Den generelle aftale for perioden 2011-2014
Processen for udarbejdelse af anden generations sundhedsaftaler gældende for perioden 2011-2014 er påbegyndt primo januar 2010.Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 10. juni 2010 den generelle aftale. Aftalen om samarbejde ved opgaveoverdragelse mellem sektorer blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 20. september 2010 og er herefter blevet indarbejdet i den generelle aftale.
For at kunne samle de enkelte elementer i sundhedsaftalen i mere homogene afsnit og målrette den til de enkelte aktører, er sundhedsaftalen i Region Midtjylland tredelt i en politisk, en administrativ og en sundhedsfaglig del.
Den politiske del indeholder formål, overordnede politiske målsætninger for de enkelte delaftaler, særlige indsatsområder, værdier og opfølgning. De organisatoriske strukturer og administrative aftaler, der understøtter kravene i bekendtgørelsen, vejledningen og de politiske målsætninger, er beskrevet i den administrative del.
Den politiske del
Den administrative del
Den sundhedsfaglige del af aftalen er rettet mod det sundhedsfaglige personale. Aftalen beskriver den konkrete arbejdsdeling mellem de tre sektorer ift. det daglige samarbejde. Der er udarbejdet en lommehåndbog for den somatiske og den psykiatriske del af sundhedsaftalen:
Den sundhedsfaglige del: Lommehåndbog for somatikken
Den sundhedsfaglige del: Lommehåndbog for psykiatrien

