbilaget præsenteres resultatudviklingen på kvalitetsmålet for samlede forløbstider på alle kræftpakker.

 

Region Midtjylland har i budget 2015 som kvalitetsmål, at de samlede forløbstider skal overholdes i 90 % af alle kræftpakkeforløb. I juli-august 2015 er der sket forbedringer på flere kræftpakker herunder livmoderkræft og diagnostisk pakke. Urologien er derimod et område med en mere blandet udvikling. Der er fremgang for kræft i nyre, mens der er færre patienter, som overholder forløbstiderne for kræft i blære og prostata. Ingen urologiske kræfttyper overholder målsætningen for samlet forløbstid.

 

Belægningssituationen

I belægningssituationen gives en opgørelse over belægningen på medicinske afdelinger, kirurgiske afdelinger og akutafdelinger i Region Midtjylland.

 

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede. Til bevillingsskemaerne bemærkes følgende:

 

Skema 1, 24, 25 og 28. Budgetregulering af sundhedsområdet, socialområdet, regional udvikling og fælles formål og administration. Det indstilles, at der gives bevilling til bevillingsområder med forventede merudgifter og merindtægter, da bevillingsoverskridelser kræver en forudgående tillægsbevilling fra regionsrådet. Udmøntningen finansieres af indmeldte mindreforbrug.

 

Skema 2. Midler til indfrielse af leasinggæld øges med 5,2 mio. kr. Der vil ske en central økonomistyring i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for at sikre overholdelse af sundhedsområdets samlede driftsramme.

 

Skemaerne 3-23 og 26-27: Der er tale om budgetneutrale bevillingsflytninger mellem driftsenheder og/eller udmøntning fra centrale puljer.

 

Om rapporteringen

Der udarbejdes seks rapporter i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på økonomi, aktivitet og kvalitets- og servicemål. Fire af rapporterne kaldes regionsoverblik, hvor der gives en status for budget- og målopfyldelse på alle kredsløb i regionen. To af rapporterne er sundhedsoverblik, hvor der gives en status for samtlige mål i budgettet på sundhedsområdet. Dette er årets andet regionsoverblik.

 

Rapporteringen til regionsrådet suppleres af en tæt administrativ opfølgning, der vil resultere i fremlæggelse af sager for regionsrådet, hvis opfølgningen viser en udvikling, der ikke kan håndteres administrativt.

 

Projekt Ny styring i et patientperspektiv

Regionsrådet godkendte i januar 2014 at medtage fem afdelinger fra det daværende Hoved-Neuro Centret (nu Hoved-Hjerte-Centret) på Aarhus Universitetshospital i projekt Ny styring i et patientperspektiv. Siden er centret blevet udvidet med nye afdelinger. Administrationen planlægger, at Hjertemedicinsk og Hjerte-Lunge-Karkirurgisk afdeling også skal arbejde med at styre efter patientnære mål. På den måde vil det fortsat være alle afdelinger i Hoved-Hjerte-Centret med patientkontakt, der arbejder med patientnære mål. Vores viden og erfaring fra projekt Ny styring i et patientperspektiv vil indgå i arbejdet. Afdelingerne i centret vil være holdt ude af den traditionelle styring efter DRG-værdi.

 

De to afdelinger medfører, at vi samlet set friholder ca. 21 % af DRG-værdien, hvor der hidtil har været tale om ca. 13 % af DRG-værdien. I anden delevaluering til regionsrådet i maj 2015 fremgik det, at DRG-værdien og antallet af unikke cpr-numre ikke er faldet for de ni projektafdelinger. Den aktivitetsmæssige risiko ved at fritage to nye afdelinger for styring efter DRG-værdi vurderes derfor at være lille.

 

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-1-14

26. Anden og afsluttende statusrapportering for arbejdet med hensigtserklæringer og opgaver i budgetforliget for 2015

Resume

Forliget om budget 2015, som blev indgået den 8. september 2014, indeholder 21 hensigtserklæringer, udmøntning af en reserveret pulje på 22,35 mio. kr. samt en række øvrige opgaver.

 

Her orienteres om status for arbejdet med henholdsvis hensigtserklæringerne, udmøntningen af den reserverede pulje indenfor prioriterede områder samt øvrige opgaver.  

 

Herefter vil uafsluttede opgaver køre videre i egne spor med separate opfølgninger.  

 

Desuden foreligger brev fra Aarhus Universitetshospital vedrørende uddannelse af serviceassistenter.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen vedrørende statusrapporteringer tages til efterretning, og

 

at brev fra Aarhus Universitetshospital vedrørende uddannelse af serviceassistenter tages til efterretning.

 

Jørgen Winther, Hanne Roed og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der er i budgetforliget for 2015 besluttet 21 hensigtserklæringer, hvori forligspartierne udtrykker enighed om en nærmere belysning af og/eller indsats over for forskellige problematikker. Budgetforliget for 2015 fordelte desuden et reserveret beløb på 22,35 mio. kr. indenfor otte områder.

 

Der er vedlagt et notat med den afsluttende samlede statusrapportering for hensigtserklæringerne, udmøntning af reserverede midler samt øvrige opgaver i forliget om Budget 2015. I notatet er gengivet den fulde ordlyd for opgaver samt nuværende status for arbejdet og den videre proces. Der vil herefter være separate opfølgninger på de hensigtserklæringer, der endnu ikke er afsluttet.

 

I forbindelse med spareplanen 2015-2019 stillede regionsrådet spørgsmål vedrørende uddannelse af serviceassistenter på Aarhus Universitetshospital. Spørgsmålet kunne ikke besvares på daværende tidspunkt, idet der endnu ikke var udarbejdet en færdig plan herfor. Denne plan foreligger nu, og der vedlægges brev fra Aarhus Universitetshospital vedrørende uddannelse af serviceassistenter, der beskriver forløbet mv.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-21-78-4-15

27. Tidsplan for opfølgning på budgettet i 2016

Resume

Regionsrådet godkender hvert år en tidsplan for den løbende opfølgning på mål i budgettet. Formålet med rapporteringen er at give regionsrådet indsigt og overblik over opfølgningen på økonomi, aktivitet og kvalitetsmål i budgettet. Det foreslås, at der i 2016 udarbejdes seks rapporteringer til regionsrådet.

Forretningsudvalget indstiller,

at tidsplan for opfølgning på budgettet i 2016 godkendes.

 

Jørgen Winther, Hanne Roed og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkender hvert år en tidsplan for den løbende opfølgning på mål i budgettet. Formålet med rapporteringen er at give regionsrådet indsigt og overblik over økonomi, aktivitet og kvalitetsmål i budgettet.

 

Afrapportering til regionsrådet i 2016 er en videreførelse af den tætte opfølgning på økonomi, aktivitet, kvalitetsmål og anlæg, der skete i 2015.

 

I 2015 blev der udarbejdet i alt seks rapporter: Fire regionsoverblik indeholdende en overordnet status for budget- og målopfyldelse på alle kredsløb i regionen og to sundhedsoverblik, hvor der gives status for samtlige mål i budgettet på sundhedsområdet. I de to sundhedsoverblik indgår ledelsesberetninger fra hospitalerne.

 

Grundstrukturen i rapporteringen i 2016 vil følge modellen fra 2015 dog med fire ændringer:

 

  • Første sundhedsoverblik flyttes fra 28. februar til 30. april, så opfølgningen kan bruges til prognose i budgetarbejdet.
  • Regionsoverblikket pr. 31. maj bliver til pr. 30. juni og rykker fra regionsrådets augustmøde til septembermødet.
  • Opfølgningen på udvalgte kvalitetsmål med regionsoverblikkene udgår, da det i praksis ikke er meningsfuldt at afrapportere på kvalitetsmålene med så stor hyppighed. Såfremt et kvalitetsmål udviser en ugunstig udvikling, vil regionsrådet blive orienteret ved først kommende lejlighed. Regionsoverblik kan udgøre en ramme for enkeltstående afrapporteringer af kvalitetsdata ved særlige behov.
  • Første anlægsopfølgning flytter fra 31. marts til 30. april, da det tidligt på året er vanskeligt at forudsige forbruget af årets anlægsbevillinger.

 

Dermed bliver tidsplanen for rapporteringen:

 

  • Regionsoverblik pr. 31. marts: Regionsrådet i april.
  • Sundhedsoverblik pr. 30. april: Regionsrådet i juni.
  • Regionsoverblik pr. 30. juni: Regionsrådet i september.
  • Sundhedsoverblik pr. 31. august: Regionsrådet i oktober.
  • Regionoverblik pr. 30. september: Regionsrådet i november.
  • Regionsoverblik pr. 31. oktober: Regionsrådet i december.

 

Tidsplanen for rapporteringen, og hvilke bilag der er med, fremgår af tabellen herunder.

 

 

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-3-15

28. Orientering om Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017

Resume

Region Midtjylland har været partner i projektet Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 siden 2009. Region Midtjylland har bevilget 55,5 mio. kr. (35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne og 20,5 mio. kr. fra kulturmidlerne) til satsningen, der har et samlet budget på 420 mio. kr. 

 

Der er nu lidt over et år til at indsatsen kulminerer, når kulturhovedstadsåret officielt skydes i gang den 21. januar 2017.  

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Jørgen Winther var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

På forretningsudvalgsmødet den 8. december 2015 blev der efterspurgt en evaluering af initiativet More.Creative, herunder en opfølgning på kritikpunkter fra evalueringen. Derudover blev der spurgt til status på planlægningen af konferencen Creativity World Forum i 2017. Evalueringen af More.Creative og et supplerende notat er vedlagt som bilag.

 

Region Midtjylland har været partner i projektet Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 siden 2009. Der er bevilget 55,5 mio. kr. (35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne og 20,5 mio. kr. fra kulturmidlerne) til satsningen, der har et samlet budget på 420 mio. kr. Bevilling af 2. rate til projektet fremgår af anden sag på dagsordenen.

 

Regionalt samarbejde

Region Midtjylland gik i 2009 ind i projektet ud fra en antagelse om, at projektet ville gavne den regionale udvikling, styrke regionens internationale positionering samt bidrage positivt til vækst og samarbejde. Samtidig var det en hensigt at styrke det regionale kultursamarbejde via netværk, fælles projekter og udviklingsprocesser.

 

Efterfølgende valgte regionens øvrige 18 kommuner at gå med i projektet, og i løbet af sommeren 2011 blev der truffet byrådsbeslutninger om deltagelse samt bevilget midler til projektet.

 

Der er nu 14 måneder til, at satsningen kulminerer med den officielle åbning af Kulturhovedstadsåret den 21. januar 2017, og det regionale samarbejde har været i gang i syv år. Der er ingen tvivl om, at netop det regionale samarbejde og den stærke forankring af projektet i kommunerne er en af de største styrker ved projektet. Det bekræftes af såvel EU-panelet, der følger projektet, samt de europæiske partnere, regionen samarbejder med og præsenterer projektet for i forskellige sammenhænge.

 

Administrativt er samarbejdet forankret i Den Regionale Styregruppe (kommunernes kulturchefer), der mødes 4-6 gange årligt. Gruppens opgave er blandt andet at udvikle den regionale dimension og sikre strategisk forankring i kommunerne. I dette forum tages der primo 2016 hul på drøftelsen af, hvordan et forsat samarbejde kan se ud efter 2017.

 

Samarbejde på tværs af geografi og brancher er et fokus for Aarhus 2017 i udvælgelsen af projekter, og der er ingen tvivl om, at det regionale samarbejde er styrket betragteligt som en direkte effekt af Aarhus 2017. Der er skabt et kollegialt netværk mellem kommunernes administrationer, der har øget samarbejdet på tværs. Også kulturinstitutioner og andre aktører i relation til kultur har opnået et godt kendskab til hinanden, og der er skabt mange samarbejder og projekter på tværs.

 

Det europæiske perspektiv er et andet væsentligt fokus, der går på tværs af både program og strategisk samarbejde i forbindelse med Aarhus 2017. Det er et krav til de projekter, der søger ind, at de har et europæisk perspektiv enten i form af europæiske partnere, eller fordi de behandler en fælleseuropæisk tematik. Region Midtjylland har i samarbejde med EU-kontoret ansat en særlig rådgiver (Lone Leth Larsen) i en treårig periode, som har et tæt samarbejde med EU kontoret i forhold til at rådgive projekter og guide aktører til at styrke den internationale dimension og indgå i europæiske samarbejdsprojekter.

 

Aarhus 2017 har en tæt dialog med tidligere, nuværende og kommende kulturhovedstæder, både på projektniveau og gennem et særligt netværk, der mødes to gange årligt og udveksler erfaringer. 

 

Udbytte

Fonden Aarhus 2017 er ifølge de underskrevne aftaler mellem de enkelte kommuner og Fonden forpligtet til at levere en årlig Return on Investment beregning til kommunerne. Formålet med den årlige beregning er at overvåge, hvorvidt Aarhus 2017 i sin udmøntning af programbudgettet opfylder sin forpligtelse i forhold til at give kommunerne deres investering tilbage minimum krone til krone i form af tilskud til programaktiviteter. Forpligtelsen skal være opfyldt ved projektets ophør, men den årlige opgørelse skal medvirke til at sikre, at målet nås.

 

Return on Investment beregnes som det tilskud, Aarhus 2017 har ydet til projektaktiviteter (publikums- og udviklingsaktiviteter), der er afholdt inden for den enkelte kommunes kommunegrænse.

 

I 2015 er der lavet en opgørelse af det kommunale udbytte i 2013 og 2014. Derudover er der lavet en prognose over den forventede fordeling af aktiviteter. Både opgørelse og prognose er baseret på oplysninger, som den enkelte projektejer har indberettet til Aarhus 2017-sekretariatet. Det skal understreges, at prognosen ikke er det endelige resultat. Nogle projekter har endnu ikke fuldført planlægningen af deres aktiviteter, og der vil derfor forventeligt ske justeringer i tallene, når der indsamles data igen i 2016. Der er også en række projekter, som ikke er medtaget i denne udgave af prognosen, herunder de projekter, der bliver inkluderet i programmet via en åben ansøgningsrunde i efteråret 2015.

 

Overordnet er konklusionen, at det ser fornuftigt ud. Prognosen er baseret på 46 % af programbudgettet, så det er forventningen, at tallene kommer højere op, når der gøres status i 2016, 2017 og 2018.

 

Prognosen indikerer et Return on Investment på mellem 73 % (Herning) og 708 % (Struer).

 

  • Seks ud af 18 kommuner ligger under 100 % (Favrskov, Hedensted, Herning, Horsens, Silkeborg, Randers).
  • Seks kommuner ligger mellem 100 og 200 % (Viborg, Skive, Skanderborg, Odder, Norddjurs, Holstebro)
  • To kommuner ligger mellem 200 og 300 % (Syddjurs og Samsø)
  • To kommuner ligger mellem 300 og 400 % (Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern)
  • To kommuner ligger over 500 % (Lemvig og Struer)

 

Til sammen har de 18 kommuner indtil nu fået et forventet Return on Investment på 59,7 mio. kr. Af de 18 kommuners samlede investering på ca. 48,6 mio. kr. indikeres 123 % således at komme retur som Return on Investment.

 

Det er vigtigt at pointere, at Return on Investment opgørelsen udelukkende siger noget om fondens økonomiske investering i aktiviteter inden for den enkelte kommunegrænse. Den siger ikke noget om de enkelte projekters art, omfang eller kvalitet. Den siger heller intet om de øvrige effekter, som investeringerne gerne skulle have herunder øget tværkommunalt samarbejde, kompetenceløft i kommuner og institutioner, turismeeffekter, øget stolthed eller tværsektorielt samarbejde.

 

Aarhus 2017 har derfor indgået et strategisk samarbejde med Aarhus Universitet om evaluering og følgeforskning i forbindelse med projektet: RethinkIMPACTS2017. Evalueringen bygger på eksisterende forskning og erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder og vil undersøge en bred vifte af effekter (økonomiske, kulturelle, image- og identitet, sociale samt politiske og organisatoriske effekter). RethinkIMPACTS2017 vil også udvikle nye metoder til at undersøge effekter af investering i kultur og kreativitet i et tæt samarbejde med europæiske partnere. Evaluering undervejs i processen og ikke blot i 2018 skal bidrage til udviklingen af Aarhus 2017 frem mod kulturhovedstadsåret. Samarbejdet er forankret i en styregruppe, hvor Region Midtjylland er repræsenteret.

 

Erhvervsudvikling i forbindelse med Aarhus 2017 - More Creative

De bevilgede erhvervsudviklingsmidler udmøntes via initiativet More Creative, der er Region Midtjyllands satsning i forhold til de kreative industrier og indgår som en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. More Creative har i 2013-2015 medvirket til at udvikle og synliggøre regionens styrkeposition på feltet: Regionen tegner sig for ca. 25 % af beskæftigelsen inden for de kreative erhverv i Danmark, kun overgået af Region Hovedstaden.

 

Virksomhederne Manto og Seismonaut er operatører på vegne af Aarhus 2017 og Region Midtjylland - og faciliterer forretningsudvikling, tværgående netværkssamarbejde, talent- og kompetenceudvikling for en række kreative erhvervsklynger, herunder The Architecture Project (Arkitektur), Business By Design (Design), SharePlay (Digitale Visuelle Medier) og Headstart Fashion (Mode).

 

Fra 2016-2018 vil et nyt operatørskab stå for videreudvikling af selvbærende klyngeaktører inden for de fire områder. Fokus vil bl.a. være på, at vækstorienterede virksomheder inden for de kreative erhverv kobles på relevante regionale virksomheds- og netværksprogrammer, og at de kreative virksomheder får sat internationalisering øverst på dagsordenen.

 

Operatøren skal også understøtte klyngerne i at bringe kreative kompetencer i spil i forhold til traditionelle industrier. Ligeledes skal initiativet, dets aktører og aktiviteter bringes i spil i hele regionen, både i forhold til relevante virksomheder og aktører, kommuner etc. Endelig skal More Creative og Aarhus 2017 samarbejde om en række synlighedsskabende aktiviteter i kulturhovedstadsåret, hvor rethink-temaet skal inspirere til kreative løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

 

Det gælder bl.a. i forbindelse med fødevarer, da regionen er blevet tildelt titlen "European Region of Gastronomy" i 2017. Med HKH Prins Henrik og kokken Wassim Halal som ambassadører skal titlen bl.a. bruges til at vise, hvordan fødevarer og gastronomi udgør en regional styrkeposition og en vigtig rolle i samfundsudviklingen.

 

Det gælder også arkitektur. Arkitekturen bidrager til det gode liv ved at skabe rammerne for vores liv, arbejde og tænkning. Ved at tænke på tværs når vi bygger, skaber vi rammer som proaktivt kan holde vores kroppe og sind smidige og stærke. I 2017 spørger vi f.eks. Hvordan kan byplanlægning være en del af vores strategi mod tidlig aldring? Hvordan tilføjer arkitekturen en dimension til vores kreativitet ved at inspirere til leg og bevægelse?

 

Udbytte

Den regionale beskæftigelse inden for de kreative erhverv er på ca. 43.651 arbejdspladser svarende til 7 % af den samlede beskæftigelse i regionen, og værditilvæksten er på ca. 18 mia. kr. svarende til 12 % af den samlede værditilvækst i regionen. Dertil kommer, at regionen høster stor anerkendelse for det strategiske fokus på de kreative erhverv - senest november i år på den nationale konference ”A More Creative Denmark”.

 

Programmet for kulturhovedstadsåret i 2017 vil være fyldt med publikumsvenlige udstillingsplatforme og events for de kreative erhverv, og som kulminationen på Region Midtjyllands indsats for at fremme innovation afholdes den betydningsfulde internationale konference Creativity World Forum den 1.-2. november 2017 i Aarhus. Konferencen tiltrækker årligt 2.000-3.000 deltagere fra hele verden og er således et fremragende udstillingsvindue for Region Midtjyllands kreative erhverv, der forventes at placere regionen solidt på verdenskortet som et kreativt kraftcenter.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

 

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet blev på mødet den 28. januar 2015 orienteret om Aarhus Europæisk Kulturhovedstadsprojekt 2017.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-194-15

29. Orientering om udmøntning af besparelser vedrørende diætister og socialrådgivere

Resume

Partierne bag spareplanen 2015-2019 har bedt om at få en kort orientering om udmøntningen af besparelserne vedrørende diætister og socialrådgivere. 

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til orientering.

 

Jørgen Winther, Hanne Roed og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Administrationen har efter ønske fra partierne bag spareplanen 2015-2019 indhentet oplysninger om udmøntningen af besparelser vedrørende diætister og socialrådgivere. Der er modtaget bidrag fra alle fem hospitalsenheder, idet det bemærkes, at der ikke var ansat socialrådgivere på Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenheden Horsens.

 

Med baggrund i disse oplysninger har administrationen udarbejdet en kort redegørelse, som er vedlagt som bilag.

 

Konkret er besparelsen udmøntet ved nedlæggelse af 15,15 diætiststillinger og 7,26 socialrådgiverstillinger. I forhold til spareplanen er det en lidt mindre personalereduktion, som kompenseres ved besparelser på andre områder.

 

På baggrund af forretningsudvalgets behandling af sagen er der udarbejdet vedlagte notat med supplerende bemærkninger vedrørende udmøntning af besparelser på diætister og socialrådgivere.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

 

Susanne Buch Nielsen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage under sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-52-13

30. Orientering om medicinforbrug efter 3. kvartal i 2015

Resume

Der orienteres om udviklingen i udgifterne til medicin i Region Midtjylland efter 3. kvartal i 2015 og om status for implementering af spareplanen på medicinområdet.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til orientering.

 

Jørgen Winther, Hanne Roed og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der orienteres om udviklingen i udgifterne til medicin i Region Midtjylland efter 3. kvartal i 2015. En mere uddybende beskrivelse af udviklingen i forbruget af medicin i Region Midtjylland efter 3. kvartal i 2015 findes i vedlagte rapport.

 

Tilskudsmedicin

Der forventes et merforbrug i forhold til oprindeligt budget på 155 mio. kr. Budgettet er fastlagt på baggrund af en prognose fra Statens Serum Institut fra sommeren i 2014, hvor der var forudsat et udgiftsfald på 105 mio. kr. Udgiftsfaldet udeblev dog.

 

* Prisfremskrevet med samme pris- og lønregulering som bloktilskuddet.

 

Af ovenstående tabel fremgår, at der forventes at ske en vækst i udgifterne til tilskudsmedicin fra regnskab 2014 til regnskab 2015 på i alt 25 mio. kr.

 

Det bemærkes, at der er to nye lægemidler til behandling af forhøjet kolesterol på vej. Sammenlignet med andre præparater i praksissektoren er der tale om relativt dyr medicin med en udgift på 50.000 kr. pr. år pr. patient. Der er stor usikkerhed om den forventede målgruppe. På baggrund af en tilbagemelding fra udvalgte afdelinger estimeres, at en målgruppe på 50 patienter sættes i behandling i 2016 svarende til en udgift på 1-2 mio. kr. i 2016. Tallet er dog meget usikkert og kan hurtigt ændre sig, så aktiviteten vil derfor blive fulgt tæt.

 

Der er i spareplanen vedtaget besparelser på tilskudsmedicin i 2016 for i alt 10,8 mio. kr. (netto). Der er gennemført en monitorering for at vurdere, om implementeringen har den nødvendige fremdrift. Opfølgningen viser, at der på alle tiltag er fremdrift, men at der på nogle af områderne er brug for supplerende tiltag. Med de supplerende tiltag skønnes det for nuværende realistisk at sikre fuld implementering af sparemålene i 2016 som planlagt.

 

Hospitalsmedicin

Der forventes at blive et vækst i udgifterne til hospitalsmedicin fra 2014-2015 på 60 mio. kr.

 

 

Af ovenstående tabel fremgår, at der dermed er en forventet mindreudgift på 45 mio. kr. i forhold til budget 2015, idet der var budgetteret med en realvækst på 105 mio. kr.

 

Når forbruget i de første tre kvartaler i 2015 sammenlignes med forbruget i de første tre kvartaler i 2014, har der været en vækst i forbruget af medicin i Region Midtjylland på knap 5 %. Den langt overvejende årsag til dette er succesfuld implementering af nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin og Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin vedrørende nye præparater og behandlinger. En række eksempler gennemgås i vedlagte rapport. De øvrige regioner har oplevet en vækst på mellem 4 og 7 %.

 

Det bemærkes, at det vedtagne spareforslag om brug af lægemidlet Remsima, der blandt andet anvendes til visse tarmsygdomme, har fået en hurtig og stor effekt allerede her i 2015. Dette skyldes dels, at flere patienter end forventet bliver behandlet med Remsima, dels at Remsima er blevet markant billigere end forudsat i spareforslaget. Den vedtagne besparelse om implementering af denne type af medicin forventes derfor at blive mere end fuldt ud indfriet i 2016.

 

Hertil bemærkes, at der forventes at ske en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin fra 2015-2016, men at brugen af Remsima vil medvirke til at dæmpe væksten i udgifterne. En medvirkende årsag til, at spareforslaget er gennemført med succes formodes at være nemt tilgængelige medicindata på området.

 

Der monitoreres løbende på efterlevelse af de nationale vejledninger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Monitoreringen af udvalgte områder efter 3. kvartal viser, at Region Midtjylland overordnet efterlever anbefalingerne. Den faglige analysegruppe, som er nedsat til at monitorere lægemiddelforbruget i Region Midtjylland, er løbende i kontakt med afdelinger på hospitalerne, f.eks. når der er tvivl om efterlevelse af de nationale anbefalinger.   

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Birgitte Svenningsen, Henrik Fjeldgaard og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Ulla Diderichsen, Susanne Gaarde, Nicolaj Bang og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-35-72-13-13

31. Orientering om afrapportering fra Forbrugsvariationsprojektet

Resume

Der orienteres om hovedresultater fra de fem delprojekter under Forbrugsvariationsprojektet, der med hvert sit fokus skal bidrage til viden om og forståelse af variationen i borgernes forbrug af sygehusydelser i Region Midtjylland. Projektet har nu nået sin afslutning.

Forretningsudvalget indstiller,

at orientering om hovedresultater fra de fem delprojekter, der udgør Forbrugsvariationsprojektet, tages til efterretning med særligt fokus på de delprojekter, hvis resultater ikke tidligere har været præsenteret: delprojekt 2, delprojekt 3 og delprojekt 5.

 

Jørgen Winther, Hanne Roed og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Forbrugsvariationsprojektet består af fem delprojekter, der med hvert sit fokus skal bidrage til viden om og forståelse af variationen i borgernes forbrug af sygehusydelser i Region Midtjylland. Projektet blev igangsat på initiativ af direktionen og har både det faglige, administrative og politiske niveau i regionen som målgruppe. Punktet opdateres senere med et kort sammenfattende notat om projekt.

 

I forbindelse med afslutning af projektet fremlægges hovedresultater fra delprojekterne. De fem delprojekter, der udgør Forbrugsvariationsprojektet, er:

 

Delprojekt 1: Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland.

Delprojekt 2: Variation i behandlingsintensitet i slutningen af livet (end-of-life care).

Delprojekt 3: Variation inden for udvalgte behandlingsområder.

Delprojekt 4: Læring fra det engelske sundhedsvæsens arbejde med NHS Atlas of Variation in Healthcare.

Delprojekt 5: Den geografiske variation i sygehusforbrug opgjort i forhold til almen praksis.

 

Resultaterne fra delprojekt 1 er tidligere blevet fremlagt blandt andet med en mundtlig præsentation på regionsrådets budgetseminar den 20. maj 2015.

 

Delprojekt 4 har haft en lidt anden karakter end de øvrige delprojekter, idet det har bestået i en arbejdsdag med en repræsentant fra det engelske sundhedsvæsen for at lære af de omfattende engelske erfaringer. Disse erfaringer har dannet grundlag for planlægningen og udførelsen af delprojekt 3. Det er med andre ord fra delprojekt 2, 3 og 5, der er nye analyseresultater, som ikke tidligere har været præsenteret for de politiske udvalg.

 

Den samlede erfaring fra projektet er, at det har bidraget til en ny og nuanceret debat om variationen i brugen af sygehusydelser i regionen. Det har indeholdt nye og forskelligartede tilgange til at arbejde med forbrugsvariation, som har vakt stor interesse på forskellige niveauer både i og uden for regionen, og som vil kunne anvendes og videreudvikles fremadrettet. Det spænder fra avancerede statistiske analyser, der baserer sig på en kombination af spørgeskemadata fra regionens befolkningsundersøgelse. Hvordan har du det? koblet med aggregerede opgørelser på registerdata, til direkte faglig dialog med og mellem klinikere fra regionens hospitalsenheder.

 

I arbejdet med klinikerne er der udviklet og afprøvet et koncept til kvalitetsdialog på tværs af regionens hospitalsenheder, som klinikerne selv anbefaler til videre brug. De statistiske analysestrategier, der er udviklet i løbet af projektet, kan danne udgangspunkt for monitorering af forbrugsvariation over tid på forskellige niveauer, såfremt det findes ønskeligt.

 

En kort sammenfatning af formål og hovedresultater fra de fem delprojekter kan læses i det medfølgende bilag. Såfremt det ønskes, kan uddybende beskrivelser findes i de udarbejdede rapporter – en for hvert delprojekt. Udkast til rapporterne er derfor vedhæftet dagsordenspunktet som mulighed for nærmere orientering. De endelige rapporter vil efterfølgende være at finde på projektsitet www.forbrugsvariation.rm.dk. Der gøres opmærksom på, at bilaget vedrørende delprojekt 3 er en opdateret udgave i forhold til den tidligere version behandlet på de rådgivende udvalg. Den tidligere version behandlet på udvalgsmøderne indeholdt beklageligvis en fejl. Denne er nu rettet.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsudvalget anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget

 

Birgitte Svenningsen, Henrik Fjeldgaard og Mette Valbjørn var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Ulla Diderichsen, Susanne Gaarde, Nicolaj Bang og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-73-64-12

32. Midtvejsstatus for arbejdet med Social Strategi

Resume

Der er udarbejdet en midtvejsstatus for arbejdet med Region Midtjyllands Social Strategi. Socialområdet er godt i gang med at implementere strategien, som udstikker de centrale strategier og handleplaner for det regionale socialområdets udvikling i perioden 2014-2017.

Forretningsudvalget indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

 

Jørgen Winther, Hanne Roed og Ib Bjerregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjyllands nuværende Social Strategi blev vedtaget i regionsrådet i oktober 2013. Strategien, som afløste Region Midtjyllands første Social Strategi fra 2009, udstikker de centrale strategier og handleplaner for det regionale socialområdes udvikling i perioden 2014-2017.

 

Strategien fik stor opbakning fra socialområdets samarbejdspartnere i høringsprocessen - ikke mindst fra kommunerne.

 

Social Strategi tager afsæt i socialområdets vision "Nødvendig viden - målrettet indsats - bedre liv - til flere" og omfatter 15 indsatsområder.

 

Figur 1. Hovedvision for Social Strategi

 

 

  

Arbejdet med Social Strategi er politisk forankret i det rådgivende udvalg på psykiatriområdet og det specialiserede socialområde, som følger arbejdet med implementering af strategien, og som skal forberede og bidrage til udarbejdelsen af en eventuel ny Social Strategi.

 

Socialområdet er godt i gang med implementeringen af Social Strategi. Arbejdet afstemmes løbende med de krav og muligheder, der følger af ny lovgivning, nationale initiativer på socialområdet, rammeaftalen med kommunerne og løbende ændringer i kommunernes efterspørgsel mv.

 

”Nødvendig viden” har været hovedtemaet i arbejdet med Social Strategi i 2014. Som led heri er udarbejdet en særskilt strategi for forskning og udvikling på socialområdet. Herudover er der på kvalitetsområdet håndteret nye udfordringer med udarbejdelse af retningslinjer, som skal sikre, at parametrene i Socialtilsyns kvalitetsmodel indgår i specialområdernes kvalitetsarbejde. Der er endvidere iværksat en række øvrige indsatser, herunder ikke mindst det højt prioriterede arbejde med at højne sikkerheden i de sociale tilbud.

 

Arbejdet med temaet ”Nødvendig viden” er fortsat i 2015. Der er som led heri udarbejdet en samlet strategi for rekrutterings- og kompetenceudvikling, forberedt resultatdokumentation i alle specialområder og gennemført udbud og indgået kontrakt om et nyt it-klientsystem, som vil forbedre og effektivisere den faglige dokumentation.

 

I 2015 er der også taget fat på temaet ”Målrettet indsats”. Dette indebærer, at der arbejdes med ”produktudvikling” i bred forstand – herunder senest udvikling af projekt Familie-FOKUS om tilbud om aflastning for familier med uhelbredeligt syge børn, som iværksættes for satsmidler primo 2016. Der er tilsvarende sat et arbejde i gang med indsatsområderne ”øget sundhed”, ”styrket faglig kvalitet”, ”fortsat specialisering og udvikling af ydelser” samt ”styrket dialog og udvikling af nye samarbejdsformer og partnerskaber”. Bl.a. er der i 2015 etableret et nyt fasedelt tilbud på autismeområde i Horsens på baggrund af en politisk samarbejdsaftale med Horsens Kommune.

 

I 2016 og 2017 bliver ”øget effektivitet og produktivitet” et centralt indsatsområde, da der i begge årene skal arbejdes med fagligt at effektivisere socialområdets ydelser for at leve op til kravet i rammeaftalen om besparelser på 3 % i perioden 2016-2018. Der skal tilsvarende foretages en gennemgang og revurdering af arbejdet på kvalitetsområdet. Øvrige indsatsområder bliver de borgernære områder ”frivilligt arbejde” ”individuel indsats og livskvalitet” herunder et forsat arbejde med at styrke inddragelsen af bruger- og pårørende.

 

I vedlagte Midtvejsstatus for arbejdet med Social Strategi redegøres der kort for arbejdet med handleplanerne i Social Strategi i 2014 og 2015. Social Strategi kan ses på Region Midtjyllands hjemmeside under Psykiatri og Social: Planer og aftaler.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Torben Nørregaard, Jørgen Winther og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Anbefaling

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Ulla Diderichsen, Susanne Gaarde, Nicolaj Bang og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Tilbage til toppen