Lær noget nyt om jeres organisation
”Det vigtigste ved patienttilfredshedsundersøgelserne er, at vi får et fingerpeg om, hvordan vores patienter oplever den behandling, de er udsat for. Og den viden bruger vi til at justere og forbedre vores indsats efter.” Chefsygeplejerske Helle Jørgensen, Psykiatrien, Region Nordjylland. |
En velgennemført undersøgelse giver overblik over, hvordan brugere, pårørende, medarbejdere og andre opfatter en organisation. Det giver et nyt perspektiv og kan bruges til at videreudvikle på kvalitet og ydelser.
Undersøgelser skal være brugbare
Vi lægger vægt på, at resultaterne af vores undersøgelser bliver brugbare for jer. Derfor udvikler vi gerne spørgeskemaer med åbne spørgsmål, der giver respondenterne mulighed for at knytte kommentarer eller komme med forslag eller kritik, som kan benyttes til videre kvalitetsudvikling.
Område
Center for Kvalitetsudvikling har udført undersøgelser på en række områder, men har særlig ekspertise inden for
- sundhedsvæsenet
- psykiatriområdet
- det sociale område
- personaleundersøgelser, som for eksempel Region Midtjyllands kombinerede trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering (TULE)
Brug punkterne i menuen til venstre, hvis du vil vide mere om nogle af de undersøgelser, vi har udført eller er i gang med at udføre.
Du er altid velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål.
Læs mere om centrets andre ydelser.

