Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i forretningsudvalget
den 14. august 2018 kl. 10:00
i Konferencelokalet, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt.

 

Mødet blev hævet kl. 12.55.


Pkt. Tekst
1 Gensidig orientering *
2 Forslag til 1. behandling af budget 2019
3 Økonomirapportering pr. 31. maj 2018
4 DNV-Gødstrup: Godkendelse af besparelser i projektet
5 Kvalitetsfondsprojektet Regionshospitalet Viborg: Godkendelse af en forøgelse af projektets reserver samt godkendelse af nyt Prioriterings- og Besparelseskatalog.
6 Analyse af aktivitet og fysisk kapacitet i Region Midtjylland
7 Implementering af tolkegebyr*
8 Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af tolkeydelser
9 Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til indhold i den næste sundhedsaftale
10 Den nære psykiatri
11 Forslag til samarbejdsaftale om Psykiatriens Hus i Aarhus Kommune
12 Godkendelse af projektforslag og anlægsbevilling til Psykiatriens Hus i Aarhus
13 Driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune vedrørende intern skole
14 Bemyndigelse til behandling af sager på tandlægeområdet
15 Nedlæggelse af deltidsydernummer indenfor kirurgi i Holstebro
16 Godkendelse af samarbejdsaftale om rygestopindsats samt tilslutning til partnerskabet "Røgfri Fremtid"
17 Regionshospitalet Horsens: Anlægsregnskab Akuthospital Horsens
18 Godkendelse af anlægsregnskab for ESCO-projektet på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter
19 Godkendelse af grønt regnskab 2017 for Region Midtjylland
20 Informationssikkerhed i Region Midtjylland
21 Høringssvar vedrørende ny lov om erhvervsfremme
22 Fremtidig organisering af Regional Udvikling
23 Beslutning om revidering af Råstofplan 2016
24 Central Denmark EU Office - tilpasning af det regionale kontingent
25 Fremdriftsrapport for regionale erhvervsudviklingsprojekter
26 Ansøgning fra Vestdansk Investeringsfremme 2019-2022 (Indstilling fra vækstforum)
27 Ansøgning om toårigt Connector-projekt i Danish Food Cluster (Indstilling fra vækstforum)
28 Ansøgning om undersøgelse af den samfundsmæssige effekt af Jobbankens indsats med udviklingsperspektiv (Indstilling fra vækstforum)
29 Ansøgning om støtte til THIS Conference (Indstilling fra vækstforum)
30 Ansøgning om tilskud til forprojekt om etablering af et netværk for billedkunst i Region Midtjylland
31 Ansøgning om tilskud til festivalen Nyland Forum 2018
32 Ansøgning om tilskud til "Albus - international festival for børnelitteratur"
33 Ansøgning om tilskud til Viborg Animation Festival 2018
34 Ansøgning om tilskud til projektet #Deldinviden
35 Afrapportering af forenklingsinitiativer og godkendelse af ansøgning gennem udfordringsretten
36 Orientering om status på fusionen mellem Aarhus Tech og Langkær Gymnasium og HF

Sagnr.: 1-00-2-18

1. Gensidig orientering *

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Genhusning af beboere fra OK-Centret Enghaven på Elbæk Højskole

Formanden orienterede om, at en del beboere fra det socialpsykiatriske bosted OK-Centret Enghaven, der nedbrændte, er tilbudt midlertidig genhusning på Elbæk Højskole. Administrationen drøfter nu lejeperiodens længde, hvorefter forretningsudvalget på mødet den 18. september forelægges en indstilling om udleje af Elbæk Højskole.

 

Gruppeformandsmøde

Det aftaltes, at der i forlængelse af forretningsudvalgsmødet den 23. oktober 2018 afholdes et gruppeformandsmøde til drøftelse af blandt andet regionsrådets sigtelinjer og overskrifter for de midlertidige udvalg i 2019.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-21-78-2-18

2. Forslag til 1. behandling af budget 2019

Resume

Økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner bidrager med et råderum i budget 2019 på 178,7 mio. kr. på sundhedsområdet i Region Midtjylland. Økonomiaftalen samt forslag til budgettilpasninger og politiske prioriteringer - herunder en pulje til politisk prioritering i budgetlægningsprocessen på 20 mio. kr. - giver samlet set på sundhedsområdet en udfordring i budget 2019 på 195 mio. kr. stigende til 295 mio. kr. i 2020.

 

Regionsrådsformanden udsender forslag til besparelser den 20. august 2018.

 

På det regionale udviklingsområde reduceres budget 2019 i Region Midtjylland med 123,7 mio. kr. som følge af, at regionerne ikke længere kan arbejde med erhvervsfremme. I forhold til den kollektive trafik er der en økonomisk udfordring i budget 2019 på 40 mio. kr., og resultatet af en møderunde med kommunerne på politisk niveau afventes.

Direktionen indstiller,

at forslag til budget 2019 godkendes som beskrevet i notatet "Forslag til budget 2019 for Region Midtjylland", og

 

at satsen for det kommunale udviklingsbidrag på det regionale udviklingsområde fastholdes uændret i forhold til budget 2018.

Sagsfremstilling

I det følgende beskrives de vigtigste elementer i budgetforslaget, idet der henvises til det sammenfattende notat "Forslag til budget 2019 i Region Midtjylland" for en mere detaljeret beskrivelse af budgetforslaget. Der vedlægges endvidere uddybende notater vedrørende investeringsplanen, gæld, udtalelse fra medarbejderne til budget 2019 samt svar på spørgsmål, der blev stillet på budgetseminaret den 24. maj 2018.

 

Sundhedsområdet

Økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået den 5. juni 2018. Økonomiaftalen bidrager med et råderum i budget 2019 på 178,7 mio. kr. på sundhedsområdet i Region Midtjylland.

 

Der er forslag til budgettilpasninger på sundhedsområdet i budget 2019 på 246,2 mio. kr., da der er stigende udgifter til hospitalsmedicin, lægernes kliniske videreuddannelse, tilskudsmedicin og tjenestemandspension.

 

Der er samtidig forslag til politiske prioriteringer på sundhedsområdet i budget 2019 på 127,5 mio. kr. Der er blandt andet 42,9 mio. kr. til psykiatri, 30 mio. kr. til nye behandlinger samt en pulje til politisk prioritering i budgetlægningsprocessen på 20 mio. kr.

 

Samlet set er der på sundhedsområdet en udfordring i budget 2019 på 195 mio. kr., og da flerårsoversigten på sundhedsområdet samtidig viser, at der er en yderligere udfordring i 2020 og frem på 100 mio. kr., er der behov for besparelser på 195 mio. kr. i budget 2019 stigende til 295 mio. kr. i 2020.

 

I forbindelse med regionsrådets budgetseminar den 24. maj 2018 blev administrationen bemyndiget til at udarbejde forslag til besparelser på 295 mio. kr. Der arbejder pt. med forslag til besparelser på følgende områder:

 

  • Strukturændringer
  • Medicin
  • Digitalisering
  • Hospitalsaktivitet – Reduktion af ambulante besøg
  • Hospitalsaktivitet – Reduktion af akut aktivitet
  • Administration
  • Puljer.

 

Forslag til besparelser i budget 2019 og budget 2020 drøftes politisk på temadagen den 13. august 2018 og på bilaterale møder den 15. og 16. august 2018 mellem regionsrådsformanden og de politiske partier.

 

Regionsrådsformandens forslag til besparelser i budget 2019 på 195 mio. kr. stigende til 295 mio. kr. i budget 2020 udsendes den 20. august 2018 og vil herefter indgå i den videre budgetlægningsproces.

 

Anlægsrammen for Region Midtjylland er i økonomiaftalen fastsat til 548,8 mio. kr. Den opdaterede investeringsplan er vedlagt, og det forventes, at der vil blive foretaget en justering af investeringsplanen ultimo 2018, når konsekvenserne af især kapacitetsanalysen er kendt.

 

Den økonomiske ramme til kvalitetsfondsprojekterne i Region Midtjylland er i økonomiaftalen fastsat til 790 mio. kr.

 

Regional Udvikling

For Regional Udvikling er der i aftalen mellem regeringen og KL om forenkling af erhvervsfremme af 24. maj 2018 aftalt, at antallet af politisk ansvarlige niveauer på erhvervsfremmeområdet reduceres fra tre til to. Det betyder, at regionerne ikke kan udføre egen erhvervsfremmeindsats, hvilket også gælder inden for turisme og emner relateret til strukturfondsmidlerne. På baggrund heraf bliver budgettet til Region Udvikling i Region Midtjylland reduceret med 123,7 mio. kr. i 2019.

 

Rammen indeholder desuden et løft til den kollektive trafik, der for Region Midtjylland betyder et løft på ca. 10 mio. kr. Regional Udvikling er stadig underlagt et 1 % omprioriteringsbidrag. For Region Midtjylland vil den samlede ramme i 2019 være på 527,9 mio. kr.

 

I 2017 besluttede regionsrådet at udskyde planlagte besparelser på knap 36 mio. kr. i den regionale kollektive trafik og indbød kommunerne til at deltage i en undersøgelse af hele trafikområdet set i lyset af regionens aktuelle økonomiske udfordringer. Dette arbejde er afsluttet i forbindelse med Midttrafiks trafikplan, og der gennemføres aktuelt en møderunde med kommunerne på politisk niveau om fremtidens rutenet. Udfordringen for den kollektive trafik er steget fra 36 mio. kr. i budget 2018 til nu godt 40 mio. kr. i budget 2019.

 

Socialområdet

På socialområdet fastsættes budgettet grundlæggende i rammeaftalen, der indgås mellem regionen og de 19 kommuner. Fra 2019 er rammeaftalen for første gang toårig, hvilket giver mulighed for at udfolde fælles udviklingsområder og initiativer i større omfang end tidligere, hvor der blev udarbejdet etårige rammeaftaler.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-21-78-1-18

3. Økonomirapportering pr. 31. maj 2018

Resume

Økonomirapporteringen pr. 31. maj 2018 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

 

Opfølgningen viser, at der pr. 31. maj 2018 resterer en økonomisk udfordring på 94,1 mio. kr., efter at regionsrådet på deres møde den 27. juni 2018 vedtog en række besparelser i 2018. Det forventes, at året afsluttes i økonomisk balance, blandt andet som følge af mindreforbrug, der forventes indmeldt på en række områder senere på året.

 

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 22,9 mio. kr. og Regional Udvikling forventer balance i økonomien.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om økonomirapportering pr. 31. maj 2018 tages til efterretning, og

 

at bevillingsændringerne i skema 1.1 - 6.2 godkendes.

Sagsfremstilling

Sundhedsområdet

 

 

Økonomiopfølgningen pr. 31. maj 2018 viser en økonomisk ubalance på 94,1 mio. kr.

 

Den økonomiske situation er siden økonomirapporteringen pr. 31. marts forbedret med 113,1 mio. kr. Beløbet skyldes reduktioner i centrale puljers budget, reduktion af driftsanskaffelserne i investeringsplanen samt lovindgreb på praksisområdet, som beskrevet i dagsordenspunkt vedrørende besparelser i 2018, som regionsrådet behandlede på deres møde den 27. juni 2018. De resterende -18,6 mio. kr. er nettovirkningen af en række positive og negative ændringer siden økonomirapporteringen pr. 31. marts 2018.

 

Det forventes, at der opnås balance inden årets afslutning ved følgende:

 

  • I løbet af året forventes mindreforbrug på en række områder. Historisk set indmeldes der mindreforbrug på en række hospitaler, puljer mv. i løbet af året, disse mindreforbrug vil medvirke til at reducere det samlede merforbrug.
  • På de enheder og puljer, der pt. har indmeldt merforbrug, arbejdes der på at reducere budgetoverskridelserne.

 

Hospitaler

Regionshospitalet Randers forventer et merforbrug på 25 mio. kr. I efteråret 2017 er der blevet arbejdet med en spareplan for 2018 og de kommende år. I alle afdelinger og på tværgående funktioner er der iværksat tiltag for at mindske udgifterne. Det betyder, at de langt flere patienter og øgningen af sengedage i forhold til 2017 er forsøgt klaret med mindst mulige ekstraudgifter.

Allerede ved årets start har der været tale om så stramt et budget, at uforudsete merudgifter har betydet behov for yderligere igangsættelser af initiativer. Uagtet de mange tiltag forventer hospitalet fortsat et merforbrug på 25 mio. kr. i 2018.

 

Hospitalsenheden Vest forventer et merforbrug på 10 mio. kr. I budget 2018 er indarbejdet interne besparelser på knap 12 mio. kr. og forlods flyttet 20 mio. kr. fra budget 2018 til 2020, til flytterelaterede udgifter i forbindelse med DNV-Gødstrup. Enheden har de første fem måneder oplevet et stort aktivitetspres på især akut indlagte patienter og blandt andet 5 % flere operationer end i 2017, og en række afdelinger har problemer med at overholde budgettet.

 

Aarhus Universitetshospital forventer et merforbrug på 77 mio. kr. Aarhus Universitetshospitals samlede budget er under et stort pres i 2018. Det gælder dels den almindelige hospitalsdrift og den økonomi, der knytter sig til udflytning og ibrugtagning. Regionsrådet har truffet beslutning om at finansiere en del af de udgifter, der belaster Aarhus Universitetshospital i 2018 i relation til udflytningen, primært som følge af forsinkelserne i udflytningen. Det reducerer den forventede ubalance i relation til udflytning og ibrugtagning fra ca. 60 mio. kr. til ca. 17 mio. kr. I forhold til den almindelige hospitalsdrift er det fortsat forventningen, at der er en ubalance i 2018 på ca. 60 mio. kr. En væsentlig del af forklaringen på denne ubalance er, at det samlede sparekrav på ca. 300 mio. kr. ikke realiseres fuldt ud i 2018.

 

Præhospitalet forventer i 2018 et merforbrug på 7,6 mio. kr. Merforbruget skyldes, at der forventes et merforbrug på siddende befordring som følge af flere patientbefordringer. Samtidig er der mindreforbrug som følge af manglende etablering af døgndækkende lægedækning på AMK-Vagtcentralen.

 

Øvrige hospitaler - de hospitaler der ikke er oplistet ovenfor forventer økonomisk balance. Det skal dog bemærkes, at alle hospitalerne er hårdt pressede på økonomien og arbejder målrettet for at opnå økonomisk balance.

 

Øvrige områder

Mindreforbruget på fællesudgifter og -indtægter på 12,9 mio. kr. skyldes blandt andet de føromtalte reduktioner vedtaget af regionsrådet på deres møde den 27. juni 2018. Når mindreforbruget trods disse reduktioner ikke er større skyldes det blandt andet et forventet merforbrug på hospitalsmedicin på 109 mio. kr.

 

Socialområdet, Regional Udvikling og Nettorenter

 

Socialområdet

Socialområdet forventer et mindreforbrug på 18,6 mio. kr.

 

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer balance.

 

Finansielle områder

Renter - Der forventes et mindreforbrug på 10 mio. kr. på regionens nettorenter. Renter indgår ikke i regionens driftsramme, og mindreforbruget hjælper derfor ikke på de økonomiske udfordringer.

 

Likviditet

Pr. 30. juni 2018 er gennemsnitslikviditeten på 1.899,4 mio. kr. svarende til 1.446 kr. pr. indbygger.

 

Bevillingsændringer

I forbindelse med regionsoverblikket indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede indenfor de aftalte økonomiske rammer.

 

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon.

 

Den indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regionerne.

 

Driftsrammerne for sundhedsområdet og regional udvikling forventes overholdt. På anlægsområdet forventes rammerne ligeledes overholdt.

 

Det forventede forbrug er baseret på økonomiopfølgningen pr. 31. maj 2018.

 

Om rapporteringen

Der udarbejdes fire økonomirapporteringer i løbet af året, der giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomi. Dette er årets anden økonomirapportering.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-153-09

4. DNV-Gødstrup: Godkendelse af besparelser i projektet

Resume

Kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup har i en periode arbejdet på at imødekomme en række udfordringer relateret til projektets tidsplan og samlede økonomi. Prognosen for fremtidige udgifter viser, at projektet er økonomisk presset, hvorfor det indstilles at øge de centrale reserver. Dette finansieres blandt andet ved at indløse emner fra projektets prioriterings- og besparelseskatalog. Samtidig indstilles et opdateret prioriterings- og besparelseskatalog til godkendelse.

Hospitalsudvalget indstiller,

at puljen til uforudsete udgifter i DNV-Gødstrup forøges med 109,6 mio. kr.,

 

at besparelsesemnerne i bilag 3 godkendes, idet administrationen anmodes om snarest muligt at komme med et forslag til, hvordan der kan sikres tv på de stuer, hvor patienterne ligger længst tid, og hvor patienterne ikke selv har mulighed for at medbringe i-pads og lignende. Ligeledes skal sponsormuligheder også undersøges,

 

at det opdaterede prioriterings- og besparelseskatalog jf. bilag 2 godkendes, idet hospitalsudvalget forudsatte, at en eventuel konkretisering af besparelses- og prioriteringskataloget forelægges til fornyet politisk behandling. Hospitalsudvalget  ønskede i den forbindelse at prioritere at fastholde loftlifte og sengevask,

 

at bevillingsændringer fra etape 3 til etape 1 jf. bilag 1 godkendes, og 

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2 i bilag 1.

 

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup har i en periode arbejdet med en række udfordringer, herunder arbejdet med tidsplaner, byggeriets fremdrift og samarbejdet mellem byggepladsens parter. Dette resulterer nu i, at det ikke længere vurderes, at den nuværende tidsplan kan holde, og at de afsatte reserver i projektet er tilstrækkelige.

 

En forsinkelse vil også have en negativ indflydelse på Hospitalsenheden Vests driftsbudget og de forventede effektiviseringsgevinster.

 

Tidsplan for projektet

Fejl og mangler i projektmaterialet samt en langsommere fremdrift på byggepladsen har udfordret tidsplanen. Det er især i forhold til installationer og aptering (byggeriets indre, faste indretning), at den manglende fremdrift sætter projektet under tidspres. Den manglende fremdrift er medvirkende til, at de efterfølgende arbejder igangsættes senere, end det var planlagt.

 

I den nuværende tidsplan er indflytningen til DNV-Gødstrup forudsat gennemført primo 2020. Grundet de omtalte problemer med fremdriften på flere delprojekter er dette ikke længere realistisk. Den forlængede byggedrift har medført behov for en ny tidsplan for projektet, som der nu arbejdes på. I bilag 1 er vedlagt en handleplan for færdiggørelsen af tidsplanen for etape 1 og 3. Som byggeriet tegner nu, begynder indflytningen i Regionshospitalet Gødstrup i sensommeren 2020. Regionsrådet vil blive forelagt en sag senere på året, når den endelige tidsplan for projektet foreligger.  

 

Der arbejdes sideløbende med flytteplanerne for projektet. Forsinkelsen af byggeriet af det somatiske hospital betyder samtidig, at udflytningen af psykiatrien bliver forsinket i samme periode, selvom psykiatribyggeriet står færdigt før.

 

Betydning for driftsøkonomien

Den udskudte indflytning vil også betyde, at Hospitalsenheden Vest skal forblive på de to nuværende matrikler i Herning og Holstebro længere end forventet. Dette vil give en merudgift for hospitalsenhedens driftsbudget, da nogle af bygningsdelene i Gødstrup vil være færdige, og der vil være driftsmæssige omkostninger knyttet til disse (vand, varme, el osv.). Herudover vil forsinkelsen betyde, at de forventede effektiviseringsgevinster vil kunne indhentes senere end forventet, og at nogle effektiviseringsgevinster ikke kan realiseres som følge af besparelser i kvalitetsfondsprojektet.

 

Dette medfører, at driftsbudgettet for Hospitalsenheden Vest vil blive økonomisk udfordret af at skulle finansiere et stort engangsbeløb, der var forudsat betalt af effektiviseringsgevinsterne. Herudover vil der i en årrække være øgede driftsudgifter som følge af at større udskiftninger af apparatur og inventar udskydes til senere budgetår, og at der vil være meromkostninger knyttet til vedligehold af det apparatur og inventar, der af samme årsag må flyttes med fra de to nuværende matrikler. Der er i bilag 1 en skønnet opgørelse over, hvilken betydning en forsinkelse vil have for driftsbudgettet for Hospitalsenheden Vest. Hospitalsenheden Vest forventer ekstra engangsudgifter på ca. 86 mio. kr. i 2020. Beløbet vil kunne ændre sig alt efter den endelige forsinkelse. Den samlede driftsøkonomiske udfordring er fordelt mellem følgende elementer:

 

  • Forsinket effekt af effektiviseringsgevinsterne
  • Merudgifter til klinisk dobbeltdrift
  • Merudgifter til dobbelt drift på bygninger og energi
  • Ekstra effektiviseringer som følge af effektiviseringsforslag der ikke kan realiseres helt eller delvist på grund af besparelser i kvalitetsfondsprojektet.
  • Diverse udgifter.

 

Forøgelse af projektets reserver

Forsinkelsen af byggeriet er forbundet med væsentlige udgifter. Der skal blandt andet bruges flere midler til at drive den fysiske byggeplads. Projektets prognose for fremtidige udgifter og kapitalisering af kendte risici opdateres løbende, således at den viser den aktuelle status for projektets økonomi. Reserveprognosen inddrager alle elementer af byggeriet såsom projektets risikoregister, uforudsete udgifter som resultat af fejl og mangler i projektmaterialet, forlænget byggedrift mm. Samtidig indgår der også en post, som håndterer de tvister, der ligger i projektet, og som forventes at skulle afgøres i voldgiftsretten. De kendte sager, der på nuværende tidspunkt findes i projektet, er blevet vurderet af et eksternt advokatfirma. På baggrund af forlængelsen af tidsplanen og projektets reserveprognose er vurderingen, at der skal tilføjes flere midler til projektets pulje til uforudsete udgifter.

 

Det aktuelle reservebehov udgør i alt 201,6 mio. kr. (indeks 88,8). Heraf rummer projektets centrale reserver 92,0 mio. kr. Som tabel 1 viser, giver det en udfordring på 109,6 mio. kr.

 

 

 

Det foreslås, at mankoen blandt andet findes ved at indløse en række emner i projektets prioriterings- og besparelseskatalog samt ved at reducere i budgetterne i puljen til medicoteknisk udstyr og it.

 

Byggeriet af delprojektet energiparken er færdiggjort med et overskud på 10,7 mio. kr. Der afventer fortsat en endelig revideret afslutning på energiparken, hvorfor midlerne først flyttes i de centrale reserver, når regionsrådet har været forelagt og godkendt et anlægsregnskab. Det vil i sagen til den tid blive foreslået, at overskuddet flyttes til den centrale reservepulje. Herudover har der været et positiv licitationsresultat på malerentreprisen på 1,5 mio. kr.

 

Der henvises til bilag 1 for en samlet og detaljeret opgørelse over, hvad reserverne afsættes til. Bilaget er lukket af hensyn til Region Midtjyllands forhandlingssituation med byggeriets parter. Af samme årsag er også bilag 4, 5 og 6 lukket. Bilag 4 og 5 vedrører henholdsvis anlægsoverslag og regulering af bevillinger som følge af pris- og lønudvikling, mens bilag 6 er et notat fra advokatfirmaet Bech-Bruun omhandlende en problematik omkring uklare kriterier for godkendelse af vejrligsdagene i etape 3.

 

I bilag 3 redegøres der for, hvilke besparelsesemner der indløses.

 

Nedenstående liste er et uddrag af de emner, der indløses fra det nuværende prioriterings- og besparelseskatalog;

  • Betydelige besparelser på apparatur
  • TV/patientunderholdning på sengestuen udgår
  • Alle digitale skilte i projektet udgår
  • Sporing og emneidentifikation reduceres til et minimum
  • Arbejds- og læselamper på alle sengestuer spares ud af projektet, idet behovet herefter skal løses ved 100 % genanvendelse af eksisterende lamper.

 

Emnerne, der nu tages ud af projekterne, skal medvirke til at frigøre den likviditet, som projektets reserveprognose viser, at der er behov for med henblik på at færdiggøre projektet. Hovedparten af emnerne kan indsættes i projektet igen på et senere tidspunkt, såfremt projektets økonomi tillader det. Dette vil dog først være i slutningen af projektet.

 

Flytning af bevillinger

Der har under budgetteringen af etape 1 og 3 været budgetteret med eksempelvis generator- og køleanlæg, it-netværk og lignende. Det har dog været mere hensigtsmæssigt i forhold til diverse udbud at samle disse områder under specialinstallationerne samt i apparaturpuljen. Det foreslås derfor at flytte de bevillingsmæssige poster under etape 3 til de respektive poster under etape 1. 

 

Prioriterings- og besparelseskatalog

Staten stiller i forbindelse med opførelsen af kvalitetsfondsprojekterne som krav, at der er et godkendt prioriterings- og besparelseskatalog. Idet nogle af emnerne fra det nuværende katalog indløses, skal der godkendes et nyt katalog for projektet. Der er i forlængelse heraf udarbejdet et opdateret katalog, der passer til DNV-Gødstrup projektets nuværende stade. Der er samlet set 15,0 mio. kr. i besparelseskataloget fordelt på i alt tre prioriterings- og besparelsesemner.

 

 

I vedlagte prioriterings- og besparelseskatalog, bilag 2, fremgår yderligere detaljer om de enkelte emner - herunder konsekvenserne for den efterfølgende drift og tidspunktet, hvor emnerne senest skal indfries. Emnerne tages ikke ud af projektet på nuværende tidspunkt. Bliver der behov for at tage emnerne ud af projektet, vil sagen blive forelagt regionsrådet til godkendelse.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at puljen til uforudsete udgifter i DNV-Gødstrup forøges med 109,6 mio. kr.,

 

at besparelsesemnerne i bilag 3 godkendes,

 

at det opdaterede prioriterings- og besparelseskatalog jf. bilag 2 godkendes,

 

at bevillingsændringer fra etape 3 til etape 1 jf. bilag 1 godkendes, og 

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2 i bilag 1.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at puljen til uforudsete udgifter i DNV-Gødstrup forøges med 109,6 mio. kr.,

 

at besparelsesemnerne i bilag 3 godkendes, idet evt. sponsormuligheder undersøges,

 

at det opdaterede prioriterings- og besparelseskatalog jf. bilag 2 godkendes, idet regionsrådet forudsætter, at en eventuel konkretisering af besparelses- og prioriteringskataloget forelægges til fornyet politisk behandling,

 

at bevillingsændringer fra etape 3 til etape 1 jf. bilag 1 godkendes, og 

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2 i bilag 1.

 

Dansk Folkeparti tog forbehold, idet Dansk Folkeparti ønsker, at besparelsesforslaget om, at der ikke skal tv på stuerne i lighed med regionens øvrige hospitaler, fjernes. De 3 mio. kr. skal findes på projektets reserver - sponsorfinansiering af tv kan også være en oplagt mulighed.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-141-09

5. Kvalitetsfondsprojektet Regionshospitalet Viborg: Godkendelse af en forøgelse af projektets reserver samt godkendelse af nyt Prioriterings- og Besparelseskatalog.

Resume

Afleveringen af byggeriet af akutcentret på Regionshospitalet Viborg er blevet yderligere forsinket med tre måneder. Forsinkelsen skyldes flere forhold, blandt andet udbedring af kendte fejl og mangler i projektmaterialet. Der vil være løbende ibrugtagning af akutcentret fra medio 2019.  

 

Forsinkelsen er forbundet med ekstra udgifter. Der er ligeledes en stigning i blandt andet udgifter til nødvendige ændringer i byggeriet som følge af fejl og mangler i projektmaterialet. På denne baggrund foreslås det at øge de centrale reserver med 33,3 mio. kr., og at dette finansieres af projektets Prioriterings- og Besparelseskatalog. Samtidig indstilles et opdateret Prioriterings- og Besparelseskatalog til godkendelse.

 

Det indstilles også i dette punkt, at bevillingen til drift af Projektafdelingen forhøjes med 4,6 mio. kr.

Hospitalsudvalget indstiller,

at puljen til uforudsete udgifter i kvalitetsfondsprojektet i Viborg forøges med 33,3 mio. kr.,

 

at projektets nuværende Prioriterings- og Besparelseskatalog indløses,

 

at det opdaterede Prioriterings- og Besparelseskatalog godkendes jf. bilag 2,

 

at bevillingen til drift af Projektafdelingen forhøjes med i alt 4,6 mio. kr. finansieret ved projektets centrale reservepulje, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2. 

 

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Regionsrådet besluttede i marts 2018 at hæve projektets reserver som følge af, at byggeriet af akutcentret på Regionshospitalet Viborg blev forsinket med fire måneder. Nu står det klart, at det er nødvendigt at revidere tidsplanen igen.

 

Med den nye tidsplan overtager bygherre bygningen tre måneder senere, nemlig den 28. november 2018. Herefter påbegynder bygherre færdiggørelsen af akutcentret med montering af bygherreleverancer såsom medicoteknisk udstyr, teknisk udstyr og opsætning af inventar mv. Der vil være løbende ibrugtagning af akutcentret fra medio 2019.  

 

Forsinkelsen skyldes dels nødvendige udbedringer af kendte fejl og mangler i projektmaterialet, og dels at byggeledelsen har haft vanskeligt ved at styre den stramme tidsplan blandt andet som følge af refleksforsinkelser hos entreprenørerne. Refleksforsinkelser opstår, når en forsinkelse hos én entreprenør medfører forsinkelser hos andre entreprenører, da deres arbejder er indbyrdes afhængige af hinanden.

 

Forsinkelsen af byggeriet er forbundet med væsentlige udgifter. Der skal eksempelvis drives byggeplads i længere tid med udgifter til skurby, affaldshåndtering, byggestrøm, forlænget byggeledelse og leje af entreprenørmateriel mv. Hertil kommer en række følgeudgifter til nogle af entreprenørerne, fordi de skal være længere tid på byggepladsen. 

 

Projektets prognose for fremtidige udgifter viser ligeledes en stigende tendens. Prognosen knytter an til projektets risikoregister samt den løbende vurdering af udgifter til at håndtere nødvendige ændringer i byggeriet. Dette eksempelvis som følge af fejl og mangler i projektmaterialet. I prognosen indgår også en forventning om udfaldet af de pt. kendte sager, som forventes afgjort ved forlig eller i voldgiftsretten. Sagerne omfatter både krav rejst mod bygherre, og krav som bygherre forventer at rejse.

 

Det aktuelle reservebehov

På baggrund af byggeriets forsinkelse samt projektets prognose for fremtidige udgifter og kapitalisering af kendte risici indstilles det at styrke projektets centrale reserver med i alt 33,3 mio. kr. (indeks 88,8), og at dette finansieres af projektets Prioriterings – og Besparelseskatalog.

 

Det vurderes at være til skade for de pågående forhandlinger med entreprenører og rådgivere, at de er indgående bekendte med det forventede reservetræk. Den underliggende økonomi gennemgås derfor i det lukkede bilag 1, hvor også den fremadrettede strategi i forhold til entreprenører og rådgivere gennemgås. Af samme årsag er også bilag vedrørende henholdsvis anlægsoverslag og regulering af bevillinger som følge af pris- og lønudvikling lukket.

 

Finansiering af reserver og nyt Prioriterings- og Besparelseskatalog

For at øge projektets centrale reserver foreslås det at indløse hele projektets Prioriterings- og Besparelseskatalog, som består af "runde 2" i ombygningsprojektet.

 

Tabel 1. Økonomisk overslag over delprojekterne i "runde 2", og "runde 1", som med godkendelsen af nærværende punkt vil udgøre projektets Prioriterings- og besparelseskatalog:

 

  

 

Konsekvenser af at indløse "runde 2"

Runde 2 består af en ombygning af tre eksisterende operationsstuer, som omdannes til to større, fleksible operationsstuer. Herudover indgår ombygning af østsiden af to sengeetager, hvor der var planlagt en- og to-sengsstuer med direkte adgang fra stuerne til eget nyt og større badeværelse. At runde 2 indløses som en besparelse og dermed udgår af ombygningsprojektet betyder, at der ikke ombygges operationsstuer i det eksisterende hospital. I akutcentret bygges 10 nye operationsstuer, men de nuværende operationsstuer ombygges ikke og fortsætter derfor i deres nuværende stand.

 

De nuværende operationsstuer er fuldt funktionsdygtige og modsvarer hospitalets aktuelle behov, men at der ikke ombygges til større og mere fleksible operationsstuer kan på sigt udfordre kapaciteten og den fremtidige funktionalitet. At sengeetagerne ikke ombygges betyder, at de vil fortsætte i deres nuværende stand. Begge sengeetager er fuldt funktionsdygtige om end en ombygning er tiltrængt især med det formål at etablere større badeværelser, der svarer til nutidens standard for både patient og personale, som udfordres af de nuværende trænge forhold. Besparelsen nødvendiggør en fastholdelse af de nuværende rammer med to- og fire-sengsstuer, men uden ombygning vil det med det nye akutcenter fortsat være muligt at have færre patienter på de eksisterende stuer og dermed i højere grad imødekomme en-og to-sengsstuekonceptet.    

 

Med indløsningen af de tre emner i runde 2 tømmes det nuværende Prioriterings- og besparelseskatalog. Det indstilles derfor, at den resterende ombygning, runde 1, fremover udgør projektets Prioriterings- og Besparelseskatalog.

 

Indhold af "runde 1"

Ombygningsprojektet vil med indløsningen af runde 2 fremover alene bestå af runde 1, som indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik samt en ombygning af Intensiv. Der er allerede sket en ombygning af området til fysio- og ergoterapi samt en ombygning af en mindre del af sengeetage 13, der har fungeret som "prøvestuer" for de videre ombygninger/nybygning.

 

Ombygningen af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme samler de to kliniske funktioner, der i det daglige har et nært samarbejde i et nyt areal, som medfører mere og nødvendigt plads til funktionerne. Flytningen fra deres nuværende placering muliggør en tiltrængt kapacitetsudvidelse af funktionerne, ligesom det, at de flytter, skaber den nødvendige plads til gennemførelse af det planlagte sterilcentralkoncept. Herudover skaber flytningen og ombygningen plads til en ombygning og kapacitetsudvidelse af Hjertemedicinsk Klinik, som fremadrettet forventes at få et større arealbehov. Ombygningen af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme samt Hjertemedicinsk Klinik hænger derfor delvist sammen, idet ombygning af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme er en forudsætning for kapacitetsudvidelse af Hjertemedicinsk Klinik. Såfremt emnerne indløses som en besparelse, vil områderne kunne fortsætte, hvor de er i dag, men det vil gøre driften mindre effektiv grundet de nuværende fysiske rammer og problematisere sterilcentralkonceptet.   

 

Runde 1 rummer herudover også en ombygning af Intensiv, som medfører en nødvendig kapacitetsudvidelse af såvel Intensiv som opvågningen. Intensiv ombygges efter nutidens standarder. Såfremt det bliver nødvendigt at indløse Intensiv som en besparelse i projektet, vil det udfordre den nødvendige kapacitetsudvidelse, som grundet blandt andet den demografiske udvikling med flere ældre med divergerende sygdomme er beregnet fra de nuværende 10 sengepladser (hvoraf nogle er 2-sengsstuer) til 17 sengepladser (enestuer).

 

Intensiv har i dag en meget høj belægningsprocent, hvorfor en besparelse i projektet vil betyde, at flere intensiv patienter, som i dag, vil blive placeret andre steder i situationer med overbelægning, eksempelvis i opvågningen, hvilket kan udfordre patientsikkerheden, såfremt der ikke etableres særlige forholdsregler, der knytter sig hertil.

      

Både Dialysen og Intensiv har flere arbejdsmiljømæssige udfordringer på grund af deres nuværende udformning, så en udvidelse er tiltrængt og understøttende for at sikre et sammenhængende og funktionelt hospital. De arbejdsmiljømæssige udfordringer går primært på, at personalet ikke har tilstrækkelig plads til at håndtere patienterne på en hensigtsmæssig måde set ud fra et fysisk arbejdsmiljømæssigt perspektiv, ligesom de fysiske rammer indebærer mange afbrydelser i arbejdet og et højt støjniveau.

 

Hvis alle reserverne ikke anvendes i forbindelse med byggeriet og ibrugtagningen af akutcentret, er det fortsat muligt at lade de udgåede områder indgå i ombygningsprojektet igen. Der er ingen tidsmæssig begrænsning herpå, idet ombygningsprojektet alt andet lige først vil gå i gang, når akutcentret er ibrugtaget, og projektets endelige økonomi er kendt. I bilag 2 er angivet en optionsoversigt med ombygninger, som kan tilføjes ombygningsprojektet igen. Optionsoversigten består af runde 2, som indstilles indløst som besparelse i indeværende indstilling.  

 

Af bilag 2 fremgår det opdaterede Prioriterings- og Besparelseskatalog, og bilag 5 giver et overblik over fakta i forhold til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

 

Forhøjelse af bevilling til drift af Projektafdelingen

I forbindelse med forsinkelsen af byggeriet, og på baggrund af erfaringer fra de øvrige kvalitetsfondsprojekter i regionen har det været nødvendigt at styrke medarbejdersammensætningen i Projektafdelingen i forhold til varighed i ansættelsen samt sikring af de rette kompetencer. Der er blevet ansat en byggechef, ligesom bemandingsprofilen er blevet styrket på de tekniske fag. Det er derfor nødvendigt at tilpasse bevillingen til Projektafdelingen tilsvarende. Samlet set betyder det, at bevillingen til Projektafdelingen indstilles hævet med i alt 4,6 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. i 2018 og 3,6 mio. kr. i 2019. Det indstilles, at finansieringen sker fra projektets centrale reservepulje.

 

Finansiering  

Af nedenstående tabel 2 fremgår rådighedsbeløb og finansiering. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 2 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks.

 

  

Omregningsbilag er vedlagt som bilag 3, og anlægsoverlaget som bilag 4.

 

Pulje til Viborg-projektet

Med bevillingsændringerne på nærværende dagsorden udgør puljen til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg herefter følgende i årene 2018-2020:

 

  

Puljen til om- og tilbygning på Regionshospitalet Viborg består af rådighedsbeløb til brug for Viborgprojektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er udmøntet.

 

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at puljen til uforudsete udgifter i kvalitetsfondsprojektet i Viborg forøges med 33,3 mio. kr.,

 

at projektets nuværende Prioriterings- og Besparelseskatalog indløses,

 

at det opdaterede Prioriterings- og Besparelseskatalog godkendes jf. bilag 2,

 

at bevillingen til drift af Projektafdelingen forhøjes med i alt 4,6 mio. kr. finansieret ved projektets centrale reservepulje, og

 

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-194-17

6. Analyse af aktivitet og fysisk kapacitet i Region Midtjylland

Resume

I Aftale om budget 2018 for Region Midtjylland indgår, at der skal laves en analyse af kapacitet og udnyttelsen af kapacitet på en række udstyr og faciliteter på regionens hospitaler. På den baggrund er der i samarbejde med konsulentfirmaet Lohfert-Praetorius gennemført vedlagte analyse.

 

Formålet med analysen er at vurdere, om den forventede fremtidige aktivitet kan afvikles i de fysiske rammer og med det udstyr, der forventes at være i henholdsvis 2021 og 2026 både lokalt og samlet for hele regionen. Analysen går ikke i dybden med fx daglig planlægning af aktivitet og optimering af arbejdsgange, men skal ses i relation til arbejdet med investeringsplanen. I planlægningen af konkrete tiltag kan analysen bidrage med vigtige informationer, som kan danne basis for det videre arbejde.

De stående udvalg indstiller,

Hospitalsudvalget indstiller,

 

at rapporten 'Region Midtjylland - Analyse af aktivitet og fysisk kapacitet' tages til efterretning, og

 

at sagen til regionsrådsmødet suppleres med et notat, der beskriver hvordan eksisterende 4-sengsstuer på hospitalerne i analysen er indregnet i den fremtidige sengekapacitet.

 

Henrik Fjeldgaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

 

at rapporten 'Region Midtjylland - Analyse af aktivitet og fysisk kapacitet' tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I Aftale om budget 2018 for Region Midtjylland indgår, at der skal laves en analyse af kapacitet og udnyttelse af kapacitet på en række udstyr og faciliteter på regionens hospitaler. På denne baggrund er der i samarbejde med konsulentfirmaet Lohfert-Praetorius gennemført en analyse.

 

Formålet med analysen er at vurdere, om den forventede fremtidige aktivitet kan afvikles i de fysiske rammer og med det udstyr, der forventes at være i henholdsvis 2021 og 2026 både lokalt og samlet for hele regionen. Analysen går ikke i dybden med fx daglig planlægning af aktivitet og optimering af arbejdsgange, men skal ses i relation til arbejdet med investeringsplanen. Sideløbende med udarbejdelse af denne analyse arbejdes der på to andre kapacitetsanalyser på henholdsvis operations- og skannerområdet.

 

I forbindelse med analysen er der i efteråret 2017 udpeget en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle hospitalsenheder inkl. psykiatrien. Arbejdsgruppen har deltaget i drøftelser om forudsætninger og afgrænsninger for analysen og kvalificeret data undervejs i processen. Desuden har arbejdsgruppen været med til at opstille de scenarier for udnyttelse af den fysiske kapacitet, der er undersøgt i analysen.

 

I analysen er behovet for fysisk kapacitet i 2021 og 2026 beregnet på baggrund af en detaljeret demografisk fremskrivning af 2016-aktiviteten og andre udviklingstendenser som fx sygdoms- og behandlingsudvikling og strukturelle/politiske ændringer. Der vil dog løbende komme strukturelle tiltag og nye behandlingstilbud, som det ikke har været muligt at indregne i analysen. Som eksempel kan nævnes, at der på skannerområdet er sket en betydelig udvikling siden 2016. Dette gør, at forventningerne til aktivitetsniveauet i 2026 for nogle af hospitalerne allerede er nået i 2017 som følge af blandt andet øget hjemtrækning af aktiviteter fra privathospitaler på grund af decentralisering af budgetansvar. Eksemplet viser, at når rapporten skal anvendes i forbindelse med konkrete tiltag, kan der være behov for at ajourføre beregningerne for de relevante områder.

 

I rapportens 2. kapitel findes et resumé af resultaterne i rapporten. Her er de væsentligste forudsætninger og forbehold for analysen kort beskrevet, og der er vist resultater for de scenarier for kapacitetsudnyttelsen, der er vurderet mest sandsynlige. Kapaciteten omfatter senge, ambulatorier, dagbehandling, endoskopi, operation og skannere.

 

Analysens overordnede resultater på regionsniveau:

  • Senge, somatik: der vil på det somatiske område være en overkapacitet i 2026 på 228 senge ved 85 % belægning, såfremt liggetiden fortsat falder. Hvis liggetiden ikke fortsætter med at falde, vil der med en belægning på 85 % være en underkapacitet på 307 senge i 2026.
  • Senge, psykiatri: kapaciteten af senge til rådighed er mindre end det beregnede behov ved 90 % belægning, svarende til otte senge i 2026. Ved 95 % belægning er antallet af senge til rådighed tilstrækkeligt.
  • Ambulatorier: kapaciteten til rådighed overstiger det beregnede kapacitetsbehov for både somatikken og psykiatrien. En del af årsagen til dette er, at udnyttelsesgraden i dag er lavere end de anvendte scenarier. Desuden har stigningen i antal ambulante besøg været lavere end beregnet i Kvalitetsfondsprojekterne.
  • Dagbehandling: kapaciteten til rådighed overstiger det beregnede kapacitetsbehov med henholdsvis 15 % for kemoterapi og 40 % for dialyse i 2026. Dette er udtryk for en lavere udnyttelse af kapaciteten i dag i forhold til det anvendte scenarie for kapacitetsudnyttelse. Desuden ses der en stigende anvendelse af hjemmedialyse.
  • Skopi-rum: kapaciteten til rådighed overstiger det beregnede behov for kapacitet med syv rum i 2021 og seks rum i 2026. Her er der ikke indregnet de ekstra skopier som følge af tarmkræftscreeningsprogrammet. Disse skopier er dog vurderet at kunne rummes indenfor kapaciteten til rådighed.
  • Operationsstuer: kapaciteten til rådighed overstiger det beregnede kapacitetsbehov med 13 stuer i 2021 og syv stuer i 2026.
  • Skannere: kapaciteten til rådighed overstiger det beregnede kapacitetsbehov for både MR- og CT-skannere. Som nævnt ovenfor er der i analysen ikke indregnet hjemtrækning og udlicitering af aktivitet.

 

Resultaterne i kapacitetsanalysen anvendes på flere områder i forbindelse med udarbejdelse af tilpasninger af Budget 2019.

 

På møderne i hospitalsudvalget og i psykiatri- og socialudvalget vil chefkonsulent Henrik Praetorius fra konsulentfirmaet Lohfert-Praetorius orientere om resultaterne af analysen via video.

 

På foranledning af psykiatri- og socialudvalget er vedlagt en oversigt over udviklingen i senge/døgnpladser i psykiatrien i Region Midtjylland i perioden 2007 til 2017 samt et notat om årsagerne til udviklingen.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rapporten 'Region Midtjylland - Analyse af aktivitet og fysisk kapacitet' tages til efterretning.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at rapporten 'Region Midtjylland - Analyse af aktivitet og fysisk kapacitet' tages til efterretning, og

 

at sagen til regionsrådsmødet suppleres med et notat, der beskriver hvordan eksisterende 4-sengsstuer på hospitalerne i analysen er indregnet i den fremtidige sengekapacitet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-72-200-14

7. Implementering af tolkegebyr*

Resume

Den 1. juli 2018 trådte bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven i kraft. Bekendtgørelsen betyder, at der ved anvendelse af tolkning i behandlingen hos alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge og på hospital skal opkræves et gebyr for tolkningen, såfremt patienten har haft bopæl i mere end tre år i Danmark. Bekendtgørelsen indeholder en række undtagelser, eksempelvis patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.

 

Regionsrådsmedlemmerne Annette Roed og Jacob Klærke har bedt om, at sagen bliver politisk behandlet.

De stående udvalg indstiller,

Hospitalsudvalget indstiller,

 

at der arbejdes videre med en model, som tager udgangspunkt i ét fagligt skøn i patientforløbet. Det ligger hospitalsudvalget på sinde, at modellen ikke bliver administrativ tung for fagpersonerne og generende for patienterne. 

 

Henrik Fjeldgaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

 

at der arbejdes videre med model 2 for praksis- og hospitalsområdet, idet udvalget foreslår, at der udarbejdes en vejledende liste over diagnoser.

 

Udvalget finder, at det er vigtigt, at  modellen ikke bliver administrativt tung for fagpersonerne og generende for patienterne, og

 

Udvalget beder administrationen om at undersøge nærmere, hvor hyppigt, der skal foretages ny vurdering i forhold til undtagelsesbestemmelsen.

 

Udvalget opfordrer til, at sagen blive rejst i Danske Regioner med henblik på fælles stillingtagen om en model for implementering af tolkegebyr.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

 

at der på hospitalsområdet arbejdes videre med en model, der tager udgangspunkt i en kombination bestående af dels en positivliste med patientgrupper, der er undtaget, og dels et lægefagligt skøn i forhold til de øvrige patienter under forudsætning af, at dette er juridisk muligt,

 

at der på praksisområdet arbejdes videre med en model, der tager udgangspunkt i et lægefagligt skøn, idet der samtidig tages kontakt til de Praktiserende Lægers Organisation og Foreningen af Speciallæger med henblik på at drøfte den konkrete udformning og administration af modellen, og

 

at implementeringen af de nye regler om tolkegebyr tages op i Danske Regioner.

 

Steen Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den 1. juli 2018 trådte en ny bekendtgørelse i kraft om tolkebistand hos alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger og på hospitalerne (bekendtgørelse vedlagt). Der indføres et gebyr på fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, der har haft bopæl i Danmark i mere end tre år. Lægen skal som hidtil rekvirere nødvendig tolkebistand. Tolkning skal sikre, at patienten og lægen kan kommunikere omkring sygdom og behandling. Det er derfor den behandlingsansvarlige læge, der beslutter, om der skal rekvireres en tolk.

 

Bekendtgørelsen undtager en række patienter fra gebyr for tolkebistand. Det gælder f.eks. børn (0-17 årige), personer fra det tyske mindretal, og tolkning på grønlandsk og færøsk. Derudover er undtaget patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber (§2, stk. 3, 1)).

 

Det er særligt håndteringen af denne undtagelse, der kræver en politisk drøftelse i forhold til den konkrete vurdering af, hvem der undtages fra tolkegebyr samt krav til dokumentation for at blive undtaget for tolkegebyr.

 

Administrationen ser følgende modeller for at få fastlagt den patientgruppe, der skal undtages for tolkegebyr, samt dokumentationskrav i den forbindelse:

 

Praktiserende læger og speciallæger

Model 1: Der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Det dokumenteres i en skriftlig lægeerklæring. Det vil være enten egen læge eller den pågældende speciallæge, som patienten er til behandling hos, der skal udfærdige en skriftlig lægeerklæring.

 

Model 2: Der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Det dokumenteres ved registrering i et patientadministrativt system. Denne model forudsætter en drøftelse med PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og FAPS (Foreningen af Praktiserende speciallæger) for at afklare, om det vil være praktisk og teknisk gennemførligt.

 

Hospitalerne
Model 1: Der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Det dokumenteres i en skriftlig lægeerklæring. Det vil være den pågældende læge, som patienten er til behandling hos, der udfærdiger en skriftlig lægeerklæring.


Model 2: Der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Den behandlende læge markerer undtagelse for tolkegebyr elektronisk i Midt EPJ.


Model 3: Der foretages en administrativ vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr med udgangspunkt i en foruddefineret liste med f.eks. diagnoser eller andre forhold, der definerer, hvilke forhold Region Midtjylland mener, der berettiger patienter til at være undtaget for gebyret.

 

For udfærdigelse af lægeerklæringer gælder, at det er borgeren, der selv skal betale.

 

Der gælder for samtlige modeller, at en borger, der ikke fritages for tolkegebyr, kan klage over denne afgørelse. 

 

Konsekvenser i forbindelse med implementering af bekendtgørelsen

Regionen har indtil nu afholdt alle udgifter til tolke. Efter 1. juni 2018 skal der fremsendes regning på tolkegebyr til patienter, der har haft bopæl i Danmark i mere end tre år og ikke er undtaget fra gebyret. I regeringens fremsættelse af lovforslaget har regeringen estimeret en indtægt på 2,4 mio. kr. årligt på landsplan – heraf vil regionens indtægt svare til 0,5 mio. kr. årligt.

 

Region Midtjylland har i løbet af et år haft 77.000 tolkninger. Med gebyrstørrelser mellem 191 kr. og 1.675 kr. vil det med estimatet på 0,5 mio. kr. svare til maksimalt 2.600 patienter, der skal betale gebyr.

 

Når regionsrådet har besluttet, hvordan undtagelsesbestemmelsen skal håndteres, og administrationen har et bedre overblik over antallet af forventede regninger, vender administrationen tilbage med en nærmere beskrivelse af placering af opgaven og eventuelle andre forhold af interesse for regionsrådet.

 

Det vurderes umiddelbart, at begge modeller indebærer nye og omfattende administrative procedurer - både hos de praktiserende læger, speciallæger, på hospitalerne samt centralt i regionen.

 

Information om de nye regler om tolkegebyr og muligheder for undtagelse fra gebyret
Bekendtgørelsen blev offentliggjort den 28. juni 2018 med ikrafttræden den 1. juli 2018.

 

Der er for patienterne lagt information på regionens hjemmeside med henvisning til Patientkontoret ved spørgsmål til bekendtgørelsen. For det kliniske personale er der lagt information på regionens intranet og på Praksis.dk samt fremsendt informationsskrivelse til hospitalerne.

 

Når regionsrådet har truffet beslutning om håndtering af dokumentation for undtagelser, vil information på regionens hjemmeside, intranet og Praksis.dk blive opdateret. Der vil ligeledes blive opkrævet gebyr for tolkebistand med tilbagevirkende kraft til 1. juli 2018.


I vedhæftede notat er der en uddybning af gebyrernes størrelse, fakta om antal tolkninger, hvilke patientgrupper der er undtaget samt håndtering af de nye regler om tolkegebyr og undtagelser herfor i de øvrige regioner.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud, psykiatri- og socialudvalget samt forretningsudvalget drøfter, hvordan bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven skal implementeres i Region Midtjylland, særligt med henblik på beslutning om dokumentation for patienter, der er undtaget.

Beslutning

Forretningsudvalget vedtog,

 

at der på praksisområdet arbejdes frem mod model 2 således, at der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Det dokumenteres ved registrering i praktiserende læges journalsystem.

Implementering af modellen indebærer dels en afklaring af den tekniske del i praktiserende lægers journalsystemer og samtidig en drøftelse med PLO-Midtjylland og Foreningen Af Praktiserende Speciallæger. Frem til, at model 2 er afklaret, anvendes derfor model 1, så der udfærdiges en skriftlig attest for undtagelse af tolkegebyr,

 

at der på hospitalsområdet vælges model 2 suppleret med en vejledende positivliste således,

- at der foretages en lægelig vurdering af, hvorvidt patienten er omfattet af undtagelse for tolkegebyr. Det dokumenteres ved registrering i MidtEPJ,

 

- at administrationen sørger for at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af en foruddefineret vejledende positivliste, og

 

at implementeringen af de nye regler om tolkegebyr tages op i Danske Regioner.

 

Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod, idet de fandt, at Region Midtjylland skal anvende model 1.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-72-200-14

8. Udtalelse vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af tolkeydelser

Resume

Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser samt Statsrevisorernes bemærkninger til denne anmodet regionsrådet om at fremsende en udtalelse vedrørende beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger.

Direktionen indstiller,

at udkast til svar til Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende beretning nr. 12/2017 godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet behandlede den 28. februar 2018 høringssvar til Rigsrevisionens beretningsudkast om myndighedernes brug af tolkeydelser.

 

Statsrevisorerne har den 21. marts 2018 afgivet beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af tolkeydelser til Folketinget.

 

Statsrevisorerne havde følgende bemærkninger:

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Statsrevisorerne peger på, at mangelfuld tolkning giver problemer for retssikkerheden og patientsikkerheden, ligesom det giver øgede samfundsøkonomiske omkostninger til sagsbehandling, patientbehandling mv.

 

Statsrevisorerne skal endelig pege på, at der er et uudnyttet potentiale i øget samarbejde omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet, fx udbredelse af certificeringsordningen for tolke, fælles krav til kvalitet og kvalifikationer mv.

 

Statsrevisorerne baserer dette på blandt andet følgende resultater i undersøgelsen:

 

  • at dommere, sagsbehandlere, læger og andre brugere ofte oplever, at tolkene mangler kvalifikationer og tolkeetik, og at de har en uhensigtsmæssig adfærd
  • at størstedelen af tolkene i Rigspolitiets tolkeoversigt ikke lever op til Justitsministeriets egne krav til optagelse, jf. Rigsrevisionens stikprøvegennemgang
  • at Justitsministeriet ikke stiller krav til kvaliteten af tolkeydelser fra tolkebureauer og selvstændige tolke
  • at Rigspolitiet ikke systematisk fjerner tolke fra oversigten, hvis de ikke længere lever op til kravene, fx kravet om en ren straffeattest
  • at det er vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op til deres ansvar om at vælge en kvalificeret tolk på grund af utilstrækkelig adgang til relevante informationer ved bestilling af tolkeydelser
  • at ministeriernes og regionernes tilsyn med tolkeområdet alene er baseret på opfølgning på klager.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af Statsrevisorernes bemærkninger anmodet regionsrådet om at fremsende en udtalelse i forhold til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen giver anledning til.

 

Forslag til svar til Rigsrevisionen 

Region Midtjylland anerkender, at der på tværs af hele den offentlige sektor og dermed også på det regionale område er udfordringer i forhold til at sikre tilfredsstillende brug og kvalitet i fremmedsprogstolkning og giver derfor følgende svar til de rejste problemstillinger:

 

  • Region Midtjylland har sammen med de øvrige regioner gennemført et fællesudbud på tolkeydelser. Et udbud, der blandt andet havde til formål at højne og sikre kvaliteten i den tolkning, der bliver tilbudt.
    • Dette udbud fremhæves i Rigsrevisionens beretning for at stille relevante krav til tolkenes kvalifikationer herunder sproglige kompetencer og tolkeetik.
    • Rigsrevisionens beretning er beklageligvis udfærdiget på et tidpunkt, hvor effekten af dette nye udbud endnu ikke var slået igennem, hvorfor Region Midtjylland mener, at beretningen tegner et billede, der måske var retvisende på daværende tidspunkt, men ikke er det i dag.

 

  • Region Midtjylland bakker op om Rigsrevisionens anbefaling om ikke blot at indføre en certificeringsordning, men derimod at opbygge en national ordning med både uddannelse og certificering.
    • Region Midtjylland deltager gerne med sundhedsfaglig relevant viden, hvis det besluttes på ministerielt plan at oprette en sådan ordning.

 

  • Region Midtjylland overvejer på baggrund af Rigsrevisionens anbefalinger at indføre stikprøvekontrol på tolkenes dokumenterede kvalifikationer.

 

  • Region Midtjylland er uenige i kritikpunktet om, at det er vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op til deres ansvar om at vælge en kvalificeret tolk på grund af utilstrækkelig adgang til relevante informationer ved bestilling af tolkeydelser. Her mener regionen netop, at man uddelegerer ansvaret med at sikre de bedst mulige tolke til opgaven til de personer, der har den bedste kompetence til dette. Fremfor at forvente, at en sundhedsperson skal have kompetence til at vurdere en tolks sproglige kompetencer i op til 72 forskellige fremmedsprog.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet behandlede på møde den 28. februar 2018 Rigsrevisionens beretningsudkast om myndighedernes brug af tolkeydelser.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-72-73-17

9. Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til indhold i den næste sundhedsaftale

Resume

Sundhedskoordinationsudvalget har den 6. juli 2018 udsendt vedlagte udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende samarbejdsprincipper i den nye sundhedsaftale til politisk drøftelse i region og kommuner med mulighed for at afgive bemærkninger til Sundhedskoordinationsudvalget.

De stående udvalg indstiller,

Hospitalsudvalget indstiller,

 

at Region Midtjylland tilslutter sig udspillet, idet udvalget foreslår, at der i forhold til indsatsområdet vedrørende forebyggelse af rygning er et særlig fokus på børn og unge, og

 

at det sociale område i højere grad inddrages i udspillet. 

 

Henrik Fjeldgaard og Jørgen Winther var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

 

at udvalget tilslutter sig udspillet til næste sundhedsaftale, idet udvalget foreslår, at overvægt skal være en kommende indsats under forebyggelse i den indeværende proces, og at det sociale område i højere grad inddrages i udspillet. 

 

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

 

at Region Midtjylland tilslutter sig Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til den næste sundhedsaftale, idet udvalget foreslår, at der sættes fokus på årsagerne til rygning, at det næste indsatsområde er overvægt, at det sociale område i højere grad inddrages i udspillet, samt at der i forhold til tidlig indsats og forebyggelse gøres brug af økonomiske beregninger, der tydeliggør de samfundsmæssige og konkrete gevinster ved indsatsen.

Sagsfremstilling

Ny sundhedsaftale

Sundhedskoordinationsudvalget er ansvarlig for at udarbejde udkast til en ny sundhedsaftale. Sundhedsaftalen er en politisk aftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen og sætter retningen for det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Sundhedsaftalen omfatter både somatik og psykiatri. I sundhedsaftalen udpeges visioner, mål og fælles indsatsområder, hvor der skal gøres en ekstra indsats, og der formuleres fælles principper for måden at arbejde sammen på om sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget skal i udarbejdelsen understøtte, at sundhedsaftalen kan godkendes af regionsrådet og de 19 byråd. Sundhedsaftalen 2019-2023 skal træde i kraft den 1. juli 2019, og en høringsversion skal ligge klar ultimo 2018.

 

Regionale bemærkninger til udspil

Sundhedskoordinationsudvalget har den 6. juli 2018 udsendt vedlagte udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende samarbejdsprincipper i Sundhedsaftalen 2019-2023. Frem til den 17. september 2018 har regionsrådet, de 19 byråd og PLO-Midtjylland mulighed for drøftelse af udspillet og indsendelse af bemærkninger til Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Vedlagte udspil bygger på Sundhedskoordinationsudvalgets idé- og debatoplæg, som blev udsendt i maj 2018. Regionsrådsmedlemmer, byrådsmedlemmer og PLO-Midtjylland deltog den 12. juni 2018 i en bred politisk debat af idé- og debatoplægget. Idé- og debatoplægget og input fra den politiske kick-off blev endvidere drøftet på regionsrådets temadag den 25. juni 2018.

 

Indhold i udspil

Sundhedskoordinationsudvalget peger i deres udspil på følgende:

 

Visioner

  • Mere lighed i sundhed
  • På borgerens præmisser
  • Sundhedsløsninger tæt på borgeren
  • Mere sundhed for pengene.

 

Indsatsområder

  • Fælles investering i forebyggelse – først med fokus på rygning
  • Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet
  • Den nære psykiatri - først med fokus på
    • at forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge
    • at forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne med svær psykisk sygdom.

 

Bærende samarbejdsprincipper

  • Økonomi – udviklingen finansieres ud fra et princip om 'gynger og karruseller', hvor der over tid er en fair balance i økonomien mellem sektorerne
  • Kvalitet – høj og ensartet kvalitet i sundhedstilbud fra kyst til kyst med afsæt i fælles normkrav
  • At bryde med vanetænkningen – tænke 'ud af boksen' og ved behov udfordre lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer
  • Populationsansvar – mest mulig sundhed og en mere ligelig fordeling af sundhed i befolkningen gennem indsatser, der er målrettet udvalgte borgere
  • Tidlig og rettidig indsats – forebygge at sygdom opstår og tidlig opsporing af sygdom for at undgå, at sygdommen forværres
  • It, data og telemedicin på tværs – opprioritere digitale og telemedicinske løsninger og udfordre tekniske og lovgivningsmæssige barrierer for at dele data på tværs
  • Videndeling - sprede indsatser med god effekt og øge kendskab til og respekt for andre sektorers vilkår.

 

Der ønskes en drøftelse af, om der regionalt bakkes op om Sundhedskoordinationsudvalgets udspil, eller der er konkrete bemærkninger, der skal indsendes til Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Fælles regionale mål for sundhedsaftaler

Sideløbende med den regionale forberedelse af en ny sundhedsaftale har Danske Regioners bestyrelse i juni 2018 godkendt seks fælles regionale mål for sundhedsaftaler. De vedlægges til orientering.

 

Den videre proces

Sundhedskoordinationsudvalget behandler på møde den 27. september 2018 indkomne bemærkninger fra de lokale politiske drøftelser. Derefter formuleres en høringsversion af sundhedsaftalen, der også vil indeholde et fælles målbillede og konkrete indikatorer på opstillede mål.

 

Sundhedsaftalen er i høring primo 2019. Herefter indstilles den til godkendelse, først i Sundhedskoordinationsudvalget og dernæst i regionsrådet og de 19 byråd, inden den kan træde i kraft den 1. juli 2019.  


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Sundhedskoordinationsudvalgets udspil om den næste sundhedsaftale drøftes.

 

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

At Region Midtjylland tilslutter sig Sundhedskoordinationsudvalgets indspil til den næste sundhedsaftale, idet regionsrådet foreslår,

  • at der sættes fokus på årsagerne til rygning og vedrørende forebyggelse af rygning er et særligt fokus på børn og unge,
  • at det næste indsatsområde er overvægt,
  • at det sociale område i højere grad inddrages i udspillet, og
  • at der i forhold til tidlig indsats og forebyggelse gøres brug af økonomiske beregninger, der tydeliggør de samfundsmæssige og konkrete gevinster ved indsatsen.
Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-139-16

10. Den nære psykiatri

Resume

På baggrund af Kommunekontaktrådets konference om 'den nære psykiatri' i marts 2018 er der blevet dannet en fælles alliance om den nære psykiatri mellem de 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland samt bruger- og pårørendeorganisationer inden for psykiatrien. Denne alliance har udmøntet sig i en tværsektoriel styregruppe med repræsentanter fra alliancens fire parter, der har udarbejdet et udspil til vision, definition og målgrupper i den nære psykiatri.

De stående udvalg indstiller,

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller

 

at Region Midtjylland tilslutter sig den overordnede vision og den foreslåede prioritering af målgrupper, idet udvalget ser frem til, at det videre arbejde resulterer i forslag til konkrete og handlingsorienterede indsatser, som forankres i et forpligtende samarbejde i regi af Sundhedsaftalen,

 

at der kigges videre på formuleringen af visionen, idet det er vigtigt at få præciseret at borgeren skal følge sig inddraget i sit eget forløb, og

 

at det boligsocialeområde og idrætsforeningerne tilføjes i afsnittet om definitionen af den nære psykiatri, som aktører, der skal indgå i samarbejdet om innovative tilgange og løsninger.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

 

at Region Midtjylland tilslutter sig den overordnede vision og den foreslåede prioritering af målgrupper, idet udvalget ser frem til, at det videre arbejde resulterer i forslag til konkrete og handlingsorienterede indsatser, som forankres i et forpligtende samarbejde i regi af Sundhedsaftalen. For så vidt angår visionen om, at indsatsen skal tage udgangspunkt i borgerens drømme og ønsker, gør udvalget opmærksom på, at der fortsat vil være et væsentlig kommunalt og regionalt ansvar for, at psykisk syge tilbydes den rette indsats, herunder de rette sociale indsatser.

Sagsfremstilling

Kommunekontaktrådet (KKR) havde den 7. marts 2018 indbudt til en konference om 'den nære psykiatri'. Som et resultat af konferencen er der dannet en fælles alliance om den nære psykiatri mellem de 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og bruger- og pårørendeorganisationer inden for psykiatrien. Alliancen er forankret i KKR og Regionsrådet og drøftes mellem parterne i Kontaktudvalget (regionsrådsformanden og de 19 borgmestre). Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget inddrages løbende i processen.

 

Konkret er der nedsat en fælles tværsektoriel styregruppe for alliancen om den nære psykiatri med repræsentanter fra alliancens fire parter. Styregruppens opdrag er i første omgang at udarbejde udspil til en fælles vision for ”den nære psykiatri”, at identificere de største udfordringer samt identificere og afgrænse målgrupper, der omfattes af den nære psykiatri. Samtidig er det en opgave at prioritere politisk, hvor der først skal sættes ind med konkrete handlinger og udviklingsrum, som kan bidrage til at forbedre og udvikle ”den nære psykiatri” i Midtjylland.

 

At forbedre og udvikle den nære psykiatri er en løbende og langsigtet proces. Processen er således dynamisk, hvor parterne aftaler, hvor man sætter ind først – herefter skal der løbende ske prioriteringer. Processen vil derfor indeholde flere spor, hvor dele forankres enten i eller udenfor sundhedsaftaleregi.

 

Udspil med vision, definition og målgrupper

Der foreligger nu et udspil til vision for den nære psykiatri og til en definition af den nære psykiatri. Ligeledes er der identificeret målgrupper og tilhørende udfordringer. Endelig er der udarbejdet et bud på en foreløbig køreplan. I denne lægges der op til, at første del/spor forankres i sundhedsaftaleregi. Udspillet til vision, definition og målgrupper i den nære psykiatri er vedlagt.

 

Der blev i regi af Sundhedskoordinationsudvalget afholdt en kick-off konference den 12. juni 2018 om den kommende sundhedsaftale, hvor Sundhedskoordinationsudvalget på forhånd havde peget på psykiatrien som et af de fokusområder, der ønskes arbejdet med. På konferencen blev der opfordret til en politisk indkredsning af, hvilke 1-2 områder indenfor den nære psykiatri der i første omgang skal arbejdes videre med. Sundhedskoordinationsudvalget udpegede i forlængelse af dette følgende to målgrupper, som foreslås prioriteret i alliancen om den nære psykiatri:

  • Mental sundhed hos børn og unge - forebygge at psykisk sygdom opstår og udvikler sig.
  • Samarbejdet om voksne borgere med svær psykisk sygdom eller svære symptomer, som har tilbagevendende behov for støtte og behandling fra både region, kommune og almen praksis.

 

Proces

Sag om den nære psykiatri med præsentation af den tværgående styregruppes udspil til vision, målgrupper og handlingsrum blev fremlagt til orientering den 14. juni 2018 i KKR og den 25. juni 2018 på regionsrådets temamøde. I august 2018 er der mulighed for drøftelser i kommuner og region frem mod, at forslaget behandles endeligt af Kontaktudvalget den 31. august 2018. 


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udspil til vision, definition og målgrupper for den nære psykiatri drøftes.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at Region Midtjylland tilslutter sig den overordnede vision og den foreslåede prioritering af målgrupper, idet regionsrådet ser frem til, at det videre arbejde resulterer i forslag til konkrete og handlingsorienterede indsatser, som forankres i et forpligtende samarbejde i regi af Sundhedsaftalen,

 

at det i visionen præciseres, at borgerne skal føle sig inddraget i sit eget forløb, og

 

at det boligsociale område og idrætsforeningerne tilføjes i afsnittet om definitionen af den nære psykiatri som aktører, der skal indgå i samarbejdet om innovative tilgange og løsninger.

 

Regionsrådet gør endelig, i relation til visionen om, at indsatsen skal tage udgangspunkt i borgernes drømme og ønsker, opmærksom på, at der fortsat vil være et væsentligt kommunalt og regionalt ansvar for, at psykisk syge tilbydes den rette indsats, herunder de rette sociale indsatser.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-74-29-17

11. Forslag til samarbejdsaftale om Psykiatriens Hus i Aarhus Kommune

Resume

Region Midtjylland og Aarhus Kommune har planer om at etablere Psykiatriens Hus i Aarhus, der skal være et fremtidssikret psykiatritilbud af høj kvalitet. Psykiatriens Hus placeres i MarselisborgCentret. Målet er ikke blot at samle eksisterende indsatser under samme tag, men også at udvikle nye former for integreret og helhedsorienteret tværsektorielt samarbejde.

 

Der fremlægges et forslag til samarbejdsaftale til godkendelse.

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at samarbejdsaftalen om Psykiatriens Hus i Aarhus godkendes, idet udvalget fremhæver muligheden for anvendelse af peer-medarbejdere.

 

Steen Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet principgodkendte på mødet 13. september 2017, at Region Midtjylland indgår i et samarbejde med Aarhus Kommune om Borgernes Psykiatrihus (nu Psykiatriens Hus).

 

Efterfølgende har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og almen praksis konkretiseret oplægget til Psykiatriens Hus og udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale, som hermed fremlægges med henblik på godkendelse. Forslaget til samarbejdsaftale er vedlagt.

 

Psykiatriens Hus i Aarhus – visioner og indhold

Visionen for Psykiatriens Hus i Aarhus er at etablere et fremtidssikret psykiatritilbud af høj kvalitet. Indsatserne i tilbuddet skal understøtte borgernes recovery-proces, dvs. støtte op om, at borgerne kan komme sig, sikre at borgerne kan få de bedste muligheder for at være hovedaktør i eget liv og samtidig understøtte, at borgerne kan få så selvstændig en tilværelse som muligt.

 

I fase 1 skal huset som minimum indeholde udgående og støttende funktioner med kommunale og/eller regionale medarbejdere og op til 16 overnatningspladser. Overnatningspladserne er et tilbud til borgere, der i en kortere periode har behov for et tryghedsophold med henblik på stabilisering. Indholdet og indsatserne i Psykiatriens Hus i Aarhus skal løbende udvikles og etableres over de kommende år.

 

Målet med Psykiatriens Hus i Aarhus er ikke blot at samle eksisterende indsatser under samme tag, men at udvikle nye former for integreret og helhedsorienteret tværsektorielt samarbejde. Det er samtidig vigtigt, at der udvikles nye modeller for styrket borgerinddragelse, fx i form af brugerstyrede tilbud. Der vil i Psykiatriens Hus i Aarhus blive lagt stor vægt på samarbejde med de mange andre tilbud, der findes i Aarhus, herunder de frivillige tilbud og samarbejde med civilsamfundet i det hele taget.

 

Visionen og indholdet af fase 1 er beskrevet nærmere i bilaget "Vision for Psykiatriens Hus i Aarhus".

 

Brugere, pårørende, peer-medarbejdere (medarbejdere med brugerbaggrund) og interesseorganisationer har på en workshop udtrykt et stærkt ønske om, at regionen ansætter peer-medarbejdere, der kan indgå i den direkte bruger-/patientkontakt. Samtidig ønsker de, at der etableres en serviceassistent/guidefunktion i huset, som skal byde nye brugere velkommen, guide brugerne af huset og være kontaktperson for de frivillige organisationer, der bidrager med aktiviteter i huset. Det kan f.eks. være personer ansat i flexjob eller peer-medarbejdere. Om disse funktioner kan finansieres i fase 1 afhænger af, hvordan den samlede økonomi ser ud, når der er ansat ledere og medarbejdere i Psykiatriens Hus i Aarhus.

 

Et andet vigtigt bidrag fra workshoppen er, at mange mennesker med psykisk sygdom er udfordret af ensomhed, og at mange har et sparsomt netværk. Psykiatriens Hus har en mulighed for at skabe rammerne for netværksdannelse i og udenfor huset gennem et aktivt samarbejde med frivillige bruger- og pårørendeorganisationer. Ved at tilbyde udlån af husets lokaler til frivilligt bårne og brugerstyrede aktiviteter kan der skabes et rum for interessebårne aktiviteter og netværksdannelse.

 

Fælles ledelse

Der ansættes en fælles ledelse bestående af en regional og en kommunal leder, som blandt andet skal sikre, at husets aktører arbejder for, at fælles mål og visioner opfyldes. Den fælles ledelse har råderum inden for de eksisterende økonomiske rammer til at lede, fordele og koordinere ressourcerne i de fælles indsatser. Den fælles ledelse har endvidere et fælles ansvar for overnatningspladserne.

 

Den regionale leder refererer til en af afdelingsledelserne i AUH Psykiatrien.

 

Økonomi

Finansieringsprincipper

I henhold til forslaget til samarbejdsaftale er hver part fortsat ansvarlig for egne medarbejdere og egen økonomi. De fælles udgifter deles som udgangspunkt ligeligt imellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune, således at parterne hver især finansierer halvdelen af udgifterne til de fælles indsatser, husleje og bygningsdrift.

 

Finansieringsprincipperne samt de estimerede anlægs- og driftsudgifter er uddybet i bilagene "Økonomioplæg" og "Budgetudkast".

 

Den samlede drift af Psykiatriens Hus i Aarhus er med de planlagte funktioner i fase 1 estimeret til 23.095.000 kr. Den regionale andel heraf er estimeret til 11.278.000 kr., mens den kommunale andel er estimeret til 11.817.000 kr. Differencen skyldes forskelle i omkostningerne til parternes egne indsatser.

 

For at sikre, at der er fysisk kapacitet til at udbygge Psykiatriens Hus med flere funktioner i de senere faser, er det planen at indgå en lejeaftale med MarselisborgCentret om to bygninger med mulighed for fremleje af de ledige lokaler i en tidsbegrænset periode. Det har ikke været muligt at finde finansiering til at dække det samlede lejemål, men det forventes, at fremlejeindtægten kan dække en del af finansieringen.

 

Som regionsrådet tidligere er blevet orienteret om i forbindelse med sagen om udmøntning af ekstra midler til psykiatrien, der blev behandlet på regionsrådsmødet den 28. februar 2018, finansieres den regionale del af driften dels via overflytning af ressourcer fra Afdelingen for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, og dels via midler fra de i alt 25 mio. kr. fra budgetforliget for 2017 og konstitueringsaftalen. Derudover bliver Collaborative Care-projektet placeret i Psykiatriens Hus. Projektet er midlertidigt og finansieret af satspuljemidler.

 

Aarhus Kommune har afsat 5 mio. kr. til Psykiatriens Hus i Aarhus. Forudsætningen for at realisere hele den kommunale del er en merbevilling på 6.817.000 kr., som der vil blive søgt om i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

 

Den videre proces

Der er ansat to ledere af Psykiatriens Hus i Aarhus, der tiltræder pr. 1. september 2018.

 

Etableringen af fase 1 af Psykiatriens Hus i MarselisborgCentret vil ske pr. 1. februar 2019. Der har tidligere været en målsætning om, at etableringen skulle ske pr. 1. december 2018, men ibrugtagningen er udsat af hensyn til byggeprocessen.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftalen om Psykiatriens Hus i Aarhus godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-60-74-2-18

12. Godkendelse af projektforslag og anlægsbevilling til Psykiatriens Hus i Aarhus

Resume

Der foreligger nu et projektforslag for Psykiatriens Hus i Aarhus til godkendelse, hvortil der søges anlægsbevilling på 15,7 mio. kr. Efter et tilskud på 6,7 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet og 1 mio. kr. fra MarselisborgCentret deles den resterende finansiering ligeligt mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune.

De stående udvalg indstiller,

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

 

at projektforslaget for Psykiatriens Hus i Aarhus godkendes,

 

at der gives anlægs- og indtægtsbevilling til Psykiatriens Hus i Aarhus jf. bevillingsskemaet, og

 

at projektet udbydes i hovedentreprise – begrænset udbud uden prækvalifikation.

 

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

 

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

 

at projektforslaget for Psykiatriens Hus i Aarhus godkendes,

 

at der gives anlægs- og indtægtsbevilling til Psykiatriens Hus i Aarhus jf. bevillingsskemaet, og

 

at projektet udbydes i hovedentreprise – begrænset udbud uden prækvalifikation.

 

Steen Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Der fremlægges nu projektforslag og søges om anlægsbevilling til Psykiatriens Hus i Aarhus, som etableres i samarbejde med Aarhus Kommune.

 

Regionsrådet godkendte i september 2017, at Region Midtjylland indgik i samarbejde med Aarhus Kommune om etablering af Psykiatriens Hus i Aarhus. I marts 2018 blev der søgt tilskud til projektet fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Regionsrådet godkendte på mødet den 27. juni 2018 en accept af tilskuddet til projektet, hvortil der nu søges endelig anlægs- og indtægtsbevilling.

 

Da der af hensyn til flytning af funktioner fra Aarhus Universitetshospital Risskov er behov for en hurtig igangsætning og etablering af Psykiatriens Hus i Aarhus, er der søgt om en hurtig godkendelse af dette projekt i Sundheds- og Ældreministeriet.

 

Samarbejdet mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune om Psykiatriens Hus i Aarhus skal understøtte sammenhængende og helhedsorienterede forløb, medvirke til at skabe større lighed i sundhed og skabe størst mulig effekt af de samlede ressourcer på tværs af sektorer for borgerne. Der fremlægges i en anden sag på denne dagsorden en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune om driften af Psykiatriens Hus i Aarhus.

 

De kommunale tilbud i Psykiatriens Hus vil blandt andet bestå af otte overnatningspladser, understøttende og udgående bostøtte og eventuelt myndighedsfunktioner samt aktiviteter i dagtimerne f.eks. i form af mestringsforløb.  

 

De regionale tilbud i Psykiatriens Hus i Aarhus vil bestå af funktioner, der flyttes fra Aarhus Universitetshospital Risskov til Psykiatriens Hus i Aarhus. Her skal være et akut ambulant og udgående team og otte døgnpladser.

 

Formålet med det akutte ambulante team er at tilbyde et akut, kortvarigt og intensiveret tværsektorielt behandlingsforløb i borgerens eget hjem som alternativ til indlæggelse. Dette tilbud er til patienter, som oplever akut psykisk sygdom eller udskrives tidligere med henblik på færdigbehandling i hjemmet.

 

De otte ambulante døgnpladser, som teamet råder over, kan tilbydes til kortvarige ophold til patienter. Døgnpladserne er placeret sammen med de otte tilsvarende kommunale døgnpladser. Døgnpladserne bemandes i et samarbejde mellem de kommunale og regionale medarbejdere.

 

Psykiatriens Hus i Aarhus etableres indenfor rammerne af de eksisterende bygninger nummer 12 og 13 på MarselisborgCentret. Bygningerne er i dag bygget sammen og opleves som én bygning. Indtil august 2018 har bygningerne rummet Dermatologisk Afdeling, som flyttes til Aarhus Universitetshospital Skejby.

 

Etableringen af Psykiatriens Hus indebærer let ombygning og modernisering af i alt 2.965 kvadratmeter bygning brutto. Disse kvadratmeter fordeler sig på:

Stueetage:

  • 630 netto m2 til 16 værelser, som skal forsynes med eget bad og toilet samt fællesfaciliteter
  • 520 netto m2 til psyko-edukation, kontor, personale og mødefaciliteter.

Parterre:

  • 811 netto m2 til vagtværelser, spiserum/træningskøkken, Basisrum Rå (bevægelse og kreative aktiviteter)

Andet:

  • Gang, depoter og trapperum.
  • 153 m2 auditorium (påregnes ikke berørt af renovering).

 

Der er et ønske om en forskønnelse af det udvendige udtryk af bygningerne, der skal rumme Psykiatriens Hus i Aarhus. En forundersøgelse af mulige konstruktive- og arkitektoniske løsninger samt afdækning af de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser af en facaderenovering er derfor igangsat. Eventuelle udvendige arbejder er for nuværende ikke indarbejdet i økonomien og tidsplanen for Psykiatriens Hus i Aarhus.

 

De eksisterende udearealer på MarselisborgCentret kan anvendes af borgerne i Psykiatriens Hus.

 

Økonomi

Psykiatrien har tidligere udmøntet 0,71 mio. kr. til projektering af Psykiatriens Hus i Aarhus, og med en yderligere udmøntning fra psykiatriens ramme til bygningsvedligeholdelse på 3,652 mio. kr. bliver Region Midtjyllands medfinansiering af projektet på samlet 4,362 mio. kr. Et tilsvarende beløb finansieres af Aarhus Kommune. MarselisborgCentret bidrager med 1,0 mio. kr. til finansieringen. Sundheds- og Ældreministeriets bidrag til finansieringen er på 6,725 mio. kr.

 

Den samlede anlægsbevilling til projektet (inklusiv projekteringsbevillingen på 0,71 mio. kr.) er således på 16,450 mio. kr.

 

 

Tidsplan

Der er udarbejdet projekt for ombygningen, og når der foreligger en godkendelse af henholdsvis regionsråd og byråd (forventet 22. august 2018), vil arbejdet blive påbegyndt. Der forventes aflevering og ibrugtagning i februar 2019.


Tidligere indstilling:

Direktionen indstiller,

at projektforslaget for Psykiatriens Hus i Aarhus godkendes,

 

at der gives anlægs- og indtægtsbevilling til Psykiatriens Hus i Aarhus jf. bevillingsskemaet, og

 

at projektet udbydes i hovedentreprise - begrænset udbud uden prækvalifikation.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet traf den 13. september 2017 principbeslutning om samarbejde med Aarhus Kommune om etablering af Psykiatriens Hus.

Regionsrådet godkendte den 20. marts 2018 ansøgningen til puljen til etablering af læge- og sundhedshuse.

Regionsrådet godkendte den 27. juni 2018 accept af tilskud fra pulje til etablering af læge- og sundhedshuse.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-73-99-07

13. Driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune vedrørende intern skole

Resume

Norddjurs Kommune har anmodet Region Midtjyllands Specialområde Børn og Unge om snarest muligt at varetage undervisningen af en gruppe børn og unge, som opholder sig i specialområdets afdelinger beliggende i Norddjurs Kommune. Der orienteres om, at regionsrådsformanden på grund af sagens hastende karakter har godkendt driftsoverenskomsten på regionsrådets vegne.

Psykiatri- og socialudvalget indstiller,

at det tages til efterretning, at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet har godkendt en driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune om drift af intern skole under Specialområde Børn og Unge.

 

Steen Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Kommunerne har ansvaret for, at børn og unge, som opholder sig i kommunen, modtager den lovpligtige undervisning. Dette gælder også for børn og unge, som andre kommuner har placeret i døgntilbud i den pågældende kommune.

 

Hidtil har Norddjurs Kommune varetaget undervisningen i kommunens egen specialskole af de børn og unge, som har ophold i Specialområde Børn og Unges afdelinger beliggende i kommunen. Norddjurs Kommune har haft tiltagende vanskeligheder med at rumme disse børn og unge i specialskolen og har derfor bedt Specialområde Børn og Unge om snarest muligt at varetage undervisningen.

 

For de målgrupper, der opholder sig i Specialområde Børn og Unges afdelinger i Norddjurs Kommune er dette kun muligt, hvis der indgås driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune om etablering af en intern skole. Norddjurs Kommune har derfor bedt om, at der indgås en driftsoverenskomst hurtigst muligt, så undervisningspligten kan opfyldes i forhold til denne gruppe af børn og unge fra det nye skoleårs begyndelse. Men henblik på klargøring af fysiske indretning af skolen samt ansættelse af personale har det været nødvendigt at godkende driftsoverenskomsten før sommerferien. Taksten er beregnet til 1.818 kr. pr. dag. Der afregnes for kalenderdage.

 

Lov om folkeskolen giver mulighed for, at såfremt et barn eller ung af den ene eller anden grund ikke kan rummes i kommunens egne tilbud, så kan kommunen henvise til specialundervisning på et anbringelsessted, hvis dette er beliggende i kommunen og er oprettet efter eller godkendt efter lov om social service. Denne mulighed er betinget af en driftsoverenskomst mellem anbringelsesstedet og beliggenhedskommunen. På de institutioner, Region Midtjylland driver, kan beliggenhedskommunen indgå driftsoverenskomst med regionen i medfør af folkeskolelovens § 20 stk. 4. Det et krav, at der som minimum er indskrevet 10 elever på skolen. Det forventes, at dette elevgrundlag vil være til stede.

 

Region Midtjylland og Norddjurs Kommune har i forvejen indgået aftale om drift af den interne skole under Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge.  

 

Regionsrådsformanden har på baggrund af sagens uopsættelige karakter godkendt en driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune om drift af intern skole under Specialområde Børn og Unge på regionsrådets vegne (vedlagt).


Tidligere indstilling,

Direktionen indstillede,

at det tages til efterretning, at regionsrådsformanden på vegne af regionsrådet har godkendt en driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune om drift af intern skole under Specialområde Børn og Unge.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-1259-18

14. Bemyndigelse til behandling af sager på tandlægeområdet

Resume

Overenskomsten mellem Dansk Tandlægeforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn er opsagt med virkning fra 1. juni 2018. Folketinget har som erstatning for overenskomsten vedtaget en særlov vedrørende tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v., der er trådt i kraft pr. 1. juni 2018.

 

Loven fastlægger, at regionsrådet er tillagt beføjelser, som tidligere lå i det overenskomstbestemte samarbejdsudvalg mellem region og tandlæger. Det indstilles, at regionsrådet bemyndiger administrationen til fremadrettet at træffe afgørelser i behandling af nærmere specificerede sager i henhold til særloven og den tilknyttede bekendtgørelse.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at regionsrådet giver bemyndigelse til, at administrationen fremover træffer afgørelse i sager om:

 

 

  • tildeling af advarsel eller pålæggelse af højestegrænse til en tandlæge i forbindelse med kontrolstatistikken,

 

  • tilladelse til, at en tandlæge praktiserer fra flere end to praksisadresser mv., og

 

at regionsrådet fremadrettet vil blive orienteret om antallet af kontrolstatistikker, og hvilke indsatser som eventuelt igangsættes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med forhandling af ny overenskomst mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, som brød sammen i starten af året, valgte Regionernes Lønnings- og Takstnævn at opsige den gældende overenskomst med virkning fra 1. juni i år. Med opsigelsen af overenskomsten ophører det hidtidige samarbejde med Tandlægeforeningen, herunder det regionale samarbejdsudvalg.

 

Folketinget har vedtaget en særlov, som trådte i kraft den 1. juni 2018. Loven sikrer, at borgerne fortsat kan få tilskud til tandbehandling i samme omfang, som det var tilfældet under den tidligere overenskomst. Loven indeholder endvidere bestemmelser, som skal medvirke til at sikre, at regionernes udgifter til tandbehandling holder sig indenfor en fastsat økonomiramme.

 

Den nye lovgivning, som nu regulerer området, er stort set en videreførelse af den tidligere overenskomsts bestemmelser, blot er samarbejdsudvalgets beføjelser fremover tillagt regionsrådet. Samarbejdsudvalget for tandlæger bestod af tre tandlæger og tre regionsrådsmedlemmer.

 

Den nærmere fastlæggelse af borgernes tilskud og vilkårene for de tandlæger, der fremover arbejder under lovens bestemmelser og kan yde behandling med tilskud, er fastlagt i bekendtgørelse nr. 581 af 25. maj 2018. Bekendtgørelsen er også trådt i kraft pr. 1. juni 2018 og fastlægger, at det er regionsrådet, der skal træffe afgørelse i en række sager, som tidligere blev behandlet i Samarbejdsudvalget mellem region og tandlæger eller blev behandlet af administrationen.

 

Samarbejdsudvalget har tidligere behandlet sager vedrørende:

  • kontrolstatistik, herunder tildeling af advarsler eller fastsættelse af højestegrænser, jf. nedenfor
  • tilladelse til at praktisere fra flere end to praksisadresser.

 

Øvrig sagsbehandling har administrationen taget sig af. Det drejer sig hovedsageligt om tilmelding og framelding af ydernummerregistret, adresseflytninger og afregningsspørgsmål.

 

Sager i forbindelse med den løbende drift, som tidligere er varetaget af administrationen, vil også fremover blive varetaget af administrationen på vegne af regionrådet.

 

Højestegrænser 

Den årlige gennemgang af kontrolstatistikken for hver enkelt tandlæge er hidtil varetaget af administrationen i samarbejde med to tandlæger, som er udpeget af Samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget er blevet forelagt resultatet af gennemgangen og har formelt truffet beslutning om iværksættelse af konkrete sanktioner i form af advarsler eller højestegrænser (loft over en tandlæges gennemsnitlige udgifter pr. patient).

 

Det anbefales, at administrationen fremover står for gennemgang og behandling af kontrolstatistikker og for fastsættelse af eventuelle sanktioner på vegne af regionsrådet. Der er tale om sager af teknisk/faglig karakter, som ikke findes egnede til egentlig politisk behandling.

 

Tilladelse til at praktisere fra flere end to praksisadresser 

Som udgangspunkt kan en tandlæge, der praktiserer i henhold til særloven, praktisere fra op til to forskellige praksisadresser. I bekendtgørelsen gives dog mulighed for, at der kan søges om tilladelse hos regionsrådet til at praktisere fra mere end to adresser. Administrationen har siden 1. juni 2018 modtaget tre ansøgninger om tilladelse til at praktisere fra mere end to adresser. De tre ansøgninger fremlægges for regionsrådet som tre selvstændige punkter på dagsordenen.

 

Praksis er, at afgørelsen træffes under hensyn til klinikkens geografiske placering, eksisterende klinikker, ejerforhold mm.

 

Det anbefales, at regionsrådet bemyndiger administrationen til fremover at behandle og træffe afgørelse i ansøgninger fra tandlæger om mere end to praksisadresser. Ansøgningerne skal vurderes med udgangspunkt i, om en tandlæges ejerskab af yderligere en klinik eller satellitklinik kan have negative konsekvenser for borgernes mulighed for at modtage tandbehandling med tilskud, såvel i henseende til tilgængelighed som til kvalitet af behandlingen.

 

Ansøgning om at praktisere fra mere end tre praksisadresser vil som udgangspunkt blive afslået. Ansøgninger, der ikke imødekommes, vil af ansøger kunne forlanges forelagt for regionsrådet.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet giver bemyndigelse til, at administrationen fremover træffer afgørelse i sager om:

 

 

  • tildeling af advarsel eller pålæggelse af højestegrænse til en tandlæge i forbindelse med kontrolstatistikken,

 

  • tilladelse til, at en tandlæge praktiserer fra flere end to praksisadresser mv.

 

at regionsrådet giver bemyndigelse til, at administrationen fremover fortsat kan træffe afgørelser i de typer af sager, administration tidligere har behandlet.

Beslutning

Forretningsudvalget indstiller,

 

at regionsrådet giver bemyndigelse til, at administrationen fremover træffer afgørelse i sager om:

 

 

  • tildeling af advarsel eller pålæggelse af højestegrænse til en tandlæge i forbindelse med kontrolstatistikken,

 

  • tilladelse til, at en tandlæge praktiserer fra flere end to praksisadresser mv.,

 

at regionsrådet fremadrettet vil blive orienteret om antallet af kontrolstatistikker, og hvilke indsatser som eventuelt igangsættes, og

 

at administrationen fortsat har bemyndigelse til at varetage de opgaver, som administrationen varetog under overenskomsten.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-72-141-18

15. Nedlæggelse af deltidsydernummer indenfor kirurgi i Holstebro

Resume

En deltidspraktiserende kirurg er ophørt med praksis uden at kunne sælge den. Regionen skal tage stilling til, om deltidsydernummeret skal nedlægges eller forsøges genbesat.

 

Administrationen anbefaler, at deltidsydernummeret nedlægges.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at deltidsydernummeret nedlægges,

 

at Hospitalsenheden Vest tilføres 0,333 mio kr. for 2018 og herefter 1,0 mio. kr. årligt fra budgettet for praksissektoren til behandling af de ekstra patienter, enheden får henvist, som følge af lukningen af deltidsydernummeret (jf bevillingsskema, tabel 1) og

 

at der udarbejdes et notat om organisering og rekruttering af personale i deltidspraksis.

Sagsfremstilling

Indtil 1. januar 2018 har der været en deltidspraktiserende kirurg i Holstebro. Kirurgen har udført ambulante behandlinger og undersøgelser - hovedsageligt endoskopier. Den tidligere ejer af ydernummeret er stoppet uden at sælge sin deltidspraksis, da der ikke har været købere. Regionen har derfor overtaget deltidsydernummeret og skal tage stilling til, om det skal nedlægges eller forsøges genbesat. Oprindeligt var den aktuelle deltidspraksis placeret i Aarhus, men ejeren fik i oktober 2012 regionsrådets tilladelse til at flytte den til Holstebro. En deltidspraksis inden for kirurgi har et omsætningsloft på 1.130.000 kr., og i 2017 blev der udbetalt i alt 1.106.115 kr. i honorar til deltidspraksissen i Holstebro. Det vil sige tæt på omsætningsloftet.

 

I henhold til overenskomsten er det regionen, der har kompetencen til at give tilladelse til at oprette og nedlægge speciallægepraksis. Hvis regionen ønsker at nedlægge et aktivt ydernummer, skal der betales kompensation til ejeren (90 % af gennemsnittet af de seneste tre års omsætning). Da det aktuelle deltidsydernummer ikke er aktivt, kan det nedlægges uden kompensation.

 

Der er i Region Midtjylland fire heltids- og to deltidsydernumre i kirurgi. Fuldtidspraksis er placeret således: to i Aarhus, en i Viborg og en i Horsens. De to deltidspraksisser ligger i Aarhus og Holstebro.

 

Det er administrationens vurdering, at det kirurgiske speciale ikke er egnet til deltidspraksis med omsætningsloft, da der er en del udgifter forbundet med at drive praksis inden for dette speciale. Dette afspejles blandt andet af, at det ikke har været muligt at sælge den omtalte deltidspraksis i Holstebro.

 

En fuldtidspraksis inden for det kirurgiske speciale omsætter for mellem 4,8-7,0 mio. kr. om året. Hvis den kirurgiske deltidspraksis konverteres til en fuldtids med henblik på bedre salgsmuligheder, skal der derfor findes finansiering på 3,8-6,0 mio. kr. om året (fuldtidsomsætning minus deltidsomsætning).

 

Administrationen anbefaler, at det aktuelle deltidsydernummer nedlægges. Administrationen anbefaler, at Hospitalsenheden Vest tilføres 1,0 mio. kr. årligt med henblik på at behandle de ekstra patienter, som enheden vil få henvist som følge af lukningen af deltidsydernummeret. Det svarer til ca. 40 % af DRG-værdien for den overtagne aktivitet. Det vil sige, at regionen sparer ca. 100.000 kr., hvis deltidsydernummeret ikke genbesættes.

 

Hospitalsenheden Vest har tilkendegivet interesse for ordningen.

 

Det har været under overvejelse, om der skal oprettes et deltidsydernummer indenfor et andet område i stedet. Da dette vil betyde ekstra pres på Hospitalsenheden Vest på kirurgiområdet, anses det ikke for at være hensigtsmæssigt.

 

Administrationen igangsætter umiddelbart efter sommerferien arbejdet med at udarbejde en ny praksisplan på speciallægeområdet. I den forbindelse skal der blandt andet tages stilling til den fremtidige kapacitet af speciallægepraksis i regionen.

 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at deltidsydernummeret nedlægges, og

 

at Hospitalsenheden Vest tilføres 1,0 mio. kr. årligt fra budgettet for praksissektoren til behandling af de ekstra patienter, enheden får henvist, som følge af lukningen af deltidsydernummeret.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-72-52-18

16. Godkendelse af samarbejdsaftale om rygestopindsats samt tilslutning til partnerskabet "Røgfri Fremtid"

Resume

Sundhedskoordinationsudvalget har i forlængelse af resultaterne fra "Hvordan har du det?" 2017-undersøgelsen igangsat et arbejde omkring en samarbejdsaftale vedrørende rygestopindsatsen på hospitaler og i kommuner i Region Midtjylland.

 

Samarbejdsaftalen er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 27. juni 2018 med anbefaling om, at regionsrådet og de 19 byråd i regionen godkender og implementerer aftalen. Ligeledes anbefaler Sundhedskoordinationsudvalget, at regionsrådet og de 19 byråd tilslutter sig partnerskabet om "Røgfri Fremtid".

 

Regionsrådsmedlem Mette Valbjørn har den 15. juni 2018 henvendt sig med forslag om, at Region Midtjylland tilslutter sig initiativet "Røgfri Fremtid".

Udvalg for nære sundhedstilbud indstiller,

at samarbejdsaftalen om rygestopindsatsen godkendes, og

 

at det godkendes, at Region Midtjylland tilslutter sig partnerskabet "Røgfri Fremtid".

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Mette Valbjørn har den 15. juni 2018 henvendt sig vedrørende forslag om, at Region Midtjylland tilslutter sig initiativet "Røgfri Fremtid".

 

Af "Hvordan har du det?" 2017-undersøgelsen fremgår det, at 16 % af befolkningen i Region Midtjylland ryger dagligt. Dette er et fald på 1 %-point fra 2013, hvor 17 % af befolkningen i Region Midtjylland røg dagligt. Samtidig viser rapporten, at dagligrygerne i høj grad er motiverede for rygestop, idet 70 % rapporterer, at de gerne vil holde op med at ryge. Blandt borgere med kronisk sygdom ses det også, at der er 16 %, der ryger dagligt. Blandt borgere med KOL, ryger hele 40 %, og også i denne gruppe er mange motiverede for at stoppe med at ryge. Samtidig estimeres den mulige årlige besparelse for region og kommuner ved rygestop at være mellem 2.000-10.000 kr. pr. borger. Der er således potentielt meget at vinde ved at forstærke rygestopindsatsen. Ligeledes har Region Midtjylland besluttet at styrke den systematiske indsats for forebyggelse på alle hospitaler i forhold til rygestoprådgivning.

 

Et fokus på at mindske andelen af rygere er i tråd med de nationale mål for sundhedsvæsenet, hvor ét af de otte mål er at skabe flere sunde leveår. Region Midtjylland og kommunerne har endvidere med Sundhedsaftalen 2015-2018 aftalt, at man vil arbejde sammen om en fælles systematisk indsats for at mindske tobaksforbruget. Af sundhedsaftalen fremgår det, at kommunerne og regionen ønsker at have fokus på koordination og kommunikation for, at patienterne får det rette forebyggelsestilbud, herunder at de henvises til kommunale indsatser i forhold til rygning. Et afledt mål er at øge ligheden i brugen af de kommunale forebyggelsestilbud.

 

Storrygerprojekt i Vestklyngen

  1. Et eksempel på en systematisk og forstærket rygestopindsats er 'Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen'. Vestklyngen har fra 2015-2017 kørt projektet som et pilotprojekt med satspuljemidler. Følgende tre elementer var vigtige i konceptet: en systematisk indsats på hospitalet i forhold til at henvise patienter til kommunale rygestoptilbud,
  2. At kommunerne i Vestklyngen efterfølgende kontakter patienterne inden for en uge med henblik på at aftale en uforpligtende, afklarende samtale, og
  3. At kommunerne tilbyder gratis rygestopmedicin til udvalgte grupper. Projektet har resulteret i en stor stigning i antallet af deltagere i de kommunale rygestoptilbud. Således er der i 2016 registreret 1.156 deltagere i de kommunale rygestoptilbud mod 144 deltagere i 2014. 44 % af deltagerne er røgfri et halvt år efter rygestoppet.

 

På baggrund af resultaterne fra "Hvordan har du det?" 2017-undersøgelsen og erfaringerne fra storrygerprojektet i Vestklyngen har Sundhedskoordinationsudvalget primo 2018 igangsat et arbejde omkring udarbejdelse af en samarbejdsaftale om rygestoprådgivning. Sundhedskoordinationsudvalget har på mødet den 27. juni 2018 godkendt udkast til en samarbejdsaftale om rygestopindsats, der baserer sig på principperne fra 'Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen'.

 

Af vedhæftede bilag fremgår et udkast til en samarbejdsaftale omkring rygestoprådgivning, hvor parterne forpligter sig på:

  • En systematisk indsats på hospitalerne i forhold til at henvise patienter elektronisk til kommunale rygestopforløb
  • Kommunerne kontakter borgeren inden for én uge efter henvisningen er modtaget med henblik på at opsætte en uforpligtende, afklarende samtale
  • Kommunerne tilbyder gratis rygestopmedicin til udvalgte grupper.

   

Økonomi

I forhold til den kommunale økonomi er der udgifter til rådgivningsforløb, individuel støtte, halvårlig opfølgning og administrative opgaver.

 

For hospitalerne vil der være udgifter til tovholdere for indsatsen på afdelingsniveau, uddannelse af personalet i VBA-metoden (10 minutters e-læringsmodul) og ressourcer i forbindelse med screening og henvisning af patienter og eventuelt pårørende.

  

Den videre proces

Sundhedskoordinationsudvalget har på mødet den 27. juni 2018 godkendt samarbejdsaftalen med anbefaling om, at regionsrådet og de 19 byråd godkender og implementerer aftalen. Såfremt aftalen godkendes i både regionsrådet og byrådene tilstræbes det, at alle hospitaler og kommuner pr. 1. januar 2019 har igangsat implementeringen af aftalen, samt at aftalen er implementeret med udgangen af 1. kvartal 2019.    

 

Partnerskab om røgfri fremtid

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er gået sammen om at danne partnerskabet "Røgfri Fremtid". Partnerskabet arbejder for, at der i 2030 er de første røgfri generationer. Målet er et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end 5 % af den voksne befolkning ryger.

 

Aktuelt ryger 16 % af alle midtjyder over 16 år, og de midtjyske kommuner og Region Midtjylland gør allerede en indsats for at nedsætte andelen og forebygge, at børn og unge starter med at ryge. Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at Region Midtjylland og de kommuner, der ikke i forvejen støtter op om "Røgfri Fremtid", støtter op om partnerskabet. Det er muligt at erklære sin støtte via hjemmesiden www.roegfrifremtid.dk.

 

På nuværende tidspunkt er følgende kommuner i Region Midtjylland partnere i "Røgfri Fremtid": Randers, Odder, Norddjurs, Syddjurs, Ringkøbing-Skjern, Struer, Skive og Herning.

 

Hvad forpligter man sig til som partner?

Partnerne skriver under på at ville støtte visionen om en røgfri fremtid og tilslutte sig Røgfri Fremtids hovedbudskaber:

  • Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt
  • Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv
  • Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.

 

Der er ingen finansielle omkostninger ved at indgå i partnerskabet, og man kan til enhver tid træde ud igen.

 

Det er muligt at skrive under på støtteerklæring via dette link: https://www.roegfrifremtid.dk/bliv-partner/

 

Hvad får man som partner?

Målet for partnerskabet "Røgfri Fremtid" er vidensopbygning, netværksdannelse og samskabelse om det fælles mål.

 

Nyeste viden

"Røgfri Fremtid" ønsker at inspirere med nyeste viden, best practice, cases og resultater. Partnere bliver inviteret til workshops, seminarer og konferencer med førende kapaciteter på området. Endvidere får partnere inspiration fra konkrete erfaringer.

 

Netværk og nye relationer

Omdrejningspunktet for partnerskabet er et stort netværk med andre, der arbejder med tobak. Der er mulighed for at hente inspiration fra dem, der ligner en selv, og fra dem, der arbejder helt anderledes med tobaksforebyggelse.

 

Branding

Partnere modtager både logo, infografikker og teksteksempler, der kan bruges på deres egne platforme. "Røgfri Fremtid" formidler gerne partnernes initiativer, events og tiltag, ligesom partnere har mulighed for at være medafsendere på analyser og initiativer.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftalen om rygestopindsatsen godkendes, og

 

at det godkendes, at Region Midtjylland tilslutter sig partnerskabet "Røgfri Fremtid".

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-22-31-07

17. Regionshospitalet Horsens: Anlægsregnskab Akuthospital Horsens

Resume

Den 30. maj 2012 godkendte regionsrådet den første af flere bevillinger til anlægsprojektet "Akuthospital Horsens". Projektet er afsluttet, og der fremlægges nu anlægsregnskab til godkendelse. Anlægsprojektet har et mindreforbrug på i alt 2,855 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskabet for projektet "Akuthospital Horsens" godkendes,

 

at 0,84 mio. kr., som er for meget udmøntet, tilbageføres til puljen til anlægsprojekter, og

 

at det resterende mindreforbrug på 2,015 mio. kr. overføres til "Justeringsreserven, Horsens" til medfinansiering af andre delprojekter indenfor den godkendte Generalplan 2013 for Hospitalsenheden Horsens.

Sagsfremstilling

Regionshospitalet Horsens har som første fase af Generalplanen for Hospitalsenheden Horsens gennemført en udvidelse og renovering af akutafdelingen, delvist som konsekvens af en ændret hospitalsplan med nedlukning af akutfunktioner i Brædstrup og Odder og deraf øget pres på den eksisterende akutafdeling i Horsens. Ligeledes blev akutafdelingens fysiske placering i det samlede hospitalskompleks tilpasset for at tillade mere effektive arbejdsgange og funktionelle logistiske sammenhænge.

 

Den første bevilling til formålet blev givet i maj 2012 og er efterfølgende blevet suppleret og indeksreguleret, således at den samlede anlægsbevilling ved projektets afslutning udgjorde 78,461 mio. kr.

 

Der blev ved den oprindelige udmøntning af anlægsmidler ikke taget højde for, at indkøb af medicoteknisk udstyr skulle afholdes af de medicotekniske puljer, som udmøntes separat. Der var derfor i anlægsbevillingen indeholdt midler til at afholde denne udgift, svarende til 0,84 mio. kr. Beløbet tilbageføres til den centrale pulje til anlægsprojekter til fornyet prioritering.

 

Anlægsregnskab

I nedenstående tabel 1 fremgår det overordnede anlægsregnskab for projektet "Akuthospital Horsens".

 

 

Regnskabet udviser et samlet mindreforbrug på 2,855 mio. kr.

 

Heri er indregnet de 0,84 mio. kr., som var for meget bevilget til projektet. Fraregnes dette tilbagestår 2,015 mio. kr., som jf. styringsmanualen kan overføres til den fælles justeringsreserve til medfinansiering af øvrige igangværende og kommende delprojekter under Generalplanen for Hospitalsenheden Horsens.

 

Vedlagt sagen er et underskrevet anlægsregnskab samt revisionserklæring.

 

Økonomi

Nedenstående tabel 2 viser, at med godkendelsen af denne sag overføres de resterende midler fra bevillingen "Akuthospital Horsens" henholdsvis til den centrale pulje til anlæg og til den fælles justeringsreserve for Generalplanen i Horsens.

 

 

Med godkendelsen af sagerne på nærværende dagsorden resterer der 16,129 mio. kr. på den centrale pulje til anlægsprojekter i 2018.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-22-30-07

18. Godkendelse af anlægsregnskab for ESCO-projektet på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Resume

Der fremlægges et anlægsregnskab for ESCO-projektet på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Anlægsprojektet har et mindreforbrug på 2 mio. kr., som foreslås tilbageført til anlægspuljen.

Direktionen indstiller,

at anlægsregnskabet for ESCO-projektet på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Hammel Neurocenter godkendes, og

 

at mindreforbruget på 2 mio. kr. overføres til puljen til anlægsprojekter, jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

I et ESCO-projekt identificerer et ESCO-firma energibesparelser, og ESCO-firmaets ydelser bliver betalt af energibesparelsen. I projektet garanterer ESCO-firmaet for den årlige energibesparelse. Opnås den ikke, betaler ESCO-firmaet. Hvis der opnås større energibesparelse end forudsat og aftalt, deles denne efter nærmere aftale med ESCO-firmaet. ESCO-firmaet var i dette projekt Energi Midt.

 

Bekendtgørelsen om regionernes låntagning giver mulighed for at optage lån til at gennemføre energibesparende projekter. Projekterne kan for eksempel omfatte udskiftning af lyskilder og armaturer til mere el-økonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af el-anlæg og el-apparater. Bekendtgørelsen understøtter også tiltag, der følger af bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger.

 

I ESCO-projektet vedrørende Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter viste foranalysen, at der med en samlet investering på 18,4 mio. kr. kunne gennemføres energibesparelser pr. år på ca. 1,8 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på ca. 10 år (excl. låneomkostninger). Med låneomkostninger ville tilbagebetalingstiden være ca. 11 år. Da ESCO-projektet på regionsrådsmødet den 16. juni 2013 blev øget med i alt 9,93 mio. kr., var tilbagebetalingstiden fortsat 11 år. Rammen til projektet blev udvidet, da der blev identificeret yderligere elbesparende projekter.

 

Investeringerne omfatter en lang række projekter inden for ventilation, belysning, solceller, behovsstyret ventilation, køling, isolering mv..

 

Der er nu aflagt regnskab for projektet, som viser et mindreforbrug på 2 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at der var projekter, der viste sig ikke at være rentable, og som derfor ikke blev gennemført. Ligeledes blev der ikke brugt så mange midler på uforudsete udgifter som forventet. Da låneoptaget er tilpasset de faktiske udgifter, foreslås mindreforbruget overført til anlægspuljen.  

 

Tabel 1 viser forskellen mellem bevilling og forbrug

 

Der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 2:

 

 

Der er en difference på 1.000 kr. mellem det tilbageværende rådighedsbeløb for 2018 og afvigelsen på bevillingsniveau. Differencen er opstået ved afrunding af de årlige overførsler af rådighedsbeløb.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet godkendte den 30. maj 2012, at der kunne optages et lån på 18,4 mio. kr. til at gennemføre et ESCO-projekt på Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter. På Regionsrådsmødet den 16. juni 2013 blev beløbet øget til 28,8 mio. kr.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-71-2-14

19. Godkendelse af grønt regnskab 2017 for Region Midtjylland

Resume

Region Midtjylland udgiver hvert år et grønt regnskab over regionens aktiviteter. I det fremlagte grønne regnskab for 2017 er der for første gang fokus på regionens klimaaftryk og på genanvendelsen af affald fra regionens hospitaler.

 

Opgørelsen af regionens klimaaftryk viser, at hovedparten skyldes regionens indkøb af varer og tjenesteydelser. Der arbejdes derfor videre med at undersøge mulighederne for at nedbringe dette klimaaftryk.

 

På affaldsområdet er der ligeledes muligheder for forbedringer, idet det vurderes, at genanvendelsen kan øges. Der er igangsat aktiviteter til nærmere at afdække mulighederne.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at det grønne regnskab 2017 for Region Midtjylland godkendes.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland påvirker som stor koncern miljøet på forskellig måde. I det grønne regnskab for 2017 er der sat fokus på to af de væsentligste områder, nemlig påvirkningen af klimaet og affaldshåndteringen.

 

Klimaberegninger

Administrationen har med hjælp fra et konsulentfirma foretaget beregninger af den udledning af klimagasser, som regionens aktiviteter giver anledning til. Klimagasserne er hovedsagelig CO2, som bl.a. udledes, når der produceres energi ved fossile brændsler, som kul, olie og naturgas, og som bidrager til den globale temperaturstigning.

 

Beregningerne viser, at regionens samlede klimaaftryk er på 592.000 tons CO2, hvilket svarer til 30.000-35.000 danskeres klimaaftryk.

 

Indkøb af varer og tjenesteydelser udgør størstedelen af klimaaftrykket med 70 %. Byggeri og anlæg bidrager med 18 %, transport med 7 % og energiforbruget med 5 %.

 

Indkøb af varer og tjenesteydelser

Indkøb af varer og tjenesteydelser udgør således en meget stor del af klimaaftrykket. Alle regionens indkøb er her omfattet, bortset fra energi, transport og bygge/anlæg, der er opgjort særskilt. Området indeholder således bl.a. indkøb af læge- og sygeplejefaglige produkter, medicin, medicoteknisk udstyr og fødevarer.

 

Der gennemføres i øjeblikket en detaljeret analyse af de forskellige varegruppers klimaaftryk. På den baggrund forventes der at kunne udvikles metoder til en målrettet indsats for at nedbringe regionens klimaaftryk på indkøbsområdet. Indsatsen vil kunne iværksættes i forbindelse med kommende udbud af varer og tjenesteydelser.

 

Affald

I det grønne regnskab er medtaget en detaljeret opgørelse af affaldsmængderne fra regionens hospitaler, og hvorledes affaldet sorteres i fraktioner til genanvendelse, forbrænding og specialbehandling.

 

Opgørelsen viser, at hovedparten af affaldet fra regionens hospitaler sendes til forbrænding, mens kun 18 % sendes til genanvendelse. Den del, der sendes til forbrænding, indeholder fraktioner, f.eks. plastik, som i stedet kunne sorteres fra til genanvendes.

 

Der er derfor iværksat aktiviteter til afdækning af muligheder og udfordringer inden for øget genanvendelse. Der vil således blive afholdt workshops for hospitalerne, hvor eksperter fra ind- og udland skal bidrage med viden og erfaringer fra genanvendelse af affald fra hospitaler.

 

Der tænkes også gennemført pilotprojekter vedrørende affaldsminimering og -genanvendelse på regionens hospitaler, bl.a. på grundlag af erfaringerne fra et projekt om plastemballage på Aarhus Universitetshospital, som Vækstforum og regionsrådet har støttet.

 

Det forventes, at disse aktiviteter vil give regionen grundlag for fastsættelse af konkrete mål og handlingsplaner.

 

El, varme og vand

I det grønne regnskab er der også redegjort for forbruget af el, varme og vand og udviklingen heraf i de seneste år. Det fremgår, at energiforbruget ligger på et stabilt niveau, selv om der på hospitalerne er foretaget mange investeringer i scannere og andet energiforbrugende udstyr.

 

Det er således gennem de mange energitiltag, som i disse år gennemføres på hospitalerne, lykkedes at holde energiforbruget nede. Vandforbruget har over de seneste år været svagt faldende.

 

Spildevand og miljøproblematiske stoffer

Endelig er der i det grønne regnskab redegjort for hospitalsspildevand og brugen af miljøproblematiske stoffer.

 

Regionen spiller en aktiv rolle i bestræbelserne for at finde den mest hensigtsmæssige løsning på at undgå udledning af skadelige medicinrester til vandmiljøet.

 

Forbruget af miljøproblematiske stoffer søges nedbragt/udfaset i forbindelse med udbud af de produkter, hvor de problematiske stoffer indgår. Der er ikke noget konkret sammenligningsgrundlag i forhold til tidligere års forbrug, men fremadrettet vil udviklingen blive fulgt i det grønne regnskab.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det grønne regnskab 2017 for Region Midtjylland godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-16-4-135-16

20. Informationssikkerhed i Region Midtjylland

Resume

Administrationen har sammen med de øvrige regioner udarbejdet et udkast til persondatapolitik, som beskriver den overordnede ramme for regionens behandling af personoplysninger. Politikken skal bidrage til, at regionen lever op til gældende lovgivning.

 

Der er også udarbejdet et opdateret bilag til den fællesregionale informationssikkerhedspolitik. Det skitserer organiseringen af informationssikkerhedsarbejdet og fastsætter sammen med politikken ansvarsplacering og rammer for dette arbejde i Region Midtjylland.

 

Derudover gøres der status for flere aspekter af arbejdet med regionens informationssikkerhed.

 

Regionsrådet godkender desuden årligt en handleplan for informationssikkerhed i Region Midtjylland. Handleplanen er styrende for regionens interne arbejde med informationssikkerhed. Udkastet til handleplan for 2019 behandles på den lukkede dagsorden.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om arbejdet med informationssikkerhed tages til efterretning,

 

at udkastet til persondatapolitik godkendes, og

 

at det reviderede bilag til den fællesregionale informationssikkerhedspolitik godkendes.

Sagsfremstilling

Informationssikkerhed spiller en vigtig rolle i Region Midtjyllands dagligdag. Medarbejdernes brug af informationer er en afgørende del af det gode patientforløb og regionens øvrige arbejde. Informationssikkerhed kan helt grundlæggende defineres som beskyttelsen af information. Det er vigtigt, at borgere føler sig trygge i kontakten med Region Midtjylland. De skal kunne stole på, at data kun anvendes til relevante formål, er korrekte samt ikke mistes eller falder i de forkerte hænder.

 

Organisering af arbejdet med informationssikkerhed

Regionsrådet godkender årligt en handleplan for informationssikkerhed, og rådet modtager på samme møde en orientering om regionens arbejde med informationssikkerhed. Det er primært på baggrund af disse tilbagevendende dagsordenspunkter, regionsrådet bestemmer niveauet for regionens aktiviteter i forhold til informationssikkerhed.

 

På administrativt niveau er det overordnede ansvar for arbejdet placeret hos et informationssikkerhedsudvalg bestående af direktionen, it-direktøren, vicedirektøren i Regionssekretariatet og tre ledelsesrepræsentanter fra henholdsvis sundhedsområdet, Psykiatri og Social samt administrationen.

 

Godkendelse af persondatapolitik

Hos Region Midtjylland håndteres et stort omfang personoplysninger som led i regionens daglige arbejdsgange. Formålet med at udarbejde persondatapolitikken er dels at efterleve databeskyttelsesforordningens krav og dels at beskrive den overordnede ramme for regionens behandling af personoplysninger. Persondatapolitikken er henvendt til borgerne. Den kan sidestilles med den internt rettede informationssikkerhedspolitik, der tidligere er godkendt af regionsrådet.

 

Persondatapolitikken skal desuden støtte regionens oplysningspligt i henhold til databeskyttelsesforordningen. Persondatapolitikken er henvendt til borgerne og kan af den grund ikke indarbejdes i informationssikkerhedspolitikken. Persondatapolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem de fem regioner.

 

Godkendelse af revideret bilag til den fællesregionale informationssikkerhedspolitik

Det vedlagte bilag til den fællesregionale informationssikkerhedspolitik er revideret, så det afspejler den nuværende organisering af informationssikkerhedsopgaverne i Region Midtjylland. Etablering af Styregruppen for Informationssikkerhed og databeskyttelsesrådgiverfunktionen (DPO) kan fremhæves som væsentlige ændringer.

 

Bilaget skal supplere den fællesregionale informationssikkerhedspolitik. Sammen med informationssikkerhedspolitikken fastsætter bilaget både rammer og ansvarsplacering for Region Midtjylland.

 

Trusselsvurdering

Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurderede i juli 2018, at der er en vedvarende trussel fra cyberspionage og cyberkriminalitet mod sundhedssektoren i Danmark. Denne trussel understreges af nylig aktivitet mod sundhedssektoren i udlandet, fra hvad der sandsynligvis er en statsstøttet aktør. Center for Cybersikkerhed vurderer, at sådanne statsstøttede aktører særligt er interesseret i virksomheder og myndigheder, der udfører medicinsk forskning, udvikler biomedicin og bioteknologi, avanceret medicinsk udstyr og teknologi eller behandler store mængder patientdata. Trusselsvurderingen er vedlagt som bilag.

 

Blandt andet på grund af trusselsbilledet offentliggøres ultimo 2018 en national sektorstrategi for cyber- og informationssikkerhed i sundhedsvæsenet. Formålet er at styrke sundhedssektorens evne til at forudsige, forebygge, opdage og håndtere cyberangreb fra kriminelle. Regionen vil i 2019 arbejde med at implementere strategien. De økonomiske konsekvenser er ikke afklarede endnu.

 

Handleplan for informationssikkerhed 2018 i Region Midtjylland

Handleplanen for 2018 er en flerårig plan godkendt af regionsrådet i august 2017, som omfatter 36 initiativer. I første halvår af 2018 har der været særligt fokus på initiativer afledt af EU's databeskyttelsesforordning.

 

Overordnet vurderes fremdriften i arbejdet med handleplanen at være tilfredsstillende. Arbejdet med initiativerne har affødt et markant internt ressourcetræk. Der er fokus på at opbygge medarbejderkompetencerne i organisationen fremfor at anvende eksterne konsulenter, så den økonomiske ramme på sigt anvendes mest fordelagtigt.

 

Med handleplanen for 2018 er der igangsat mange vigtige initiativer, som bidrager til at løfte Region Midtjylland på informationssikkerhedsområdet. Men flere af handleplanens initiativer forudsætter en række omfattende organisatoriske og tekniske tilretninger, som ikke kan færdiggøres inden for et år. Derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på, at den begrænsede økonomiske ramme har indflydelse på hastigheden af initiativernes løsning. En øget økonomisk ramme vil kunne give grundlag for at løse flere af initiativerne og kunne løse dem hurtigere. Tid og medarbejderkompetencer vil dog også være en udfordring. Et udkast til handleplanen for 2019 behandles på lukket dagsorden.

 

Status på tværregionalt samarbejde om informationssikkerhed

Regionerne samarbejdede i årene 2015-2017 om et pejlemærke i regi af Regionernes Sundheds-IT (RSI), som var med til at synliggøre behovet for en fællesregional koordineret indsats. Medio 2017 blev der etableret en permanent styregruppe under RSI, som skal sikre det fremtidige samarbejde. Region Midtjylland varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen i styregruppen og spiller dermed en central rolle i regionernes arbejde med informationssikkerhed.

 

Regionerne har i fællesskab adresseret en række af de nye krav, som følger af databeskyttelsesforordningen. Det er med til at optimere regionernes samlede ressourceforbrug og sikre en ensretning på tværs af regionerne. I det kommende samarbejde er der fortsat fokus på regionernes overholdelse af lovgivning og en international standard for informationssikkerhed (ISO 27000-standarden) samt regionernes position i nationale anliggender såsom fællesoffentlige tiltag, ny lovgivning og nationale strategier. Et statusbilag for det tværregionale samarbejde er vedlagt.

 

Status fra DPO-funktionen/informationssikkerhedsfunktionen

Databeskyttelsesforordningen indeholder blandt andet et krav om, at alle offentlige myndigheder skal have en databeskyttelsesrådgiver, en såkaldt DPO (Data Protection Officer). Databeskyttelsesrådgiveren skal fungere som en slags intern rådgiver og tilsyn.

 

DPO-funktionen i Region Midtjylland har i første omgang arbejdet med organiseringen af funktionen, samarbejdet med den øvrige informationssikkerhedsorganisation og brugen af ressourcerne. Samtidig har funktionen været involveret i informationssikkerhedsfunktionens forberedende arbejde med databeskyttelsesforordningens krav og i oplysning og rådgivning omkring databeskyttelse internt i organisationen.

 

Med henblik på at understøtte regionens overholdelse af databeskyttelsesforordningen har DPO-funktionen i en række tilfælde påpeget behovet for at ændre konkrete processer og løsninger. DPO-funktionen vil fremadrettet have særligt fokus på rådgivning og tilsyn med regionens overholdelse af forordningens rammer.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet har senest drøftet området informationssikkerhed på mødet den 23. august 2017. Rådet vedtog på samme mødes lukkede dagsorden handleplan for informationssikkerhed 2018.

 

Regionsrådet godkendte den 24. august 2016 den fællesregionale informationssikkerhedspolitik inklusiv bilag.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-10-76-2-18

21. Høringssvar vedrørende ny lov om erhvervsfremme

Resume

Erhvervsstyrelsen har sendt forslag til ny lov om erhvervsfremme i høring. Administrationen har udarbejdet et udkast til et høringssvar fra Region Midtjylland.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at høringssvaret fra Region Midtjylland vedrørende ny lov om erhvervsfremme godkendes.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Erhvervsstyrelsen har sendt forslag til ny lov om erhvervsfremme i høring. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forenkling af erhvervsfremmesystemet, der blev indgået den 24. maj 2018.

 

Region Midtjylland har som høringsberettiget modtaget den nye lov og administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar.

 

Resume af lovforslaget

Med lovforslaget reduceres antallet af politisk ansvarlige niveauer til to: det statslige og ét decentralt niveau med en kommunal forankring i form af den kommunale erhvervsservice samt de tværkommunale erhvervshuse med tilhørende filialer. Som konsekvens heraf afskæres regionen fra egen erhvervsfremmeindsats.

 

Med loven etableres der en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, som nedlægges.

 

Regionerne kan fortsat arbejde med regional udvikling inden for kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø. Derudover kan regionerne udarbejde en regional udviklingsstrategi, som omfatter den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkastet til høringssvaret fra Region Midtjylland vedrørende ny lov om erhvervsfremme godkendes.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-11-76-1-18

22. Fremtidig organisering af Regional Udvikling

Resume

Den fremtidige organisering af Regional Udvikling indebærer, at der etableres fire kontorer, hvis kontorchefer refererer til en vicedirektør. Der foreslås i forlængelse heraf nedlagt en vicedirektørstilling.

Direktionen indstiller,

at fremtidig organisering af Regional Udvikling tages til efterretning, og

 

at det i forlængelse heraf godkendes, at der nedlægges en vicedirektørstilling i Regional Udvikling.

Sagsfremstilling

På baggrund af aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet af 24. maj 2018 samt økonomiaftalen med regeringen for 2019 er der behov for at ændre Regional Udviklings organisation, så den på den ene side tager højde for, at Regional Udvikling skal varetage en væsentlig reduceret opgaveportefølje, og på den anden side sikrer, at Regional Udvikling kan udnytte det fulde potentiale af de nye muligheder.

 

Regional Udvikling er i dag organiseret i et udviklingsområde bestående af tre kontorer og en økonomienhed samt et miljøområde bestående af to kontorer. De to områder er ledet af hver sin vicedirektør. Hertil kommer et sekretariat. I alt er der seks kontorchefer ansat.

 

Direktionen sendte den 28. juni 2018 et forslag til ny organisering af Regional Udvikling i høring indtil den 7. august 2018. Der er indkommet vedlagte høringssvar, som direktionen har forholdt sig til i vedlagte notat om den fremtidige organisering af Regional Udvikling.

 

Den fremtidige organisering indebærer, at der etableres fire kontorer, hvis fire kontorchefer refererer til en vicedirektør. Der foreslås således nedlagt to kontorchefstillinger og en vicedirektørstilling. Nedlæggelse af vicedirektørstilling skal i henhold til regionens delegerings- og kompetencefordelingsregler godkendes i regionsrådet.

 

De fire kontorer skal dels fungere som driftskontorer for hver sine opgaver, dels fungere som udviklingskontorer med tværgående løsning af programmer, projekter og opgaveområder.

 

Mobilitet og Stab skal varetage regionens driftsopgaver i forhold til kollektiv trafik samt i et tæt samarbejde med de øvrige kontorer løse udviklingsopgaver om mobilitet, yderområder og lokalsamfund.

 

Sundhedsinnovation, Kultur og Uddannelse skal varetage regionens driftsopgaver på i forhold til kultur og uddannelse samt i et tæt samarbejde med de øvrige kontorer løse udviklingsopgaver om sundhedsinnovation, digitalisering  og internationalisering.

 

Klima, Ressourcer og Grøn Omstilling skal varetage regionens driftsopgaver i forhold til råstofområdet samt i et tæt samarbejde med de øvrige kontorer løse udviklingsopgaver om blandt andet klima og bæredygtighed.

 

Jordforurening og Undersøgelser skal varetage regionens driftsopgaver i forhold til jordforurening og herudover i øvrigt bidrage ind i løsningen af relevante udviklingsopgaver, som er forankret i de andre kontorer.

 

Den nye organisering fordrer således, at både medarbejdere og ledelse skal kunne indgå i en matrix-organisation med varierende projektkonstruktioner, som kan skaleres op eller ned afhængigt af behov og efterspørgsel og her kan varetage forskellige typer af opgaver afhængigt af kompetencer og viden.

 

Proces

Fremtidig vicedirektør i Regional Udvikling offentliggøres den 15. august 2018, idet der i den forbindelse tages forbehold for regionsrådets efterfølgende godkendelse af nedlæggelse af en vicedirektørstilling.

 

Fremtidige kontorchefer offentliggøres den 17. august 2018.

 

Der går herefter en proces i gang med henblik på at afklare den organisatoriske placering af medarbejdere i den nye struktur samt udpege medarbejdere til omplacering/opsigelse. Denne proces afsluttes den 19. september 2018.

 

Samtidig pågår der en proces i Erhvervsstyrelsen vedrørende etablering af et sekretariatet for den kommende Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i Silkeborg.

 

Tids- og procesplaner er vedlagt sagen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-34-76-1-15

23. Beslutning om revidering af Råstofplan 2016

Resume

Regionsrådet skal hvert fjerde år gennemgå den gældende råstofplan for at vurdere, om der er behov for at revidere planen. Til brug for vurderingen har regionen fremlagt en redegørelse, som udvalg for regional udvikling sendte i høring fra den 17. april til den 13. juni 2018.  


Der er indkommet ni høringssvar. Administrationen anbefaler på baggrund af redegørelsen og de indkomne høringssvar, at en revidering af Råstofplan 2016 igangsættes.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at Råstofplan 2016 revideres.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet skal i henhold til råstofloven i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at justere den gældende råstofplan for regionen. Til brug for regionsrådets vurdering er der blevet lavet en redegørelse, som har været sendt i offentlig høring. Redegørelsen indeholder en beskrivelse af regionens råstofforsyningssituation samt en vurdering af udviklingen i råstofforbruget og behovet for at udlægge nye indvindingsområder. På baggrund af redegørelsen og de indkomne høringssvar beslutter regionsrådet, om der er behov for en planrevision.

 

Høringsproces
Udvalg for regional udvikling sendte den 17. april 2018 råstofredegørelsen i offentlig høring. Den gennemførte høring har resulteret i, at regionen har modtaget ni høringssvar. Høringssvarene er vedlagt både som resumé og i deres fulde ordlyd.

 

Af høringssvarene fremgår det, at Favrskov, Horsens, Silkeborg og Aarhus Kommuner anbefaler planrevision, og at Herning og Syddjurs Kommuner samt Landbrugsstyrelsen, Vejdirektoratet og Banedanmark ingen bemærkninger har til planrevisionsspørgsmålet.

 

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering på baggrund af redegørelsen og de indkomne høringssvar, at der vil være behov for at gennemføre en planrevision, dvs. udarbejdelse af Råstofplan 2020. Begrundelsen herfor er:

  • at der især i det østjyske motorvejsbælte er ressourceknaphed af sand, grus og sten.
  • at fremskrivningen af forventet råstofforbrug frem mod 2040 viser en stigende tendens i efterspørgslen.
  • at der er behov for sikring af kvalitetsmaterialer i grus- og stenfraktion til betonbranchen.
  • at det vil være muligt at tage allerede gravede arealer ud af planen og dermed reducere de arealmæssige bindinger.
  • at der ved en planrevision kan sikres råstoffer til de store råstofforbrugere som Vejdirektoratet, bygge- og anlægsvirksomheder og betonbranchen, der har svært ved at planlægge ud over 3-5 år.
  • at der ved en planrevision kan kompenseres for, at råstofferne i Region Midtjylland ikke er jævnt fordelt - dvs. forholde sig til forventet råstofforbrug og tilgængelige råstoffer lokalt.

 

Tidsplan for planrevisionen
Udarbejdelsen af Råstofplan 2020 vil i hovedtræk bestå af:

  • 3.-4. kvartal 2018: Indkaldelse af idéer, forslag mv.
  • Løbende gennem 2018-2019: Administrative møder med kommuner i regionen
  • Løbende gennem 2018-2020: Drøftelser med myndigheder og interessenter, herunder borgere
  • Løbende gennem 2018-2020: Orientering af udvalg for regional udvikling
  • 4. kvartal 2019: Forslag til Råstofplan 2020 i høring – beslutning i regionsrådet
  • 3.-4. kvartal 2020: Råstofplan 2020 vedtages – beslutning i regionsrådet.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Råstofplan 2016 revideres.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Udvalg for regional udvikling vedtog på sit møde den 11. april 2018 at sende Råstofredegørelsen i offentlig høring.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-32-76-6-16

24. Central Denmark EU Office - tilpasning af det regionale kontingent

Resume

Midtjyllands EU-kontor, Central Denmark EU Office (CDEU), har til opgave at sikre, at Midtjylland får mest mulig værdi af det europæiske samarbejde i form af viden, samarbejde og finansiering.

 

Fokusområderne for kontorets arbejde er Grøn omstilling og fødevarer, Forskning og erhverv samt Uddannelse, kultur og sundhed.

 

Med regeringens og Dansk Folkepartis forlig om et forenklet erhvervsfremmesystem er regionerne afskåret fra egen erhvervsfremmeindsats med udgangen af 2018, hvorfor der er behov for at tilpasse Region Midtjyllands engagement i CDEU.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at regionsrådsformanden forestår dialogen med ejerkredsen bag CDEU om en tilpasning af kontingentstruktur og samarbejdsaftale i forlængelse af Region Midtjyllands fremtidige opgaveportefølje, idet regionen samtidig opfordrer vækstforum til at støtte Central Denmark EU Office i år 2019, mens tilpasningen af kontingentstrukturen forhandles.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Central Denmark EU Office er Midtjyllands kontor i EU. Kontoret er ejet af Region Midtjylland, de 19 kommuner i regionen og Aarhus Universitet. Formålet er at øge hjemtaget af EU-midler som led i gennemførelsen af strategiske satsninger, herunder den regionale erhvervsfremmeindsats til gavn for midtjyske virksomheder.

 

I forbindelse med forliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forenklet erhvervsfremmesystem er regionen med virkning fra 1. januar 2019 afskåret fra at udøve egen erhvervsfremmeindsats. Hidtil har en andel af det regionale bidrag understøttet den fælles erhvervsfremmeindsats i Region Midtjylland.

 

CDEU har på nuværende tidspunkt fokus på tre overskrifter: Grøn omstilling og fødevarer, Forskning og erhverv samt Uddannelse, kultur og sundhed. Der vil således fortsat være indsatsområder, fx sundhedsinnovation, klima og miljø, mobilitet, kultur, uddannelse og kompetenceudvikling samt bæredygtighed, som vil være relevante for Region Midtjylland i forhold til viden, samarbejde og finansiering via europæiske programmer.

 

Der er inviteret til dialog mellem ejerkredsens medlemmer med henblik på at finde en fælles løsning.

 

Administrationen anbefaler, at den nuværende kontingentstruktur bag og samarbejdsaftale med CDEU via en dialog med interessenterne bag CDEU tilpasses Region Midtjyllands og de øvrige interessenters fremtidige opgaveportefølje og strategiske indsatser.

 

Økonomi

Det årlige kontingent fra Region Midtjylland finansieres gennem midler til Regional Udvikling og ikke midler til erhvervsfremme. I 2018 udgør kontingentet 4,578 mio. kr.

 

Udover det årlige kontingent har regionsrådet medfinansieret en forlængelse af indsatsen 'Genvej til Europa' frem til august 2020. Indsatsen har til formål at bidrage til internationaliseringen af det regionale kulturudbud.

 

Den samlede finansiering for 2018 fremgår af tabel 1.

 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsrådsformanden forestår dialogen med ejerkredsen bag CDEU om en tilpasning af kontingentstruktur og samarbejdsaftale i forlængelse af Region Midtjyllands fremtidige opgaveportefølje.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-76-36-16

25. Fremdriftsrapport for regionale erhvervsudviklingsprojekter

Resume

Fremdriftsrapporten skal give et overblik over fremdrift i aktiviteter og økonomi i de projekter, som vækstforum og regionsrådet har igangsat som led i den regionale erhvervsudvikling.

 

Denne fremdriftsrapport følger op på igangsatte projekter pr. 1. marts 2018. På grund af behovet for forudgående behandling i vækstforum samt sommerferie, behandles rapporten først på regionsrådets møde i august.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at orienteringen om den samlede projektopfølgning tages til efterretning.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med fremdriftsrapporten følges der op på igangsatte projekter pr. 1. marts og 1. september med efterfølgende afrapportering til vækstforum og regionsrådet. Opfølgningen omhandler projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

 

I forbindelse med opfølgningen udarbejdes der 'trafiklys' for de enkelte projekter, hvor de markeres med enten grønne, gule eller røde markeringer.

 

Vækstforum og regionsrådet skal behandle sager, som er markeret med 'røde lys', når der er tale om forlængelse og/eller ændring i bevillingen. Ved denne opfølgning er der dog ingen anmodningerne om dette, hvorfor projektopfølgningen blot skal tages til efterretning.

 

Grøn markering - uddybning

Grønne markeringer indikerer, at projektets fremdrift forløber tilfredsstillende.

Ud af 73 projekter kører 45 projekter som forventet og markeres derfor med 'grønt lys' både i forhold til den aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssig forbrug.

 

Gul markering - uddybning

Gule markeringer indikerer, at der er en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 10 % og/eller en afvigelse i forhold til budgettet på mere end 10 %. Gule markeringer ved aktiviteter kan blandt andet skyldes, at projekter er forsinkede i forhold til opstart. Det kan skyldes uafklarede spørgsmål under sagsbehandlingen, der har taget tid at få udredt, eller personaleudskiftninger i projektforløb, der har betydet forsinkelser i forhold til tidsplanen. I forhold til økonomi kan gule markeringer skyldes, at projekter, der har igangsat aktiviteter, endnu ikke har anmodet om dækning af projektomkostninger, eller at projekter, der aktivitetsmæssigt er afsluttet, afventer revisorgodkendelse af projektudgifter, inden endelig udbetaling kan ske.

 

I denne opfølgning er:

1 markeret med 'gult lys' i forhold til projektets aktivitetsmæssige fremdrift.

11 markeret med 'gult lys' i forhold til projekternes budgetmæssige forbrug.

7 markeret med 'gult lys' både i forhold til projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

 

Alle sager følges, og det vurderes, at de gule markeringer vil være afklaret inden den kommende opfølgning pr. 1. september 2018.

 

Rød markering - uddybning

Røde markeringer indikerer, at projektet ikke har rettet op på en tidligere gul markering og/eller har en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 25 % og/eller en afvigelse i forhold til budgettet på mere end 25 %.

 

I denne opfølgning er:

0 markeret med 'rødt lys' i forhold til projektets aktivitetsmæssige fremdrift.

3 markeret med 'rødt lys' i forhold til projekternes budgetmæssige forbrug.

6 markeret med 'rødt lys' både i forhold til projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

 

Her følger en uddybning i forhold til de projekter, der har en rød markering.

 

Future Food Innovation 2015

Aktiviteterne er afsluttede, men der er forsinkelse i forhold til regnskab og udbetaling fra Erhvervsstyrelsen. Region Midtjylland afventer en endelig tilbagemelding fra Erhvervsstyrelsen. Administrationen følger sagen nøje med henblik på en endelig afslutning.

 

Engage Food Midt/Vest

Aktiviteterne er i god gænge, men operatøren har endnu ikke fremsendt en første betalingsanmodning. Administrationen er i dialog med operatøren med henblik på at sikre fremdrift i økonomien.

 

FjernvarmeVækst

To delprojekter er under afvikling og forventes afsluttet i programperioden. Et tredje delprojekt er netop blevet stoppet, da der ikke var udsigt til, at det kunne afvikles inden for programperioden. I projektet er der desuden afsat 4,9 mio. kr. af regionale erhvervsudviklingsmidler til udnyttelse af overskudsvarmen fra Apple-datacenteret ved Foulum, som endnu ikke er udmøntet. Administrationen vil frem til opfølgningen pr. 1. september 2018 søge afklaring i forhold til midlernes anvendelse.

 

Udviklingsprogram for underleverandører i vindmølleindustrien

I forhold til fremdriften i projektet er der ikke etableret et tilstrækkeligt antal projekter. På baggrund af antallet af projektideer vurderer administrationen, at operatøren vil nå i mål. Administrationen følger udviklingen frem til den kommende opfølgning den 1. september 2018.

 

Turismebranchen - fra potentiale til vækst og Danske Turismekompetencer

Begge projekter er forsinkede. Der er ansat en ny projektleder pr. 14. marts 2018. I forhold til 'Turismebranchen - fra potentiale til vækst' er budgettet administrativt justeret, så det afspejler aktivitetsplanerne. I forhold til 'Danske Turismekompetencer' kan det først vurderes ved næste opfølgning, om der er behov for en reducering af budgettet. Administrationen følger projekterne løbende med henblik på at sikre fremdrift i såvel økonomi som aktivitet.

 

Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2015

På økonomien ses et underforbrug, hvilket bl.a. skyldes et lavere udgiftsniveau til videninstitutioner og eksterne kompetenceleverandører end budgetteret, idet der har været lavere konsulentydelser end forventet. Derudover bliver meget viden leveret til projekterne via en række deltagende offentlige og private innovationssamarbejder, hvor medfinansieringen sker via arbejdstid. Administrationen har godkendt en projektforlængelse og følger projektet tæt frem til næste opfølgning pr. 1. september 2018.

 

Smart Industri

Projektet er bagud både på aktiviteter og økonomi, hvilket dels skyldes en forsinket igangsættelse (seks måneder), dels vanskeligheder i forhold til indgåelse af aftaler i forhold til etablering af de ni innovationspartnerskaber (samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner) pr. 28. februar 2018. Projektet oplyser, at det har 11 potentielle innovationspartnerskaber på vej. Administrationen er i dialog om eventuel budgetændring og forlængelse.

 

Internationaliseringsprogram - GlobalMidt 2.0

Internationaliseringsprogrammet - GlobalMidt 2.0 - er forsinket i sin planlagte opstart, da det ikke har været opnået tilsagn fra Erhvervsstyrelsen. Her er der nu fundet en løsning.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om den samlede projektopfølgning tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum tog punktet til orientering den 31. maj 2018.

 

Den forrige fremdriftsrapport, som var en projektopfølgning pr. 1. september 2017, blev behandlet af regionsrådet den 15. december 2017.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-30-76-29-15

26. Ansøgning fra Vestdansk Investeringsfremme 2019-2022 (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme søger om støtte til sine aktiviteter i 2019-2022. Foreningen har til opgave at tiltrække udenlandske investeringer til Vestdanmark og primært inden for de vestdanske styrkepositioner. Formålet er at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder. Der samarbejdes derfor tæt med Invest in Denmark under Udenrigsministeriet for at sikre en sammenhængende og effektiv indsats.

 

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme har i perioden 2015-2017 skabt 573 arbejdspladser alene i Region Midtjylland og 2.356 i de tre vestdanske regioner. Der er i samme periode skabt 5.497 arbejdspladser i hele Danmark under Foreningen Vestdansk Investeringsfremme og Invest in Denmark.

Udvalg for regional udvikling indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at Region Midtjylland forlænger sit medlemskab med fire år fra 2019-2022,

 

at det samlede årlige kontingent for medlemskab af Foreningen Vestdansk Investeringsfremme forhøjes fra 8 mio. kr. til 10,2 mio. kr., således at den regionale årlige bevilling i Region Midtjylland stiger fra 3,4 mio. kr. til 4,3 mio. kr.,

 

at der i 2018 bevilges 16,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, fordelt med 3,4 mio. kr. i 2019, 4,3 mio. kr. i 2020, 4,3 mio. kr. i 2021 og 4,3 mio. kr. i 2022,

 

at de tre vestdanske vækstfora opfordrer Invest in Denmark til at overtage aflønningen af den investeringsfremmemedarbejder, der er placeret i Hamborg, og

 

at den samlede indsats i et fremtidigt erhvervsfremmesystem videreføres i de vestdanske regioner.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Den seneste bevilling til Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, der finansieres af de tre vestdanske vækstfora i fællesskab, står over for sit udløb. Forliget om forenkling af erhvervsfremmesystemet lægger op til, at investeringsarbejdet i Vestdanmark overtages af Invest in Denmark, Udenrigsministeriet fra januar 2019. Vækstforum indstiller alligevel til forlængelse af medlemskab og bevilling, da den nye lov først forventes vedtaget i oktober, hvorefter man præcist ved, hvad der skal ske med Foreningen Vestdansk Investeringsfremme fremadrettet. Hvis foreningen lukkes ned, stopper medlemskabet automatisk, og pengene føres tilbage til regionen. Hvis foreningen derimod fortsætter, men i et andet regi, kan bevillingen overtages.

  

Foreningen ansøger om yderligere finansiering af sine aktiviteter for perioden 2019-2022. Den nye ansøgning indeholder en række oplæg til ændringer i forhold til den eksisterende model. Det drejer sig om følgende:

  • Foreningen søger på baggrund af et øget aktivitetsniveau om, at det samlede kontingentbidrag fra de tre vækstfora øges fra det nuværende niveau på 8 mio. kr. til 10,2 mio. kr. årligt. Det vil betyde, at vækstforums årlige bevilling i Region Midtjylland øges fra 3,4 mio. kr. til 4,3 mio. kr.
  • For at sikre en længere planlægningshorisont for foreningens indsats søger foreningen samtidig om, at bevillingen gives for en fireårig periode.
  • Foreningen har inden for eget budget i en periode haft mulighed for at finansiere ansættelsen af en medarbejder i Hamborg. Foreningen anmoder vækstforum om at opfordre Invest in Denmark til fremadrettet at overtage finansieringen af denne medarbejder.

 

Baggrund

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme har siden 2006 i samarbejde med Invest in Denmark, Udenrigsministeriet, haft som mål at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder og jobs i de tre vestdanske regioner.

 

Foreningens regionale projektledere har været placeret i vestdanske udviklingsmiljøer for at sikre, at muligheden for at investere i vestdanske kompetencer og styrkepositioner bliver markedsført via Invest in Denmarks investeringsmedarbejdere i udlandet. I Region Midtjylland er én placeret ved Danish Food Cluster med fokus på fødevarer, én på Alexandra Instituttet med fokus på informations- og kommunikationsteknologi, én på MedTech Innovation Consortium med fokus på Life Sciences og én ved Vindmølleindustrien i Silkeborg med fokus på CleanTech. På baggrund af et indledende mindreforbrug har Foreningen Vestdansk Investeringsfremme haft en opsparing, der siden 2012 har gjort det muligt at ansætte yderligere to medarbejdere. Det har i den periode hævet foreningens årlige driftsbudget fra de oprindelige 8 mio. kr. til 10,2 mio. kr.

 

Yderligere besparelser, bl.a. grundet vakanceperioder i stillinger, har derudover muliggjort, at foreningen for en periode undtagelsesvist har påtaget sig at finansiere ansættelsen af en investeringsmedarbejder i Hamburg.

 

Effekter

Foreningen har i perioden 2015-2017 skabt 573 arbejdspladser alene i Region Midtjylland og 2.356 i de tre vestdanske regioner. Der er i samme periode skabt 5.497 arbejdspladser i hele Danmark under Foreningen Vestdansk Investeringsfremme og Invest in Denmark. Effekterne er yderligere uddybet i bilagene.

 

Økonomi

Foreningens bestyrelse foreslår at fastholde foreningens årlige driftsbudget på 10,2 mio. kr. i perioden 2019-2022. Foreningen har ved udgangen af 2018 forventeligt 2,2 mio. kr. i opsparede midler, og foreningen foreslår, at disse midler anvendes først, således at en øget kontingentbetaling fra de tre vækstfora indfases i takt med, at midlerne opbruges. Det nuværende kontingentniveau er fastsat i 2006 og er ikke siden pristalsreguleret.

 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede, 

at Region Midtjylland forlænger sit medlemskab med fire år fra 2019-2022,

 

at det samlede årlige kontingent for medlemskab af Foreningen Vestdansk Investeringsfremme forhøjes fra 8 mio. kr. til 10,2 mio. kr., således at den regionale årlige bevilling i Region Midtjylland stiger fra 3,4 mio. kr. til 4,3 mio. kr.,

 

at der i 2018 bevilges 16,3 mio. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, fordelt med 3,4 mio. kr. i 2019, 4,3 mio. kr. i 2020, 4,3 mio. kr. i 2021 og 4,3 mio. kr. i 2022,

 

at de tre vestdanske vækstfora opfordrer Invest in Denmark til at overtage aflønningen af den investeringsfremmemedarbejder, der er placeret i Hamborg, og

 

at den samlede indsats i et fremtidigt erhvervsfremmesystem videreføres i de vestdanske regioner.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum behandlede punktet den 31. maj 2018.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-15-1-76-2-17

27. Ansøgning om toårigt Connector-projekt i Danish Food Cluster (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Danish Food Cluster søger om et toårigt projekt med titlen Connector. Med dette ønsker Danish Food Cluster at bidrage til videreudvikling og konsolidering af den landsdækkende fødevareklynge med centrum i Midtjylland samt en strategisk indsats på international positionering.

 

Det samlede budget for projektet er på 3,1 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om en medfinansiering på 1,55 mio. kr.

Udvalg for regional udvikling indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således

at der af de regionale midler til erhvervsudvikling gives et tilskud på i alt 1,55 mio. kr. til Connector-funktionen i Danish Food Cluster fordelt på 0,25 mio. kr. i andet halvår 2018, 0,8 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020 til og med august, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering af projektet opnås, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Med Connector er der tale om en videreudvikling af to Brobygger-projekter fra perioden 2015-2018. Med Brobygger-projekterne er der skabt udviklings- og netværksinitiativer tværregionalt ved at samle erhvervsudviklingsaktører, uddannelsesinstitutioner og virksomheder igennem aktiviteter som InnovateFood.dk, Bilka Innovation, A Great Day for Food Innovation og InCluSilver.

 

Projektet Connector skal bringe den danske fødevareklynge til et nyt internationalt niveau og samtidig sikre en solid sammenhængskraft og et stærkt fundament i klyngen. International positionering skal bl.a. ske igennem en strategisk indsats og partnerskaber med verdens førende nationer indenfor fødevare- og fødevareteknologisk innovation.

 

Aktiviteter

Projektet Connector vil primært arbejde i to spor:

 

Sikre et effektivt økosystem, der styrker samarbejder mellem store og små virksomheder samt mellem viden og industri på tværs af værdikæder og geografi i Danmark og internationalt.
Dette skal bl.a. ske gennem udvikling af nye initiativer og udviklingsaktiviteter med involvering af interessenter og aktører i og uden for fødevarebranchen. Planen er at arbejde sammen med aktører inden for sundhed, ernæring, big data (et begreb, som dækker over indsamling, opbevaring og analyse af enorme mængder data) og blockchain (en teknologi, hvor en samling af digitale blokke af data i en kæde efterlader et digitalt fingeraftryk og dermed kan øge transparens og sporing af den enkelte fødevare).

 

International synlighed og samarbejde samt tiltrækning af talent og nye investeringer.
Projektet skal sikre Midtjyllands og Danmarks positionering som en central og førende aktør på fødevareområdet. Dette skal bl.a. ske ved etablering af et formaliseret samarbejde mellem førende fødevareregioner i verden, hvor der er fokus på deling af talent, viden og ideer. Ydermere fortsættes arbejdet med at synliggøre regionen og Danmark i andre lande ved at udbrede og videreudvikle den internationale innovationskonference, Innovatefood.dk med deltagelse af fødevarevirksomheder og studerende fra hele verden.

 

Effekter

Efter den toårige kontraktperiode vil projektet have bidraget til øget international positionering af den midtjyske region og klyngens medlemmer, øget international synlighed af regionen og Danmark som centrum for fødevare- og fødevareteknologisk innovation.

 

Det er administrationens vurdering, at Danish Food Cluster med Connector-funktionen vil bidrage til at sikre regionens positionering internationalt og løfte strategiske agendaer i centrale partnerskaber regionalt såvel som nationalt.

 

Økonomi

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der af de regionale midler til erhvervsudvikling gives et tilskud på i alt 1,55 mio. kr. til Connector-funktionen i Danish Food Cluster fordelt på 0,25 mio. kr. i andet halvår 2018, 0,8 mio. kr. i 2019 og 0,5 mio. i 2020 til og med august, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at den øvrige finansiering af projektet opnås, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum behandlede punktet den 31. maj 2018.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-33-76-19-17

28. Ansøgning om undersøgelse af den samfundsmæssige effekt af Jobbankens indsats med udviklingsperspektiv (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Jobbanken bidrager til arbejdsstyrken ved at få borgere fra førtidspension med en psykisk diagnose tilbage på arbejdsmarkedet. De har udviklet en metode, som med udgangspunkt i den enkelte førtidspensionist, formår at skabe jobparate mennesker og kombinerer dem med virksomheder.

 

Jobbanken søger om midler til et projekt, som skal dokumentere Jobbankens samfundsøkonomiske effekt og dokumentere og formidle disse resultater.

Udvalg for regional udvikling indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der i 2018 bevilges 1 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Jobbanken, fordelt med 0,5 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. i 2019 til projektet, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at Jobbanken udvider partnerskabet bag projektet med henblik på at udbygge projektets forankring.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I Region Midtjylland er der knap 50.000 førtidspensionister. Af dem har ca. 50 % en førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse. Jobbanken har kunder fordelt i hele regionen. Fordelingen kan ses i ansøgningsmaterialet.

 

Når en borger i Danmark først har fået tilkendt førtidspension, er det fordi det offentlige system har vurderet, at disse borgere ikke vil kunne bidrage til samfundet med sin arbejdskraft. Det betyder også, at der i det offentlige ikke gøres noget aktivt for igen at få disse borgere ud på arbejdsmarkedet. Som følge deraf bliver der ikke gennemført undersøgelser af, hvilken samfundsøkonomisk effekt det har, hvis en borger på førtidspension igen integreres på arbejdsmarkedet.

 

Jobbanken har udviklet en metode, som giver førtidspensionister med et skrøbeligt sind mulighed for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobbanken ønsker at gennemføre en analyse af de samfundsøkonomiske effekter af indsatsen. Analyse skal vise værdien ved en højere beskæftigelsesgrad af sindslidende samt værdien af et lavere ressourceforbrug i de regionale og kommunale sundhedstilbud. Intentionen er derudover, at analyseresultaterne skal kunne overføres til andre grupper end førtidspensionister med sindslidelser for derved at forbedre arbejdsmarkedsintegrationen for personer i f.eks. ressourceforløb med psykiske problemstillinger.

  

Administrationen vurderer, at der er tale om en analyse, der kan give ny brugbar viden. Dette skyldes, at Jobbanken fremhæver, at analysen skal bruges i den fremadrettede metodeudvikling i Jobbanken, og at analysen vil være en vigtig dokumentation for Jobbankens effekt, specielt med hensyn til at afdække de forhold, der er hovedårsagen til, om en førtidspensionist opnår en succesfuld arbejdsmarkedsintegration.

 

Derudover skal analysen bruges i Jobbankens arbejde med en national strategi for arbejdsintegration af sindslidende, da disse borgere kan være en nyttig arbejdskraft, blot de og deres arbejdsplads understøttes rigtigt. Ud over denne fremadrettede nationale strategi arbejder Jobbanken, sammen med erhvervslivet i Herning og andre aktører inden for området omkring sindslidende, på at etablere en større socialøkonomisk virksomhed, der kan virke som træningsplatform for sindslidende førtidspensionister, som ønsker arbejdsmarkedsintegration.

 

Projektet søger endvidere at høste synergi mellem forskellige organisationer indenfor området. Jobbanken er i dialog med private fonde med henblik på opstartskapital til disse aktiviteter. Her vil Jobbanken bruge analysen som dokumentation for Jobbankens effekt.

 

Økonomi 

Der bevilges 1 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, fordelt med 0,5 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. i 2019.

 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der i 2018 bevilges 1 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til Jobbanken, fordelt med 0,5 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. i 2019 til projektet, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at Jobbanken udvider partnerskabet bag projektet med henblik på at udbygge projektets forankring.

Beslutning

Conny Jensen var inhabil og deltog ikke i drøftelsen af sagen.

 

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum behandlede punktet den 31. maj 2018, hvor indstillingen blev tiltrådt.

Vækstforum behandlede punktet den 19. marts 2018, hvor vækstforum besluttede, at der skulle udarbejdes en ny ansøgning med en uddybning af metodeudviklingsperspektivet og nyhedsværdien i projektet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-33-76-6-18

29. Ansøgning om støtte til THIS Conference (Indstilling fra vækstforum)

Resume

Et partnerskab bestående af Filmby Aarhus, Culture Works, M2 Film og AARSON søger om støtte til afholdelse af en event ved navn "THIS". THIS er en tværfaglig konference og festival, der sætter fokus på kreativitet og innovation i forbindelse med den digitale transformation på tværs af erhverv og kultur. Eventen ligger i forlængelse af Creativity World Forum 2017, som blev afholdt under Aarhus2017, og som blev et samlingspunkt for de kreative brancher og viste udlandet regionens kreative styrkepositioner. Eventen kan bidrage til Region Midtjyllands fremadrettede indsats for de kreative aktører og til at tiltrække kreative talenter og virksomheder til regionen.

Udvalg for regional udvikling indstiller, at vækstforums indstilling tiltrædes således,

at der i 2018 bevilges 0,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til støtte af THIS Conference 2018, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansieringen opnås, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

Sidste år blev konferencen Creativity World Forum 2017 afholdt under Aarhus2017 som en del af kulturhovedstadsprogrammet. Konferencen blev støttet af Aarhus2017 med 3 mio. kr. fra Region Midtjylland og 1 mio. kr. fra Aarhus Kommune.

 

Konferencens strategiske hensigt var dels at markere og samle de forskellige regionale kreative aktører og dels at vise omverdenen, hvad Region Midtjylland har at byde på inden for arkitektur, design, film og medievirksomhed, mode, gastronomi m.m. Konferencen formåede at samle regionens kreative kræfter om én event og samtidig vise udlandet, at Region Midtjylland er en kreativ region.

 

Culture Works og AARSON, nogle af kræfterne bag Creativity World Forum 2017, har nu sluttet sig sammen med Filmby Aarhus og M2 Film og har indgået et partnerskab med Roskilde Festival og konferencen CPH Transform for at skabe en tilbagevendende international event i Aarhus, der kan bygge videre på succesen fra Creativity World Forum 2017. Parterne ønsker at skabe Nordens bedste og største tværfaglige konference og festival, der sætter fokus på den digitale transformation på tværs af kultur og erhverv.

 

Konferencen og festivallen, der har fået navnet "THIS – Northern Light on New Realities", finder sted på Aarhus Havn omkring filmbyen og Sydhavnskvarteret den 23.-25. september 2018. Information om eventen er vedlagt.

 

Regionalt perspektiv

Set fra Region Midtjyllands perspektiv er det positivt, at den regionale støtte og involvering i Creativity World Forum 2017 har givet anledning til, at der nu arbejdes langsigtet på at skabe en årlig begivenhed, der samler de kreative interesser i regionen og er med til at vise omverdenen, at Region Midtjylland er en kreativ og innovativ region.

 

Festivalen vil også kunne bidrage til at samle den kreative branche. Modsat andre brancher har de kreative erhverv nemlig ikke den samme tradition for at betragte sig som én branche. Her ser man ofte sig selv som enten filmbranche, arkitektbranche eller noget tredje. En event som THIS vil kunne bidrage til at styrke regionens indsats indenfor kreative erhverv, kultur og digitalisering som samlingspunkt for den kreative branche og kulturlivet. Samtidig er en konference og festival en effektiv måde fortsat at kommunikere om regionens styrker til udlandet og tiltrække kreative talenter og virksomheder. Idet eventen involverer aktører på tværs af regionen i tilblivelsen og afviklingen af konferencen og festivalen, vil der også være god mulighed for at vise bredden af regionens kreative kompetencer.

 

Økonomi

Den samlede økonomi er på 6,479 mio. kr. Region Midtjylland anmodes om 0,5 mio. kr.  

 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der i 2018 bevilges 0,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til støtte af THIS Conference 2018, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansieringen opnås, og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Vækstforum behandlede punktet den 31. maj 2018.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-26-21-18

30. Ansøgning om tilskud til forprojekt om etablering af et netværk for billedkunst i Region Midtjylland

Resume

For at styrke billedkunsten i regionen ønsker Aarhus Billedkunstcenter at etablere et forprojekt under titlen "Netværk for billedkunstnere i Region Midtjylland", der skal udvikle et netværk for professionelle billedkunstnere.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der bevilges et tilskud til Aarhus Billedkunstcenters forprojekt "Netværk for billedkunstnere i Region Midtjylland" på 0,274 mio. kr. i 2018, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansiering opnås.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Aarhus Billedkunstcenter ønsker sammen med en kernegruppe af regionale partnere at etablere et forprojekt, der skal arbejde med at udvikle et netværk for professionelle billedkunstnere i Region Midtjylland.

 

Formålet med projektet er at styrke det kunstfaglige miljø i regionen, skabe et stærkt netværk for billedkunstnere i regionen, forbedre de professionelle billedkunstneres arbejdsvilkår og skabe stærke lokale og regionale miljøer for billedkunst. Projektet understøtter dermed regionens kulturpolitik om etablering af kulturfaglige netværk og talentudvikling og opfylder kriterierne for at få tilskud.

 

Projektets kernegruppe består ud over Aarhus Billedkunstcenter af Billedkunstnernes Forbund, Unge Kunstnere og Kunstformidlere, Viborg Kunsthal, Det Jyske Kunstakademi, Århus Kunstakademi og Ny Malt i Ebeltoft.

  

Aktiviteter 

 

Projektet starter i oktober 2018 og afsluttes i oktober 2019. Projektet ønsker at afsøge, udvikle og teste forskellige formater for et netværk af regionale billedkunstnere. Aktiviteterne består blandt andet af:

 

  • kortlægning af aktører på billedkunstområdet i Region Midtjylland
  • kortlægning af regionale produktionsfaciliteter
  • to workshops for institutioner og producerende billedkunstnere
  • udvikling af formater for samt test af lokale netværksmøder og andre regionale aktiviteter
  • online digitalt forum
  • research på program for efteruddannelse af billedkunstnere
  • facilitering af kompetenceudviklende tiltag

 

Økonomi

Det samlede budget er på 0,548 mio. kr. Region Midtjylland søges om 0,274 mio. kr.

 

 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der bevilges et tilskud til Aarhus Billedkunstcenters forprojekt "Netværk for billedkunstnere i Region Midtjylland" på 0,274 mio. kr. i 2018, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansiering opnås.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-26-22-18

31. Ansøgning om tilskud til festivalen Nyland Forum 2018

Resume

Foreningen Rural Forum Danmark ansøger om tilskud til festivalen Nyland Forum, der skal foregå i kommunerne Skive, Ringkøbing, Odder og Syddjurs i september og oktober 2018. Ansøgerne ønsker med festivallen at skabe bånd mellem landsbyer, ildsjæle på landet og ressourcepersoner inden for forskellige fagområder.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der bevilges 0,2 mio. kr. til Nyland Forum, og 

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansieringen opnås.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Nyland Forum henvender sig både til lokale beboere og til repræsentanter for landdistrikter i hele regionen samt interesserede nationalt og internationalt.  

 

Det er projektets formål at give både lokale beboere og "eksperter" rum og lejlighed til i fællesskab at udvikle rammerne for livet på landet gennem udveksling af viden og erfaring og udtænkning af nye veje og løsninger. Det skal ske via debatter, borgerinddragelse og aktiviteter omkring kunst og design.

 

Festivalen er tænkt som et nyt konferenceformat, hvor bidragyderne til festivalen er kunstnere, forskere, eksperter inden for en lang række områder og borgere, der bor og arbejder på landet, og som har debatternes emne tæt inde på livet.

 

Projektet spiller sammen med regionens bestræbelser på at formulere en fornyet strategi for kultur og landdistrikter. I kraft af arbejdet med at udvikle et nyt konferenceformat lever projektet endvidere op til kulturpolitikkens kriterier om innovation, ligesom det opfylder kriterierne om netværk, læring og viden samt varig udvikling. Nyland Forum samarbejder desuden med Europæisk Kulturregion om Kulturmødet på Mors og planlægger endvidere bidrag til Europæisk Kulturregions festival i juni 2019.

 

Rural Forum er en sammenslutning af kunstnere, kulturarbejdere og organisationer, der ønsker at sætte de økonomiske og kulturelle vilkår i landdistrikter på dagsordenen. 

 

Aktiviteter

Nyland Forum foregår primært i Skive Kommune med et tredages forløb i slutningen af oktober 2018, hvor der vil være workshops om fødevare- og møbelproduktion, kunst, økonomi, landsbyens fremtid, samt madmarked og festival om brugerinddragende kunst. Forinden vil der være afholdt arrangementer på Vestjyllands Højskole, hvor der vil være afholdt en workshop om fødevareproduktion på højskolens Food Festival. På Odder Højskole vil der være tre workshops om henholdsvis fødevarer og økonomi, økonomi og fællesskaber, samt kultur, økonomi og fællesskaber. Og derudover er der indledt et samarbejde med Aarhus Teatret Secret Hotel om symposiet Earthbound, som skal foregå på Mols.

 

Økonomi

Det samlede budget for Nyland Forum er 1,19 mio. kr. Region Midtjylland søges om 0,2 mio. kr.

 

 

Tidligere indstilling

Direktionen indstillede,

at der bevilges 0,2 mio. kr. til Nyland Forum, og 

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansieringen opnås.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet bevilgede i april 2017 0,3 mio. kr. til Rural Forums konference i september 2017 i Åsted i Skive kommune. Nærværende ansøgning bygger videre på erfaringerne fra 2017.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-26-23-18

32. Ansøgning om tilskud til "Albus - international festival for børnelitteratur"

Resume

Aarhus Kommunes Biblioteker ønsker at udvikle en helt ny international festival for børnelitteratur på bagrund af erfaringerne fra Kulturhovedstad Aarhus 2017, der skal styrke læselysten blandt børn og unge. Derfor ansøges der om midler til forprojektet Albus - International Festival for Børnelitteratur".

 

Festivalen afvikles den 1.-4. november 2018 på Dokk1 i Aarhus med optakt på en række midtjyske biblioteker.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der bevilges et tilskud til Aarhus Kommunes Biblioteker til "forprojekt til Albus - International Festival for Børnelitteratur" på 0,3 mio. kr. i 2018, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansiering opnås.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Aarhus Kommunes Biblioteker ønsker at udvikle en ny international festival for børnelitteratur på Dokk1. Formålet med projektet er at styrke læselysten blandt børn, unge og familier i hele regionen og skabe bred interesse omkring litteratur uafhængigt af forudsætninger og baggrund.

 

Festivalen skal have sin egen identitet og særkende, og pilotprojektet skal bruges til at afsøge mulighederne for fremtidens festivalformat. Projektet er udviklet på baggrund af erfaringerne fra Kulturhovedstad Aarhus 2017, understøtter regionens kulturpolitik om udvikling, netværk og internationalt udsyn og opfylder kriterierne for tilskud fra kulturpuljen.

 

Albus – International Festival for Børnelitteratur skal sætte fokus på dansk og udenlandsk børnelitteratur i alle formater. Samtidig skal festivalen fungere som en platform, der skal synliggøre formidlingsinitiativer på børneområdet rundt omkring på regionens biblioteker. Festivalen har fokus på at inddrage børn og unge som aktive deltagere og på nye formidlingsformer og samskabelse.

  

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med en række partnere inden for det børnelitterære felt, som er involveret i realiseringen af projektet, bl.a. flere forlag, Slots- og Kulturstyrelsen, Aarhus Universitet, Danmarks Radio, Dansk Forfatterforening og en regional projektgruppe med repræsentanter fra en række midtjyske biblioteker.

 

Projektet arbejder desuden på at opbygge et netværk inden for børnelitteraturfestivaler og –konferencer i de nordiske lande. Pt. har man etableret et samarbejde med Nordisk Barnbokskonferance i Stavanger og er i dialog med Nordens Hus og børnelitteraturfestivalen The Mooreland på Island.

  

Aktiviteter 

Festivalen løber af stablen den 1.-4. november 2018 på Dokk1 i Aarhus med optakt på 13 midtjyske biblioteker (Lemvig, Holstebro, Horsens, Herning, Skive, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Randers, Viborg, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Favrskov).

 

Som optakt til festivalen skabes en fælles ramme for samtaler mellem børn om bøger skrevet af festivalens forfattere på alle biblioteker.

 

Hovedprogrammet på Dokk1 har især fokus på skoler torsdag og fredag, og i weekenden er programmet målrettet familier med både små og store børn. Programmet præsenterer alt fra forfatteroplæg, workshops, udstillinger, konkurrencer og guidede ture.

 

Herudover byder programmet på et forskningsbaseret seminar for fagprofessionelle formidlere, som præsenteres i samarbejde med Aarhus Universitet.

 

Økonomi

Det samlede budget er på 3,415 mio. kr. Region Midtjylland søges om et tilskud på 0,3 mio. kr.

 

   

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der bevilges et tilskud til Aarhus Kommunes Biblioteker til "forprojekt til Albus - International Festival for Børnelitteratur" på 0,3 mio. kr. i 2018, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansiering opnås.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-26-25-18

33. Ansøgning om tilskud til Viborg Animation Festival 2018

Resume

The Animation Workshop søger om støtte til at videreudvikle Viborg Animation Festival 2018 i bestræbelserne på at nå endnu bredere ud, både geografisk og fagligt. Ambitionen er at udbrede kendskabet til animationens rolle som meget mere end underholdning og samtidig styrke opfattelsen af Midtjylland som en trendsættende kultur- og medieproducerende landsdel. Festivalens betydning i forhold til at styrke regionens position som en attraktiv og kreativ region lægges til grund for en indstilling om at støtte festivalen.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der bevilges et tilskud til The Animation Workshop til projektet "Viborg Animation Festival" på 0,35 mio. kr. i 2018, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansieringen opnås.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

The Animation Workshop søger om støtte til at videreudvikle Viborg Animation Festival. Festivalen er Danmarks største animationsfestival og en fejring af animationsmediets muligheder. Den giver adgang til animationskultur på højt internationalt niveau og viser, at animation ud over underholdning også er kunst, pædagogik og formidling.
 

Formål

The Animation Workshop ønsker at styrke opfattelsen af Midtjylland som en trendsættende kultur- og medieproducerende landsdel. Her spiller Viborg Animation Festival en rolle, da festivalen fungerer som et udstillingsvindue for offentligheden, landets folkeskoler og ikke mindst den internationale animationsbranche.

 

Aktiviteter

Festivallen består af henholdsvis en publikumsdel og en branchedel. Ansøgningen til Region Midtjylland vedrører alene publikumsdelen, som består af følgende hovedaktiviteter: 

  • Viborg Animation Festival FILM - Selve filmfestivalen, i år med et særligt fokus på franske animationsfilm. Vises primært i Viborg, men også i Bjerringbro og Karup.
  • Viborg Animation Festival VEST - Som optakt til festivallen vises en række film i biograferne i Holstebro, Lemvig og Struer, og herudover er der foredrag om animation på kommunernes biblioteker.
  • Student Film Competition - Europæiske animationsskoler inviteres til at vise deres afgangsfilm og deltage i konkurrencen om to filmpriser.
  • ANIMOK - Festivallens underafdeling for børn og unge, hvor oplevelse og samskabelse er bærende elementer. Her kan bl.a. folkeskoleklasser lære at lave deres egne animationsfilm og derigennem få indblik i animationsmediets forunderlige verden.

 

Baggrund

Viborg Animation Festival afholdes i 2018 for sjette gang. Festivalen har fokus på formidling af animationens muligheder og potentialer gennem aktiviteter for børn og voksne. Aktiviteterne åbner animationens verden op for nye befolkningsgrupper og brancher ved at tilbyde gratis filmvisninger, open-air video-mapping i centrum af Viborg samt filmkonkurrence og workshops for landets folkeskoler. Festivalen tiltrækker opmærksomhed både nationalt og fra den internationale animationsbranche.

 

Økonomi

Den samlede økonomi er på 2,6 mio. kr. Region Midtjylland søges om 0,35 mio. kr. Lidt under halvdelen af finansieringen er på plads på tidspunktet for modtagelsen af ansøgningen.

 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der bevilges et tilskud til The Animation Workshop til projektet "Viborg Animation Festival" på 0,35 mio. kr. i 2018, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansieringen opnås.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-26-24-18

34. Ansøgning om tilskud til projektet #Deldinviden

Resume

Frivillighovedstad Aarhus ansøger om tilskud til projektet #Deldinviden, der består af to større konferencer og en række workshops i hele regionen i løbet af efteråret 2018.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at der bevilges 0,2 mio. kr. til projektet #Deldinviden, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansieringen opnås.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Frivillighovedstadsåret har det formål at skabe platforme og anledninger til at udvikle på kultur og relationer for at gøre det sjovt og nemt at være frivillig. Projektet #Deldinviden er en del af Frivillighovedstadsåret. Formålet med #Deldinviden er at dele viden om det, der virker, og de udfordringer og barrierer, som frivillige foreninger møder.

 

#Deldinviden er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune samt en række aktører fra hele Region Midtjylland. 

 

Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland om frivillighovedstaden. Aftalen beskriver de områder, hvor kommunen og regionen ønsker at samarbejde, herunder bl.a. udviklingsarbejde på social- og sundhedsområdet, videndeling samt tiltrækning og anerkendelse af frivillige.

 

Aktiviteter 

Hovedbegivenhederne i #Deldinviden er arrangementet Folkets Møde den 21.-23. september 2018 og en læringskonference den 5. december 2018, der afslutter Frivillighovedstadsåret.

 

Folkets Møde beskrives i ansøgningen som "en levende mødeplads, hvor frivillige fællesskaber, organisationer, forskere, virksomheder, politikere samt et bredt og mangfoldigt udsnit af den danske befolkning og internationale besøgende inviteres til at fejre, debattere og dele de mange fællesskaber, der gør en forskel." Ansøger forventer omkring 20.000 deltagere til Folkets Møde, der kommer til at foregå en række forskellige steder i Aarhus Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og på frivilligcentre andre steder i regionen.

 

Læringskonferencen er en del af den officielle afslutning på frivillighovedstadsåret. Her vil der blive samlet op på erfaringer fra hele frivillighovedstadsåret, og der vil blive formuleret fælles ambitioner for fremtidens arbejde med frivillighed.

 

Økonomi

Det samlede budget for #Deldinviden er 1,512 mio. kr. Region Midtjylland søges om 0,2 mio. kr.

 

 

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der bevilges 0,2 mio. kr. til projektet #Deldinviden, og

 

at bevillingen gives under forudsætning af, at restfinansieringen opnås.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-31-81-8-17

35. Afrapportering af forenklingsinitiativer og godkendelse af ansøgning gennem udfordringsretten

Resume

Regionsrådet modtager en afrapportering angående igangværende forenklingsinitiativer. Samtidig indstilles det, at regionsrådet godkender en ansøgning om udfordring til staten angående afskaffelse af kravet om udarbejdelse af omkostningsbaserede budgetter og regnskaber.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om igangværende forenklingsinitiativer tages til efterretning, og

 

at ansøgning til staten om udfordring angående afskaffelse af krav om omkostningsbaserede budgetter og regnskaber godkendes.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog den 28. februar 2018 et kommissorium for Region Midtjyllands arbejde med effektivisering af registreringer, arbejdsgange og databehandling som opfølgning på en hensigtserklæring i budgettet for 2018. Regionsrådet besluttede, at der skal foretages en halvårlig afrapportering fra administrationen angående igangværende forenklingsinitiativer. Kommissoriet skitserer desuden rammerne for den udfordringsret til regler og love, som er aftalt mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

 

Afrapportering af forenklingsinitiativer

Orientering om aktuelle forenklingsaktiviteter

I vedlagte bilag orienteres om en række aktuelle eksempler på forenklingsinitiativer.

 

Eksemplerne giver et billede af, hvordan der arbejdes med forenkling i Region Midtjylland, primært på koncernniveau. De afspejler desuden, at de igangværende forenklingsinitiativer har forskellige omfang og rækkevidder.

 

Koordineret indsamling af ideer til nye forenklingsinitiativer

Afledt af regionsrådets beslutning i februar 2018 er der sat gang i en opprioriteret indsats i organisationen for indsamling og spredning af ideer til forenklinger. Særligt koncernens intranet vil fremadrettet blive brugt til kommunikation om dette med en særlig side til formålet, som der gøres opmærksom på via regionens interne medier.

  

Intranetsiden vil blive udbygget, som arbejdet skrider frem. Pt. rummer siden en formular til indsendelse af ideer og informationer om forenklingsarbejde til inspiration. Senere kommer siden til at rumme yderligere informationer og beskrivelser af gode eksempler, tidligere indsendte ansøgninger gennem udfordringsretten og evt. indslag i form af små film eller lignende om gennemført forenklingsarbejde. Alt sammen skal hjælpe til at skabe opmærksomhed om og motivation for indsatsen.

 

Regionsrådets direkte involvering

I forbindelse med regionsrådets temadage programsættes jævnligt rundvisning på forskellige afdelinger med dialog om igangværende lokale initiativer. Således har regionsrådet på sine temadage i første halvår af 2018 besøgt afdelinger på Aarhus Universitetshospital, på Regionshospitalet Herning, ved Regionspsykiatrien i Risskov og på Regionshospitalet Viborg.

 

Regionsrådet har desuden mulighed for at deltage i såkaldte praktikforløb på afdelinger eller ved institutioner. Indtil videre er der arrangeret 12 sådanne praktikforløb fordelt på fem politikere. Alle regionsrådsmedlemmer har stadig mulighed for at ønske nye eller yderligere praktikker.

 

Udfordringsretten

Udfordringsretten giver regionsrådet mulighed for - på baggrund af input fra medarbejdere, ledere og andre - at fremsende ansøgninger om udfordringer til staten angående uhensigtsmæssige love eller regler.

 

Administrationen har i den forbindelse udarbejdet en ansøgning til regionsrådets godkendelse. I den kommende tid forventes der at blive indstillet yderligere ansøgninger til regionsrådets godkendelse.

 

Afskaffelse af krav om udarbejdelse af omkostningsbaserede budgetter og regnskaber

Med den vedlagte ansøgning opfordres staten til at afskaffe kravet om udarbejdelse af omkostningsbaserede budgetter og regnskaber. Der er tale om en udfordring til det autoriserede regelsæt angående "Budget- og regnskabssystemer for regioner", som kræver, at regionerne fører omkostningsbudget og -regnskab ud over de udgiftsbudgetter og -regnskaber, der også udarbejdes.

 

Med udfordringen foreslås der, at udarbejdelsen af de omkostningsbaserede budgetter og regnskaber gøres frivillig, fordi regelsættet, som det er i dag, giver et betydeligt og unødvendigt merarbejde på både decentralt og centralt niveau, når der skal udarbejdes parallelle budgetter og regnskaber.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tidligere Politisk Behandling

Regionsrådet vedtog den 28. februar 2018 et kommissorium for regionens arbejde med effektiviseringer af registreringer, arbejdsgange og databehandling.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-10-76-7-17

36. Orientering om status på fusionen mellem Aarhus Tech og Langkær Gymnasium og HF

Resume

Der gives en status på sagsforløb og procesplan i forbindelse med, at Aarhus Tech og Langkær Gymnasium og HF har ansøgt Undervisningsministeriet om at fusionere. Regionsrådet afgav i den anledning en indstilling om den stedlige placering til Undervisningsministeriet om et nyt udbud af erhvervsuddannelsernes (EUD) grundforløb 1, HTX i Aarhus V og STX i Aarhus C.

 

Regionsrådet vil få forelagt en ny fordelingsmodel, når embedsmænd i Undervisningsministeriet og Region Midtjylland har haft en dialog om, hvilke redskaber regionen skal have i forhold til at sikre en effektiv fordeling og kapacitetstilpasning i Aarhus.

Udvalg for regional udvikling indstiller,

at procesplanen tages til efterretning.

 

Arne Lægaard og Carsten Kissmeyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Regionsrådet besluttede på mødet den 20. marts 2018 at indstille til Undervisningsministeriet, 

  • at den nye institution godkendes til at udbyde STX-udbud i Aarhus C, forudsat at antallet af udbudte STX-pladser i Aarhus C ikke overstiger antallet af udbudte STX-pladser i Aarhus V,
  • at den nye institution skal indgå i det forpligtende samarbejde for Østjylland, og
  • at regionsrådet i sin henvendelse til Undervisningsministeriet udtrykker sin støtte til fusionen og dannelsen af Campus Vest.

 

Status er, at der er tilstrækkelig med STX-kapacitet i Aarhus området. Dette års fordeling viser, at der er 8-10 klasser for meget i Aarhus området svarende til ét gymnasium. Der er alene 47 elever optaget på Langkær Gymnasium og HF og overskydende kapacitet på Langkær svarende til 8 klasser.

 

Vedlagte bilag ridser udfordringerne op. En optælling foretaget ud fra STX-ansøgningerne i 2017 viste, at de syv Aarhus gymnasier samlet havde en kapacitet på 1.904 elever, mens der var 1.488 ansøgere med bopæl inden for Aarhus' bygrænse. Det eksisterende STX-udbud vurderes derfor at dække behovet.

 

Efter regionsrådets indstilling til Undervisningsministeriet har administrationen deltaget i et møde den 4. juni 2018 med det formål at klarlægge, hvilke udfordringer der vil være ved en fusion. På mødet var der enighed om, at hvis de samlede kapacitetsudfordringer skal håndteres, vil det være nødvendigt, at ministeren i en eller anden udstrækning dispenserer fra reglerne.

 

Undervisningsministeren skrev efterfølgende et brev til regionsrådsformand, Anders Kühnau. I brevet gøres opmærksom på, at kapaciteten er for stor i Aarhusområdet, og at den vil blive endnu større, hvis fusionen godkendes. Ministeren vil derfor sikre regionsrådets opbakning til at tilpasse kapaciteten på de øvrige gymnasier, således at der vil være et tilstrækkeligt elevgrundlag på begge adresser i Aarhus V og Aarhus C.

 

Regionsrådsformanden svarede i brev til Undervisningsministeren den 26. juni 2018, at regionsrådet vil sikre, at alle institutioner i Aarhus og omegn har et tilstrækkeligt elevgrundlag til fortsat at kunne have gymnasiale uddannelser med fagligt højt niveau. Regionsrådsformanden foreslår, at hvis ministeren godkender fusionen, kan embedsmænd i Undervisningsministeriet og Region Midtjylland sammen forberede og udarbejde en dispensation, som fordelingsudvalget skal følge.

 

Næste skridt

Der går nu en proces i gang, hvor embedsmænd i Undervisningsministeriet og Region Midtjylland drøfter, hvilke redskaber regionen skal have i forhold til at sikre en effektiv fordeling og kapacitetstilpasning i Aarhus. Når et udkast til fordelingsmodel er fastlagt, vil regionsrådet få dette forelagt til godkendelse.

 

Redskaberne skal være med til at løse, at der kan ske en omfordeling af kapaciteten mellem den nye institutionsadresser, altså mellem Aarhus V og Aarhus C. I dag har det forpligtende samarbejde ansvaret for kapacitetsfastsættelsen. Man kan blandt andet forestille sig følgende redskaber til løsning af denne udfordring:

  • Der skal være mulighed for at flytte elever med andre begrundelser end af kapacitetsmæssige årsager.
  • Kapaciteten skal kunne tilpasses efter, at søgetallene er kendt, hvilket giver regionen mulighed for en stram kapacitetsstyring.
  • Elevflytninger skal administreres af regionen og ikke foretages gymnasierne imellem.

 

Regionsrådet skal kun forholde sig til kapaciteten og den geografiske placering af udbud og ikke til, hvordan det påvirker gymnasiernes økonomi. Det bemærkes dog, at de øvrige gymnasier i Aarhus området vil blive påvirket økonomisk af et udbudssted mere. Når kapaciteten nedsættes, og de eksempelvis skal afgive to klasser, vil det medføre, at et større antal elever skal flyttes, hvilket påvirker taxametertilskuddet.

 

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at procesplanen tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.

Tilbage til toppen