Herunder findes en række publikationer om kompetenceudvikling og ungdomsuddannelse - du kan også læse mere om kompetenceudvikling og ungdomsuddannelse  i Region Midtjylland.

Skankomp

Skankomp var et Interreg projekt med partnere fra Sverige og Norge, som kørte i perioden 2010-13. Projektets formål var at udvikle metoder til bedre samspil mellem dem, der udbyder, og dem der efterspørger kompetenceudvikling, med henblik på at forbedre kompetenceudviklingen af voksne, herunder at forbedre uddannelsesinstitutionernes evne til at sætte sig ind i virksomhedernes behov for efteruddannelse af medarbejdere, og samtidigt gøre virksomhederne bedre til at arbejde strategisk med kompetenceudvikling. Der blev tilknyttet følgeforskning til projektet, som udover en evaluering mundede ud i rapporter om bestiller- og institutionskompetencer, som omhandler det at gøre virksomhederne bedre til at artikulere deres behov samt at gøre institutionerne bedre til at fange disse behov. Derudover blev der udarbejdet en model for arbejdet med at opfange fremtidens kompetencebehov.

Læs Programteori for SkanKomp, december 2011 (pdf)

Modelnotat: Erfaringer fra scenarieprocesser anvendt i Kompetencekompas Midt 2020. Analyse af fremtidens kompetencebehov, juni 2012(pdf)

Institutionskompetence, marts 2012 (pdf)

Bestillerkompetence - bidrag til en helhedsforståelse, april 2012 (pdf)

Etablering af netværk, maj 2012 (pdf)

Evaluering af SkanKomp, 2013 (pdf)

KOMPETENCEmidt

Kompetencemidt var et socialfondsfinansieret projekt, der kørte i perioden 2009-12 med det formål at sikre mere og bedre kompetenceudvikling for især kortuddannede ved at få uddannelsesinstitutionerne til at arbejde sammen i partnerskaber. Der blev hyret en ekstern evaluator, som udarbejdede en midtvejsevaluering med fokus på samarbejdet i partnerskaberne og en endelig evaluering med fokus på grundideen: Fører partnerskaber til mere og bedre efteruddannelse?

Midtvejsevaluering af KOMPETENCEmidt, august 2009 (pdf)

Slutevaluering af KOMPETENCEmidt, oktober 2010 (pdf)

KOMPETENCEmidt 2.0

KOMPETENCEmidt 2.0 var en fortsættelse af 1'eren, og det kørte i perioden 2012-15. Projektet havde samme fokus som 1'eren. Denne gang blev der lavet en effektevaluering af en ekstern evaluator med fokus på virksomme og hæmmende mekanismer i forhold til at hjælpe virksomhederne til en mere strategisk tilgang til efteruddannelse af medarbejderne. Dette projekt blev udvidet med en særlig indsats for ledige, og der blev lavet en særskilt evaluering heraf.

Evaluering af KOMPETENCEmidt 2.0 Prioritet 1: Den opsøgende indsats, januar 2014 (pdf)

Evaluering af KOMPETENCEmidt 2.0 Prioritet 2 - jobrotation, 2014 (pdf)

Kvalificeret arbejdskraft - fremtidens store udfordring for dansk erhvervsliv

Med fokusanalysen om kvalificeret arbejdskraft har REG LAB fulgt op på tidligere analyser af vækstvirksomheder i industri og service, der udpegede virksomhedernes kompetenceforsyning som en kritisk succesfaktor.

Fokusanalysen dokumenterer blandt andet, at:

  • der er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft i hele landet.
  • en gruppe på ca. ¼ af virksomhederne fører an inden for kompetenceforsyning; de har bedre overblik over og større succes med deres kompetenceforsyning.
  • der er et uudnyttet potentiale for produktivitet i øget udbredelse af god kompetenceforsyning og i tættere kobling af kompetenceforsyning og forretningsudvikling.

Læs Kvalificeret arbejdskraft - fremtidens store udfordring for dansk erhvervsliv, maj 2016 (pdf)

Afrapportering af følgeforskning om projekt KOMPETENCEFORSYNINGmidt

KOMPETENCEFORSYNINGmidt var et pilotprojekt i forlængelsen af KOMPETENCEmidt projekterne, nu med et lidt ændret indsatsområde og med udvidelse af partnerskaberne til også at omfatte Jobcentre og erhvervsserviceenheder for at give virksomhederne en indgang til hjælp til udvikling af virksomheden. Der blev tilknyttet følgeforskning, CARMA, hvis opgave var at undersøge, om partnerskabsideen var rigtig, og om det lykkedes at etablere partnerskaber, der fungerede efter hensigten. De korte svar er ja og til en vis grad, partnerskaberne er godt på vej, men der er meget arbejde forude.

Afrapportering af følgeforskning om projekt KOMPETENCEFORSYNINGmidt (første fase), maj 2016 (pdf) 

Visuel hf - visioner og virkelighed

Projekt "Visuel HF" er blevet afsluttet og den visuelle HF kører stadig med stor succes på Viborg Gymnasium og HF. Læs bogen "Visuel hf - visioner og virkelighed", der afslutter følgeforskningen omkring projektet.

"Bogen dokumenterer den spændende udvikling, som Visuel hf er midt i, og som rummer mange perspektiver for hele uddannelsesverdenen - ja, måske ligefrem et paradigmeskift."

Du kan læse hele bogen "Visuel hf - visioner og virkelighed".

Mangfoldighed og fællesskab

Bogen "Mangfoldighed og fællesskab" er resultatet af projektet "Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet" også kaldet "FAG".

"Mangfoldighed og fællesskab er skrevet ud fra et ønske om at give en mere nuanceret, realistisk, dynamisk og handlingsorienteret analyse af elevtyper og kulturelle processer, end det sædvanligvis er tilfældet. Rapporten henvender sig til alle, såvel praktikere som forskere, der interesserer sig for forholdet mellem kultur og læring."

Læs hele bogen "Mangfoldighed og fællesskab".

Unge, uddannelse og sårbarheder

Bogen "Unge, uddannelse og sårbarheder" er resultatet af projekt "Psykisk sårbare unge".

"Gennem denne bog har vi således tegnet et billede af sårbarhedens mange årsager og ansigter, og hvorledes forskellige unge lever med og håndterer de udfordringer, de stilles overfor i mødet med uddannelsessystemet og andre velfærdsinstitutioner."

Du kan læse hele bogen "Unge, uddannelse og sårbarheder".

Kunsten at skabe en Cand.Selv. - Entreprenørskab i uddannelserne i Region Midtjylland

Publikationen beskriver Vækstforums og regionsrådets samlede indsats for at styrke uddannelse i entreprenørskab på alle Uddannelsesniveauer i Region Midtjylland. Endvidere beskrives udviklingsprojekt Skandinavisk Innovationskultur der har til formål at styrke de studerendes kompetencer inden for entreprenørskab og innovation. Projektet har deltagelse af danske og svenske uddannelsesinstitutioner. 

Kunsten at skabe en Cand.Selv. - Entreprenørskab i uddannelserne i Region Midtjylland (juli 2013, pdf, 2,6 MB)