Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Kontaktudvalget
den 25. august 2017 kl. 10:00
i Regionsrådssalen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

 

Mødet blev hævet kl. 11.25.


Sagnr.: 1-00-6-10

1. Drøftelse af fastsættelse af kommunalt udviklingsbidrag samt kort orientering om status for budget 2018 i Region Midtjylland

Resume

Det kommunale udviklingsbidrag drøftes, ligesom der gives en kort orientering om status i forhold til budget 2018 i Region Midtjylland.

Formanden indstiller,

at Kontaktudvalget drøfter det kommunale udviklingsbidrag for 2018, og

 

at Kontaktudvalget tager orienteringen om forslag til budget 2018 i Region Midtjylland til orientering.

Sagsfremstilling

Fastsættelse af kommunalt udviklingsbidrag

Til medfinansiering af de regionale udviklingsopgaver betaler hver kommune et årligt udviklingsbidrag til den region, hvori kommunen ligger. Bidraget udgør et fast beløb pr. indbygger. Størrelsen fastsættes af regionsrådet efter drøftelse med kommunerne i Kontaktudvalget.

 

I forslag til budget 2018 til regionsrådets 1. behandling af budget 2018 er udviklingsbidraget sat til 133 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til det forudsatte i årets økonomiaftale. Beløbet svarer til et uændret niveau i forhold til 2017 men fremskrevet til 2018-pris- og lønniveau.

 

Forslag til budget 2018 i Region Midtjylland

Regionsrådet 1. behandler forslag til budget 2018 den 23. august 2017.

 

En gennemgang af budgetbehovet på sundhedsområdet viser, at der i 2018 generelt er stigende udgifter på sundhedsområdet. Udgifterne stiger især til hospitalsmedicin, nye behandlinger og respiratorpatienter i eget hjem. Samtidig er der i 2018 en del afledte udgifter i forbindelse med alle nye hospitalsbyggerier i regionen.

 

De stigende udgifter kan i 2018 dækkes af råderum fra økonomiaftalen på 69,2 mio. kr. og af råderum på 91,6 mio. kr. fra genberegningen af bloktilskuddet til regionerne. Økonomiaftalen indeholder samtidig et omprioriteringsbidrag på administrationen på sundhedsområdet på 1 %, hvilket svarer til 12,8 mio. kr. i Region Midtjylland.

 

Budgetforslaget indeholder ligeledes en pulje på 12,7 mio. kr. til politisk prioritering.

 

Udkast til investeringsplan for 2017-2026 drøftes på regionsrådets temamøde den 21. august 2017.

 

I forslag til budget 2018 er der på sundhedsområdet et træk på likviditeten på 148,8 mio. kr. Likviditetstrækket kommer især af, at Region Midtjylland ikke får fuld finansiering til renter og afdrag.

 

På socialområdet er der i Rammeaftalen for 2016 besluttet og bekræftet i Rammeaftale for 2018, at der i perioden 2016-2018 skal foretages en reduktion af taksterne på minimum 3 %. Takstreduktionen er fuldt ud gennemført i 2017.

 

På det regionale udviklingsområde er den økonomiske ramme reduceret med 1 % som følge af omprioriteringsbidraget. Omprioriteringsbidraget for Region Midtjylland er på 5,9 mio. kr.

 

Udgifterne til den kollektive trafik har været stigende fra 2007 og til nu. Udfordringen i 2018 er på 35,8 mio. kr. yderligere i forhold til den ramme, der var planlagt, hvorfor regionen havde varslet en spareplan på de regionale ruter for at skabe balance i budgettet. Regionsrådet skal imidlertid på sit møde den 23. august 2017 behandle et forslag fra forretningsudvalget om, at det meddeles Midttrafik, at Region Midtjylland godkender forslag til budget 2018 for den regionale kollektive trafik, inklusiv en overskridelse på 35,8 mio. kr., og at det samtidig meddeles, at Region Midtjylland vil foreslå, at arbejdet med Midttrafiks trafikplan 2018-2021 udvides til, i samspil med trafikstyregruppen, at skabe grundlag for politiske beslutninger i Region Midtjylland og kommunerne i regionen fra og med budget 2019, som inden for de fremtidige økonomiske rammer sikrer den bedst mulige kollektive trafik i Region Midtjylland. Der vil på mødet i Kontaktudvalget blive orienteret om regionsrådets beslutning.

 

Regionsrådet 2. behandler forslag til budget 2018 den 27. september 2017.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-6-10

2. Etablering af nye særlige pladser i psykiatrien

Resume

Der skal i Region Midtjylland oprettes 32 særlige pladser i psykiatrien. Som udgangspunkt skal pladserne oprettes i eksisterende kapacitet i hospitalsregi. De første pladser skal stå klar primo 2018. Region Midtjylland planlægger med en midlertidig etablering af 21 pladser med opstart primo 2018 og en permanent løsning, hvor de i alt 32 pladser etableres løbende i de kommende år.

Formanden indstiller,

at kommunerne giver en tilbagemelding på det foreliggende forslag til regional plan for etablering af særlige pladser.

Sagsfremstilling

Den 2. juni 2017 blev lovforslaget om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien vedtaget med ikrafttrædelse den 15. juli 2017. Målgruppen for de særlige pladser er en mindre gruppe af særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd, som har været indlagt gentagne gange i psykiatrien, haft afbrudte behandlingsforløb og som ofte har et misbrug og/eller dom til behandling.

 

Der skal på landsplan etableres 150 pladser, hvilket svarer til 32 pladser i Region Midtjylland.

 

I henhold til lovgivningen skal de første særlige pladser etableres i eksisterende kapacitet i sygehusregi og stå klar primo 2018. Region Midtjylland planlægger med en midlertidig løsning, hvor der etableres 21 pladser med opstart primo 2018 og en permanent løsning, hvor der i de kommende år løbende frigøres kapacitet til etablering af de i alt 32 særlige pladser.

 

I Region Midtjylland sker dialogen om pladserne i en projektorganisation med en styregruppe og en koordinationsgruppe, der er sammensat af repræsentanter fra psykiatrien, det specialiserede socialområde og kommunerne. I projektorganisationen planlægges etableringen og driften af de særlige pladser, herunder en nærmere beskrivelse af behandlingstilbuddet, oprettelsen af visitationsforum, rekruttering og kompetenceudvikling. Der er derudover etableret en tværregional gruppe bestående af repræsentanter fra regionernes psykiatriledelser og fra Danske Regioner, som har til formål så vidt muligt at sikre ensartethed i tilbuddet på tværs af regioner.

 

Den midlertidige løsning, der er beskrevet i sagsfremstillingen til det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde (bilag 1), behandles i forretningsudvalget den 15. august og regionsrådet den 23. august 2017. Det foreliggende forslag til den permanente etablering af de særlige pladser er beskrevet nærmere i det vedlagte notat (bilag 2). Forslaget til den permanente løsning behandles i forretningsudvalget den 19. september og i regionsrådet den 27. september 2017, hvor der vil foreligge høringssvar fra MED-organisationen og specialerådene for henholdsvis voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

 

Jan Petersen har efterfølgende ønsket tilført protokollen, at der efter kommunernes opfattelse skal ske en behovsvurdering, før der evt. etableres yderligere pladser end de 14+7 pladser, der etableres pr. 1. januar 2018.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-6-10

3. Udvidelse af arbejdet med Midttrafiks trafikplan 2018-2021

Resume

Med forbehold for regionsrådets beslutning på regionsrådsmødet den 23. august 2017 orienteres om, at reduktioner på det regionale rutenet udskydes, og at besparelsen til budget 2018 findes inden for Regional Udvikling.

 

Region Midtjylland vil indbyde kommunerne til sammen med Midttrafik at deltage i gennemførelse af en undersøgelse af hele trafikområdet set i lyset af de aktuelle udfordringer. Resultatet heraf skal inden for de fremtidige økonomiske rammer sikre den bedst mulige kollektive trafik i Region Midtjylland

 

Undersøgelsen foreslås, med en tilføjelse til det hidtidige kommissorium, forankret i den nedsatte trafikstyregruppe til udarbejdelse af Midttrafiks Trafikplan 2018-2021.

 

Arbejdet foreslås afrapporteret i foråret 2018, således at resultaterne kan skabe grundlag for politiske beslutninger i Region Midtjylland og kommunerne i regionen for budget  2019.

Formanden indstiller,

at Kontaktudvalget tager orienteringen om udskydelse af de varslede planer om reduktioner på det regionale rutenet til efterretning, og

 

at Region Midtjylland foreslår, at arbejdet med Midttrafiks trafikplan 2018-2021 udvides til, i samspil med trafikstyregruppen, at skabe grundlag for politiske beslutninger i Region Midtjylland og kommunerne i regionen fra og med budget 2019, som inden for de fremtidige økonomiske rammer sikrer den bedst mulige kollektive trafik i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Analyse af trafikområdet

Region Midtjylland har i foråret 2017 udarbejdet og udsendt en plan for tilpasning af det regionale rutenet, der er en følge af ubalancen mellem Midttrafiks budget og Region Midtjyllands ramme til kollektiv trafik. Der har været massiv presseomtale henover sommeren.

 

Forretningsudvalget har den 15. august 2017 indstillet til regionsrådet, at planen med reduktioner på det regionale rutenet udskydes, og at besparelsen til budget 2018 findes inden for Regional Udvikling. Regionsrådet tager på møde den 23. august 2017 endelig stilling til dette, og der vil på mødet i Kontaktudvalget blive orienteret om regionsrådets beslutning.

 

KKR har desuden i pressen udtalt tilslutning til at bruge det kommende år på at udarbejde en model eller strategi for at sikre borgernes mulighed for kollektiv transport på tværs af hele regionen.

 

Ligeledes under forudsætning for regionsrådets godkendelse af indstillingen fra forretningsudvalget vil Region Midtjylland indbyde kommunerne til - sammen med Midttrafik - at deltage i gennemførelse af en undersøgelse af hele trafikområdet set i lyset af de aktuelle udfordringer. Herved skal trafikplanarbejdet ikke alene fokusere på et strategisk hovednet, men se på det samlede kollektive trafikudbud i forhold til det fremadrettede behov.

 

Analysearbejdet foreslås forankret i den nedsatte trafikstyregruppe til udarbejdelse af Midttrafiks Trafikplan 2018-2021. Status for det hidtidige trafikplanarbejde er beskrevet nedenfor. Arbejdet forventes afsluttet foråret 2018, så virkningerne af trafikplanarbejdet kan indarbejdes i budgetlægningen for budget 2019.

 

I forlængelse heraf foreslår Region Midtjylland, at Midttrafik anmodes om at udarbejde forslag til tilføjelse til det nuværende kommissorium for trafikplanarbejdet, så kommissoriet også dækker det beskrevne analysearbejde med henblik på at skabe grundlag for politiske beslutninger i Region Midtjylland og kommunerne i regionen fra og med budget 2019, som inden for de fremtidige økonomiske rammer sikrer den bedst mulige kollektive trafik i Region Midtjylland. Tilføjelsen til kommissoriet foreslås behandlet af trafikstyregruppen i løbet af september 2017 og umiddelbart herefter godkendt af regionsrådet og KKR-formandskabet.

 

Status for det hidtidige arbejde med Midttrafiks trafikplan 2018-2021

Midttrafik og de øvrige trafikselskaber skal i henhold til lov om trafikselskaber mindst hvert fjerde år udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet. Trafikplanen skal tage udgangspunkt i den statslige trafikplan, der forventes offentliggjort omkring årsskiftet 2017-2018, og skal som noget nyt indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag.

 

Udarbejdelsen af Midttrafiks trafikplan sker i en proces med inddragelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter for kommuner, regionen og Midttrafik. Arbejdet ledes af en administrativ trafikstyregruppe. Medlemmer af trafikstyregruppen og arbejdsgruppen fremgår af vedlagte oversigt.

 

Midttrafik har for trafikstyregruppen præsenteret et foreløbigt udkast til strategisk hovednet og øvrige ruter. Se vedlagte rutekort. Det samlede rutenet i udkast til trafikplan består af:

 

  • Et strategisk hovednet, som er en rygrad i den kollektive trafik i regionen og omfatter den statslige regionaltogsbetjening, letbanen, udvalgte regionalbusruter samt større bybusruter.
  • Øvrige regionale ruter, som tilgodeser regionale behov og med en behovstilpasset frekvens.
  • Uddannelsesruter med minimumsbetjening morgen og eftermiddag.
  • Kommunale ruter, som tilgodeser lokale behov og med en frekvens, der er behovstilpasset efter kommunalbestyrelsens vurdering.
  • Rutebaseret teletaxi eller flextrafik kan tilbydes områder og tidsrum med få passagerer.

 

De bagvedliggende tanker og principper har Midttrafik beskrevet uddybende i vedlagte notat om hovednettet i Trafikplanen.   

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-6-10

4. Fælles indspil om infrastruktur i Region Midtjylland

Resume

Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner udarbejdede i 2007 et fælles infrastrukturindspil med anbefalinger til statslige investeringer her i regionen. Dette indspil blev senest revideret i 2012-2013. Der gøres status på, hvilke projekter der er gennemført eller sat i gang.

Formanden indstiller,

at Kontaktudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Det fælles indspil til statslige investeringer i infrastrukturen blev sidst revideret i 2012-2013. I dag er flere af projekterne sat i gang, eller der er lavet yderligere undersøgelser.

 

Indspillet står stærkt, fordi det er blevet til i fuld enighed mellem alle kommuner og regionen.

 

Siden indspillet blev vedtaget, er der sket følgende, som har relationer til det fælles kommunale og regionale indspil:

 

  • Der er afsat penge til udvidelse fra fire til seks spor på motorvejen mellem Aarhus og Skanderborg, forventes færdig i 2019. 
  • Motorvejen Holstebro-Herning: Er under etablering. Første etape mellem Sinding og Snejbjerg åbnede i maj 2017, og anden etape fra Sinding til Holstebro Nord åbner i 2018. 
  • Silkeborgmotorvejen: Den sidste etape blev indviet i september 2016. 
  • Rute 26: Der er indgået aftale om linjeføringen mellem Søbyvad og Mundelstrup i juni 2014. 
  • Ny midtjysk motorvejskorridor: Der er igangsat en forundersøgelse mellem Hobro og Give samt en VVM-undersøgelse af strækningen Haderslev-Give. 
  • 2+1 veje: Der er sket en yderligere udbygning af rute 15 mellem Løgten og Bale til en 2+1 motortrafikvej, som åbnede i november 2016. Der er indgået aftale om etablering af omfartsvej ved Haderup som en 2+1 motortrafikvej, og anlægsloven blev vedtaget i april 2017. 
  • Togfonden: Indgået aftale i januar 2014 som blandt andet indeholder:           
    • Elektrificering af strækningerne Fredericia-Frederikshavn og Vejle-Struer.
    • Hastighedsopgraderinger af den østjyske længdebane inklusiv ny bane mellem Hovedgård og Hasselager (VVM-undersøgelse Aarhus-Lindholm færdig i efteråret 2016).
    • En forundersøgelse af ny bane mellem Silkeborg og Aarhus (færdig oktober 2016).
    • En generel opgradering af regionale baner.

Det er dog usikkert, i hvilken takt (og om) togfondsprojekterne vil blive gennemført.

 

  • Letbanen: 1. etape åbner i 2017. Efterfølgende etaper er under planlægning. Staten har afsat 40 mio. kr. til VVM-undersøgelse af letbanens etape 2. 
  • Strategisk analyse for en fast Kattegatforbindelse udarbejdet af Transport- og Bygningsministeriet blev færdig i december 2015. Er imidlertid mangelfuld og bygger på forkerte og for lave forudsætninger for trafiktal.

 

Det fælles indspil fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region til de strategiske analyser og trafikforhandlinger fra 2013 er vedlagt.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget, idet det blev besluttet, at der udarbejdes et notat, der gør status i forhold til de fælles "Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013".

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-6-10

5. Digital infrastruktur

Resume

Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner vedtog i september 2016 en fælles strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur. Planen indeholder nogle anbefalinger til staten, som foreslås drøftet på et møde den 4. september 2017 mellem forretningsudvalget i Region Midtjylland, kommunekontaktrådets formandskab og de lokalt valgte folketingsmedlemmer.

Formanden indstiller,

at Kontaktudvalget, som forberedelse til mødet med de lokalt valgte folketingspolitikere den 4. september 2017, drøfter, hvordan der kan skabes alliancer og arbejdes videre med anbefalingerne til staten. Det gælder især for udfordringerne omkring udbredelse af bredbånd, herunder flere midler til bredbåndspuljen og manglende national roaming.

Sagsfremstilling

I Region Midtjyllands og de 19 kommuners fælles strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur foreslås tre statslige initiativer:

 

  1. Flere penge til bredbåndspuljen.
  2. Bedre oplysning ved salg af mobiltelefoni fra mobilselskaberne om dækningen for deres mobilnet.
  3. Optage forhandlinger med mobilselskaberne om mulighed for national roaming eventuelt mod betaling.

 

Efter beslutning på møde i Kontaktudvalget den 3. april 2017, sendte Bent Hansen og Jan Petersen den 5. april 2017 et brev til samtlige folketingsmedlemmer (vedlagt), hvori de opfordrede til at afsætte flere midler til bredbåndspuljen samt til at sikre, at borgeren altid kan blive koblet op på det nærmeste og stærkeste signal på tværs af mobilnet.

 

Der er kommet vedlagte svar fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt. Ministeren skriver, at regeringen ikke har planer om at øge midlerne til bredbåndspuljen, ligesom han finder, at kriterierne for tildeling af points for at få tilskud fra puljen er afbalancerede. Han skriver desuden, at teleselskaberne allerede har mulighed for at indgå aftaler om at bruge hinandens net, hvor de ikke selv har dækning, men at regeringen ikke har hjemmel til at stille krav til mobilselskaberne om national roaming. På den baggrund har regeringen ikke planer om at optage forhandlinger med mobilselskaberne.

 

Bent Hansen og kommunekontaktrådets formandskab drøftede dette svar på kvartalsmødet den 24. maj 2017 og var enige om, at regionen og kommunerne i fællesskab bør udfordre den manglende hjemmel til at stille krav om national roaming.

 

Energistyrelsen har siden oplyst, at den manglende hjemmel er fastlagt i en direktivpakke fra EU-kommissionen. Her står hvilke krav, der må stilles til teleudbyderne i forbindelse med frekvensauktioner, og heri ligger ifølge Energistyrelsen, at man ikke kan kræve, at udbyderne skal indgå roamingaftaler med andre selskaber.

 

I stedet kan regionen og kommunerne sammen med Folketinget søge at påvirke teleselskaberne til at indgå frivillige aftaler om roaming. Samarbejde sker allerede i en vis udstrækning. F.eks. har teleselskabet 3 indgået en aftale med Telia om at bruge Telias net, hvor 3 selv har dårlig dækning. Tidligere havde 3 en lignende aftale med TDC.

 

Interesseorganisationen Teleindustrien har tidligere udtalt, at hvis der indføres national roaming, vil det fratage teleselskaberne ethvert incitament til at investere i nettene, da man hermed ville skulle stille dækningen til rådighed for hinanden.

 

Kontaktudvalget kan til mødet med de lokalt valgte folketingspolitikere f.eks. overveje at drøfte følgende:

 

  • Hvordan udbredelsen af bredbånd sikres, herunder om øgede midler til bredbåndspuljen er vejen frem.
  • Opfordre staten til at arbejde for, at teleselskaberne af frivillighedens vej i højere grad stiller deres net til rådighed for hinanden.
  • Opfordre staten til at tage spørgsmålet op over for EU blandt andet set i lyset af, at der nu er indført roaming i EU.

 

Hvis Kontaktudvalget ønsker at arbejde videre med fælles opgaver, kan den tidligere styregruppe for digital infrastruktur inddrages.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-6-10

6. Kultursamarbejdet efter Aarhus 2017

Resume

Kommunerne i Region Midtjylland har på et politisk møde i juni 2017 bakket op om regionens oplæg til et fremtidigt kultursamarbejde efter Aarhus 2017. Der vil til mødet i Kontaktudvalget blive eftersendt et revideret forslag til en samarbejdsaftale med henblik på drøftelse på mødet.

Formanden indstiller,

at Kontaktudvalget drøfter det reviderede forslag til samarbejdsaftale om fremtidigt kultursamarbejde efter Aarhus 2017.

Sagsfremstilling

Der blev den 21. juni 2017 afholdt et politisk dialogmøde om kultursamarbejdet i Region Midtjylland efter 2017. I mødet deltog repræsentanter fra regionsrådet og alle kommuner i regionen.

 

På mødet drøftede man det oplæg, som regionen tidligere havde udsendt til kommunerne, og som ligeledes er blevet forelagt Kommunekontaktudvalget i april 2017.

 

På mødet blev der givet udtryk for en meget stærk opbakning til et fortsat kultursamarbejde i Region Midtjylland. På mødet var der ligeledes enighed om følgende anbefalinger:

 

  • Der behov for en stærkere politisk forankring af kultursamarbejdet i kommunerne.
  • Der er behov for en prøveperiode og for en evaluering af samarbejdet inden. Tidsrammen kunne f.eks. være fire år.
  • Vi skal bruge kultursamarbejdet som en styrkeposition i forhold til staten.
  • Der er behov for en mere udfoldet beskrivelse af indholdet i samarbejdet.
  • Internationalt samarbejde og gennemførelse af tilbagevendende events blev nævnt af de fleste som konkrete indsatsområder.

 

På den baggrund er der i regi af Den Regionale Styregruppe under Aarhus 2017 arbejdet videre med et revideret forslag til en samarbejdsaftale. Dette arbejde forventes afsluttet på et møde den 21. august 2017.

 

Det reviderede forslag til samarbejdsaftale om kultursamarbejdet i Region Midtjylland efter 2017 vil herefter blive eftersendt til Kontaktudvalget med henblik på en drøftelse på mødet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-6-10

7. Vækstpartnerskabsaftale 2017-2018

Resume

Der indgås årligt vækstpartnerskabsaftaler mellem regeringen og de regionale vækstfora.

 

Aftalen har til formål at sikre et sammenhængende og effektivt erhvervsfremme- og innovationssystem med fokus på virksomhedernes behov.

Formanden indstiller,

at Kontaktudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Mod forventning er vækstpartnerskabsaftalen for 2017 endnu ikke indgået. Et udkast til aftalen er stadig under udarbejdelse i Erhvervs- og Vækstministeriet og forventes at ligge klar ultimo august 2017.

 

Der er aftalt et møde den 8. september 2017, hvor formandskabet for vækstforum mødes med erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen og formodentligt også fødevareminister Esben Lunde Larsen.

 

Temaer for den kommende vækstpartnerskabsaftale er følgende:

 

  • Udvikling af den midtjyske fødevareklynge.
  • Teknologipagt - herunder etablering af et bredt samarbejde mellem virksomheder, viden- og uddannelsesinstitutioner og organisationer med det formål at skabe gode rammer for den digitale udvikling af blandt andet små og mellemstore virksomheder.
  • Grøn vækst - herunder cirkulær økonomi og bæredygtig produktion. 

Beslutning

Kontaktudvalget tog status i sagen til orientering.

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-6-10

8. Den nye vækst- og udviklingsstrategi

Resume

Vækst- og udviklingsstrategien for Region Midtjylland skal revideres i løbet af 2018 med FN's 17 verdensmål som ramme for arbejdet.

 

Vækst- og udviklingsstrategien udarbejdes i et samarbejde mellem regionsrådet og vækstforum samt de mange samarbejdspartnere og aktører, som er afgørende for strategiens gennemførelse. Kommunerne vil derfor naturligt blive involveret i arbejdet.

Formanden indstiller,

at Kontaktudvalget til tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft den 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, beskrive udfordringer, sætte mål og opstille regionale løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

 

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal sikre sammenhæng og opnå øget gennemslagskraft og synlighed i indsatsen. Der er f.eks. lagt op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø samt byer og yderområder.

 

Vækst- og udviklingsstrategien udarbejdes i et samarbejde mellem regionsråd og vækstforum. Den samlede strategi skal herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

 

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi:

  • redegør for den fremtidige udvikling for regionen, 
  • adresserer de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne, landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande, 
  • kan endvidere adressere grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv. og, 
  • redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

 

Den eksisterende vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 indeholder fire strategiske spor:

  • Bæredygtig omstilling
  • Sammenhængende byudvikling
  • Viden og kompetencer
  • Fokuseret vækst.

 

Den kommende vækst- og udviklingsstrategi vil blive udarbejdet inden for rammen af FN's 17 verdensmål og i et tæt samarbejde med de mange samarbejdspartnere, som udgør partnerskabet bag vækstforum - kommuner, erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner.

 

Arbejdet indledes i efteråret 2017 med udarbejdelsen af en åben proces og en plan for det videre forløb i 2018.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-6-10

9. Foreningen Vestdansk Investeringsfremme

Resume

Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI) har eksisteret siden 2007 og har ni medarbejdere placeret i det vestdanske samt én i Hamborg. Medarbejderne i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme arbejder sammen med Invest in Denmark for at sikre en fælles tilgang til de potentielle udenlandske investorer. Medarbejderne er placeret i videns- og innovationsmiljøer og indgår i relevante netværk i vestdanmark for at have adgang til den nyeste viden om styrkepositioner og kompetencer.

Formanden indstiller,

at Kontaktudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Samarbejdet mellem Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI) og Invest in Denmark (INDK) binder effektivt den lokale, regionale og nationale investeringsfremmeindsats sammen og har over årene resulteret i succesfuld tiltrækning og fastholdelse af investeringer i de tre vestdanske regioner. Formålet med FVI er at sikre en samlet investeringsfremmeindsats, så de udenlandske investorer mødes af et professionelt og enslydende billede af, hvad Danmark har at tilbyde.

 

Senest har Foreningen Vestdansk Investeringsfremme med den tredje store datacenter investering siden 2015, Apples datacenter i Åbenrå, fastslået dette som en styrkeposition i vestdanmark med ideelle rammevilkår i form af forsyningssikkerhed, grøn energi og stærke fiberkabel-forbindelser videre ud i verden. Det er samarbejde, tålmodighed og vedholdenhed udvist af alle aktørerne, der har været involveret; fra Investment managers i Silicon Valley, de regionale FVI medarbejdere og medarbejdere i de konkrete kommuner, der har lønnet sig. Det velkoordinerede samarbejde mellem Invest in Denmark og Foreningen Vestdansk Investeringsfremme og de mange øvrige aktører er afgørende for at kunne lande disse successer.

 

Vækstfora i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland og Udenrigsministeriet har siden 2007 i fællesskab finansieret Foreningen Vestdansk Investeringsfremme og investeringsfremmeindsatsen. Regionernes bidrag finansierer hjemmeapparatet i form af ni medarbejdere placeret i relevante innovationsmiljøer i det vestdanske for at sikre den mest opdaterede viden om konkrete styrker og kompetencer. I 2016 besluttede FVI, som et pilotprojekt i to år, at ansætte en tiende medarbejder placeret i Hamborg med fokus på et af vores vigtigste nærmarkeder. Udenrigsministeriet finansierer udeapparatet med invest managers placeret på relevante repræsentationer ude i verden. Foreningen Vestdansk Investeringsfremme bidrager endvidere via markedsføringsaktiviteter til, at medarbejdere og relevante aktører fra vestdanmark deltager i målrettede aktiviteter med henblik på at promovere de vestdanske kompetencer og muligheder. Der er vedlagt en oversigt over medarbejdernes placering.

 

For at understøtte det enstrengede erhvervsfremmesystem ønsker FVI, at de regionale og lokale aktører bruger og stiller krav til den struktur, der er etableret med samarbejdet mellem Foreningen Vestdansk Investeringsfremme og Invest in Denmark med henblik på investeringsfremme. FVI arbejder med en job målsætning på 1.400 jobs i gennemsnit over en tre-års periode, og det mål er senest nået med 1.524 jobs fra 2014-2016. Derudover er der årlige aktivitetsmål med henblik på fact-finding, aftercare-møder. En række eksempler på investeringssager fremgår af årsrapporten 2016 (vedlagt).

 

En række kommuner har benyttet sig af et tilbud om et serviceeftersyn, der udføres af Invest in Denmark og FVI’s erfarne investeringsmedarbejdere, som kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan den enkelte kommune kan blive endnu mere parat til at modtage udenlandske investorer. Det tilbud er stadig gældende, udover den løbende forbindelse FVI medarbejderne holder til kommunerne og øvrige aktører i de tre regioner.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-6-10

10. Afrapportering fra det nationale udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Resume

Det nationale udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har i juni 2017 offentliggjort udvalgets afrapportering med 20 anbefalinger vedrørende området.

Formanden indstiller,

at Kontaktudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Regeringen, KL og Danske Regioner aftalte i forbindelse med økonomiaftalerne 2016 at nedsætte et udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget fik til at opgave at komme med forslag til en styrkelse af indsatsen vedrørende 1) bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor, 2) rette kompetencer til rette opgaver, 3) ensartet kvalitet over hele landet og 4) bedre digital understøttelse og brug af data. Den 26. juni 2017 blev udvalgets afrapportering offentliggjort. Afrapporteringen er vedlagt.

 

Afrapporteringen består af en vision for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2025, som udfoldes med en række skridt, som sundhedsvæsenet skal lykkes med for at realisere visionen. Yderligere har udvalget opstillet en målsætning for hver målgruppe. Med henblik på at skitsere vejene til at opnå visionen og målsætningerne er udvalget enige om 20 anbefalinger, der skal bidrage til et stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

 

Udvalgets forslag kan indgå i en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og sundhedsministeren har i forbindelse med offentliggørelse af afrapporteringen udmeldt, at regeringen på baggrund af de 20 anbefalinger til efteråret kommer med et politisk udspil om, hvor mange af anbefalingerne, der vil blive omsat til konkret politik.

 

Vision og målsætninger

Udvalgets vision for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2025 er:

 

Sundhedsvæsenet understøtter patienten i at mestre egen sygdom i patientens nære miljø, gennem høj, ensartet kvalitet og samarbejde, så patienten kan leve et liv med højest mulig livskvalitet.

 

For at realisere visionen er der behov for, at sundhedsvæsenet lykkes med følgende:

  • Høj, ensartet kvalitet ud fra rette kompetencer, rådgivning og data er grundlæggende for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Indsatserne skal leveres af høj og ensartet kvalitet, både klinisk og borger-oplevet, i hele landet og være baseret på den bedste faglige viden. Det kræver blandt andet, at sundhedsvæsenets otte nationale mål forankres, blandt andet gennem lokale mål og indsatser, at relevante faglige standarder og vejledninger følges samt at relevante data deles.
  • Systematisk styrkelse af patientens håndtering af egen sygdom er en forudsætning for, at patienten kan leve et liv med højst mulig livskvalitet. Derfor skal udgangspunktet for sundhedsvæsenet være den enkelte patients individuelle behov, ressourcer og målsætninger. Det kræver, at patienten og patientens netværk systematisk og aktivt bliver involveret.
  • En fælles tilgang til patienten er afgørende for, at patienten oplever et sammenhængende forløb og ressourcerne i sundhedsvæsenet udnyttes optimalt. Derfor er der behov for at øge fokus på, at hele sundhedsvæsenet tilrettelægger indsatserne med henblik på at optimere det samlede forløb.
  • En populationsbaseret tilgang, dvs. tilrettelæggelse af indsatserne ud fra tilpasning til patientpopulation på baggrund af patienternes behov og risikoprofiler, skal bidrage til at sikre lighed i sundhed, økonomisk holdbarhed, og at patientens individuelle behov understøttes. En populationsbaseret tilgang kræver blandt andet overblik og viden om populationen, som indsatserne derefter tilrettelægges efter. Alle patienter skal tilbydes de indsatser, de har brug for under hensyntagen til individuelle ressourcer, uden at alle patienter nødvendigvis skal tilbydes samme indsats. Derfor skal sundhedsvæsenet differentiere indsatserne.
  • Levering af indsatser på det laveste, effektive omsorgs- og omkostningsniveau (LEON-princippet) skal i højere grad være med til at sikre økonomisk holdbarhed og hensynet til mindst mulig indgriben i patientens hverdag. Derfor skal indsatserne tilbydes i patientens nærmiljø, når det er fagligt og økonomisk begrundet.

 

Udvalget har særligt haft fokus på tre patientgrupper, der ofte har forløb på tværs af sektorer: Den ældremedicinske patient, patienter med kroniske sygdomme og mennesker med psykiske lidelser. Til hver patientgruppe er der opsat følgende målsætning:

  • Forebyggende indsatser, behandling, pleje og rehabilitering i forhold til den veludredte ældre medicinske patient sker i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2025.
  • Forebyggende indsatser, behandling og rehabilitering i forhold til borgere med de mest hyppige kroniske sygdomme sker i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i 2025.
  • Mennesker med psykiske lidelser oplever en sammenhængende indsats og understøttes i selv at tage aktiv del i arbejdet hen imod bedring.

 

Udvalgets 20 anbefalinger

  1. Kommuner og regioner, herunder praksissektoren, skal afprøve og udbrede integrerende samarbejdsmodeller, eksempelvis fælles finansiering, ledelse og planlægning.
  2. Håndtering af hjælpemidler og behandlingsredskaber skal forbedres.
  3. Kommuner og regioner, herunder praksissektoren, skal systematisk øge fokus på somatiske lidelser hos mennesker med psykiske lidelser og kognitiv funktionsnedsættelse.
  4. Kommuner og regioner skal sikre forløbskoordination for relevante patienter med forløb på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis.
  5. Kommuner og regioner skal forbedre brugen af planer, der sikrer koordination af indsatserne for mennesker med psykiske lidelser og mennesker med samtidigt misbrug.
  6. Det hensigtsmæssige i en ændret ansvarsfordeling for misbrugsbehandling af en mindre del af gruppen af mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug skal vurderes.
  7. Sundhedsaftalesystemet skal fornyes og sikre bedre rammer for, at kommunerne og regionerne laver forpligtende aftaler om opgaver på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis.
  8. Reglerne om benyttelse af medhjælp skal revideres, så de understøtter klare og fleksible rammer for varetagelse af delegerede opgaver.
  9. Reglerne for hjemmesygeplejen skal afspejle hjemmesygeplejens centrale rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
  10. Regionernes rådgivningsforpligtelse skal tilpasses udviklingen i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
  11. Kommuner og regioner skal løfte kompetencerne i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på tidlig opsporing og koordinering samt understøttelse af komplekse patientforløb.
  12. Der skal etableres en specialuddannelse til en mindre gruppe sygeplejersker i kommuner og almen praksis målrettet borgere med forløb på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis.
  13. Sundhedsstyrelsen skal udvikle en national model for kvalitetsplanlægning i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
  14. Almen praksis skal styrke og ensarte kvaliteten samt udvikles til at varetage flere opgaver fx i forhold til patienter med kroniske sygdomme.
  15. Sundhedsvæsenet skal differentiere indsatserne ud fra patientens individuelle behov, ressourcer og målsætninger, blandt andet gennem involvering af patienten, egenmestring og en populationsbaseret tilgang.
  16. De effektive indsatser af høj kvalitet for mennesker med psykiske lidelser og samtidig misbrug skal dokumenteres og udbredes.
  17. Det tværsektorielle samarbejde om børn og unge med psykiske udfordringer skal styrkes.
  18. Digitale løsninger, der understøtter patientens mulighed for aktivt at tage del i egen behandling, skal udbredes til hele landet.
  19. Patienter og relevante sundhedspersoner skal have adgang til relevante oplysninger på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis.
  20. Der skal være synlighed om aktivitet og resultater for alle aktører på tværs af sundhedsvæsenet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Kommunerne gjorde opmærksom på, at KL har afgivet mindretalsudtalelser til anbefalingerne 7 og 13 om opgaveudvikling, opgaveglidning og udviklingsplan.

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

Tilbage til toppen

Sagnr.: 1-00-6-10

11. Status på forhandlingerne om overenskomst for almen praksis

Resume

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de Praktiserende Lægers Organisation har siden efteråret 2016 været engageret i et omfattende forhandlingsforløb om en ny overenskomst. Der gives på mødet en status på forhandlingerne.

Formanden indstiller,

at Kontaktudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de Praktiserende Lægers Organisation har siden efteråret 2016 været engageret i et omfattende forhandlingsforløb om en ny overenskomst. Ambitionen er at få brudt flere års stilstand og skabt et fundament for at få de praktiserende læger endnu mere integreret i det samlede sundhedsvæsen. Der er en erkendelse af den store betydning, som de praktiserende læger har i form af "gate-keeper" funktion i forhold til hospitalerne og omdrejningspunkt i det nære sundhedsvæsen.

 

Der er i det eksisterende forhandlingsudkast store og afgørende ændringer, hvor der investeres massivt i primærsektoren – blandt andet ved overflytning af opgaver fra hospitalerne omkring behandling af kroniske patienter, ligesom der på baggrund af Folketingets anbefalinger ligger udkast til at ændre honorarstrukturen med det formål at sikre bedre balance i lægedækningen – i forhold til såvel udkantsområder og socialt belastede områder.

 

Der er stadig en uoverensstemmelse omkring det samlede beløb, der skal tilføres sektoren på mellem 50-125 mio. kr. Folketinget har i juni 2017 vedtaget en økonomiramme, der tager udgangspunkt i den hidtidige overenskomst, indtil den nye overenskomst er færdigforhandlet.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget.

 

Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune, borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, borgmester H. C. Østerby, Holstebro Kommune, borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune, borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune, borgmester Mads Jakobsen, Struer Kommune, borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune, borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, borgmester Lars Krarup, Herning Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune og var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

 

1. viceborgmester Kent Falkenvig, Herning Kommune deltog i stedet.

Tilbage til toppen