round corners

Vækstforum

Oplevelsesøkonomi

Mødet mellem kultur, turisme og erhvervsliv har skabt nye samarbejder og muligheder for synergi, hvor eksisterende erhverv gennem brug af kreative kompetencer kan udvikle nye produkter og serviceydelser.

Virksomheder bruger i højere grad oplevelser i produkter og serviceydelser til at skille sig ud fra andre.

Oplevelsesøkonomi - og brugen af oplevelser - rummer et stort potentiale, ikke mindst som tværgående erhvervsudviklingsinitiativ. 

Dette indsatsområde har skiftet navn til Turisme - Klik her for at komme videre til den nye side
Turismens vækstpotentiale

Formålet med undersøgelsen af turismens vækstpotentiale er at tilvejebringe et grundlag for udvikling af en langsigtet vækstplan for turismen i Region Midtjylland.

Undersøgelsen peger på en række potentialer som tilsammen vil kunne skabe en øget omsætning i turismen på 1,5 mia. kr. gennem en fokuseret indsats. 

Læs mere om turismens vækstpotentiale.


Internationale oplevelsesfyrtårne 
 
Fotograf: MMEx
En af indsatserne for at styrke oplevelsesøkonomi i Region Midtjylland er at udvikle et internationale oplevelsesfyrtårne

Målet er, at:
  • Fyrtårnene skal omsætte regionens viden, kreativitet og udviklingsdynamik inden for oplevelsesøkonomi og regionens erhvervsmæssige styrkepositioner til nye kommercielle forretningsområder
  • Der skal være tale om initiativer med et stort privatøkonomisk vækstpotentiale, der kan bidrage til erhvervsudvikling, tiltrækningskraft og markedsføring af regionen
  • De kommende oplevelsesfyrtårne skal have internationalt potentiale
Læs mere om internationale oplevelsesfyrtårne.

Regionale oplevelsesprojekter 
 
Fotograf: Rune Johansen
De regionale oplevelsesprojekter er projekter, der indeholder spændende muligheder for at udnytte viden og kompetencer på tværs af brancher og sektorer.

Projekterne skal medvirke til at styrke udviklingen af Region Midtjylland som oplevelsesregion.

Turistgruppen Vestjylland har fx fået støtte til udviklingen af "100 nye sunde oplevelsestilbud" og Silkeborg, Favrskov og Skanderborg kommuner har fået støtte til "Nye veje til vækst - oplevelsesbaserede forretningskoncepter".

Læs mere om de regionale oplevelsesprojekter.

 Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad
 

Region Midtjylland er gået ind i forberedelses- fasen om Aarhus Kommunes kandidatur til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Målet med forprojektet er dels at få forankret projektet regionalt gennem samarbejde med en række af regionens kommuner og dels at afsøge potentialet og danne grundlaget for en vækstorienteret forankring af kulturhovedstadsprojektet.

Læs mere om Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad


VER-DI - nationalparker som ressource for udvikling
 

Projektet ”VER-DI Vern og verdiskaping” ser nationalparker som ressource for udvikling. Der skal fx udvikles nye aktiviteter og oplevelsesprodukter i de fem områder i Danmark, Norge og Sverige, som deltager.

Projektet har fået støtte fra EU's Interreg IVA program for grænseoverskridende samarbejde omkring Kattegat-Skagerrak.

Læs mere om projektet VER-DI


Fonden Midtjysk Turisme 
 
Region Midtjylland har medvirket til etableringen af Fonden Midtjysk Turisme, som er en regional organisation, der varetager regionale opgaver inden for udvikling og især gennemførelse af den konkrete indsats inden for turisme.

Midtjysk Turisme har til formål aktivt at medvirke til fremme og udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi i Region Midtjylland. 

Læs mere om Fonden Midtjysk Turisme eller besøg Midtjysk Turismes hjemmeside.

Districts of Creativity
 

Districts of Creativity er et globalt netværk bestående af 12 kreative og innovative regioner.

Netværket har til formål at skabe et forum for samarbejde og ideudveksling om kreativitet og innovation..

Region Midtjyllands optagelse i netværket skaber en genvej til internationalt samarbejde for både  virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner samt på politisk og administartivt plan

Læs mere om Districts of Creativity.


Sidst redigeret 29-06-2011
round corners
¨