Patientrettigheder
Som patient i det danske sundhedsvæsen har du nogle rettigheder.Det gælder både inden en behandling fx med behandlingsfrister og muligheden for frit sygehusvalg.
Du har også rettigheder, hvis der sker en fejl under behandlingen, eller du ønsker at klage.
Der findes regler om forholdet mellem patient og behandler (sundhedsperson). De fleste af disse regler er samlet i Sundhedsloven.
Sundhedslovens regler om patienters retsstilling gælder i alle de tilfælde, hvor man som patient kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Alle autoriserede personer, der er beskæftiges med sundhedsfaglige opgaver, er omfattet af loven.
Lovens mål er bl.a. at sikre respekten for patientens værdighed, integritet og selvbestemmelsesret. Den skal også styrke tilliden og fortroligheden mellem patient og behandler.
På disse sider finder du mere information om:
- klage og erstatning
- ret til information
- samtykke til behandling
- livstestamente
- aktindsigt
- tavshedspligt
- obduktion
- transplantation og organdonation
- tolkebistand
- frit og udvidet frit sygehusvalg
- befordring
- det siger loven


