Ved hjælp af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser indsamles oplysninger om patienter med en bestemt sygdom med det formål at vurdere, om resultaterne lever op til det ønskede niveau og fastholde/forbedre dem. 

På nationalt niveau er de kliniske kvalitetsdatabaser organiseret under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som står for den nationale koordinering og prioritering af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser. 

Strategisk Kvalitet er regional tovholder på arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser og repræsenterer Region Midtjylland i det nationale arbejde med databaserne. Strategisk Kvalitet følger løbende udviklingen i resultater og indberetningen til kvalitetsdatabaserne og sørger for, at Koncernledelsen er informeret om udviklingen. Derudover understøtter Strategisk Kvalitet regional opfølgning på resultaterne. Det konkrete arbejde med de enkelte kvalitetsdatabaser foregår på hospitalerne, og Strategisk Kvalitet samarbejder med hospitalerne om tværgående problemstillinger. Det regionale arbejde med kvalitetsdatabaserne beskrives i en regional drejebog, der kan findes her.

Resultater fra udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser vises i det regionale ledelsesinformationssystem (BI-portalen). Der kommer løbende resultater fra flere kvalitetsdatabaser i ledelsesinformationssystemet. Nye områder til levering kan ses i seneste leveringskalender på http://www.rkkp.dk/afrapportering/lobende-afrapportering/

Nyttige links 

Kontakt

For yderligere oplysninger kan regionens kontaktpersoner for de kliniske kvalitetsdatabaser kontaktes gennem den fælles funktionspostkasse: sundhed.rkkp-admin@rm.dk

De regionale kontaktpersoner er:

Læs mere om databaserne og kvalitetsudviklingsprogrammet.