IT og kommunikation
Region Midtjylland prioriterer samarbejde og dermed elektronisk kommunikation med kommuner og almen praksis højt. Der er flere årsager til, at en mere integreret elektronisk kommunikation mellem de tre parter i stigende grad nødvendiggøres.For det første er der spørgsmålet om sikkerhed. Det er ganske enkelt ikke forbundet med tilstrækkelig sikkerhed at faxe personfølsomme oplysninger fra en part til en anden.
For det andet er mængden af information stigende, hvilke betyder at den effektiviseringsproces, der ligger i anvendelse af elektronisk kommunikation skal udnyttes, for at opnå den bedst mulige ressourceudnyttelse.
For det tredje gennemgår hospitalerne en specialiseringsproces, der betyder at patienter ikke i samme grad som tidligere indlægges på ”det nærmeste hospital”, hvorfor kommunikationen kommer til at foregå mellem parter, der ikke i samme grad ”kender hinanden”. Der er derfor brug for standardiserede oplysninger.
For det fjerde er hospitalsforløb ofte er af kort varighed, hvilket skaber øgede krav til hurtig information. Hvis ikke oplysningerne når frem i tide, er de ikke nyttige for de behandlingsforløb, hospitalerne iværksætter. Det samme gør sig i øvrigt også gældende for de behandlingsforløb, der iværksættes i almen praksis.
Nedenfor er der et link til MedCom, som er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. MedCom skal bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb. Der er ligeledes et link til en konference den 18. juni om elektronisk kommunikation mellem kommuner, hospitaler og almen praksis.
Der er nedsat en arbejdsgruppe for elektronisk kommunikation på sundhedsområdet. Du kan læse mere om arbejdsgruppen og se referater fra møderne i gruppen i menuen til venstre.
IT-temagruppen og sundhedsaftalerne
I forbindelse med udarbejdelsen af anden generation af sundhedsaftalerne er der nedsat en IT-temagruppe, som har som primært formål at levere faglige input til sundhedsaftalerne. Desuden drøfter temagruppen politiske målsætninger angående IT. Drøftelserne i temagruppen vedrørende anden generation af sundhedsaftalerne foregår i begyndelsen af 2010. Nedenfor kan du se en oversigt over medlemmerne af temagruppen.
Medlemmer af IT-temagruppen
Relevante dokumenter og links
Plan for elektronisk kommunikation mellem praksis, kommuner og RegionshospitalerMedCom

