Kollegiet
I Kollegiet findes 10 værelser i lyse og venlige lokaliteter. Huset er fra 1987 og bygget i åben plan med utraditionel udformning, blandt andet med forskudt etage for de 5 af værelserne.Alle 10 værelser er enkeltværelser på cirka 25 kvadaratmeter – med entre og bad.
Kollegiet er bygget sammen med administrationsbygningen og ligger lige ved siden af værkstedet – centralt i Tørring by.
Medbestemmelse og indflydelse
Det forventes at beboerne kan motiveres til at deltage i praktiske og sociale aktiviteter som er en del af institutions-tilbuddet. For at vide, hvor der er mulighed for indflydelse har institutionen skal og kan tilbud. Skal opgaver er f.eks. madlavning, tøjvask, vedligehold af eget værelse, husregler, fysiske aktiviteter, arbejde, udvalgte fritidsaktiviteter. Kan opgaver er f.eks. indretning af eget værelse, tøjvalg, fritidsaktiviteter, hjemmebesøg, brug af lommepenge, fordeling af de daglige opgaver. Indflydelsen sker bl.a. via beboerråds - og værkstedsmøder, hjemmedage, involvering i handleplaner og statusmøder.
Økonomi
Som hovedregel får alle pension. Der er faste udgifter til service, husleje, lys, varme, køkken og aftalte udgifter til kost, vask, bus, ferieopsparing m.m. Alle beboere har, på eget værelse, en personlig økonomimappe, hvor alle aftaler og relevante papirer opbevares
Rejser og ferieture
Der arrangeres 2 årlige ture af ca. en uges varighed. Desuden tilbydes kortere ture f.eks. weekend, når det ressourcemæssigt kan lade sig gøre
Forældresamarbejde
Samarbejdet med forældre/pårørende, omkring brugernes trivsel, prioriteres højt. Dette gøres bl.a. via jævnlig telefonisk kontakt, statusmøder, hjemmebesøg, fælles kursus, traditioner som sommerfest og julearrangement, nyhedsbreve. Familien er altid velkommen på institutionen.
Personale
I hverdagen er der fra 1-3 personale i dag og aftentimerne.

