Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Dagsorden
til
mødet i forretningsudvalget
den 22. februar 2018 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering
2 Udmøntning af ekstra midler til psykiatrien samt drøftelse af analyse af psykiatrien
3 Psykiatrien i DNV-Gødstrup: Bevilling af midler
4 DNV-Gødstrup: Diverse bevillinger og udgiftsfordeling
5 Regionshospitalet Silkeborg: Bevilling til udskiftning af afløbsrør
6 Hammel Neurocenter: Godkendelse af revideret helhedsplan
7 Redegørelse fra "det tredje øje" vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsprojektet i Viborg
8 Udmøntning af midler til kræftområdet
9 Udmøntning af centrale leasingrammer fra Investeringsplan 2017-2026
10 Godkendelse af fordeling af øremærkede finanslovsmidler til fødeafdelingerne i 2018-2019
11 Godkendelse af fordeling af midler til udgående og rådgivende funktioner fra hospitaler
12 Rammesætning for fortsat analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland
13 Besvarelse af Ankestyrelsens udtalelse vedrørende regionsrådsformandens habilitet i udbudssag
14 Godkendelse af kommissorium for arbejde med effektivisering af registreringer, arbejdsgange og databehandling
15 Initiativprisen og Smartprisen – valg af ny priskomité og godkendelse af nye kriterier for at vinde priserne
16 Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2017.
17 Etablering af sundhedsparken "Pusterummet" ved Skive Sundhedshus
18 Kliniklokaler og udstyr til ny almen praksis i Horsens
19 Nedsættelse af vækstforum for Region Midtjylland for perioden 2018-2021
20 Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032
21 Godkendelse af plan for indsatsen på jordforureningsområdet 2018
22 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Steen Thomsen vedrørende vægtning og kvalitet ved indkøb af udstyr
23 Henvendelse fra regionsrådsmedlem Marianne Karlsmose og John G Christensen vedrørende lukning af røntgenfunktion i Tarm
24 Orientering om landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet 2016
25 Orientering om anvendelse af klausuler om lære- og praktikpladser

Sagnr.: 1-00-2-18

1. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-139-16

2. Udmøntning af ekstra midler til psykiatrien samt drøftelse af analyse af psykiatrien

Resume

I henhold til budgetforliget for 2018 skal der udmøntes 10 mio. kr. til Psykiatrien varigt fra 2018. I konstitueringsaftalen for regionsrådet blev der afsat 15 mio. kr. varigt til et løft af psykiatrien, og det blev aftalt, at der skal udarbejdes en bred og grundig analyse af psykiatrien. Der fremlægges forslag til, hvordan midlerne kan udmøntes. Der fremlægges endvidere en oversigt over analyser af psykiatrien med henblik på en drøftelse af, hvilke yderligere analyser der er behov for.

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at der udmøntes 7,2 mio. kr. i 2018 og 10,3 mio. kr. årligt derefter til de tiltag, der er besluttet, men hvor merudgifterne ikke aktuelt er finansieret, jf. tabel 1,

 

at der i 2018 og frem afsættes 12 mio. kr. årligt til udvidelse af personalenormeringerne i psykiatrien fordelt med 3 mio. kr. til Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, 4 mio. kr. til Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov, 2 mio. kr. til Regionspsykiatrien Horsens, 1 mio. kr. til Regionspsykiatrien Midt, 1 mio. kr. til Regionspsykiatrien Randers og 1 mio. kr. til Regionspsykiatrien Vest. De enkelte psykiatriske afdelinger foretager den konkrete implementering af den udvidede normering. Hermed vil det være muligt at tilgodese de lokale forhold, herunder mulighed for ansættelse af aktivitetsmedarbejdere,

 

at der i 2018 og frem  afsættes 0,7 mio. kr. til ansættelse af peer-medarbejdere i Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov,

 

at der i 2018 afsættes 3,1 mio. kr. i til etablering af fire midlertidige buffersenge på Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, og Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov samt til etablering af tre midlertidige pladser på Afdeling R, Aarhus Universitetshospital Risskov,

 

at der i 2018 og frem afsættes 2,0 mio. kr. årligt til en styrkelse af intensivt akut ambulant team, der indgår i Borgernes Psykiatrihus i Aarhus,

 

at løftet af psykiatrien på 15 mio. kr. fra konstitueringsaftalen for regionsrådet i 2018 finansieres ved en reduktion af driftsanskaffelser i investeringsplanen og en negativ pulje til forventet mindreforbrug i 2018,

 

at der i forbindelse med budgetlægningen for budget 2019 findes permanent finansiering af løftet af psykiatrien på 15 mio. kr. fra konstitueringsaftalen for regionsrådet, og

 

at psykiatri- og socialudvalget på et kommende møde drøfter behovet for analyser på psykiatriområdet.

 

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I henhold til budgetforliget for 2018 og konstitueringsaftalen for regionsrådet 2018-2021 er der afsat i alt 25 mio. kr. til psykiatrien. Derudover fremgår det af konstitueringsaftalen, at der skal udarbejdes en bred og grundig analyse af psykiatrien. Da der er et vist overlap mellem de økonomiske forhold og analysen af psykiatrien, behandles de i samme dagsordenspunkt. Dagsordenspunktet er dog opdelt i to afsnit, der omhandler henholdsvis udmøntningen af de 25 mio. kr. og analysen af psykiatrien.

 

Udmøntning af i alt 25 mio. kr. til psykiatrien

De afsatte midler og formål

Der er i budget 2018 afsat en ramme på 10 mio. kr. varigt til psykiatrien. Det fremgår af budgetforliget, at de 10 mio. kr. tænkes anvendt til følgende formål:

  • Etablering af 32 særlige pladser til patienter med svære psykiske lidelser
  • Samarbejdsprojekt med Aarhus Kommune om Borgernes Psykiatrihus
  • Etablering af Psykiatrien i Nordvest
  • Pres på sengeafdelingerne
  • Den intensiverede indsats for at nedbringe tvang
  • Øget indsats overfor tidligere udsendte ramt af post-traumatisk stress syndrom (PTSD)

 

I konstitueringsaftalen for regionsrådet for perioden 2018-2021 blev det aftalt, at skal findes yderligere minimum 15 mio. kr. til et løft af psykiatrien i 2018. Det fremgår af konstitueringsaftalen, at de 15 mio. kr. blandt andet tænkes anvendt til følgende formål:

  • Flere senge
  • Bedre personalenormeringer
  • Psykiatrihuse i samarbejde med kommunerne

 

Allerede besluttede tiltag
Regionsrådet vedtog i 2017 en række indsatser, hvor det af sagsfremstillingen fremgik, at finansieringen ville indgå i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2018. Det gælder i forhold til etableringen af de 32 særlige pladser og det deraf følgende behov for at omlægge et lavintensivt sengeafsnit til 12 almenpsykiatriske senge i Randers og 8 overnatningspladser i Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune, og det gælder for etableringen af Psykiatrien i Nordvest og Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune. I henhold til specialeplanen har Aarhus Universitetshospital Risskov og Regionspsykiatrien Vest endvidere fået en ny regionsfunktion vedrørende behandling af tjenesterelateret PTSD, som medfører ekstra udgifter for psykiatrien.

 

Udgifterne til disse allerede besluttede tiltag fremgår af tabel 1. Indholdet af tiltagene uddybes i notatet "Scenarier for udmøntning af 25 mio. kr. til psykiatrien", der er vedlagt som bilag.

 

Bemærk, at der udelukkende er tale om nettomerudgifter. De samlede omkostninger til etablering af de nævnte tilbud er betydeligt højere. Eksempelvis finansieres de særlige pladser primært af kommunerne, ligesom staten finansierer en mindre del. De 2,0 mio. kr. i 2018 og 2,4 mio. kr. årligt i de efterfølgende år svarer derfor kun til Region Midtjyllands egenfinansiering.

 

Tabel 1: Oversigt over nettomerudgifter til drift af allerede besluttede tiltag til styrkelse af psykiatrien, 2018-20.

Note: Region Midtjylland indgår pr. 1. januar 2018 i et landsdækkende 2-årigt pilotprojekt om internetbaseret psykologbehandling til patienter med angst og/eller let til moderat depression. Finansieringen indgår i praksissektorens budget. Det er ikke muligt at estimere udgiftsbehovet før 2019.

1 Det forventes, at der kan etableres 2 midlertidige særlige pladser i Psykiatrisk Center, Skejby, fra ultimo 2018 til etableringen af 16 særlige pladser i Gødstrup i 2020.

 

Scenarier for nye tiltag til styrkelse af psykiatrien
Som udgangspunkt for drøftelserne af, hvordan de resterende 17,8 mio. kr. i 2018 og 14,7 mio. kr. i årene derefter skal udmøntes, har administrationen udarbejdet en række scenarier for nye tiltag til styrkelse af psykiatrien. Scenarierne er beskrevet nærmere i notatet "Scenarier for udmøntning af 25 mio. kr. til psykiatrien", der er vedlagt som bilag. Samlet set overstiger udgifterne til scenarierne de midler, der er til rådighed. Der er derfor behov for en politisk prioritering af indsatserne.

 

Den samlede oversigt over scenarier for nye tiltag fremgår af tabel 2. Bemærk at nogle forslag overlapper eller udelukker hinanden.

 

Tabel 2: Oversigt over scenarier for nye tiltag til styrkelse af psykiatrien, 2018-20

1 Antallet og størrelsen af sengeafsnittene ændres ved flytningen af psykiatrien fra Aarhus Universitetshospital Risskov til Aarhus Universitetshospital Skejby ultimo 2018. Der foretages derfor en fornyet vurdering af behovet for udvidelse af personalenormeringen ved budgetlægningen for 2019.

2 Der er ikke prioriteret midler til anlæg af ekstra sengekapacitet i psykiatrien i den gældende investeringsplan.

 

For at belyse situationen på de enkelte afsnit er der vedlagt en række bilag, der omhandler forskellige aspekter, der kan have betydning for eksempelvis behovet for at øge normeringen på de enkelte afsnit:

  • Normeringsanalyse udarbejdet i foråret 2017, der dels redegør for normeringen på 9 afsnit med 14-18 senge, heraf 7 på Aarhus Universitetshospital Risskov, og dels gennemgår en lang række parametre, der kan påvirke patienttyngden og behovet for en højere normering.

 

Som supplement til normeringsanalysen er vedlagt:

  • Afrapportering fra HoNOS-undersøgelsen, der blev udarbejdet i 2016 med henblik på at belyse de psykiatriske patienters sygdomsbillede, og hvorvidt deres sygdomsgrad er sammenlignelig på tværs af regionens psykiatriske afdelinger. Undersøgelsen viser, at psykosepatienterne scorer højere end affektive patienter, hvilket hænger sammen med de spørgsmål, der indgår i undersøgelsen. Samlet set er HoNOS-scoren og dermed sygdomsgraden nogenlunde på niveau på tværs af afdelingerne. Der tages i afrapporteringen en række forbehold.
  • Notat om belægning på de psykiatriske afdelinger og patienter, der er afsluttet til behandling i en anden region i 2017 samt i november 2017 og 1.-24. januar 2018. Af notatet fremgår det bl.a., at der generelt er en høj belægningsprocent i psykiatrien i Region Midtjylland. Regionspsykiatrien Vest og Afdeling R, Aarhus Universitetshospital Risskov, har generelt en meget høj belægningsprocent.
  • Notat om normeringen på psykiatriens sengeafsnit i januar 2018. Her indgår – i modsætning til i normeringsanalysen fra foråret 2017 – alle regionens sengeafsnit.
  • Notat om tvang i psykiatrien. Antallet af unikke patienter, der blev bæltefikseret, steg i Region Midtjylland fra 2015 til 2016. Fra 2016 til 2017 er antallet faldet igen, men det ligger dog fortsat over niveauet for 2015. På Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, og i Regionspsykiatrien Randers steg antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, i hele perioden 2015-2017. I 2017 lykkedes det Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Midt at reducere anvendelsen af tvang med mindst 20 %, hvilket var den interne målsætning i Region Midtjylland.
  • Notat om indberetninger af vold, trusler og chikane. Generelt registreres flere indberetninger, men færre i den alvorligste kategori. Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, har markant flere indberetninger end de øvrige afdelinger og havde også en betydelig stigning i perioden 2016-2017. Regionspsykiatrien Randers havde et laveste antal indberetninger i 2017. Regionspsykiatrien Horsens lå på et tilsvarende niveau. Dette afspejler til dels, at disse to afdelinger er de mindste i Psykiatrien.
  • Danske Regioners "Benchmark af psykiatrien 2016", der sammenligner psykiatrien i de enkelte regioner på en række nøgletal.

 

Som det fremgår af ovenstående, kan der lægges en lang række forskellige kriterier til grund, når det skal besluttes, hvordan de afsatte midler bedst muligt kan anvendes til at styrke psykiatrien. På baggrund af en helhedsvurdering af ovenstående materiale, en konkret vurdering af driftssituationen og i samråd med psykiatri- og socialledelsen foreslås det, at der i 2018 udmøntes midler til følgende indsatser:

  • 8-9 mio. kr. årligt til udvidelse af personalenormeringerne i Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov, og i Regionspsykiatrien Horsens.
  • 2 mio. kr. årligt til aktivitetsmedarbejdere på Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, og Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov.
  • 3-4 mio. kr. i 2018 til etablering af fire midlertidige buffersenge på Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, og Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov, samt til etablering af tre midlertidige pladser på Afdeling R, Aarhus Universitetshospital Risskov.

 

Der foretages en fornyet vurdering af behovet for tilførsel af flere ressourcer til sengeafsnittene i Skejby i forbindelse med budgetlægningen for 2019 som en konsekvens af flytningen af psykiatrien fra Aarhus Universitetshospital Risskov til Aarhus Universitetshospital Skejby, hvor sengeafsnittenes størrelse ændres. Samtidig revurderes behovet og mulighederne for at etablere buffersenge på Aarhus Universitetshospital Skejby, da bl.a. de nye rammer og ibrugtagningen af de særlige pladser kan have effekt på behovet. Det foreslås, at midlerne til aktivitetsmedarbejdere gives varigt, da antallet af patienter fastholdes efter flytningen til Skejby.

 

Af de 25 mio. resterer der dermed 2,8-4,8 mio. kr. i 2018. Det foreslås, at de resterende midler i 2018 afsættes til en pulje, som psykiatri- og socialledelsen kan anvende i forbindelse med eventuelle spidsbelastningssituationer på de øvrige matrikler. Psykiatri- og socialudvalget vil blive orienteret om den konkrete udmøntning af puljen.

 

Finansiering af løft til psykiatrien

I budgetforliget for budget 2018 blev der afsat 10 mio. kr. til psykiatrien. Midlerne udmøntes til psykiatrien i forbindelse med denne sag.

 

I konstitueringsaftalen for regionsrådet i Region Midtjylland for perioden 2018-2021 blev det aftalt, at der skal findes yderligere 15 mio. kr. til psykiatrien i 2018. Nedenfor er et forslag til en midlertidig finansiering af løftet til psykiatriområdet på 15 mio. kr.

 

I forbindelse med budgetlægningen for 2019 er der behov for at finde en permanent finansiering af løftet i 2018 på 15 mio. kr.

 

Tabel 3: Forslag til finansiering af løft til psykiatrien på 15 mio. kr. i 2018

Reduktion af driftsanskaffelser i investeringsplanen

Der har været foretaget en genberegning af behovet for driftsanskaffelser i forbindelse med investeringsplanen. Genberegningen viser, at der i budgetlægningen for budget 2018 blev afsat 10,8 mio.kr. for meget i 2018 til driftsanskaffelser i forbindelse med investeringsplanen. Det overskydende beløb kan derfor anvendes til finansiering af løftet til psykiatriområdet i 2018.

 

Negativ pulje til forventet mindreforbrug i 2018

I de seneste år er der i løbet af året opstået mindreforbrug på sundhedsområdet, og mindreforbruget er som hovedregel anvendt til konsoliderende tiltag bl.a. ved at reducere anvendelsen af leasing. I budget 2017 blev der gennemført konsoliderende tiltag for 100 mio. kr. På den baggrund foreslås det, at der afsættes en negativ pulje på 4,2 mio. kr. til forventet mindreforbrug i 2018. Den negative pulje reducerer omfanget af en eventuel konsolidering i 2018.

 

 

 

Analyser af psykiatrien

I henhold til konstitueringsaftalen for regionsrådet i Region Midtjylland for perioden 2018-2021 skal "der laves en bred og grundig analyse af psykiatrien, herunder med fokus på kommunesamarbejde, personalesammensætning og brugen af vikarer, som skal danne baggrund for en forøgelse af personalenormeringerne på sengeafsnittene mv. i forbindelse med budget 2019."

 

Som nævnt ovenfor er der allerede udarbejdet en række analyser, der belyser bl.a. normeringen, tvang og indberetninger af vold, trusler og chikane i psykiatrien.

 

Der er derudover en række analyser af psykiatrien på vej:

 

  • Landsdækkende kapacitetsanalyse af psykiatrien, herunder dels en analyse af, om de rette patienter er på det rette sted, og dels en analyse af kapaciteten. Analysen skal munde ud i anbefalinger til, hvordan en bedre kapacitetsanvendelse kan understøttes. Den endelige afrapportering forventes at foreligge i april 2018.
  • Region Midtjyllands aktivitets- og kapacitetsanalyse, der fokuserer på udnyttelsen af den fysiske kapacitet. Forventes fremlagt for regionsrådet i løbet af sommeren 2018.
  • Udarbejdelse af fælles udspil om "Den nære psykiatri" i samarbejde med kommunerne, herunder afdækning af fælles muligheder og udfordringer. Forventes forelagt for regionsrådet i august 2018.
  • Eftersyn af specialiserede funktioner på Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, herunder et eftersyn af robusthed og kompetencer inden for regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Eftersynet gennemføres i 1. halvår af 2018.

 

Analyserne beskrives nærmere i det vedlagte "Notat om analyser af psykiatrien".

 

På baggrund af de allerede udarbejdede analyser og oversigten over analyser på vej foreslås det, at udvalget drøfter om, der er behov for at iværksætte supplerende analyser.

 

Som aftalt på Psykiatri- og Socialudvalgets møde den 7. februar 2018 er der til Forretningsudvalgets behandling af sagen tilføjet en oversigt over ambulante teams i Region Midtjylland.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at der udmøntes 7,2 mio. kr. i 2018 og 10,3 mio. kr. årligt derefter til de tiltag, der er besluttet, men hvor merudgifterne ikke aktuelt er finansieret, jf. tabel 1,

 

at psykiatri- og socialudvalget drøfter scenarierne for nye tiltag til styrkelse af psykiatrien og direktionens forslag til fordeling af midlerne med henblik på udmøntning af de resterende midler,

 

at der i 2018 afsættes 8-9 mio. kr. til udvidelse af personalenormeringerne i Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov, og i Regionspsykiatrien Horsens,

 

at der afsættes 2 mio. kr. årligt til aktivitetsmedarbejdere på Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, og Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov,

 

at der i 2018 afsættes 3-4 mio. kr. i til etablering af fire midlertidige buffersenge på Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov, og Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital Risskov, samt til etablering af tre midlertidige pladser på Afdeling R, Aarhus Universitetshospital Risskov,

 

at de resterende midler i 2018 afsættes til en pulje, som psykiatri- og socialledelsen kan anvende i forbindelse med eventuelle spidsbelastningssituationer på andre matrikler end Aarhus Universitetshospital Risskov,

 

at løftet af psykiatrien på 15 mio. kr. fra konstitueringsaftalen for regionsrådet i 2018 finansieres ved en reduktion af driftsanskaffelser i investeringsplanen og en negativ pulje til forventet mindreforbrug i 2018,

 

at der i forbindelse med budgetlægningen for budget 2019 findes permanent finansiering af løftet af psykiatrien på 15 mio. kr. fra konstitueringsaftalen for regionsrådet, og

 

at psykiatri- og socialudvalget drøfter, hvorvidt de allerede udførte samt de planlagte og iværksatte analyser er tilstrækkelige i forhold til konstitueringsaftalen, eller om man ønsker supplerende undersøgelser.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-197-12

3. Psykiatrien i DNV-Gødstrup: Bevilling af midler

Resume

Der er tidligere blevet afgivet bevillinger til blandt andet projektorganisation og totalentreprise for psykiatriprojektet i DNV-Gødstrup. Der søges derfor om at få bevilget de resterende midler til psykiatrien, således at alle prioriterede midler er bevilget. Samtidig skal der justeres i en tidligere afgivet bevilling.

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at anlægsbevillingen på 66,85 mio. kr. (indeks 95,8) til psykiatriprojektet i DNV-Gødstrup godkendes, og

 

at rådighedsbeløbet afsættes og finansieres jf. tabel 3.

 

Olav Nørgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet godkendte i 2013 den samlede anlægsramme på 381,1 mio. kr. (indeks 95,8) for psykiatriprojektet i DNV-Gødstrup. Psykiatriprojektet er finansieret af regionens egne anlægsmidler samt satspuljemidler.

 

Der er siden godkendelsen af psykiatriprojektet sket en ændring i projektets indretning af sengepladser, som resultat af en ændring af Psykiatriloven. Ændringen har medført, at der på tværs af landet skal oprettes 150 særlige pladser i psykiatrien – hvoraf de 32 pladser skal placeres i Region Midtjylland. Regionsrådet besluttede i den forbindelse på mødet den 15. december 2017 at placere 16 særlige pladser i psykiatriprojektet i Gødstrup. Hertil fulgte en tillægsbevilling på 5,9 mio. kr. (indeks 95,8), som forøgede den samlede anlægsramme til 387 mio. kr. for psykiatriprojektet.

 

Der er ved tidligere bevillingssager for psykiatrien i Gødstrup sket en fejl, idet der er afgivet to bevillinger af 10,2 mio. kr. til terrænarbejdet. Den ene af disse bevillinger skal derfor bruges til et andet formål i psykiatriprojektet, da det indgår i den samlede ramme for projektet. Beløbet er en del af det totale beløb i tabel 2. Der er ikke afholdt udgifter på bevillingen.

 

Som det vises i tabel 1, er der tidligere bevilget i alt 320,2 mio. kr. (indeks 95,8) til psykiatriprojektet inklusive dobbeltbevillingen til terrænet. Der søges om en bevilling til de resterende 66,85 mio. kr. (indeks 95,8). Midlerne er prioriteret i gældende Investeringsplan.

 

 

Beløbet, inklusiv de 10,2 mio. kr. som allerede er bevilliget, fordeles som vist i tabel 2:

 

 

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

I nedenstående tabel 3 fremgår det, hvorledes der gives bevilling og afsættes rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 3 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks.

 

 

Med godkendelse af punkterne på denne dagsorden resterer der -35,8 mio. kr. i anlægspuljen i 2018. Der vil i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber og overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2017 blive tilført anlægspuljen ca. 51 mio. kr. i 2018, hvorved puljen vil udgøre ca. 15,2 mio. kr. Der er derudover fortsat 40,2 mio. kr. på den centrale pulje til driftsanskaffelser i 2018. Der resterer således samlet ca. 55,4 mio. kr. uudmøntet i 2018 under Investeringsplanen.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at anlægsbevillingen på 66,85 mio. kr. (indeks 95,8) til psykiatriprojektet i DNV-Gødstrup godkendes, og

 

at rådighedsbeløbet afsættes og finansieres jf. tabel 3. 

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-153-09

4. DNV-Gødstrup: Diverse bevillinger og udgiftsfordeling

Resume

Der søges bevillinger til projektorganisationen for DNV-Gødstrup og Delprojekt 1B, byggepladsindretning. Bevillingen til projektorganisationen søges frem mod projektets afslutning, hvorimod den tidligere er søgt årligt. Herudover søges der om bevilling til udgiftsfordeling mellem de regionalt finansierede anlægsprojekter, Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering samt NIDO Danmark og Kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup. Der er prioriteret midler til dette i gældende Investeringsplan.

Hospitalsudvalget indstiller,

at bevillingen på 49,551 mio. kr. (indeks 88,8) til projektorganisationen godkendes,

 

at bevillingen på 20,586 mio. kr. (indeks 88,8) til delprojekt 1b, byggepladsindretning godkendes,

 

at bevillingen på 27,5 mio. kr. (indeks 88,8) til Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering samt NIDO Danmark på baggrund af udgiftsfordelingen for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup godkendes, og

 

at rådighedsbeløb afsættes og finansieres jf. tabel 4 og 5.  

Sagsfremstilling

Kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup er nu så fremskredent, at næsten alle bevillinger til de enkelte delprojekter er godkendt og bevilget af regionsrådet. Det foreslås, at den resterende del af bevillingen til projektorganisationen og rådgivere samt bevillingen til delprojekt 1B, byggepladsindretning udmøntes. Der udestår herefter blot rådighedsbeløb for reserverne samt for fast inventar.

 

Endvidere omhandler sagen udgiftsfordeling fra Kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup til de regionale anlægsprojekter Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering samt NIDO Danmark.

 

Projektorganisation

Tidligere har bevillingen for projektsekretariatet været søgt årligt, men grundet projektets stade, foreslås det nu at få bevilget de resterende midler. Budgettet for projektorganisationen fremgår af tabel 1, der viser den samlede bevilling for perioden fra starten af 2018 og til projektets afslutning i 2020. Bevillingen til projektorganisation går blandt andet til arbejdet med rådgivning på byggepladsen omkring projektopfølgning og fagtilsyn, byggeledelse samt diverse øvrige rådgivningsopgaver i forbindelse med afslutning af projekterne samt lønninger til projektsekretariatets ansatte. Herudover er der afsat et mindre beløb til øvrige udgifter i projektsekretariatet.

 

 

Fællesfaciliteter for skurby

Delprojekter (benævnt delprojekt 1B) omfatter alle aktiviteter omkring drift af selve byggepladsen, herunder blandt andet leje af skurby, renovation, energi, vinterforanstaltninger mv. Bevillingen til delprojekt 1B blev oprindeligt søgt i 2013. Efterfølgende er delprojekt 1B blevet lagt sammen med delprojekt 1C, der indeholdte vinterforanstaltninger. Det blev godkendt af regionsrådet i 2016.  

 

Der er dog ikke ansøgt om bevilling til vinterforanstaltninger, hvorfor regionsrådet forelægges denne sag om en bevilling på 20,5 mio. kr. (indeks 88,8), hvor vinterforanstaltning indgår som en del af driften af skurbyen.

 

 

Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering og NIDO Danmark

I forbindelse med Task Force arbejdet og besparelser i DNV-Gødstrup-projektet blev en række arealer, der var både projekteret og under udførelse, fordelt til andre formål. Det drejer sig om Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering og NIDO Danmark. Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering og NIDO Danmark skal nu betale for arealerne.

 

Der er udarbejdet et fordelingsnotat, der er vedlagt som bilag. Notatet har været forelagt både Sundheds- og Ældreministeriet samt revisionen, som har godkendt den beskrevne fordeling i notatet. På den baggrund foreslås det derfor at fordele 27,5 mio. kr. (indeks 88,8) efter den nøgle, der fremgår af tabel 3. Midlerne er prioriteret i Investeringsplan 2017-2026.

 

 

I nedenstående tabel 4 fremgår bevillingsændringer og afsatte rådighedsbeløb, og hvorledes rådighedsbeløbene er finansieret:

 

 

 

 

Med godkendelse af punkterne på denne dagsorden resterer der -35,8 mio. kr. i anlægspuljen i 2018. Der vil i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber og overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2017 blive tilført anlægspuljen ca. 51 mio. kr. i 2018, hvorved puljen vil udgøre ca. 15,2 mio. kr. Der er derudover fortsat 40,2 mio. kr. på den centrale pulje til driftsanskaffelser i 2018. Der resterer således samlet ca. 55,4 mio. kr. uudmøntet i 2018 under Investeringsplanen. 

 

Pulje til DNV-Gødstrup-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2017-2021:

 

 

Puljen til DNV-projektet er korrigeret med rammerne af Økonomiaftalen for 2018. Rammen har været mindre end de udgiftsniveauer, som projekterne tidligere har fået godkendt af Sundheds- og Ældreministeriet, hvorfor puljen i 2018 er negativ. Den mindre ramme i 2018 får ikke følger for den planlagte byggetakt i 2018. Muligheden for tilpasninger af kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler og finansiering for 2018 vil blive vurderet løbende.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at bevillingen på 49,551 mio. kr. (indeks 88,8) til projektorganisationen godkendes,

 

at bevillingen på 20,586 mio. kr. (indeks 88,8) til delprojekt 1b, byggepladsindretning godkendes,

 

at bevillingen på 27,5 mio. kr. (indeks 88,8) til Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering samt NIDO Danmark på baggrund af udgiftsfordelingen for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup godkendes, og

 

at rådighedsbeløb afsættes og finansieres jf. tabel 4 og 5.  

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-22-30-07

5. Regionshospitalet Silkeborg: Bevilling til udskiftning af afløbsrør

Resume

Hospitalsenhed Midt har fået foretaget en analyse af de vedvarende lugtgener på Regionshospitalet Silkeborg. Analysen viste, at årsagerne til lugtgenerne skyldes et nedslidt afløbssystem i bygningerne 2 og 5. Tilstanden af afløbsrørene vurderes kritisk for opretholdelsen af den daglige drift på systemet og særligt i de kliniske områder. Det indstilles, at der bevilges 6,4 mio. kr. til udskiftning af afløbsrør i 2018 og 2019.

Hospitalsudvalget indstiller,

at der bevilges 6,4 mio. kr. i 2018 og 2019 (indeks 104) til udskiftning af afløbsinstallationer i bygning 2 og 5 på Regionshospitalet Silkeborg,

 

at håndværkerudbuddet gennemføres som begrænset udbud uden prækvalifikation med tildelingskriteriet laveste pris og,

 

at entrepriseformen er fagentreprise.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Silkeborg har i efteråret 2017 konstateret lugtgener. Lugtgenerne er tilstede i bygning 2 og 5 og er meget generende for både patienter, pårørende og personale. 

 

På baggrund heraf har Hospitalsenhed Midt fået udarbejdet en tilstandsvurdering af afløbsinstallationerne i bygning 2 og 5. Konklusionen er, at tilstanden af afløbsrørene vurderes kritisk for opretholdelsen af den daglige drift og særligt i de kliniske områder (operationsstuer, båndløsning m.m.), hvor høj hygiejnestandard er påkrævet, kan det blive problematisk at opretholde hygiejnen både på kort og lang sigt.  

 

Bygning 5 er opført i 1963 med tilbygning af øverste etage i 1975. Installationerne er fra byggeriets opførelse. De oprindelige installationer er udført i støbejern, hvor levetiden på støbejernsrør er ca. 40 år, hvorved installationerne er udskiftnings-/renoveringsmodne. Hospitalsenhed Midt har gennem tiden udført punktvise reparationer i bygningen.

 

Afløbsrørene er i begge bygninger gennemtærede og revnede, hvilket giver lugtgener. Analysen viser, at tæringen på et støbejernsrør er ca. 1 mm hvert 10. år, hvorved den store tilsætning og tæring stemmer overens med installationens tilstand.

 

Problemet foreslås afhjulpet ved en kombination af udskiftning af de vandrette afløb og foring af de lodrette faldstammer ved istøbning af polyesterbaseret plast. Kloakinstallationer under bygningerne strømpefores.

 

Tidsplan

  • Forår 2018: Opstart af projektering og udbud   
  • 2. halvår 2018: Udskiftning af afløbsinstallationerne  
  • 1. kvartal 2019: Færdiggørelse af udskiftning af afløbsinstallationerne.

 

Udbud

Det indstilles, at Hospitalsenhed Midt foretager det samlede udbud for udskiftningen. Hospitalet vil foretage en markedsafdækning ved at indhente 2-3 tilbud på rådgiverydelsen på et entydigt tilbudsgrundlag. De indkomne priser på byggeteknisk rådgivning vil være mellem 600.000–700.000 kr. Som følge af at det ligger under 1,5 mio. kr., er en markedsafdækning tilstrækkelig. Det foreslås derudover, at håndværkerudbuddet udføres ved et begrænset udbud uden prækvalifikation. Tildelingskriteriet er laveste pris, og entrepriseformen er fagentreprise.

 

Økonomi og finansiering

Det samlede projekt koster 4,8 mio. kr. i 2018 og 1,6 mio. kr. i 2019.

Udgifterne fordeler sig som anvist i tabel 1:

 

 

Finansiering og rådighedsbeløb fremgår af tabel 2:

 

 

Agenda 21 og totaløkonomi

Ved gennemførelse af projektet tages hensyn til, at udskiftningen understøtter en hensigtsmæssig efterfølgende drift, og der vil i projektet blive taget hensyn til retningslinjerne i Region Midtjyllands strategi om samfundsansvar og bæredygtighed, tidligere kaldet Agenda 21. Udskiftningen foretages med en opmærksomhed på valg af materiale. Projektet medfører et bedre arbejdsmiljø. 

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at der bevilges 6,4 mio. kr. i 2018 og 2019 (indeks 104) til udskiftning af afløbsinstallationer i bygning 2 og 5 på Regionshospitalet Silkeborg,

 

at håndværkerudbuddet gennemføres som begrænset udbud uden prækvalifikation med tildelingskriteriet laveste pris og,

 

at entrepriseformen er fagentreprise.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-114-16

6. Hammel Neurocenter: Godkendelse af revideret helhedsplan

Resume

I forbindelse med at der nedlægges otte højtspecialiserede sengepladser på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er det nødvendigt at justere den vedtagne 'Revideret helhedsplan for Hammel Neurocenter' i forhold til "H3-H4 kognitivt sengeafsnit". Justeringen består i, at de færre sengepladser giver bedre plads til at indrette nogle af de øvrige ønskede funktioner for at understøtte rehabiliteringen af patienterne. Der gives mulighed for i højere grad at tilpasse det fysiske miljø ved at være overskueligt og give mindre voldsomme sanseindtryk for de kognitivt udfordrede patienter.

Hospitalsudvalget indstiller,

at justeringen af Revideret helhedsplan for Hammel Neurocenter godkendes, idet udvalget bemærker, at løsningen er fleksibel overfor variationer i forhold til efterspørgslen.

Sagsfremstilling

Hammel Neurocenter har nedlagt otte højtspecialiserede sengepladser som følge af reduktion af henvisninger fra andre regioner. Fem sengepladser blev lukket i august og september 2017, og de resterende tre blev lukket pr. 1. januar 2018.

 

Med henblik på at kunne anvende anlægsbevillingen mest hensigtsmæssigt i forhold til den nye situation, er der behov for at justere den reviderede helhedsplan, så ombygningen af etape 1 kommer til at være fremtidssikret.

 

Justeringen af helhedsplanen består i, at anlægsbevillingen bruges på to etager i stedet for én, som det fremgår af den reviderede helhedsplan fra 2016, da en afdeling flytter etage. Derudover vil der komme større sengeafsnit som følge af reduktion af sengestuer, oprettelse af multirum mv. Det er fortsat hensigten at skabe et bedre kognitivt miljø for patienterne.

 

Reduktionen af henvisninger har blandt andet betydning for to af hospitalets afdelinger, "H1-H2 Sensomotorisk" og "H3-H4 Kognitivt", hvor der skal reduceres i sengepladser. Samlet set betyder det, at der er sket nogle organisationsændringer, og at afdelingerne kommer til at sprede sig over flere etager og får mere plads. Grundlæggende anvendes den nuværende anlægsbevilling fortsat til "H3-H4 Kognitivt" og til at skabe et bedre kognitivt miljø for patienterne. Det kognitive miljø skal understøtte rehabiliteringen af senhjerneskadede patienter, hvis evne til at opfatte, forstå og reagere på sine omgivelser blandt andet er udfordret. Derfor er det væsentligt, at det fysiske miljø understøtter behandlingen ved at være overskueligt, nemmere at finde rundt i og giver mindre voldsomme sanseindtryk.

 

Justeringen består i, at der anvendes nogle af midlerne på etage 1 (tidligere børneafdelingen), da nogle af patienterne flytter fra H3-H4 til denne etage. Da der samtidig sker en reduktion i antallet af patienter på etage 3 (nuværende H3-H4), betyder det også, at det gentænkes, hvilke tiltag på denne etage der vil give den bedste anvendelse af bevillingen og det bedste kognitive miljø. Anlægsbevillingen anvendes således fortsat til de afdelinger, patienter og tiltag, som det hele tiden har været intentionen, men ombygningen omfatter blot andre dele af bygningerne.

 

Den ønskede justering gør det ligeledes muligt at tage flere senge i brug, hvis der igen bliver behov for at øge kapaciteten. Såfremt antallet af henvisninger fra andre regioner igen måtte øges, er der således ikke kapacitetsmæssige begrænsninger ved at justere helhedsplanen til den nye situation.

 

Justeringerne har samtidig indflydelse på helhedsplanens etape 2, som fortsat er lige relevant, men ændringerne er endnu ikke endeligt indarbejdet, hvorfor de ikke er omtalt i denne sag.

 

Økonomi

Til første etape i den reviderede helhedsplan for Regionshospitalet Hammel Neurocenter har regionsrådet givet en anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. i perioden 2016-2017. Økonomien efter justeringen af etape 1 er uændret. I Investeringsplanen er der afsat 9,2 mio. kr. til etape 2.

 

Baggrund

Regionsrådet godkendte i 2013 en helhedsplan for Regionshospitalet Hammel Neurocenter, som siden 2000 har varetaget rehabilitering for patienter med erhvervet hjerneskade fra hele Vestdanmark. Store dele af helhedsplanen er gennemført, men der er siden den oprindelige helhedsplan kommet ændrede forudsætninger for Hammel Neurocenter. Helhedsplanen blev derfor revideret i 2016 og godkendt af regionsrådet.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at justeringen af 'Revideret helhedsplan for Hammel Neurocenter' godkendes.

Tidligere Politisk Behandling

23. februar 2013: Helhedsplan for Hammel Neurocenter godkendt af regionsrådet.

22. juni 2016: Revideret Helhedsplan 2016 godkendt af regionsrådet.

17. august 2017: Regionsrådet orienteret om lukning af fire højtspecialiserede pladser på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

7. september 2017: Regionsrådet orienteret om lukning af yderligere fire højtspecialiserede pladser på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-141-09

7. Redegørelse fra "det tredje øje" vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsprojektet i Viborg

Resume

Revisionsfirmaet Ernst & Young, der sammen med Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, fungerer som 3. øje for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, har udarbejdet en redegørelse vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg. Redegørelsen og administrationens kommentarer hertil fremlægges hermed. 

Hospitalsudvalget indstiller,

at sagen udsættes, idet udvalget ønsker at afdække juridiske aspekter i forhold til de eksisterende konflikter. Sagen behandles som et lukket punkt på de politiske møder i marts 2018.  

Sagsfremstilling

Baggrund

På regionsrådets møde den 27. september 2017 blev "det tredje øje"-rapporten for Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg for 2. kvartal 2017 behandlet. I den forbindelse besluttede regionsrådet, at "det tredje øje" i et supplerende notat skulle beskrive processen om vedvarende problemer i forhold til kvaliteten i rådgivningen fra projektgruppen Viborg, vurdere effekten af bygherres bestræbelser på at rette op i forhold til kvaliteten samt vurdere projektkvaliteten i forhold til byggeriets stade, tid og økonomi.

 

På regionsrådsmødet den 25. oktober 2017 blev "det tredje øjes" oplæg til en opgavebeskrivelse for udarbejdelsen af redegørelsen, godkendt. Af opgavebeskrivelsen fremgik, at "det tredje øje" for at besvare spørgsmålene ville gennemføre interviews med projektets parter med henblik på at vurdere de "oplevede udfordringer", ligesom de ville inddrage data, der tidligere er fremlagt i "det tredje øje"-rapporter. Der er ikke tale om en byggefaglig granskning af projektmaterialet.

 

"Det tredje øje" afleverede i oktober 2017 sin redegørelse til administrationen. Administrationen fandt ikke, at "det tredje øjes" redegørelse var anvendelig i forhold til den stillede opgave. Årsagen var, at "det tredje øje" i redegørelsen baserede sig på vurderinger i "bagklogskabens lys" frem for at vurdere parternes handlinger ud fra den konkrete viden på daværende tidspunkt. "Det tredje øje" ville ikke umiddelbart vedkende sig denne kritik, og efter aftale med "det tredje øje" fremsendte administrationen konkret materiale til uddybning af administrationens kritikpunkt.

 

"Det tredje øje" har på baggrund heraf revideret redegørelsen. Redegørelsen er vedlagt sammen med en gennemgang af de væsentligste forhold, som redegørelsen peger på. Det foreslås, at redegørelsen tages til efterretning.

 

Samlet set noterer administrationen sig, at det fremgår af "det tredje øjes" redegørelse, at bygherre, entreprenører og byggeledelse giver udtryk for, at omfanget af mangler er større i projektmaterialet for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, end de har set i andre projekter af samme kompleksitet. Redegørelsen bekræfter samtidig administrationens opfattelse af, at nogle af de valg, der blev truffet op til udbuddet, ville have været anderledes, hvis man dengang havde haft den viden, man har i dag.

 

For at håndtere projektets udfordringer har projektafdelingen udarbejdet en række særlige indsatsområder for de sidste faser af byggeriet. Indsatsområderne er vedlagt til orientering.

 

Redegørelsens indhold

I det følgende gennemgås hovedlinjerne i "det tredje øjes" redegørelse, spørgsmål for spørgsmål, og bygherres syn herpå.

 

Hvad har processen været/hvad har de forskellige parter bagudrettet gjort for at komme problemerne til livs

 

"Det tredje øjes" svar

"Det tredje øje" vurderer, at forløbet har været præget af udfordringer, herunder særligt forholdet mellem bygherre og Projektgruppen Viborg siden de tidligere projekteringsfaser. Projektets parter har forsøgt forskellige styringsmæssige tiltag for at komme problemerne til livs, herunder gentagne granskninger af projektmaterialet, dialog, logning af ændringer mv. Disse tiltag har dog ikke haft den ønskede effekt, idet der løbende har været udeståender i projektmaterialet, også på tidspunktet for udbud. I udførelsesfasen har forløbet været præget af, at projekteringen trækker ud, og at bygherre og entreprenører løbende påberåber sig fejl og mangler i projektmaterialet, også på tidspunktet for udbud, ligesom manglende projekteringsledelse fra Projektgruppen Viborg opleves at udfordre den løbende opretning af projektmaterialet og projektets fremdrift.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen tilslutter sig "det tredje øjes" vurdering af, at forløbet har været præget af, at der har været gentagne forsøg på at komme problemerne til livs, men at de ikke får den ønskede effekt. En række forskellige tiltag har været søsat for at dæmme op for manglerne i projektmaterialet, og Projektafdelingen har brugt mange ressourcer på dels at følge op på Projektgruppen Viborgs arbejde og dels stille krav til Projektgruppen Viborg omkring opretninger af materialet m.m.

 

Af bilag 1 fremgår en tidslinje for forløbet omkring udbuddet. Tidslinjen beskriver forløbet, fra projektet blev startet op med valget af Bygherrerådgiver, gennem arbejdet med at få udbudsmaterialet klar, til udfordringerne med projektmaterialet begynder at vise sig.

 

Har bygherres, bygherrerådgivers og totalrådgivers bestræbelser på hver især at rette op på problemerne været tilstrækkelige, eller kunne nogen af parterne have gjort mere på et tidligere tidspunkt for at få løst problemerne - i så fald hvem?

 

"Det tredje øjes" svar

"Det tredje øje" vurderer, at bygherre i høj grad har forsøgt at håndtere de løbende udfordringer med projektmaterialet i både projekterings- og udførelsesfasen, herunder i forskellige forsøg på at forbedre samarbejdet mellem bygherre og Projektgruppen Viborg. "Det tredje øje" vurderer dog, at bygherre på en række punkter har truffet beslutninger, der har øget bygherres risikoeksponering med de afledte økonomiske og tidsmæssige konsekvenser for bygherre, dette kan have. Bygherres risici øges således væsentligt, dels med beslutningen om at gå i udbud med den kvalitet projektmaterialet havde på det givne tidspunkt, dels ved valget af udbuds- og entreprisestrategi.

 

"Det tredje øje" vurderer samlet set, at beslutningen om at gå i udbud væsentligt øgede bygherres risikoeksponering forud for projektets udførelsesfase, idet det projektmateriale, der lå til grund for udbuddet, var ufuldstændigt.

 

"Det tredje øje" vurderer således, at den valgte entreprise- og udbudsstrategi i denne fase øger bygherres risikoeksponering i forlængelse af den risikofyldte beslutning om at gå i udbud med projektmaterialets aktuelle færdiggørelsesgrad. Udbuds- og entreprisestrategien er særligt risikofyldt set i lyset af, at der på dette tidspunkt fortsat udestår projektering, der øger risikoen for uklarhed i grænsefladerne mellem de enkelte entrepriser, såfremt projekteringen og 3D-modellerne ikke koordineres tilstrækkeligt på tværs. Endvidere synliggjorde tredjepartsgranskningen af projektets 3D-modeller i særdeleshed en grænsefladerisiko mellem entrepriser, idet det fremgik, at "3D bygningsmodeller vurderes enkeltvis til at være af middel kvalitet, med plads til forbedringer. Samlet er 3D-bygningsmodellerne dog af en så dårlig kvalitet, at de ikke kan anvendes til entydigt udbudsmateriale grundet manglende koordinering mellem fagene.

 

"Det tredje øje" vurderer, at Projektgruppen Viborg har undervurderet opgaven med at projektere et så komplekst byggeri med et konsortium, der har uens erfaring med at arbejde inden for tilsvarende rammer, herunder normer og byggeskikke. "Det tredje øje" vurderer, at Projektgruppen Viborg ikke i tilstrækkelig grad har evnet at udarbejde et fyldestgørende projektmateriale forud for udbud og sikre tilstrækkelig opretning af projektmaterialet, efterhånden som bygherre og entreprenører påberåber sig fejl og mangler heri i udførelsesfasen.

 

Projektgruppen Viborg har haft gentagne vanskeligheder ved at udarbejde et projektmateriale af en for bygherren tilfredsstillende kvalitet, herunder indarbejdelse af kommentarer fra bygherre og projektgranskninger forud for udbuddet. Hertil kommer gentagne samarbejdsudfordringer og manglende månedsrapportering fra Projektgruppen Viborgs side.

 

Administrationens bemærkninger

Afgørende for beslutningen om at gå i udbud var et ønske om fremdrift i projektet. At vente med at gå i udbud ville koste bygherre over 1 mio. kr. om måneden til drift af projektafdelingen samt udgifter til rådgivere. Derudover var priserne i byggebranchen i denne periode kraftigt stigende. Der var således blandt andet et økonomisk incitament bag beslutningen. Derudover oplevede bygherre sig på sikker grund i forhold til, at projektmaterialet ville blive rettet op inden for en overskuelig økonomisk ramme på ca. 0,5 mio. kr. umiddelbart efter udbuddet som lovet af Projektgruppen Viborg. Bygherrerådgiver anbefaler således bygherre at gå i udbud, såfremt en række forudsætninger opfyldes. En del af forudsætningerne blev håndteret før udbuddet, mens andre blev vurderet at kunne vente til efter udbuddet. Forløbet omkring udbuddet beskrives nærmere i bilag 1. Det må dog konkluderes efterfølgende, at projektmaterialet ikke blev rettet op i tilstrækkeligt omfang, og at dette forhold har givet store udfordringer for projektet. Set i bakspejlet tyder det på, at det sandsynligvis ville have været bedre at vente med at gå i udbud til projektmaterialet var rettet helt op.

 

I forhold til valg af udbudsstrategi er der fordele og ulemper ved de forskellige udbudstyper. Projektet påtog sig en risiko ved at vælge fagentreprise, ligesom projektet ville have påtaget sig andre risici ved en anden udbudsstrategi. Erfaringer fra Kolding-projektet havde vist, at der var en stor økonomisk fordel at hente ved udbud i fagentrepriser, ligesom Viborg-projektets tidligere gennemførte delprojekter viste gode erfaringer hermed. I Kolding-projektet betød tilretninger i projektet og valget af fagentreprise en besparelse på ca. 165 mio. kr. Blandt andet på baggrund heraf valgte man at læne sig op af disse erfaringer, da Kolding-projektet i størrelse og kompleksitet minder om Kvalitetsfondsprojektet i Viborg. Projektet påtog sig en risiko ved at vælge fagentreprise, ligesom projektet ville have påtaget sig andre risici ved en anden udbudsstrategi.

 

Administrationen er enig med "det tredje øje" i, at Projektgruppen Viborg har undervurderet opgaven, og at Projektgruppen Viborg har haft vanskeligt ved at udarbejde et projektmateriale i en for bygherren tilfredsstillende kvalitet. Relationen mellem Bygherre og Projektgruppen Viborg har blandt andet som konsekvens heraf været præget af samarbejdsudfordringer. Konsortiestrukturen hos Projektgruppen Viborg vurderes ligeledes af administrationen at have været problematisk.

 

Er der i Viborg en dårligere projektkvalitet end i tilsvarende byggerier (på samme stadie i byggeprocessen)? Eller ligner problemerne med projektkvaliteten det, man ser andre steder?

 

"Det tredje øjes" svar

Bygherre, entreprenører og byggeledelse oplever, at projektmaterialet er præget af især mangler, hvilket en stor del af projektets udfordringer i udførelsesfasen udspringer af. Disse parter giver endvidere indtryk af, at omfanget af mangler er større, end de har set i projekter af samme kompleksitet. Det store antal mangler medfører et stort antal tekniske forespørgsler og afledte tegningsrevisioner, hvilket øger kompleksiteten i udførelsen af projektet, da flere entreprenører løbende skal forholde sig til nyt tegningsmateriale og gennemgå dette forud for påbegyndelsen af arbejderne. Samtidig oplever nogle entreprenører, at nye tegninger ikke ledsages af notater, der beskriver, hvilke ændringer der er foretaget i forbindelse med revisionen, hvorfor de selv skal identificere dem i tegningerne. Nogle entreprenører oplever endvidere, at ændringer tilføjet i én revision er fjernet i den næste revision.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen noterer sig, at det fremgår af "det tredje øjes" redegørelse, at bygherre, entreprenører og byggeledelse giver udtryk for, at omfanget af mangler er større i projektmaterialet for Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, end de har set i andre projekter af samme kompleksitet.

Projektmaterialet har gennem projektets levetid afstedkommet tilbagevendende udfordringer. For at imødekomme de udfordringer, som dette forhold forventeligt fremadrettet vil medføre har Projektafdelingen valgt at fokusere på en række særlige indsatsområder i projektets restlevetid. Indsatsområderne gennemgås i bilag 2 til dette punkt.

 

Er der taget de mulige tiltag for at mindske sandsynligheden for, at problemerne gentager sig i fremtiden?

 

"Det tredje øjes" svar

Fejl og mangler i projektmaterialet vil vise sig efterhånden, som de forskellige entreprisers arbejde skrider frem. Samtidig må det forventes, at der fortsat opstår uforudsete udfordringer, særligt i grænsefladerne mellem de mange entrepriser, der er i gang på Byggepladsen.

 

Bygherre har løbende forsøgt at håndtere den udfordrede samarbejdsrelation til Projektgruppen Viborg med dialog. Dog er konfliktniveauet nu øget, hvorfor der er risiko for, at nye opståede problemer bliver vanskeligere at håndtere for bygherre som følge af det øgede konfliktniveau med Projektgruppen Viborg og som følge af, at projektgruppens tilstedeværelse i projektet er faldende. Projektets risikoprofil er dog generelt dalende, da byggeriet er fremskredet, og mange udfordringer allerede er håndteret. En styrkelse af bygherres egen projektorganisation med byggestrategiske kompetencer eller større inddragelse af bygherre til konflikthåndtering vurderer "det tredje øje" fortsat relevant i denne afsluttende fase af byggeriet.

 

Administrationens bemærkninger

Administrationen vurderer i lighed med "det tredje øje", at fejl og mangler i projektmaterialet vil vise sig efterhånden, som arbejdet skrider frem. Meget kan forebygges inden udbuddet ved at have et så gennemarbejdet projektmateriale som muligt. Men der vil være et efterslæb af opretninger af projektmaterialet af større eller mindre omfang, som vil vise sig, som projektet skrider frem. Projektafdelingen har bestræbt sig på at minimere udfordringerne efter udbud.

 

Historikken taget i betragtning er administrationen enig i, at fejl og mangler i projektmaterialet sandsynligvis desværre fortsat vil vise sig, men i dalende grad. Der tages højde for denne risiko i projektets reserver. Bygherre har gennem hele forløbet gennem dels et dialogspor og dels via aftaler om økonomi forsøgt at få rettet projektmaterialet endeligt op. Dette er desværre ikke lykkedes. Emnet behandles selvstændigt i bilag 1.

 

Administrationen er enig i, at samarbejdsrelationen mellem Projektafdelingen og Projektgruppen Viborg i perioder har været udfordret. Det er dog lykkedes at parkere uenigheder i selvstændige spor, således det ikke har overskygget projektet. Samarbejdet mellem Projektafdelingen og Projektgruppen Viborg behandles selvstændigt i bilag 1.

 

Administrationen er enig i, at det ville være gavnligt med en tilførsel af byggestrategiske kompetencer til projektorganisationen i denne fase af byggeprojektet. Og som regionsrådet er orienteret om, er byggechefen fra Det Nye Universitetshospital i Aarhus derfor blevet tilknyttet ledelsen i byggeriet ved Regionshospitalet Viborg. Kompetencer i Projektafdelingen behandles selvstændigt i bilag 1.

 

Vurderer I, at konsekvenserne ved den dårlige projektkvalitet er tilstrækkeligt indarbejdet i projektets tidsplaner og økonomiske risikobillede?

 

"Det tredje øjes" svar

"Det tredje øje" vurderer, at de konstaterede og mulige fremtidige udfordringers tidsmæssige konsekvenser i tilstrækkelig grad reflekteres i projektets aktuelle og nyligt godkendte tidsplan, men kræver fortsat opmærksomhed. "Det tredje øje" vurderer, at udfordringer, der opstår i forbindelse med færdiggørelse og idriftsætning, er et særligt opmærksomhedspunkt set i lyset af erfaringerne fra DNU.

 

Administrationens bemærkninger

Siden "det tredje øje" påbegyndte arbejdet med sin redegørelse, har Styregruppen for Kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg besluttet at udskyde indflytningen i det nye akutcenter. Regionsrådet blev orienteret herom den 5. december 2017.

 

Baggrunden for udskydelsen er, at fejl og mangler i projektmaterialet har forsinket byggeriet, og at man belært af erfaringer fra andre byggerier ønsker at sætte den fornødne tid af til at få gennemtestet og klargjort de nye rammer, inden hospitalspersonale og patienter rykker ind. Indflytningen i det nye Akutcenter udskydes således fire måneder i forhold til den godkendte udbudstidsplan, hvilket kan tilskrives fejl og mangler i projektmaterialet. Den første patient rykker ind otte måneder senere end hidtil planlagt. Som konsekvens heraf skal projektets reserver øges. Det planlægges, at sagen forelægges regionsrådet i marts 2018, hvor det kvalificerede beløb vil fremgå.

 

Administrationen er enig i "det tredje øjes" udlægning i forhold til tidsplan og økonomi og hæfter sig ved, at projektet arbejder på, at der også fremadrettet er de nødvendige reserver til stede i projektet.

Administrationen er enig i, at det er nødvendigt med et stort fokus på færdiggørelse og idriftsættelse og oplever, at Projektafdelingen har samme fokus herpå. Projektafdelingen er i efteråret 2017 blevet styrket med en projektleder med særligt ansvar for færdiggørelsesprocessen. Ansættelsen af byggechefen fra DNU højner de byggestrategiske kompetencer i projektorganisationen, ligesom hans erfaringer med færdiggørelse fra DNU vil komme Kvalitetsfondsprojektet i Viborg til gode.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

 

at "det tredje øjes" redegørelse vedrørende udfordringer relateret til projektmaterialet i Kvalitetsfondsprojektet i Viborg tages til efterretning.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådets møde den 27. september 2017: Beslutning om udarbejdelse af redegørelse

Regionsrådsmødet den 25. oktober 2017: Godkendelse af Ernst & Youngs oplæg til en opgavebeskrivelse for udarbejdelsen af redegørelsen.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-11-18

8. Udmøntning af midler til kræftområdet

Resume

Med udgangspunkt i nationale planer for kræftområdet og regionsrådets budgetaftale for 2018 skal der udmøntes midler for i alt 34,9 mio. kr. i 2018 til initiativer på kræftområdet. 2 mio. kr. afsat i budget 2018 af regionsrådet til at forbedre tværgående kræftforløb. 8,6 mio. kr. fra Kræftplan IV til kapacitet på kræftområdet. 23,3 mio. kr. fra "Jo før - jo bedre" , heraf 0,9 mio. kr. til regionsdækkende adgang for almen praksis til afføringsprøven IFOBT med henblik på tidligere opsporing af tarmkræft, 0,4 mio. kr. til opfølgning af visse prostatapatienter og 22 mio. kr. til drift af PET-CT (kombineret billed- og røntgenundersøgelse). I alt 8,1 mio. kr. foreslås udmøntet varigt.

 

Bevilling af midlerne har til formål at styrke den samlede målopfyldelse på kræftpakkerne.

Hospitalsudvalget indstiller,

at der af budget 2018 bevilges i 2 mio. kr. til initiativer, der skal forbedre de tværgående kræftforløb,

 

at der af Kræftplan IV puljen bevilges i alt 8,6 mio. kr. til initiativer vedrørende kapacitet på kræftområdet, og

 

at der af "Jo før - jo bedre" puljen bevilges i 23,3 mio. kr., heraf 0,9 mio. kr. til regionsdækkende adgang til afføringsprøven IFOBT, 0,4 mio. kr. til opfølgning af visse prostatapatienter og 22 mio. kr. til drift af PET-CT. 

Sagsfremstilling

Midler fra budget 2018 til kræftområdet

Region Midtjylland har igennem flere år haft en høj samlet målopfyldelse for kræftpakkerne på mellem  83-89 %. De mere end 30 forskellige kræftpakker udstikker rammerne for, hvordan standardpatientforløbet skal tilrettelægges, og hvilke tidsfrister der skal overholdes.

 

I 2. kvartal 2017 skete der imidlertid et stort fald i målopfyldelsen. Forklaringen på faldet var ikke entydig, men en af årsagerne var forsinkelser i de patientforløb, der går på tværs af hospitalerne og kapacitetsudfordringer ved udredning for kræft. Regionsrådet afsatte derfor med budgetforliget for 2018 et engangsbeløb på 2 mio. kr. til anvendelse i 2017 til tværgående kræftforløb.

 

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne fordelt midlerne til relevante initiativer. I nedenstående tabel 1 ses en oversigt over, hvilke initiativer midlerne er blevet anvendt til:

 

 

Kræftplan IV midler

Kræftplan IV er en national plan, der indeholder i alt 16 initiativer, som skal understøtte udviklingen på kræftområdet. Initiativerne og udmøntningen af de med planen afsatte midler er beskrevet i udmøntningsaftale af den 15. februar 2017 indgået mellem regeringen, Danske Regioner og KL omfattende årene 2017-2020.

 

Region Midtjylland modtager i 2018 13,2 mio. kr. varigt fra Kræftplan IV midlerne til øget kapacitet og effektiv anvendelse af ressourcer. Formålet med dette initiativ er at imødekomme en stigning i antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger på kræftområdet grundet den demografiske udvikling. Midlerne skal blandt andet bruges til at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at håndtere en øget aktivitet på kræftområdet.

  

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne udarbejdet et forslag til udmøntning af 8,6 mio. kr. ud af de 13,2 mio. kr., som er afsat til initiativet. Der er lagt vægt på, at initiativerne skal kunne afhjælpe kapacitetsudfordringer, som potentielt kan medføre forsinkelser i udredning og behandling af kræft. Regionsrådet vil senere på året få forelagt forslag til udmøntning af de resterende 4,6 mio. kr.

 

Forslagene indeholder nedenstående elementer:

 

Aarhus Universitetshospital

  • 2,0 mio. kr. til øget kapacitet på Patologisk Institut (undersøgelse af celle og vævsprøver) i form af midler til ansættelse af bioanalytiker, molekylærbiolog og molekylærmediciner
  • 1,3 mio. kr. til 25 HIPEC operationer (højtspecialiseret behandling hvor bughulen bades med varm kemoterapi).

 

Hospitalsenhed Midt

  • 1,3 mio. kr. til patologi, herunder kørsel på immunmaskiner og opgaveflytning fra patologer til bioanalytikere med henblik på at frigive lægetid.

 

Hospitalsenheden Vest

  • 1,0 mio. kr. til 400 koloskopier (kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm).

 

Hospitalsenheden Horsens

  • 0,4 mio. kr. til 160 koloskopier.

 

Regionshospitalet Randers

  • 0,8 mio. kr. til øget kapacitet på Patologisk Institut i form af ansættelse af to bioanalytikere
  • 1,8 mio. kr. engangsmidler til livmoderhalskræftscreening. Midlerne gives som følge af de nationale initiativ, hvor man ekstraordinært har tilbudt kvinder, som er født før 1948, et engangstilbud om screening for livmoderhalskræft. Deltagelsesfrekvensen har dog været højere end forventet, hvorfor de midler, der har var afsat til initiativet, ikke kan dække udgifterne til screeningerne. Midlerne deles fra 2019 og frem mellem Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Horsens til relevante aktiviteter på kræftområdet

 

I nedenstående tabel 2 ses en oversigt over de enkelte indsatser og tidspunkt for udmøntning:

 

 

Resterende "jo før - jo bedre" midler 

Regionsrådet har flere gange udmøntet midler fra den nationale sundhedsstrategi på kræftområdet "jo før - jo bedre", som indeholder fire spor for indsatsområderne:

 

1. Bedre redskaber til at opdage kræft

2. Øget kapacitet til udredning

3. Øget kapacitet til mere skånsom kirurgi

4. Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn.

 

Der resterer nu 24,3 mio. kr. til udmøntning fra 2018 og frem, da der er tale om varige midler. Der er reserveret 1,0 mio. kr. til en mulig permanentgørelse af almen praksis adgang til transvaginal ultralyd med henblik på tidligere opsporing af æggestokkræft hos kvinder fra 40 år. Udmøntning afventer resultatet af forskningsprojektet mellem Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for almen praksis.

 

Forslaget til udmøntning indeholder disse elementer:

 

Spor 1 - Bedre redskaber til at opdage kræft  

  • 0,9 mio. kr. til regionsdækkende adgang for almen praksis til afføringsprøven IFOBT med henblik på tidligere opsporing af tarmkræft

 

Spor 2 - Øget kapacitet til udredning

  • 0,4 mio. kr. til opfølgning af visse prostatapatienter på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
  • 22 mio. kr. til drift af PET-CT (kombineret billed- og røntgenundersøgelse) fordelt mellem Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest. Regionsrådet vil senere få forelagt et forslag til udmøntning af midlerne fra 2019 og frem.

 

I nedenstående tabel 3 ses en oversigt over de enkelte indsatser, deres placering og tidspunkt for udmøntning:

 

 

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at der af budget 2018 bevilges i 2 mio. kr. til initiativer, der skal forbedre de tværgående kræftforløb,

 

at der af Kræftplan IV puljen bevilges i alt 8,6 mio. kr. til initiativer vedrørende kapacitet på kræftområdet, og

 

at der af "Jo før - jo bedre" puljen bevilges i 23,3 mio. kr., heraf 0,9 mio. kr. til regionsdækkende adgang til afføringsprøven IFOBT, 0,4 mio. kr. til opfølgning af visse prostatapatienter og 22 mio. kr. til drift af PET-CT. 

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-58-10

9. Udmøntning af centrale leasingrammer fra Investeringsplan 2017-2026

Resume

Der blev i forbindelse med Investeringsplanen 2017-2026 prioriteret leasingmidler til Dansk Center for Partikelterapi til køb af udstyr og til IT for at imødekomme pres på kapaciteten. Det indstilles derfor at godkende leasingrammer for begge projekter.

Direktionen indstiller,

at leasingramme på 107 mio. kr. i 2018 og 2019 til Dansk Center for Partikelterapi godkendes, og

 

at leasingramme på 38 mio. kr. i 2018 og 2019 til IT godkendes.

Sagsfremstilling

Der blev i forbindelse med godkendelse af Investeringsplanen 2017-2026 prioriteret midler til central leasing til Dansk Center for Partikelterapi og til IT. Investeringsplanen blev godkendt på regionsrådsmødet den 27. september 2017.

 

Der er prioriteret 107 mio. kr., henholdsvis 86 mio. kr. i 2018 og 21 mio. kr. i 2019 i leasingmidler til Dansk Center for Partikelterapi, som er afsat til indkøb af udstyr. Det indstilles, at der godkendes en leasingramme til finansiering af anskaffelsen af den del af udstyr til Dansk Center for Partikelterapi, herunder acceleratoren, der ikke finansieres af donationen på 250 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden.

 

Der blev i Investeringsplanen også prioriteret 38 mio. kr., henholdsvis 23 mio. kr. i 2018 og 15 mio. kr. i 2019, i leasing til IT, som ligger udover de afsatte og udmøntede anlægsmidler. IT oplever et øget pres på kapaciteten og har derfor behov for at investere i diverse IT-anlæg såsom serversystemer, backup mm. for at imødekomme dette. Herudover opleves en faldende levetid på teknologien og øget systemkrav. Det indstilles derfor at godkende leasingrammen til IT.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-72-176-07

10. Godkendelse af fordeling af øremærkede finanslovsmidler til fødeafdelingerne i 2018-2019

Resume

I økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen er der for 2018 afsat 50 mio. kr. årligt til at styrke indsatsen på hospitalernes fødeafdelinger. Midlerne fordeles i 2018 og 2019 på baggrund af bloktilskudsnøglen. Region Midtjyllands andel af midlerne er på 21,42 % - svarende til 11.138.400 kr. årligt. Midlerne er øremærkede til fordeling blandt fødeafdelingerne. Fødeafdelingerne har fremsendt ansøgninger til administrationen inden for deres andel af midlerne. Disse er efter en gennemgang sendt til Sundheds- og Ældreministeriet inden for ansøgningsfristen den 1. februar 2018 under forudsætning af, at den foreslåede fordeling af midlerne til hvert enkelt hospital godkendes. 

Hospitalsudvalget indstiller,

at den foreslåede fordeling af finanslovsmidlerne for 2018-2019 til fødeafdelingerne i Region Midtjylland godkendes, og

 

at ansøgningen til ministeriet godkendes.

Sagsfremstilling

I økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen er der for 2018 afsat 50 mio. kr. årligt til at styrke indsatsen på hospitalernes fødeafdelinger. Midlerne fordeles i 2018 og 2019 på baggrund af bloktilskudsnøglen. Region Midtjyllands andel af midlerne er på 21,42 % - svarende til ca. 11 mio. kr. årligt. Midlerne er øremærkede til fordeling blandt fødeafdelingerne. Formålet er, at midlerne skal give et løft til fødeafdelingerne.

 

Regionerne, herunder Region Midtjylland, modtog ligeledes finanslovsmidler i 2016 og 2017 til at styrke kvaliteten og indsatsen på hospitalernes fødeafdelinger. I Region Midtjylland blev midlerne fortrinsvis anvendt til opnormering af beredskabet på fødeafdelingerne samt en opkvalificering af personalet.

 

Det foreslås, at midlerne fordeles efter fødselstallet i 2016 på det enkelte hospital. Fordelingen af midlerne fremgår af nedenstående tabel 1.

 

 

I forbindelse med de tidligere bevillinger i 2016 og 2017 er der fremsendt projektansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriet inden for områderne "Kontinuerlig tilstedeværelse af jordemoder under den aktive del af fødslen", "Koordinerende jordemoder", "Styrkelse af indsatsen for sårbare gravide", "Konsolidering af projekt "Sikre Fødsler" samt obstetrisk medicin og hjemmemonitorering.

 

Det fremgår af nedenstående tabel 2, hvordan midlerne er anvendt under de forskellige temaer.

 

 

Det fremgår af Sundheds- og Ældreministeriets notat "Rammer for tilsagn om øremærkede midler til en styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger" (vedlagt), at ministeriet ønsker, at der redegøres for, hvordan sammenhængen er til de allerede udmøntede midler i 2016-2017. Hospitalerne er derfor blevet opfordret til at fremsende ansøgninger om midler inden for de tidligere områder, men er orienteret om, at der også kan være tale om helt nye projekter. Sundheds- og Ældreministeriet opfordrer således til, at der i projekterne er særligt fokus på arbejdsmiljø såvel som på sikkerhed og kvalitet på fødeafdelingerne. Administrationen har gennemgået ansøgningerne fra hospitalerne med henblik på at sikre, at de ligger inden for de beskrevne rammer. Oversigt over projekter er vedlagt som bilag.

 

Ansøgningsfristen til Sundheds- og Ældreministeriet er 1. februar 2018. Den korte frist betyder, at ansøgningen er sendt til Sundheds- og Ældreministeriet inden mødet i hospitalsudvalget den 5. februar 2018 og med forbehold for regionsrådets godkendelse. Ansøgningen til ministeriet er vedlagt. Region Midtjylland skal fremsende revisorpåtegnet regnskab for anvendelsen af midlerne i 2018 og 2019, som dokumenterer, at de er anvendt til svangreomsorgen. Da der skal fremsendes særskilt regnskab for midlerne i 2018 0g 2019, gives der både en udgifts- og indtægtsbevilling hertil.

 

 

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at den foreslåede fordeling af finanslovsmidlerne for 2018-2019 til fødeafdelingerne i Region Midtjylland godkendes, og

 

at ansøgningen til ministeriet godkendes.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-72-77-17

11. Godkendelse af fordeling af midler til udgående og rådgivende funktioner fra hospitaler

Resume

Som en del af den nationale handlingsplan 'Styrket indsats for den ældre medicinske patient' er der i forbindelse med finanslov 2016 givet midler til regionerne til 'flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis'. For 2018 drejer det sig om 10,66 mio. kr. til Region Midtjylland. Det indstilles, at 2018-midlerne fordeles efter befolkningsandelen af +65-årige, da det er midler til ældreområdet.

 

En gruppe med repræsentanter fra region, kommuner og hospital - nedsat af Sundhedsstyregruppen - har udarbejdet fælles principper for udgående og rådgivende funktioner. Principperne skal understøtte en bevægelse fra fysisk udgående funktioner (hvor hospitalspersonale er tilstede i borgerens hjem) mod telemedicinske funktioner og rådgivning, hvor dette er/bliver muligt.

De stående udvalg indstiller:

Hospitalsudvalget indstiller,

 

at fordeling af midler til udgående og rådgivende funktioner godkendes, og

 

at orientering om Principper for udgående og rådgivende funktioner tages til efterretning.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

 

at fordeling af midler til udgående og rådgivende funktioner godkendes, og

 

at orientering om Principper for udgående og rådgivende funktioner tages til efterretning, idet udvalget bemærker, at dette er et godt eksempel på, hvordan de udgående funktioner hvordan de udgående funktioner har en betydning for fokus på forebyggelse og tværsektorielt samarbejde.             

 

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Nogle borgere vil have større gavn af specialiseret behandling, hvis den kan foregå i eget hjem frem for på hospitalet. Det kan fx være borgere med komplicerede forløb, med multisygdom, nedsatte kognitive funktioner og psykosociale problemstillinger. Udgående og rådgivende funktioner fra hospitalerne kan være en del af indsatsen for disse borgere. En udgående funktion kan fx være et tværfagligt team, der behandler borgere i eget hjem i forhold til fx ældresygdomme (geriatri) og lindrende behandling ved en livstruende sygdom (palliation). De udgående funktioner omfatter ofte også rådgivning og vejledning til praktiserende læger og kommunale sygeplejersker.

 

Videreudvikling af udgående og rådgivende funktioner indgår i Sundhedsaftalen 2015-2018 samt i regionens Strategi for Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Arbejdet med udgående og rådgivende funktioner har betydning for de fælles sundhedspolitiske mål i sundhedsaftalen om at reducere behovet for akutte indlæggelser (herunder forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser) samt Region Midtjyllands målbillede for sundhedsområdet om bedre sammenhængende patientforløb og styrket indsats for kronikere og ældre.

 

Udmøntning af midler til udgående og rådgivende funktioner

Videreudvikling af udgående og rådgivende funktioner fra hospitalerne er også et indsatsområde i den nationale handlingsplan 'Styrket indsats for den ældre medicinske patient'. Som en del af handlingsplanen er der i forbindelse med finanslov 2016 givet midler til regionerne til 'flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis'. For 2018 drejer det sig om 10,66 mio. kr. til Region Midtjylland. Fra 2019 og videre frem stiger bevillingen til 13,863 mio. kr. varigt. Det indstilles, at 2018-midlerne - i lighed med 2017-midlerne - fordeles efter befolkningsandelen af +65-årige, da det er midler til ældreområdet. Det indstilles endvidere, at 10,66 mio. kr. tildeles varigt.

 

 

Sundheds- og Ældreministeriet har udmeldt en ramme for årlig status på anvendelse og effekt af midlerne. Ministeriet ønsker årlig afrapportering på:

 

  • Hvor stor en andel af midlerne, der påtænkes anvendt til henholdsvis udgående og henholdsvis rådgivende funktioner
  • Hvordan regionen konkret har anvendt midlerne til henholdsvis at styrke eksisterende udgående sygehusfunktioner og etablere nye udgående funktioner målrettet ældre medicinske patienter
  • Hvordan regionen konkret har anvendt midlerne til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning på sygehusene
  • Hvordan følges de igangsatte indsatser og gør status på effekten af midlerne, herunder gennem inddragelse af data.

 

Når afrapporteringen for 2018 er udarbejdet, vil den blive forelagt regionsrådet.

 

Principper og ønsket udvikling

De udgående og rådgivende funktioner er forankret på hospitalerne men forudsætter et tæt samarbejde med borgerens egen læge og den kommunale sygepleje. Udredning og behandling, der gives via en udgående funktion, foregår i borgerens hjem eller ved midlertidigt ophold i et kommunalt behandlingstilbud (fx en akutplads eller andre midlertidige pladstilbud). Det fordrer et tæt og fleksibelt samarbejde med borgeren og på tværs af de fagpersoner, der udreder, behandler eller plejer borgeren i hjemmet.

 

På den baggrund har en gruppe med repræsentanter fra region, kommuner og hospital - nedsat af Sundhedsstyregruppen - udarbejdet fælles principper for udgående og rådgivende funktioner. Principperne og den ønskede udvikling er illustreret i følgende figur:

Den videre udvikling skal fremme en bevægelse fra fysisk udgående funktioner (hvor hospitalspersonale er tilstede i borgerens hjem) mod telemedicinske funktioner og rådgivning, hvor dette er/bliver muligt.

 

Denne bevægelse indebærer, at fysisk udgående funktioner i større og større omfang vil blive forbeholdt meget svækkede borgere, der har behov for specialiseret udredning og behandling, og hvor patientens tilstand er så udsat, at alene det at blive udsat for det miljøskift en ambulant behandling eller indlæggelse indebærer, vil udgøre en sikkerhedsrisiko – eller hvor risiko for genindlæggelse er høj i dagene efter udskrivelse.

 

Bevægelsen indebærer også, at hvor opgaven kan løses gennem eksisterende tilbud i nærområdet, så skal de anvendes.

 

Den ønskede bevægelse forudsætter, at kommunikationen mellem sektorerne udvikles, og at kommuner og almen praksis har adgang til specialistrådgivning fra hospitalerne. Bevægelsen understøttes af den teknologiske udvikling og den løbende oprustning på kompetencer, som allerede sker i kommunerne.

 

Principperne og den ønskede bevægelse er uddybet i vedlagte notat.

 

Principperne og den ønskede bevægelse er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 9. oktober 2017.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at fordeling af midler til udgående og rådgivende funktioner godkendes, og

 

at orientering om Principper for udgående og rådgivende funktioner tages til efterretning.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-14-17

12. Rammesætning for fortsat analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland

Resume

I forbindelse med budgetforliget for 2017 vedtog regionsrådet, at der skal foretages en analyse af dækningen med akutbiler bemandet med sygeplejersker/paramedicinere (akutbiler) og lægebemandede akutbiler (akutlægebiler) – herefter kaldet den fremskudte præhospitale indsats – i Region Midtjylland. Der er udarbejdet en litteraturgennemgang som første del af analysen. Det foreslås, at anden del af analysen udarbejdes ud fra fremlagte ramme. Rammen indeholder for eksempel spørgsmål om udviklingen i den præhospitale behandling, forskellige faggruppers kompetencer, den præhospitale aktivitet og ressourceforbrug samt betydningen af infrastrukturen i Region Midtjylland.

Hospitalsudvalget indstiller,

at forslaget til ramme for evaluering af den fremskudte præhospitale indsats godkendes,

 

at evalueringen fremlægges inden udgangen af 2018,

 

at bilaget til punktet justeres, således at ordet "væsentligt" udgår af afsnit 7: Mulige optimeringsscenarier,

 

at analysen skal undersøge, hvor ofte akutlægen afslutter patienten på skadesstedet, og

 

at analysen skal beskrive konsekvensen af, at det præhospitale beredskab får endnu en lægehelikopter til rådighed.

Sagsfremstilling

I hensigtserklæring i forbindelse med budgetforliget 2017 besluttede regionsrådet, at der skulle ske en evaluering af den fremskudte præhospitale indsats. Første del af analysen bestod af en litteraturgennemgang udarbejdet af DEFACTUM (forsknings- og konsulentenhed forankret i Region Midtjylland). Anden del af analysen skal fokusere på, om der kan ske en optimering og tilpasning af ressourceanvendelsen i forhold til akutbiler og akutlægebiler med udgangspunkt i den sundhedsfaglige kvalitet. Forslag til ramme for analysen fremlægges hermed.

 

Baggrund

I hensigtserklæringen i forbindelse med budgetforliget for 2017 fremgår:

 

"Region Midtjylland har et meget fintmasket net af præhospitale indsatser med en særlig god dækning med akutlægebiler/akutbiler i sammenligning med andre regioner. På den baggrund ønskes det undersøgt, om der kan ske en optimering og tilpasning af ressourceanvendelsen set i forhold til akutbiler og akutlægebiler; herunder den sundhedsmæssige værdi og dermed effekten af disse biler. Der skal derfor inden udgangen af 2017 foretages en ekstern analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland med fokus på effekten af akutbiler og akutlægebiler og med inddragelse af såvel nationale som internationale forskningsresultater vedrørende værdien af den fremskudte præhospitale indsats. Analysens indhold drøftes og følges af hospitalsudvalget."

 

Første del af analysen var en litteraturgennemgang udarbejdet af DEFACTUM og blev fremlagt for det Rådgivende Udvalg vedrørende hospitalsområdet den 2. oktober 2017. Gennemgangen viste blandt andet, at der i forhold til patienter med hjertestop og patienter med traumer findes evidens for en positiv effekt af lægebehandling sammenlignet med paramedicinerbehandling, målt på dødelighed. Derudover viste litteraturgennemgangen, at en række forhold gør det vanskeligt at opnå sikker viden omkring kliniske effekter af den fremskudte præhospitale indsats. Dette skyldes blandt andet, at den fremskudte præhospitale indsats ofte kun er en mindre del af patienternes samlede behandlingsforløb. Derudover kan det være vanskeligt at overføre resultater fra andre landes studier til danske forhold, blandt andet fordi der er betydelige forskelle i det præhospitale personales uddannelse og kompetencer.

 

På baggrund af litteraturgennemgangen blev det på Det Rådgivende Udvalg vedrørende hospitalsområdets møde den 2. oktober 2017 indstillet, at administrationen skulle arbejde videre med hensigtserklæringens anden del, det vil sige, at undersøge om der kan ske en optimering og tilpasning af ressourceanvendelsen i forhold til akutbiler og akutlægebiler med udgangspunkt i den sundhedsfaglige kvalitet. Rammesætningen for denne del af analysen fremlægges her.

 

Forslag til rammesætning

Det foreslås, at anden del af analysen udarbejdes ud fra rammepapiret, der er vedlagt som bilag.

Rammesætningen indeholder blandt andet undersøgelsesspørgsmål vedrørende:

 

  • Kompetencer, herunder udviklingen i den præhospitale behandling samt redegørelse for hvilke behandlingskompetencer de forskellige faggrupper, der er involveret i den præhospitale indsats, har i dag.
  • Den fremskudte præhospitale aktivitet, herunder for eksempel hvilke opgaver, akutlægebiler og akutbiler varetager, og deres aktivitet og ressourceforbrug.
  • Geografi og infrastruktur, herunder betydningen af akutlægehelikopterne for de tidskritiske patienter og betydningen af udviklingen i infrastrukturen i Region Midtjylland.

 

Med udgangspunkt i analysens svar på ovenstående undersøgelsesspørgsmål ønskes det besvaret:

 

  • Hvilken type beredskaber, der anbefales i den fremskudte præhospitale indsats?
  • Hvor mange beredskaber anbefales i den fremskudte præhospitale indsats?
  • Hvor bør beredskaberne i den fremskudte præhospitale indsats placeres?
  • Hvilke konsekvenser har de foreslåede optimeringsscenarier for omkostningsniveau og indsatsområder?

 

Analysen vil blive udarbejdet af administrationen med inddragelse af præhospitale data.

 

Der er tale om en omfattende analyse, der kræver den fornødne tid til udarbejdelse. Analysen vil kunne blive udarbejdet i løbet af og senest inden årets udgang.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at forslaget til ramme for evaluering af den fremskudte præhospitale indsats godkendes, og

 

at evalueringen fremlægges inden udgangen af 2018.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 0-9-10-14

13. Besvarelse af Ankestyrelsens udtalelse vedrørende regionsrådsformandens habilitet i udbudssag

Resume

Ankestyrelsen har den 20. december 2017 udtalt sig om den tidligere Regionsrådsformands habilitet i forbindelse med et udbud af OPP-projekt om etablering m.v. af Nyt Psykiatrisk Center i Skejby.

 

Styrelsen har bedt regionen om at oplyse, hvad udtalelsen giver anledning til. Udkast til svar forelægges til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at udkast til svar til Ankestyrelsen godkendes.

Sagsfremstilling

I oktober 2016 bad Statsforvaltningen Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Midtjylland om at komme med en udtalelse om de tre regionsrådsformænds deltagelse i sager om udbud af kontrakter på OPP-projekter i forbindelse med sygehusbyggerier.

 

For Region Midtjyllands vedkommende drejede det sig om udbud af OPP-kontrakt om etablering m.v. af Nyt Psykiatrisk Center i Skejby.

 

Statsforvaltningen ønskede, at regionerne vurderede, hvorvidt regionsrådsformændene havde været inhabile, når de samtidig havde været medlem af bestyrelsen i pensionsselskabet PKA, da de konsortier, som PKA indgik i, vandt kontrakter på sygehusbyggerier i de samme regioner.

 

Region Midtjylland afgav den 14. december 2016 en redegørelse til Statsforvaltningen og medsendte de relevante bilag.

 

Sagen og udkast til udtalelse var forinden blevet forelagt regionsrådet på møde den 23. november 2016. Link til sagsfremstilling: https://www.rm.dk/politik/regionsradetsmoder/dagsordener/?SelectedYear=2016&SelectedMeetingId=1222#RedegørelsetilStatsforvaltningenominhabilitetiudbudssag

 

De to andre regioner afgav tilsvarende udtalelser vedrørende deres regionsrådsformænds rolle i tilsvarende projekter.

 

Efterfølgende har Ankestyrelsen overtaget Statsforvaltningens tilsyn med kommuner og regioner, og derfor var det Ankestyrelsen, som den 20. december 2017 kom med en udtalelse i sagen. Udtalelsen er vedlagt.

 

Ankestyrelsen valgte at lave en samlet udtalelse om de generelle regler om inhabilitet i forbindelse med deltagelse i selskabsbestyrelser og regionernes anvendelse af disse regler. Udtalelsen dækker alle tre regioner, dog således at styrelsen under punkt 5.1 til punkt 5.3 refererer de enkelte regioners redegørelser (Region Midtjyllands redegørelse findes under pkt. 5.3.).

 

Ankestyrelsen konkluderer i alle tre tilfælde, at PKA fra et vist tidspunkt havde en inhabilitetsbegrundende interesse i udbudssagernes udfald, men også at alle tre regioner var opmærksomme på inhabilitetsspørgsmålet.

 

Ankestyrelsen har i sin udtalelse bedt regionsrådene i de tre regioner om at oplyse, hvad styrelsens udtalelse giver regionerne anledning til.

 

De tre regioner har nu udarbejdet et samlet udkast til svar til Ankestyrelsen. Svaret har været koordineret og drøftet i Danske Regioner.

 

Det fremgår af vedlagte udkast til svar, at Region Midtjylland er tilfreds med Ankestyrelsens overordnede konklusion, hvorefter ingen af de tre regionsrådsformænd har deltaget i møder i forretningsudvalg eller regionsråd, hvor der er truffet beslutninger om, hvilke selskaber der skulle prækvalificeres, og hvilke selskaber der blev tildelt OPP-kontrakterne. Alle tre regioner har således taget højde for formandens inhabilitet i forbindelse med beslutningsprocessen.

 

Ankestyrelsen konstaterer dog, at formændene ikke burde have deltaget i orienteringssager i forretningsudvalg og regionsråd i relation til OPP-sagen. Ankestyrelsen udtrykker, at det er de pågældende regionsrådsformænds ansvar at opfylde underretningspligten efter styrelseslovens § 14, stk. 2 på baggrund af den viden, vedkommende har om PKA's interesser i sagen. Styrelsen lægger dog samtidig også til grund, at det ikke kan fastlægges entydigt, hvornår regionsrådsformændene fik kendskab til PKA's interesser i de respektive projekter. Derfor er der usikkerhed om, hvorvidt de kan have været inhabile fra et tidligere tidspunkt og dermed havde underretningspligt.

 

Ankestyrelsen rejser i sin udtalelse også et spørgsmål om afledt inhabilitet, nemlig om medarbejderne i regionen kan antages at have været inhabile som følge af formandens inhabilitet. Ankestyrelsen tager ikke stilling hertil, fordi der hersker usikkerhed om, hvornår formandens inhabilitet indtrådte. Ankestyrelsen bemærker også, at det havde været svært at erstatte regionsrådsformanden i den konkrete sag.

 

Region Midtjylland lægger i udtalelsen op til ikke at gøre mere i den konkrete sag.

 

Regionen vil dog fremadrettet på baggrund af sagen gøre følgende:

 

  • Indskærpe habilitetsregler og underretningspligt for regionsrådsmedlemmer f.eks. på introduktionskurser
  • Have et skærpet fokus på, hvorvidt der i forbindelse med byggesager kan være inhabilitetsproblemer og sikre en tidlig afklaring af evt. habilitetsspørgsmål
  • Hvis det konstateres, at formanden er inhabil, vil regionen undersøge, hvordan man kan afhjælpe den afledte inhabilitet hos administrationen evt. ved at indhente eksterne udtalelser men også ved at inddrage næstformanden i processen.
Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-81-8-17

14. Godkendelse af kommissorium for arbejde med effektivisering af registreringer, arbejdsgange og databehandling

Resume

Regionsrådet vedtog i forbindelse med Budget 2018 en hensigtserklæring angående en indsats for effektivisering af registreringer, arbejdsgange og databehandling. Arbejdet skal foregå på alle niveauer og tage afsæt i et politisk vedtaget kommissorium. Desuden skal arbejdet bygge på anbefalingerne fra det midlertidige udvalg vedrørende forenkling af data i sundhedsvæsenet, som regionsrådet nedsatte i 2014 og 2015.

Direktionen indstiller,

at kommissorium for arbejdet med effektivisering af registreringer, arbejdsgange og databehandling godkendes.

Sagsfremstilling

Med budgettet for 2018 blev følgende hensigtserklæring vedtaget:

 

"På baggrund af det midlertidige udvalgs anbefalinger og de erfaringer, der er høstet fra lokale tiltag, igangsættes et ambitiøst arbejde med henblik på at effektivisere registreringer, arbejdsgange og databehandling. Arbejdet skal foregå på alle niveauer og med afsæt i et politisk vedtaget kommissorium, som indeholder en løbende afrapportering til regionsrådet".

 

Administrationen har på den baggrund udarbejdet vedlagte udkast til kommissorium.

 

Regeringen har desuden igangsat en udfordringsret i den offentlige sektor. I kommissoriet beskrives, hvordan arbejdet med hensigtserklæringen og gennemførslen af udfordringsretten tænkes ind i en samlet ramme. Det betyder blandt andet,

 

  • at indsamling af forslag og gode ideer til forbedringer fra medarbejdere, afdelinger og enheder opprioriteres,
  • at administrationens koordinering af effektiviseringsindsatser styrkes,
  • at regionsrådet modtager halvårlige afrapporteringer på indsatsen og kan igangsætte nye tiltag.
Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-77-646-17

15. Initiativprisen og Smartprisen – valg af ny priskomité og godkendelse af nye kriterier for at vinde priserne

Resume

Regionsrådet uddeler hvert år to priser: Initiativprisen og Smartprisen. Med priserne hædrer regionsrådet dygtige medarbejdere bag nyudviklede løsninger og løsninger, som er blevet spredt til og implementeret nye steder.

 

Med et nyt regionsråd skal der vælges en ny priskomité. Der fremlægges desuden et forslag til nye kriterier for at vinde de to priser. Kriterierne er opdaterede blandt andet i forhold til de nye målbilleder, som er kommet til, efter de oprindelige kriterier blev lavet.

Direktionen indstiller,

at der udpeges en priskomité på fem regionsrådsmedlemmer for hele valgperioden, og

 

at forslag til nye kriterier for at vinde Initiativprisen og Smartprisen godkendes.

Sagsfremstilling

I november 2015 uddelte regionsrådet i Region Midtjylland for første gang ”Initiativprisen”. Begrundelsen for at oprette Initiativprisen var et ønske om at stimulere innovationskulturen i Region Midtjylland og ikke mindst at hædre dygtige medarbejdere og teams, som har udviklet nye innovative løsninger. I 2016 blev der oprettet endnu en pris – "Smartprisen", som anerkender en løsning, som er blevet spredt til og implementeret andre steder i koncernen. Begrundelsen for at oprette endnu en pris var ønsket om, at ”not-invented-here”-tankegangen skulle forsvinde og som en del af dette at fremhæve de gode eksempler på løsninger, som er spredt til og implementeret andre steder end der, hvor de opstod.

I bilaget "Historien om Initiativprisen og Smartprisen" opridses historien bag de to priser.

 

Valg af ny priskomité

Med et nyt regionsråd skal der vælges en ny priskomité bestående af fem regionsrådsmedlemmer. Administrationen er sekretariat for arbejdet med Initiativprisen og Smartprisen og vil indkalde priskomitéen til et møde om arbejdet i løbet af marts 2018.

 

I bilaget "Hvad er priskomitéens rolle?" skitseres priskomitéens rolle i arbejdet med Initiativprisen og Smartprisen samt hvilken arbejdsindsats der forventes af priskomitéens medlemmer. Her kan det også ses, hvem der sad i priskomitéen i den forrige valgperiode.

 

Nye kriterier for at vinde Initiativprisen og Smartprisen

Da Initiativprisen og Smartprisen blev oprettet i henholdsvis 2015 og 2016 besluttede regionsrådet, hvilke kriterier der skulle ligge til grund for at kunne vinde de to priser. Der fremlægges nu et forslag til nye kriterier, som blandt andet er opdateret i forhold til målbillederne for Region Midtjylland, som er kommet til, efter de oprindelige kriterier blev lavet.

 

Der er i de nye kriterier både taget udgangspunkt i målbillederne for Region Midtjylland og i Region Midtjyllands værdier Dialog, Dygtighed og Dristighed. Alle løsninger, som indstilles til priserne, vurderes på nogle mere uddybende spørgsmål under hvert kriterium. Med de nye kriterier vurderes de indstillede løsninger fra mange vinkler: Borgeren, sammenhæng, kvalitet, effektivitet og medarbejderen/arbejdspladsen.

 

I kort form er de nye kriterier for begge priser:

 

  1. Borgeren: Løsningen skal give værdi for borgeren. Dette skal kunne måles direkte eller indirekte. Det skal i indstillingen kunne tydeliggøres, at der ved udviklingen og implementeringen af løsningen har været fokus på værdien for borgeren.
  2. Sammenhæng: Løsningen medvirker til at skabe sammenhæng – det kan være på tværs af sektorer, på tværs af afdelinger, på tværs af fagligheder eller på tværs af "os og borgeren".  
  3. Kvalitet og effektivitet: Med løsningen skal der være stræbt mod en bedre kvalitet og effektivitet, fx bedre behandling, bedre kommunikation, bedre organisering eller bedre/mere smidige administrative procedurer.
  4. Medarbejdere/ledelse/arbejdsplads: Løsningen viser vilje, mod og engagement blandt medarbejdere og ledere og har fokus på trivsel og arbejdsmiljø.

 

I bilaget "Kriterier – Initiativprisen og Smartprisen" uddybes forslaget til nye kriterier for at vinde de to priser. I samme bilag er de kriterier, som er anvendt hidtil, også ridset op. 

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-21-78-10-16

16. Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2017.

Resume

Der indberettes hvert kvartal en standardiseret økonomiopfølgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Indberetningen er fælles for alle regioner.

 

Denne indberetning indeholder regnskab 2017.

 

Opgørelsen viser et mindreforbrug på sundhedsområdet på 62,5 mio. kr. og et mindreforbrug for regional udvikling på 0,7 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at indberetningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet af den standardiserede økonomiopfølgning pr. 31. december 2017 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Der indberettes hvert kvartal en standardiseret økonomiopfølgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er fælles for alle regionerne. Opfølgningsskemaet er fastlagt i Budget- og regnskabssystemer for regioner (kapitel 7.4).

 

Opfølgningen skal ske i forhold til det oprindelige budget inklusive aftalte korrektioner. Dette kaldes også sanktionsniveauet, altså den økonomiske ramme regionerne skal overholde for ikke at blive pålagt sanktioner i henhold til budgetloven.

 

Der er et samlet mindreforbrug på sundhedsområdet på 62,5 mio. kr. Sygesikringen (praksisområdet) har udgiftsstigninger i forhold til det oprindelige budget.

 

For regional udvikling er der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

 

I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer indberettes der data for både 4. kvartal eksklusive supplement og endeligt regnskab (inklusive supplement).

 

Regnskab 2017 vil blive forelagt forretningsudvalget den 17. april 2017 og regionsrådet den 25. april 2017.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-60-72-3-16

17. Etablering af sundhedsparken "Pusterummet" ved Skive Sundhedshus

Resume

Hospice Limfjord, Skive Kommune og Region Midtjylland har i samarbejde fået udarbejdet et forslag til en sundhedspark i det nuværende haveanlæg ved sundhedshus, hospital, psykiatri samt Hospice Limfjord i Skive. Her er det målet at få den næsten ubrugte og utidssvarende hospitalshave omdannet til et moderne haveanlæg, der tilgodeser de nuværende brugeres forskellige behov og samtidig tilgodeser byens borgere. Forslaget til sundhedsparken "Pusterummet" vedlægges til godkendelse.

 

Financieringen på 12 mio. kr. af "Pusterummet" er på plads, og der søges nu anlægsbevilling til projektet og Regions Midtjyllands medfinansiering på 1,0 mio. kr.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at forslaget til sundhedsparken "Pusterummet" godkendes, og

 

at der gives anlægsbevilling på i alt 12,0 mio. kr. til sundhedsparken "Pusterummet" i Skive, som finansieres jf. bevillingstabellen med bidrag fra fonde, Skive Kommune, Hospice Limfjord og Region Midtjylland.

 

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Hospice Limfjord har i samarbejde med Skive Kommune og Region Midtjylland fået udarbejdet et forslag til en sundhedspark i det nuværende 18.000 kvadratmeter store haveanlæg ved sundhedshus, hospital, psykiatri samt Hospice Limfjord i Skive. Med henblik på realiseringen af sundhedsparken er der gennemført et idéprojekt, hvor arkitektfirmaet Møller og Grønborgs ideforslag blev udvalgt mellem tre indkomne forslag, og "Pusterummet – en sundhedspark i Skive" er en videre bearbejdning af ideforslaget. Forslaget til sundhedspark "Pusterummet" er vedlagt som bilag.

 

Det er målet at få den næsten ubrugte og utidssvarende hospitalshave omdannet til et moderne haveanlæg, der tilgodeser de nuværende brugeres forskellige behov og også tilgodeser byens borgere.

 

I forbindelse med projektudviklingen og fundraising har der været nedsat en styregruppe med deltagelse fra Hospice Limfjord, Skive Kommune og Region Midtjylland. Region Midtjylland har i forbindelse med fundraisingen udtrykt støtte til projektet.

 

Regionsrådet søges om godkendelse af projektet "Pusterummet", der betyder, at den eksisterende park ændres til et nyt uderum med mangfoldige muligheder for anvendelse, fællesskaber, aktiviteter og oplevelser.  Parken vil blive en grøn oase midt i Skive by, og dens opbygning, arkitektur og naturområder vil skabe grundlag for aktivitet, hvile, en pause, et dejligt mødested til kaffe og leg og kvalificeret træning indenfor sundhedsområdet.

 

”Normalisering” er centralt i tænkningen om, hvordan parken laves. Det betyder, at parken holdes som en helhed med grundlag i et universelt design, hvor der ikke bliver særlige rum for genoptræning, træning og rehabilitering, men hvor disse muligheder naturligt er indbygget. Den kvalificerede træning og rehabilitering kan finde sted side om side med andre rekreative formål.

 

Processen med at udvikle parken vil inddrage både fagligt personale, personer, der er brugere af Skive Sundhedshus og institutioner, samt borgerne i byen i almindelighed for at sikre højest mulig relevans og værdi for bredden af brugere i fremtiden.

 

Finansiering

Den samlede anlægsudgift er estimeret til 12 mio. kr. Gennem fundraising er det lykkedes at fremskaffe 5,6 mio. kr. fra private fonde. Skive Kommune har allerede afsat 3,5 mio. kr. til projektet, mens der i forbindelse med indgåelse af budgetforlig 2016 for Region Midtjylland blev reserveret 1 mio. kr. fra de midler, som regionen løbende får via huslejeindtægter i sundhedshuse til medfinansiering af haveanlæg ved Skive Sundhedshus.

 

På møde mellem regionsrådsformanden og den fungerende borgmester samt formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Skive Kommune den 6. november 2017 var der enighed om at foreslå en løsning, hvor Skive Kommune finansierer de resterende 1,9 mio. kr. til anlæg, mens udgiften til den løbende drift deles mellem parterne. Den årlige driftsudgift er i parkens første driftsår estimeret til 600.000 kr. faldende til 500.000 kr. i de efterfølgende år. Regionens andel af de årlige driftsudgifter er således på 300-250.000 kr., og Hospitalsenhed Midt vil varetage den løbende drift af sundhedsparken indenfor budgettet.

 

Finansiering og budget er fordelt som vist i tabel 1.

 

 

Region Midtjyllands andel af projektet på 1,0 mio. kr. finansieres af huslejepuljen (lejeindtægter fra sundhedshusene), som flyttes fra drift til anlæg ved en flytning mellem Fællesudgifter og Indtægter - Puljen til driftsanskaffelser og Puljen til anlægsprojekter. Hospice Limfjords andel på 0,5 mio. kr. finansieres ved flytning fra anlægsprojektet "Hospice Limfjord, køb af Kedelcentralen", hvor der er et mindreforbrug, og der er eksterne indtægter til projektet på 10,525 mio. kr.

 

 

  

Udbudsform

Den etablerede styregruppe fortsætter som styre- og arbejdsgruppe gennem udbuds- og udførelsesfasen.

 

Region Midtjylland varetager udbuds- og byggestyring af opgaven i overensstemmelse med Region Midtjyllands byggeregulativ.

 

Tidsplan

Projektudvikling til og med etablering forventes at følge nedenstående tidsplan:

 

  • Inddragelse, projektudvikling og projektering: Marts 2018 - februar 2019.
  • Udbud og kontrahering: Marts 2019 - april 2019.
  • Udførelse: Maj 2019 - december 2019.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at forslaget til sundhedsparken "Pusterummet" godkendes, og

 

at der gives anlægsbevilling på i alt 12,0 mio. kr. til sundhedsparken "Pusterummet" i Skive, som finansieres jf. bevillingstabellen med bidrag fra fonde, Skive Kommune, Hospice Limfjord og Region Midtjylland.

Bilag

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-72-186-17

18. Kliniklokaler og udstyr til ny almen praksis i Horsens

Resume

Lægedækningen i Horsens by har gennem en periode været udfordret lægedækningsmæssigt, grundet  en stor nettotilflytning og vanskeligheder blandt de eksisterende praksis med at udvide kapaciteten. Administrationen vil forsøge at forbedre rekrutteringsmulighederne, ved at stiller lokaler og udstyr til rådighed således, at en interesseret ny læge kan oprette en almen praksis i Horsens uden at skulle foretage en større økonomisk investering og uden binding i en længere periode. Region Midtjylland har tidlige anvendt sådanne rekrutteringstiltag med succes i Grenaa.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at regionen i forbindelse med annoncering af 0-ydernumre i Horsens tilbyder at leje og stille kliniklokaler til rådighed, som kan lejes af lægen til markedsleje,

 

at regionen, i tilfælde af at en læge ønsker at få kliniklokaler og udstyr stillet til rådighed, binder ydernumrene til lokationen i erhvervslejemålets længde,

 

at regionen tilbyder, at en kommende læge kan leje klinikudstyr og inventar af regionen til markedspris,

 

at der gives en bevilling på 0,7 mio. kr. i 2018 til indkøb af klinikudstyr og inventar,

 

at rådighedsbeløbene finansieres jævnfør tabel 1, og

 

at udvalget beder administrationen om at udarbejde et notat til forretningsudvalget, som belyser regionens plangrundlag og lovgivningen på området.

 

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udvalg for nære sundhedstilbud ønsker et notat til forretningsudvalgsmødet, som belyser regionens plangrundlag og lovgivningen på området. Notatet eftersendes.

 

Horsens by har gennem en årrække haft en stor positiv nettotilflytning. Samtidig har Region Midtjylland af flere omgange løbende tilpasset kapaciteten i byen ved at oprette nye 0-ydernumre. Et 0-ydernummer er en ret til at drive praksis på det offentliges regning, men uden tilknyttet patienter og derfor også uden indkomst til at begynde med.

 

Administrationen indgik i november 2017 en aftale med de praktiserende læger i Horsens, Horsens Kommune og PLO-Midtjylland for at sikre lægedækningen i Horsens by på kort og lang sigt. Aftalen inkluderer, at de praktiserende læger i Horsens indvilger i at sikre lægevalget, indtil en kapacitetsudvidelse er realiseret ved, at praksis tager en antal ekstra patienter. Samtidig annoncerer Region Midtjylland 0-ydernumre, hvor regionen stiller muligheden for lokaler, klinikudstyr og inventar til rådighed for at forbedre rekrutteringsmulighederne. Derudover promoverer Horsens Kommune byen i dagpressen som et attraktivt område at leve og drive almen lægepraksis i.

 

Typisk afsættes 0-ydernumre til eksisterende praksis. Ikke desto mindre har det ved annoncering af 0-ydernumre i Horsens vist sig vanskeligt for de eksisterende praksis at tilegne sig et 0-ydernummer og udvide med endnu en læge. Dette skyldes, at en stor del af de eksisterende lægepraksis aktuelt har lokalemæssige begrænsninger eller organisatoriske forhold, der ikke muliggør at udvide. Problemerne forbundet med løbende at tilpasse lægekapaciteten til nettotilflytningen i byen, har flere gange haft som konsekvens, at praksis i byen har haft lukket for patienttilgang i et sådant omfang, at regionen ikke har kunne levere et tilfredsstillende lægevalg og tilflyttere har måtte vælge læge 15 km uden for byen.

 

Annoncering af 0-ydernumre

Administrationen ønsker at udvide antallet af lægekapaciteter i Horsens by, med mulighed for at leje lokaler og klinikudstyr af regionen. En læge, som ønsker at starte en ny praksis, vil dermed have mulighed for at forlade praksis med overenskomstens almindelige varslingsfrist på et halvt år. En sådan ordning vil betyde, at lægen ikke skal foretage en større indledningsvis investering i klinikudstyr og inventar, ligesom lægen ikke bindes i en erhvervslejekontrakt i en årrække. Det er forhåbningen, at den risikoafdækning, som ordningen tilbyder, vil øge interessen for de nye 0-ydernumre. Til gengæld vil ydernummeret være bundet til de lokaler, regionen lejer i en årrække, således at Region Midtjylland har vished for, at de midler, der investeres i udstyr og inventar samt de forpligtigelser, der indgås i et lejemål, anvendes til almen praksis formål i perioden.

 

Administrationen vil i forbindelse med tildeling af 0-ydernumre prioritere ansøgere, som ønsker at starte praksis op i Horsens by på helt almindelige vilkår, uden regional økonomisk involvering.

 

Bevillingsændring og finansiering

I tabel 1 ses bevilling og finansiering. Tabellen viser, at der gives en bevilling til indkøb af klinikudstyr og inventar på 0,7 mio. kr., og at bevillingen finansieres af den centrale pulje til driftsanskaffelser. Der er tale om en midlertidig finansiering, og det forventes, at midlerne tilbageføres til den centrale pulje til driftsanskaffelser, når der er anvist mulig finansiering indenfor praksisområdets driftsbudget. Investeringen forventes tilbagebetalt via lejeindtægter fra den eller de praktiserende læger. De 0,7 mio. kr. er ikke tidligere prioriteret til dette formål.

 

 

Med godkendelse af bevillingen på denne dagsorden resterer der -35,8 mio. kr. i anlægspuljen i 2018. Der vil i forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber og overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2017 blive tilført anlægspuljen ca. 51 mio. kr. i 2018, hvorved puljen vil udgøre ca. 15,2 mio. kr. Der er derudover fortsat 40,2 mio. kr. på den centrale pulje til driftsanskaffelser i 2018. Der resterer således samlet ca. 55,4 mio. kr. uudmøntet i 2018 under Investeringsplanen.

 

Administrationen sender i foråret 2018 en revideret strategi for sikring af lægedækning i politisk behandling. I den forbindelse indstilles det, at der oprettes et budget til lægedækning, hvor mindre anskaffelser fremadrettet vil kunne finansieres fra.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at regionen i forbindelse med annoncering af 0-ydernumre i Horsens tilbyder at leje og stille kliniklokaler til rådighed, som kan lejes af lægen til markedsleje,

 

at regionen, i tilfælde af at en læge ønsker at få kliniklokaler og udstyr stillet til rådighed, binder ydernumrene til lokationen i erhvervslejemålets længde,

 

at regionen tilbyder, at en kommende læge kan leje klinikudstyr og inventar af regionen til markedspris,

 

at der gives en bevilling på 0,7 mio. kr. i 2018 til indkøb af klinikudstyr og inventar, og

 

at rådighedsbeløbene finansieres jævnfør tabel 1.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-10-87-1-17

19. Nedsættelse af vækstforum for Region Midtjylland for perioden 2018-2021

Resume

Regionsrådet nedsætter i forbindelse med varetagelsen af den regionale erhvervsudvikling et regionalt vækstforum.

 

Vækstforum består af 21 medlemmer, hvoraf der er tre medlemmer af regionsrådet (Anders Kühnau, Carsten Kissmeyer og Morten Flæng), seks kommunale repræsentanter, hvoraf mindst et medlem skal repræsentere yderområderne, seks repræsentanter fra erhvervsorganisationer, tre repræsentanter fra uddannelsesområdet og tre repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

 

Alle udpegningsberettigede er blevet bekendtgjort med ligestillingsloven.

Direktionen indstiller,

at regionsrådet udpeger 21 medlemmer til vækstforum for perioden 2018-2021, og

 

at regionsrådet indstiller til vækstforum, at vækstforum behandler forslag om udpegning af suppleanter og observatører til møderne.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 15. december 2017 at udpege følgende erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og organisationer som indstillingsberettigede til vækstforum:

 

  • Dansk Industri - to medlemmer
  • Dansk Erhverv - et medlem
  • Landbrug & Fødevarer - et medlem
  • Dansk Byggeri - et medlem
  • Finansrådet - et medlem
  • Aarhus Universitet - et medlem
  • Professionshøjskolen VIA University College - et medlem
  • Erhvervsuddannelserne i fællesskab - et medlem
  • LO, AC og FTF i fællesskab - to medlemmer, der repræsenterer lønmodtagerne i regionen
  • Dansk Arbejdsgiverforening - et medlem, der repræsenterer arbejdsgiverne i regionen.

 

Der er kommet følgende indstillinger:

 

Indstillingsberettigede

Indstillede

Dansk Industri

(2 medlemmer)

Alette Algreen-Ussing, adm. direktør Them Andelsmejeri og

Lars Aagaard, koncerndirektør, Grundfos A/S

 

Dansk Erhverv

I prioriteret rækkefølge

1. Morten Ballisager, direktør, Konsulenthuset Ballisager eller

2. Rikke Alberte Scheel Sinding, regional konsulent, Dansk Erhverv

 

Landbrug & Fødevarer

I prioriteret rækkefølge

1. Nicolai Hansen, adm. direktør i KMC eller

2. Kathrine Blæsbjerg Sørensen, seniorkonsulent i Landbrug & Fødevarer

 

Dansk Byggeri

I prioriteret rækkefølge

1. Niels Præstkær Jørgensen, murermester, Glasmester Gjerulff A/S eller

2. Louise Pihl, underdirektør, Dansk Byggeri

 

Finans Danmark

(Finansrådet og Realkreditrådet er fusioneret)

I prioriteret rækkefølge

1. Per Raaby, erhvervscenterdirektør, Jyske Bank eller

2. Lisbeth Arentzen, områdedirektør, Jyske Bank

 

Aarhus Universitet

Brian Bech Nielsen, rektor, Aarhus Universitet

 

Professionshøjskolen VIA University College

I prioriteret rækkefølge

1. Harald Mikkelsen, rektor, VIA eller

2. Louise Gade, direktør, VIA Efter- og Videreuddannelse

 

Erhvervsuddannelserne i fællesskab

Ann Østergaard, direktør, Uddannelsescenter Holstebro

LO i fællesskab med AC og FTF (2 medlemmer)

LO indstiller i prioriteret rækkefølge

1. Gert Ringgaard, formand LO og 3F Skive-egnen eller

2. Lone Børlum, formand LO Herning-Ikast

Indstillingen er betinget af godkendelse i LO's hovedbestyrelse 9. februar.

 

FTF og AC indstiller i fællesskab i prioriteret rækkefølge

1. Michael Tøttrup, ledelseskonsulent i Prosa eller

2. Anne Sofie Fogtmann, chefkonsulent i Akademikerne

 

Dansk Arbejdsgiverforening

I prioriteret rækkefølge

1. Peer H. Kristensen, VisitAarhus eller

2. Rikke Alberte Scheel Sinding, regional konsulent, Dansk Erhverv

 

Kommunerne (6 medlemmer)

Uffe Jensen, borgmester, Odder Kommune

H.C. Østerby, borgmester, Holstebro Kommune

Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Jørgen Gaarde, borgmester, Skanderborg Kommune

Hans Østergaard, borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune

Erik Flyvholm, borgmester, Lemvig Kommune. 

 

Myndigheder eller organisationer er underlagt ligestillingsloven, når de indstiller medlemmer til f.eks. vækstforum. I praksis betyder det, at organisationer, uddannelsesinstitutioner m.v. i deres indstilling både skal pege på en mand og en kvinde til posten. Hvis de skulle ønske at fravige reglerne, skal de begrunde deres indstilling.

 

Administrationen har i forbindelse med sagsbehandlingen gjort de indstillede myndigheder og organisationer opmærksomme på loven.

 

Regionsrådet har på sit møde den 31. januar 2018 udpeget Anders Kühnau, Morten Flæng og Carsten Kissmeyer til Vækstforum.

 

Suppleanter og observatør

FTF og AC har i fællesskab indstillet en repræsentant, Michael Tøttrup, og anmoder desuden om, at Lasse Grønbech kan være suppleant for Michael Tøttrup og dermed deltage i vækstforum møder, når Michael Tøttrup har forfald til møderne, og/eller Lasse Grønbech får mulighed for at deltage i alle vækstforums møder som tilforordnet/observatør uden taleret.

 

Baggrund

Vækstforum består af 21 medlemmer, der udpeges af regionsrådet.

 

I følge lov om erhvervsfremme og regional udvikling har vækstforum til opgave, at:

  • udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi inden for hele regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd
  • redegøre for de initiativer, som vækstforum vil foretage som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi
  • overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder
  • udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-75-3-12

20. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032

Resume

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udsendt Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 i høring med høringsfrist den 26. februar 2018. Der er udarbejdet et forslag til høringssvar fra Region Midtjylland til godkendelse.

 

Af høringssvaret fremgår det, at Region Midtjylland anbefaler, at statens trafikplan ændres, således at der indgår en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager, en ny jernbanebro over Vejle Fjord, at den udskudte elektrificering af Vejle-Struer opretholdes som oprindeligt planlagt, og at etableringen af en ny elektrificeret bane mellem Aarhus og Silkeborg samt elektrificering videre til Herning indgår i planen. Desuden anbefales det, at planen også omfatter en generel opgradering af de regionale jernbaner.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at høringssvar til Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 godkendes, idet bemærkningen angående nødvendigheden af en ny jernbanebro over Vejle Fjord fjernes, og at sidste sætning i afsnittet om et samlet elektrificeret hovednet skal lyde "… men også på strækningen Aarhus-Herning-Holstebro-Struer, med betjening af regionshospitalet i Gødstrup".

Sagsfremstilling

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udsendt Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 i høring med høringsfrist den 26. februar 2018. Høringsudgaven er vedlagt. Da høringsfristen er før regionsrådsmødet, fremsendes høringssvaret inden fristens udløb med bemærkning om, at det er under forudsætning af regionsrådets godkendelse den 28. februar 2018.

 

Trafikplanen indeholder en samlet anbefaling for udviklingen af den statslige banetrafik frem til 2032 med årene 2022, 2027 og 2032 som milepæle. Samtidig udgør trafikplanen et fælles planlægningsgrundlag for den kollektive trafik i hele landet og altså også for Midttrafiks trafikplan, som er under udarbejdelse.

 

Planen er baseret på allerede besluttede projekter samt vedtagen politik og lovgivning, herunder indgåede trafikkontrakter.

 

Da en stor del af investeringerne i jernbaneinfrastruktur kommer fra Togfonden, betyder det blandt andet, at en række planlagte projekter står til ikke at blive realiseret inden for planperioden, fordi regeringens serviceeftersyn af økonomien i Togfonden viste, at indtægterne i Togfonden er reduceret fra 28,5 mia. kr. til 13 mia. kr.

 

For Region Midtjylland betyder planen, at:

  • strækningen Fredericia-Aalborg bliver elektrificeret
  • der kommer direkte tog Aarhus-Holstebro over Herning-Gødstrup
  • at der sker en driftsudvidelse på strækningen Herning-Holstebro
  • strækningen Vejle-Struer ikke bliver elektrificeret, og at de direkte tog København-Struer via Vejle-Herning gradvist udfases
  • der ikke bygges en ny bane mellem Hovedgård-Hasselager og heller ikke en ny jernbanebro over Vejle Fjord
  • der ikke bygges en ny bane mellem Aarhus og Silkeborg i planperioden
  • de regionale baner ikke bliver opgraderede

 

Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar. Høringssvaret tager udgangspunkt i det fælles indspil til infrastruktur, som Kontaktudvalget i Region Midtjylland godkendte den 16. november 2012. Kontaktudvalget består af borgmestrene for de 19 kommuner i regionen samt regionsrådsformanden. Høringssvaret bygger derfor på de fælles anbefalinger til investeringer i trafikal infrastruktur, som Region Midtjylland og de 19 kommuner er enige om:

  • elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aalborg
  • ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg
  • opgradering af de regionale jernbaner
  • udbygning af letbanen
  • etablering af en fast Kattegatforbindelse til tog og bil

 

Region Midtjyllands høringssvar til Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 bygger desuden på den oprindelige aftale om Togfonden fra 2014.

 

I forslaget til høringssvar indgår, at Region Midtjylland bakker op om den foreslåede elektrificering og opgradering af den østjyske banelængde mellem Fredericia og Aalborg, herunder kapacitetsudvidelse på Aarhus H.

 

Region Midtjylland anbefaler, at statens trafikplan ændres, så udbygningen af en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager og en ny bro over Vejle Fjord kommer med i planen. Endvidere anbefales det, at den udskudte elektrificering af Vejle-Struer opretholdes som oprindeligt planlagt med henblik på, at der fortsat kan køre direkte tog fra København over Vejle til Herning og Struer. I høringssvaret peges desuden på, at etablering af en ny elektrificeret bane mellem Aarhus og Silkeborg samt elektrificering videre til Herning bør indgå i planen. Dette vil muliggøre, at de direkte tog Aarhus-Herning-Holstebro med stop i Gødstrup kan køre på strøm.

 

Region Midtjylland finder det desuden vigtigt, at planen også omfatter en generel opgradering af de regionale jernbaner, herunder sporudretning, længere krydsningsstationer, et nyt spor syd om Langå (en shunt), samt en opgradering mellem Herning og Holstebro, så der kan køre flere tog i timen, specielt med henblik på betjening af regionshospitalet i Gødstrup.

 

Endelig peges der på, at en fast Kattegatforbindelse er nødvendig for at skabe et sammenhængende Danmark med kun én times transporttid mellem landets to største byer. 

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at forslaget til høringssvar til Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 godkendes.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-51-71-314-17

21. Godkendelse af plan for indsatsen på jordforureningsområdet 2018

Resume

Region Midtjylland har sammen med de øvrige regioner ansvaret for den offentlige indsats over for jordforurening i Danmark.

 

Regionsrådet udarbejder derfor årligt en plan for indsatsen på jordforureningsområdet.

 

I 2018 vil regionen fortsætte indsatsen for at beskytte grundvandsressourcen mod forurening og for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at indsatsplan for jordforurening 2018 godkendes.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland varetager en række vigtige opgaver inden for jordforureningsområdet. Forurening af jord og grundvand kan være til skade for miljøet og menneskers sundhed. Derfor er kortlægning (registrering), undersøgelse og afværge af jordforurening et vigtigt regionalt fokusområde. I regionen er der ca. 3.300 forurenede grunde, mens 5.300 grunde er vurderet som muligt forurenede. Udkastet til Indsats for jordforurening 2018 er vedhæftet som bilag.

 

I 2018 vil regionen fortsat have fokus på indsatsen for

 

  • beskyttelse af grundvandet og arbejdet med at skabe overblik over risikoen fra pesticidforureninger, som stammer fra spild og deponeringer af sprøjtemidler.
  • at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede og muligt forurenede grunde.

 

Kerneopgaverne omkring den miljø- og sundhedsprioriterede undersøgelses- og afværgeindsats vil således igen i 2018 være i fokus.

 

Her følger kort præsentation af udkastets indsatsområder:

 

Indledende og videregående forureningsundersøgelser 

Regionen forventer i 2018 at udføre ca. 160 indledende forureningsundersøgelser, hvoraf ca. 120 grunde fremgår af den aktivitetsliste, som indgår i Indsatsplan for 2018. De 120 grunde er udvalgt efter høring af de midtjyske kommuner. Det endelige antal afhænger af undersøgelsernes omfang.

 

Derudover er 72 grunde prioriteret til videregående forureningsundersøgelser. Det drejer sig om 29 undersøgelser af boliggrunde og 43 grundvandsundersøgelser.

 

Afværge, drift og overvågning

I 2018 gennemføres afværgeprojekter på 20 grunde, heraf er 15 boliggrunde. Endvidere vil regionen videreføre en længerevarende drifts- og overvågningsindsats på ca. 30 forurenede grunde, hvor der tidligere har været udført, eller hvor der pt. er aktiv afværge.

 

En af de større sager i 2018 er oprensningen af et tidligere renseri i Boulstrup i Odder Kommune. Jordforureningen er spredt på over 2.000 m2 og til det primære drikkevandsmagasin i området. Forureningen udgør en trussel for områdets grundvandsressource, men ikke en akut trussel mod boliger i området. Oprensningen forventes at ske i 2018-2019.

 

Andre opgaver

Sideløbende vil der være fokus på projekter om fx bæredygtig jordhåndtering, forberedelse af forhandlinger af "overfladevandsopgaven" med staten i 2019 og Cheminovas forureninger på Harboøre Tange.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at indsatsplan for jordforurening 2018 godkendes.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 0-9-2-18

22. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Steen Thomsen vedrørende vægtning og kvalitet ved indkøb af udstyr

Resume

Regionsrådsmedlem Steen Thomsen (O) har henvendt sig angående vægtningen mellem kvalitet og pris ved indkøb af udstyr.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen drøftes.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Steen Thomsen har ved mail af 6. februar 2018 anmodet om, at følgende drøftes på forretningsudvalgsmøde dem 22. februar 2018 og på regionsrådets møde den 28. februar 2018.

 

"Motivering for forslaget:

Som det er fremgået af bl.a. TV2 Østjylland, er der ved udbud af indkøb af PVK-nåle lagt en vægtning mellem økonomi og kvalitet, hvor prisen var mere afgørende end kvaliteten. Økonomi vægtede 60 % og kvalitet vægtede kun 40 %.

 

Så selvom der var fire nåle at vælge imellem, og at det af evalueringsnotatet på forhånd fremgår at:

  • ”Nålen er ikke skarp og påfører patienten gene”
  • ”Modstand ved indføring af kateter”
  • ”Meget bloddryp ved udtræk af kanylen”

 

så valgte man alligevel denne nål. Dette var en billig løsning men betød, at personalet ofte skulle bruge flere nåle på grund af mislykkede forsøg og den billige løsning tilførte store smerter til patienterne. Tilmed var der ofte meget blodsprøjt ved udtrækning af nålen.

 

Det er glædeligt, at regionen har ændret beslutningen og genindført de gode og dyrere nåle.

 

Vi ønsker, at vi i kølvandet på sagen drøfter, om det er en rimelig vægtning mellem økonomi og kvalitet ved så vitalt udstyr.

 

Naturligvis skal både pris og kvalitet have indflydelse på valg af produkter. Men når man vægter kvalitet med 40 % og økonomi med 60 %, vil det ofte resultere i dårligere produkt.

 

Vi mener, at med så vitalt udstyr som PVK-nåle skulle vægtningen have været modsat: 60 % kvalitet og 40 % pris. Og som minimum skal kvaliteten vægte med en højere procentsats end økonomi.

 

Dette betyder selvsagt ikke, at der ikke skal tages hensyn til prisen. Men det vil betyde, at vi opprioriterer kvaliteten ved fremtidige udbud af operationsudstyr og lignende vitalt udstyr.

 

Forslag til vedtagelse:

Ved Region Midtjyllands udbud af operationsudstyr og lignende vitalt udstyr, skal vægtningen mellem økonomi og kvalitet være således, at kvalitet altid vægter med en højere procentsats end økonomi."

 

Steen Thomsen har stillet en række spørgsmål, som besvares i vedlagte bilag. Bilaget eftersendes.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-7-18

23. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Marianne Karlsmose og John G Christensen vedrørende lukning af røntgenfunktion i Tarm

Resume

Regionsrådsmedlem Marianne Karlsmose har anmodet  om en uddybende begrundelse for den midlertidige lukning af røntgenafdelingen i Tarm. Endvidere har regionsrådsmedlem John G. Christensen henvendt sig vedrørende spørgsmål til lukning af røntgenfunktion i Tarm.

De stående udvalg drøftede sagen som en orienteringssag,

Hospitalsudvalget drøftede henvendelsen om lukning af røntgenfunktion i Tarm. Hospitalsdirektør Poul Michaelsen, Hospitalsenheden Vest, deltog under punktet og uddybede begrundelserne for at lukke røntgenfunktionen. Det blev blandt andet understreget, at der er tale om en midlertidig lukning af funktionen, indtil den akutte mangel på personaleressourcer er løst. 

 

Udvalg for nære sundhedstilbud drøftede henvendelsen om lukning af røntgenfunktionen i Tarm. Hospitalsdirektør Poul Michaelsen, Hospitalsenheden Vest deltog under punktet og uddybede begrundelserne for at lukke røntgenfunktionen.

 

Udvalget for nære sundhedstilbud indstiller til forretningsudvalget,

 

at sagen drøftes i forretningsudvalget,

 

at regionen fastholder den fulde opgavevaretagelse i Holstebro og Herning af hensyn til de akutte og alvorligt syge patienter, og  

 

at udvalget beder administrationen om at udarbejde et notat, som belyser, om det er muligt at etablere midlertidig ordning, hvor Tarm, Ringkøbing og Lemvig deles om opgavevaretagelsen fra de tre røntgen enheder.

 

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Udvalg for nære sundhedstilbud ønskede et notat til forretningsudvalgsmødet, som belyser, om det er muligt at etablere en midlertidig ordning, hvor Tarm, Ringkøbing og Lemvig deles om opgavevaretagelsen fra de tre røntgen funktioner. Notatet eftersendes.

 

Regionsrådsmedlem Marianne Karlsmose har i mail den 15. januar 2018 anmodet om en uddybende begrundelse for den midlertidige lukning af røntgenafdelingen i Tarm.

 

"Jeg vil gerne bede om en uddybende begrundelse for den midlertidige lukning af røntgenafdelingen i Tarm. I den udsendte orientering til regionsrådet fremgår det ikke, at personalemanglen er i Herning og ikke i Tarm. Med hvilken begrundelse skal ansatte fra Tarm tage til Herning for at betjene borgere fra Skjern/Tarm? Hvorfor er det ikke en af de fire afdelinger i Herning, som skal neddrosle aktivitetsniveauet? Hvorfor er der ikke i orienteringen medtaget, at samtlige medarbejdere i Tarm har udtrykt stor modstand mod beslutningen? ".

 

Regionsrådsmedlem John G. Christensen har ved mail den 16. januar 2018 anmodet om, at følgende drøftes på mødet i udvalget for nære sundhedstilbud den 7. februar 2018. John G. Christensen skriver følgende:

 

"Jeg skal anmode om, at vi på næste møde i Nære Sundhed politisk behandler punktet om lukningen af røntgenfunktionen i Tarm.

 

Det forekommer både uforståeligt og drastisk at lukke funktionen i Tarm i 3,5 måned, og det ser igen ud til, at det er de mindste og mest sårbare funktioner, som skal holde for. Jeg skal anmode om at få oplyst, hvad der er baggrunden for, at det ikke har været muligt at besætte de vakante stillinger, og hvilken periode dette har strakt sig over.

 

Sagsfremstillingen/bilagene bør også indeholde oplysninger om, hvilke andre muligheder der er for at håndtere den midlertidige personalemangel uden lukning af røntgenfunktionen i Tarm. Har man forsøgt at genansætte personale, som tidligere har været i røntgenfunktionen?

 

Endelig bør det oplyses, om der er røntgen personale i enheden, der i lukningsperioden - frivilligt eller "tvunget" - afvikler opsparet frihed.

 

Hvis der er personale, der afvikler opsparet frihed i lukningsperioden skal jeg anmode om at få oplyst, hvilke muligheder der er for at udsætte disse afviklinger. 

 

Jeg skal anmode om, at lukningen af røntgenfunktionen i Tarm sættes i bero, indtil sagen har været behandlet politisk i udvalg og evt. råd."

 

Administrationen har vedlagt notat, som belyser spørgsmålene fra Marianne Karlsmose og John G. Christensen.

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at henvendelsen drøftes.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-77-06-V

24. Orientering om landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet 2016

Resume

Sundheds- og Ældreministeriet har den 31. januar 2018 offentliggjort den landsdækkende måling af hospitalernes produktivitet for 2016.

 

Region Midtjylland har fra 2015 til 2016 haft en produktivitetsstigning på 1%, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Dermed har Region Midtjylland fastholdt et produktivitetsniveau på 99 og har dermed bremset den negative udvikling fra 2014 til 2015.

Hospitalsudvalget indstiller,

at orientering om landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet vil sidst i januar 2018 for 13. gang offentliggøre den landsdækkende måling af de somatiske hospitalers produktivitet. Opgørelsen er blevet til i et samarbejde mellem regionerne, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, med det mål at skabe et overblik over niveauet og udviklingen i produktiviteten på de offentlige hospitaler.

 

Hermed afrapporteres endvidere på målet "God økonomi og relevant aktivitet"  i Region Midtjyllands målbillede, da produktivitet indgår som en indikator herunder.

 

Det skal bemærkes, at produktivitetsmålingerne skal ses i sammenhæng med regionens øvrige målsætninger om øget kvalitet og patienttilfredshed mv. Produktivitetsmålingen er alene kvantitativ og inddrager ingen kvalitetsmæssige elementer. Den udtrykker derfor intet om fx forskelle i serviceniveau, og hvilken behandlingskvalitet der opnås ved et givent ressourceforbrug.

 

Tabel 1 viser udviklingen fra 2015 til 2016 i produktionsværdi, udgifter og produktivitet for de fem regioner.

 

 

 

Region Midtjylland har fra 2015 til 2016 haft en produktivitetsstigning på 1,0 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Dette er resultatet af en aktivitetsstigning på 1,9 % sammenholdt med en udgiftsstigning på 0,9 %.

 

Set i forhold til udviklingen fra 2014 til 2015, hvor produktivteten på landsplan var på 1,9 %, er produktiviteten generelt set faldet. Region Midtjylland har dog formået at øge produktiviteten en smule fra 0,9 % til 1,0 %. Dette medfører, at Region Midtjylland i 2016 fortsat har et produktivitetsniveau på indeks 99, som vist i tabel 2 og ligger dermed lige under landsgennemsnittet. Generelt ligger regionernes relative produktivitetsniveauer dog meget tæt.

 

 

Tabel 3 viser tilsvarende udvikling og produktivitetsindeks for Region Midtjyllands egne hospitaler.

 

 

Fire af regionens hospitaler ligger over landsgennemsnittet på 100.

 

Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet Randers, som i de senest år har haft en meget høj produktivitet, har begge en negativ produktivitetsudvikling fra 2015 til 2016. Begge hospitaler ligger stadig godt over landsgennemsnittet med indeks 107 og 108. Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt har begge en positiv produktivitetsudvikling over landsgennemsnittet og har dermed et højere produktionsniveau end i 2015. Aarhus Universitetshospital har en positiv produktivitet på 0,5 %, hvilket er bedre end i 2015, hvor den var -0,4. Det er dog stadig under landsgennemsnittet, hvorfor produktivitetsniveauet falder til indeks 93. 

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at orientering om landsdækkende måling af somatiske hospitalers produktivitet tages til efterretning.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-15-1-70-3-10

25. Orientering om anvendelse af klausuler om lære- og praktikpladser

Resume

I forbindelse med indgåelse af bygge- og anlægskontrakter har regionen faste retningslinjer for anvendelse af sociale klausuler om lære- og praktikpladser. I 2017 er der inden for bygge- og anlægsområdet indgået 20 nye kontrakter med krav om lære- og praktikpladser.

 

Opfølgningen på kravene til anvendelse af lære- og praktikpladser viser, at 13,4 % af de samlede stillinger inden for bygge- og anlægsområdet i 2017 er lære- og praktikpladser.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I lighed med de seneste fire år har administrationen foretaget en opfølgning hos alle regionens institutioner på kravene til anvendelse af lære- og praktikpladser inden for bygge- og anlægsområdet. Opgørelsen for 2017 viser, at andelen af lære- og praktikpladser er på 13,4 %, hvilket er en stigning i forhold til 2016, hvor andelen var på 9,5 %.

 

Som det ses i tabel 1 er det gennemsnitlige antal registrerede stillinger på byggepladserne de seneste 3 måneder af 2017 på 592, hvoraf 80 årsværkstillinger er lære- og praktikpladser.

 

 

 

Regionen har udarbejdet faste retningslinjer for anvendelse af sociale klausuler om lære- og praktikpladser i forbindelse med indgåelse af bygge- og anlægskontrakter. Det blev besluttet af regionsrådet i 2011.

 

Retningslinjerne betyder, at entreprenøren i forbindelse med entreprisens udførelse og aflevering på betryggende vis skal godtgøre, at det krævede antal praktikanter er beskæftiget. Region Midtjyllands minimumskrav fastsætter - ud fra en konkret vurdering – at mellem 3 og 6 % af de stillinger, der anvendes til at opfylde kontrakten, er lære- og praktikpladser. Dette gælder for kontrakter, hvor varigheden er på seks måneder eller mere samtidig med, at lønomkostninger er på minimum 4 mio. kr., og/eller der er en kontraktværdi på minimum 10 mio. kr.

 

I perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 blev der i regionen indgået 20 nye kontrakter til en samlet kontraktsum på 341 mio. kr., som er omfattet af kravene om lære- og praktikpladser.

 

Før 1. januar 2017 er der indgået 65 kontrakter på bygge- og anlægsområdet, der stadig har været aktive i 2017, og som er omfattet af kravet om lære- og praktikpladser. I perioden 2017 er der således i alt 85 aktive kontrakter med en samlet kontraktsum på 3,1 mia. kr.

 

Opfølgningen på kravene til anvendelse af lære- og praktikpladser sker enten ved de løbende bygge- eller sikkerhedsmøder eller i forbindelse med adgangskontrollen til byggepladserne.

 

Administrationen vil fortsat følge området og lave en årlig opfølgning på anvendelsen af klausuler til lære- og praktikpladser i kontrakter indenfor byggeri og anlæg.  

Tilbage til toppen