Regionsrådet godkendte d. 25. april 2012 Fødeplan 2012 – Region Midtjyllands planer og visioner for svangreomsorgen. Regionsrådet godkendte samtidig med fødeplanen et forslag til styrkelse af svangreomsorgen i Region Midtjylland. Forslaget betyder, at regionsrådet har bevilliget 3 mio. kr. til styrkelse af svangreomsorgen i 2012 samt 5,478 mio. kr. fra 2013 og fremefter.

Med forslaget til styrkelse af svangreomsorgen i Region Midtjylland følger:

  • Indførelse af et fælles regionalt fødsels- og forældreforberedende program for alle førstegangsfødende og deres partner. Undervisningen foregår på hold á 10 par, med 4 standardiserede moduler.
  • Indførelse af et struktureret opfølgningsforløb, således at der er planlagte kontakter med fødestedet og sundhedsplejen i løbet af de første 10 dage efter fødslen.
  • Som supplement til det strukturerede opfølgningsforløb udformes en individuel plan for efterfødselsperioden, som aftales med parret allerede i graviditeten, og som tilrettes ved fødslen.
  • Familien skal kunne komme i kontakt med fødestedet 24 timer i døgnet i den første uge eller indtil, der er etableret kontakt til sundhedsplejen.
  • Der indføres en ”samlepakke”, således at screeningsundersøgelser (PKU, hørescreening og vejning) lægges sammen med undersøgelser af mor og barn, hvor der også gives vejledning og støtte til forældrene. Dette bl.a. for at reducere familiens transport i den tidlige barselsperiode.
  • Alle førstegangsfødende tilbydes en efterfødselssamtale, således at forløbet kan bearbejdes i det omfang, familien har brug for.
  • Flergangsfødende tilbydes efterfødselssamtale efter behov.

 Administrationen har efter godkendelse af fødeplanen tilføjet forslaget til styrkelse af svangreomsorgen i Region Midtjylland i fødeplanen. Således fremgår det af den vedhæftede Fødeplan 2012, hvilke tilbud der samlet set tilbydes i regionen efter regionsrådets godkendelse af fødeplanen samt forslag tilstyrkelse af svangreomsorgen i Region Midtjylland.  


Planen er inden den endelige politiske vedtagelse sendt til høring hos en række kendte interessenter. - Se listen i højre spalte. Alle havde dog lov at indsende høringssvar.

De indkomne høringssvar er lagt ind på denne side.