Region Midtjylland har fokus på at give borgerne mulighed for at leve det gode liv i hele regionen. 

Region Midtjylland er landets største region med et areal på 13.000 km2 og den næststørste målt på antal af indbyggere - i alt 1,3 mio. For at give alle 1,3 mio. borgere mulighed for at leve det gode liv i hele regionen har Region Midtjylland fokus på mobilitet, blandt andet i form af fleksibel og bæredygtig infrastruktur, fokus på kultur og partnerskaber for at skabe et attraktivt kulturliv i hele regionen, og fokus på bæredygtige og attraktive lokalsamfund.