Ungdomspsykiatriske afsnit

BUC´s ungdomspsykiatriske afsnit modtager patienter i aldersgruppen 15-21 år - og med alle forskellige diagnoser. Vores vigtigste opgave er udredning og diagnosticering samt at starte et behandlingsforløb.
Personalet på afsnittene, teammedarbejdere og patienten udarbejder i fællesskab behandlingsplaner for den enkelte indlagte. Behandlingsplanen er en retningslinie for forløbet hos os, og hvad der skal opnås under indlæggelsen.
Akut - og planlagte indlæggelser
Vi modtager på afsnittene såvel akutte som planlagte indlæggelser. Oftest er indlæggelserne en 3 ugers observationsindlæggelse med mulighed for forlængelse. Afsnittet er et døgnafsnit, det vil sige, at der er personale døgnets 24 timer, samt i weekends og ferier.
Der er i afdelingen en døgnrytme, som vi tilstræber at ligge så tæt op ad en normal dagligdag som muligt. Der er på afdelingen forskellige aktivitetsgrupper, den unge kan deltage i. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behandlingsbehov og arbejder med en støttende, ”udfordrende” og grænsesættende tilgang.

