Region Midtjylland indgår i flere forskellige former for samarbejde med private hospitaler og klinikker - eksempelvis ved behandling af patienter via det udvidede frie sygehusvalg eller gennem en udbudsaftale med regionen.

Siden sommeren 2008 har Region Midtjylland og de private sygehuse og klinikker i regionen samarbejdet i Det regionale samarbejdsudvalg, hvor forskellige problemstillinger vedrørende bl.a. visitation, kapacitet og prioritering drøftes. 

Disse sider er primært rettet mod information til de private sygehuse og klinikker i regionen. F.eks. kan der findes information om retningslinjer for afregning og dokumentation, udbudsaftaler og kontaktpersoner i regionen.

Der kan dog også findes links til andre steder på regionens hjemmeside, hvor man kan læse mere om bl.a. patientrettigheder, ventetidsinformationer mv.