Region Midtjylland har fokus på at bane vej for et mere bæredygtige og effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet - for borgeren og tæt på borgeren. 

Vi har alle brug for at være sunde, raske, trygge og livsglade - uanset hvilken plads i samfundet vi har, eller hvor i landsdelen vi bor. Men der kommer ikke mange ekstra penge til sundhedsvæsenet. Løsningen er at finde på nyt - ikke at løbe stærkere for at gøre mere af det samme. 

Region Midtjylland har derfor fokus på sundhedsinnovation som driver for et effektivt sundhedsvæsen, for eksempel i forhold til ernæring, it-løsninger og kultur til gavn for sundheden. Regionen har også fokus på de nye muligheder der er med life-science, som i høj grad bygger på offentlige-private partnerskaber.