Nyt Dialog – om infrastruktur

En god og velfungerende infrastruktur er en nødvendig forudsætning for vækst og udvikling her i regionen. Den betyder, at mennesker, varer og informationer hurtigt og effektivt kan nå rundt i regionen - uden at blive generet af trængsel og andre forhindringer på vejene eller utilstrækkelige netforbindelser.
I denne udgave af Dialog kan du læse om de trafikforbindelser, som regionen og de 19 kommuner ønsker sig allermest, om vindmølletransporter, om havnene som stadig vigtigere for godstransporten, om nye pendlerbusser og meget, meget mere.
Læs bladet som pdf eller som bladremagasin
eller rekvirer et trykt eksemplar
Dialog nummer 12 - nu om den regionale udviklingsplan

Region Midtjyllands kvartalsmagasin Dialog er på gaden i dag, 1. februar. Temaet er RUP, den regionale udvkiklingsplan, som netop er sendt i offentlig høring. I magasinet kan du møde en stribe mennesker, som har været involveret i arbejdet med denne gentleman agreement, som RUP’en er.
Du kan læse om nogle af de områder, som RUP’en forholder sig til – klimaforandringer, energifremstilling, sundhed, uddannelse og kulturliv.
Og du kan få indblik i, hvordan visionerne i RUP’en kan gribes og forfølges derude, hvor borgerne lever, arbejder og driver virksomhed.
Og så møder du en stribe mennesker, der står på spring til at handle, når RUP’en efter planen vedtages i juni 2012. Det gælder en gymnasierektor, en chefkonsulent samt en beskæftigelsesdirektør, en geolog, en borgmester og en energidirektør. Alle har de planer om nye samarbejder, der skal lede udviklingen i den retning, regionen og de 19 kommuner lægger i RUP’en.
Alt sammen gratis og lige til at gå til.
Læs bladet som pdf, som bladremagasin
eller rekvirer et trykt eksemplar.
Dialog nummer 11 - nu om fødevarer

Først den gode nyhed:
Det midtjyske fødevareerhverv er stort og betydende.
Det beskæftiger 50.000 mennesker, hvis indsats betyder, at vi her i regionen står for 42 procent af den danske fødevareeksport og 30 procent af den danske fødevareomsætning.
Og så den dårlige:
Mens verdensmarkedet for fødevarer vokser, taber Danmark både produktion og arbejdspladser til udlandet i disse år. Derfor er kunsten at finde nye veje til at opnå konkurrencekraft i forhold til lande, der kan sælge de samme fødevarer, bare billigere.
Denne problemstililng er et af emnerne i dette nummer af Dialog – kvartalsmagasinet fra Regional Udvikling i Region Midtjylland.
Her er lidt flere smagsprøver:
Fremtiden på krogen
Tre vestjyske havne med fiskere og auktionshaller har fundet sammen i et klynge-samarbejde, der løfter fiskerierhvervet ind i fremtiden. Læs side 6
De mikser ideer med viden og penge
Future Food Innovation skubber gang i kreative projekter i fødevarebranchen. En kobling af gode ideer, viden og penge er midlet. Læs side 10
Sundhed ligger til højrefoden
Sunde fødevarer bliver stærkt efterspurgte på vores eksportmarkeder fremover. En fordel for Danmark, siger professor. Læs side 14
Made in Midtjylland
Fødevarenetværk med små producenter løfter udviklingen i det lokale erhvervsliv. Region Midtjylland iværksætter nyt Grøn Vækst-program i samarbejde med kommuner. Læs side 16
Forbrugernes ægte mening
Regionens fødevarevirksomheder kan prøve produkter af i kantinen i Agro Food Park, før de sendes på markedet. Det ser Yding Grønt i Østbirk frem til. Læs side 18
Læs bladet som pdf eller rekvirer et trykt eksemplar.
Dialog nummer 10 - om sygehusbyggeri

Udsigt helbreder
Alle patienter i det nye hospitalsbyggeri i Skejby får enestuer med udsigt til det grønne. Det forkorter indlæggelsen, siger cheflæge Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital. Artiklen er blot en af de mange gode historier, som kvartalsmagasinet Dialog denne gang tilbyder
Side 8
Fra varm luft til varmt vand
Virksomhedernes ideer til at gøre sygehusbyggeri smartere og mere bæredygtigt modtages med kyshånd, siger Region Midtjyllands direktør for sundhedsområdet Ole Thomsen
Side 4
Her bygger og renoverer regionen
Se en oversigt over de kommende nybyg¬gerier og renoveringsarbejder på syge¬husområdet
Side 6
Et hjerte af guld
CORE - et 28.000 kvm stort Center of Research and Education midt i den nye hospitalsby i Skejby bliver verdens før¬ste af sin art
Side 10
Som et møbel med skuffer
Fremtidens sygehuse er bygget af moduler, der hurtigt kan skiftes ud og byttes rundt. Det mener virksomhe¬den NNE Pharmaplan, der har appetit på de midtjyske sygehusbyggerier
Side 14
Kom affaldet i forkøbet
De nye supersygehuse kan blive et udstillingsvindue for vores formåen inden for håndtering af affald, siger koordinator fra DAKOFA
Side 16
Panasonic flytter ind
Gigant-koncernen Panasonic vil teste velfærdsrobotter i Danmark. Den første robotseng og et samar¬bejde med med danske virksomheder er på vej
Side 19
Læs bladet som pdf eller rekvirer et trykt eksemplar.
Dialog nummer 8 - om fornyelse på bestilling

Læs magasinet som pdf
Du kan også rekvirere et trykt eksemplar af bladet
Dialog – nu om erhvervsfremme

Langt flere virksomheder overlever og bliver succeshistorier, når de får adgang til gode erhvervsfremmetilbud. Bare nogle få timers vejledning kan gøre en forskel, siger vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Anders Hoffmann til Dialog, kvartalsmagasinet for Regional Udvikling, Region Midtjylland.
Bladet udkommer 1. november og har erhvervsfremme som tema.
”Der findes ikke nogen omregningsfaktor eller tommelfingerregel om, hvor stort et udbytte man får af hver krone brugt på erhvervsfremme. Men vi ved med sikkerhed, at vejledning har en positiv effekt”, siger Anders Hoffmann.
Artiklen med Anders Hoffmann er blot en af mange artikler i Dialog – læs eksempelvis også om følgende:
Væksthuset får folk op at flyve /7
Væksthus Midtjylland bidrager til vækst og nye arbejdspladser hos over halvdelen af de vejledte virksomheder. Evaluering viser flotte resultater.
Starthjælp gav arbejdsro /8
IH Marine ApS i Hadsten har fået gode muligheder for at indfri sit internationale potentiale gennem en startpakke og en vækstpakke fra Væksthus Midtjylland.
Her bliver de unge cand. selv. /10
Region Midtjylland forsøger at få iværksætterlysten hos studerende til at spire. I Århus har et studentervæksthus givet 22 liv til nye virksomheder.
En midtjysk supermodel /16
Den midtjyske erhvervsfremmemodel er velfungerende, let at udbygge og sparker til virksomhedernes ambitionsniveau.
Råd til at tænke større /17
Med støtte fra Væksthus Midtjylland fik Randers-virksomheden BEC og dens tre samarbejdspartnere råd til at tænke større.
Læs Magasinet Dialog (pdf)
Læs som bladremagasin
eler få et trykt eksemplar af bladet
Dialog nummer 6 - om grøn omstilling

Kvartalsmagasinet Dialog er på gaden og handler denne gang om grøn vækst, grøn omstilling og fornyelse. Med udgangspunkt i regeringens initiativer for en grønnere tilgang til de måder, vi skaber værdierne på, har vi set på de muligheder, det åbner i Region Midtjylland.
Du kan møde en landdistriktsforsker, Hanne Tanvig, som forudser en ny storhedstid for yderområderne.
Du kan møde Martin Lidegaard, der er formand for den grønne tænketank Concito, og som kalder grøn omstilling en vindersag. Økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt.
Og så kan du møde en række mennesker, der allerede har erfaringer med at vælge den grønne vej. Det er blandt andre en direktør udi gadebelysning, en fødevaregrossist, en fjernvarmemand og en kommunal klimakoordinator.
Du kan bladre i magasinet,
eller du kan få det som pdf
...eller rekvirere et trykt eksemplar ved at maile til: marianne.harbo@ru.rm.dk
Rigtig god læselyst
Dialog nummer 5 - om regionen og EU

Det nye Dialog, kvartalsmagasinet fra Regional Udvikling i Region Midtjylland, handler denne gang om regionen og EU.
Med udgangspunkt i EU-Kommissionens udspil til den grønne strategi Europa 2020 ser vi på, hvilke muligheder den åbner for beskæftigelse, innovation og bæredygtig udvikling i Region Midtjylland.
I bladet kan du møde personer, som er centralt placeret i europæiske projekter og problemstillinger, og høre deres bud på, hvordan vi i Region Midtjylland bedst udnytter mulighederne.
Det er blandt andre tænketank-direktør Hans Martens, OECD-skattechef Jens Lundsgaard, regionalchef i Erhvervs- og Byggestyrelsen Preben Gregersen, direktør for regionens EU-kontor Lars Holte-Nielsen samt direktør for udviklingsparken Nupark, Peter Kjeldberg.
Derudover kan du læse om en stribe spændende projekter, der netop udnytter vores tilhørsforhold til EU, og hvis erfaringer forhåbentlig kan bruges af mange andre.
Europa 2020-strategien vil nemlig både udfordre os og give os nye muligheder.
"Vi har et godt udgangspunkt med stærke positioner inden for blandt andet vedvarende energi, fremragende forskningsinstitutioner og en veluddannet arbejdsstyrke. Men som flere af artiklerne i Dialog påpeger, er det ikke nok. Vi har stærke konkurrenter i Europa", skriver regionsrådsformand Bent Hansen i indledningen til bladet.
"Vi skal hele tiden udvikle os og udnytte, at vi er med i EU, eksempelvis ved at styrke samarbejdet mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, så vi kan få gavn af den viden, de andre 26 EU-lande ligger inde med".
Du kan bladre i magasinet,
eller du kan få det som pdf
...og finde links til yderligere information om artiklerne i bladet
...eller rekvirere et trykt eksemplar ved at maile til: marianne.harbo@ru.rm.dk
Magasinet Dialog - nu om uddannelse

For fjerde gang er magasinet Dialog fra Regional Udvikling, Region Midtjylland, nu på gaden. Denne gang er temaet uddannelse og efteruddannelse. Bladet belyser regionens bestræbelser på at sikre en veluddannet arbejdsstyrke. Til glæde for såvel samfundet som den enkelte.
Dette nummer af Dialog giver dig et overblik over uddannelsessituationen i den midtjyske region, og du får svar på, hvorfor det kun kan gå for langsomt med at få endnu flere igennem en form for uddannelse.
Mød forskerne, der beskæftiger sig med de personlige og samfundsmæssige gevinster af mere uddannelse, mød frontløberne, der formår at tiltrække og fastholde de unge i uddannelserne, mød virksomheden, der har brolagt vejen fremad med uddannelse af medarbejderne, og mød en af de 120 konsulenter, der opsøger de midtjyske virksomheder med gode tilbud om efteruddannelse.
Du kan bladre i magasinet
...og finde links til yderligere information om artiklerne i bladet
...eller rekvirere et trykt eksemplar ved at maile til: dialog@rm.dk
Dialog 3 - nu om Smart Globalisering

Magasinet Dialog fra Regional Udvikling i Region Midtjylland handler denne gang om at tackle globaliseringens muligheder og udfordringer bedst muligt.
I bladet kan du møde midtjyske virksomheder, der på forskellig vis har erfaringer med at agere på det globale marked.
Og du kan stifte bekendtskab med begrebet Cradle to Cradle, også kaldet C2C eller på dansk vugge til vugge.
Læs magasinet online her
Eller bestil et trykt eksemplar her
Rigtig god læselyst.
Magasinet Dialog - nu om oplevelser
Her ser du den nye udgave af Magasinet Dialog, som udgives af Regional Udvikling, Region Midtjylland. Dette nummer har temaet Oplevelser.
Du kan læse om, hvordan nogle virksomheder har taget oplevelsesøkonomien til sig og bruger den strategisk, om hvordan oplevelser vil vinde indpas i erhvervsudviklingen i de kommende år og kan være en af vejene ud af den aktuelle krise, og om hvordan Region Midtjylland vil bidrage til at gøre oplevelser og oplevelsesøkonomi til et indsatsområde i det
midtjyske erhvervsliv.
Du kan bladre i magasinet her
Og finde links til yderligere information om artiklerne i bladet her eller rekvirere et trykt eksemplar ved at maile til: dialog@rm.dk
Rigtig god læselyst
Tidligere numre:

Dialog er navnet på det nye magasin fra Regional Udvikling, Region Midtjylland. Et kvartalsmagasin, der skal være et led i dialogen mellem regionen og alle vores samarbejdspartnere.
Temaet for dette første nummer er Energi og Klima, og du kan blandt andet læse om energiregnskaber i kommunerne, om en bølgeenergimaskine, der blev udvikliet med tilskud fra EnergiTEKmidt, om de uudnyttede muligheder i den midtjyske biomasse, om rekruttering af specialiseret arbejdskraft uden for byerne, om en ny, international skole og om et særligt forureningsproblem, der opstår, når grundvandsspejlet stiger.
Du kan bladre i magasinet her
eller revirere et trykt eksemplar ved at maile til: dialog@rm.dk
Rigtig god læselyst












