I 2019 begynder Region Midtjylland oprensningen på en tidligere renserigrund i Boulstrup sydøst for Odder. 

Boulstrup luftfoto_illustration_forurening_1024x550px.png

Illustration af forureningsområdet ved det lukkede renseri i Boulstrup sydøst for Odder, hvor nogle af kommunens vitale drikkevandsboringer er tæt på.  Illustration: Region Midtjylland 

I foråret 2018 besluttede regionsrådet, at der skulle bruges et større millionbeløb på oprensningen i Boulstrup, da forureningen er tæt på nogle af de primære drikkevandsressoucer i Odder Kommune. 

Læs pressemeddelelse ifm. regionsrådets beslutning (link) 

 

Informationsmøde i Boulstrup

   

Torsdag den 31. januar 2019 kl. 19.00 er der informationsmøde om oprensning på grunden ved det nedlagte renseri på Stationsvej 11 i Boulstrup. 

Mødet er for alle interesserede. Det er i Boulstrup Forsamlingshus, Vestergårdsvej 48, Boulstrup v. Odder. 

Torsdag den 31. januar 2019 kl. 19.00 er der informationsmøde om oprensning på grunden ved det nedlagte renseri på Stationsvej 11 i Boulstrup.   Mødet er for alle interesserede. Det er i Boulstrup Forsamlingshus, Vestergårdsvej 48, Boulstrup v. Odder. 

Fakta om oprensning i Boulstrup

 

  • Rensning af den tidligere renserigrund i Boulstrup koster ca. 10-12 mio. kroner i alt. Oprensning begynder i foråret/sommeren 2019 og slutter formentlig i 2020. 

  • I november 2018 indgik Region Midtjylland kontrakt med miljøvirksomheden Krüger-Veolia / Krüger Soil Remediation, der skal løse opgaven med at få fjernet en del af forureningen gennem opvarmning. 

  • I Boulstrup skal der fjernes et "hotspot" på selve renserigrunden (under fabrikshal, gårdsplads og adm.bygning), hvor der er mindst 600 kilo klorerede opløsningsmidler. 

Om jordforureningsopgaver i Region Midtjylland

    

  • Miljø i Region Midtjylland havde i 2018 i alt ca. 39 mio. kroner til undersøgelser og løsninger (afværge), der sikrer, at jordforurening ikke påvirker grundvand eller indeklimaet i boliger på eller i nærheden af forureningen. 

  • I 2018 forventede regionen at lave ca. 230 indledende eller videregående undersøgelser af boliggrunde og mulige grundvandsforureninger. I 2018 er der forventeligt ca. 20 "afværge"-opgaver, og regionen har samtidig omkring 30 miljøovervågningsopgaver en række steder i regionen.  

  • Hvert år skal Region Midtjylland lave en plan for indsatsen på jordforureningsområdet. Planen godkendes af regionsrådet.   
    Se Jordforureningsplan 2018, som bl.a. indeholder godkendelse af Boulstrup-oprensningen (link til dagsorden og bilag)