RM_Jacob_Bryiel_christensen691x200[1].png

Nærvær er afgørende i mit møde med mennesker

Normalt har vi både vagter i akutlægebilen og i ambulancen.  Akutlægebilen kører som regel ud med blå blink, men det er måske kun 1 ud af 20 ture, som er det, vi kalder ”tøm tasken ture”, hvor vi virkelig skal have gang i alle vores kompetencer. Det kan fx være ved alvorlige trafikuheld, hvor tid er afgørende for om patienten overlever. Her skal vi måske standse store blødninger eller sikre, at patienten kan trække vejret.

Vores vigtigste opgave er at komme ud på stedet, vurdere behandlingsbehovet og få starte avanceret behandling op. Derefter skal patienten ind på sygehuset. Vi kører i snit 8-9 opgaver i døgnet, men det svinger og i nogle vagter er vi på skarpe opgaver 16 ud af 24 timer.

I ambulancen kører vi langt fra altid med blå blink. Det er et alsidigt job, og vi skal være klar til mødet med det ukendte. Nogle gange skal vi ud og holde fru Jensen i hånden. Andre gange kommer vi ud til død og ødelæggelse. Vi kommer ind der, hvor folk er allermest sårbare, så det er vigtigt med nærvær og medmenneskelighed. Vi skal bruge vores faglighed, men også have hjertet med. En stor del er også socialt arbejde, hvor vi møder borgere, der har brug for tryghed. Så i mit fag hænger hjerne og hjerte sindssygt godt sammen.

Læring er et ansvar, jeg har over for borgerne

Akutlægebilen i Randers hører under anæstesiafdelingen, og jeg går tit op for at være med på deres morgenkonference, når jeg møder ind. Min lægekollega og jeg gennemgår derefter bilens udstyr sammen og sikrer os, at alt spiller. Sammen med redderne fra ambulancen  har vi også to andre meget vigtige punkter på dagsordenen. Hvad vi skal spise til frokost, og hvad vi skal have til aftensmad. Vi er nærmest en familie på fire og forsøger at spise sammen på hver vagt.

I mit job handler det om at være velforberedt og klar i hovedet. Vi skal kunne accelerere fra 0-100 på ét sekund. Derfor går jeg meget op i at få trænet min faglighed. Når vi kommer ud til en krævende opgave, er det vigtigt, at vi har haft hænderne i det før. Men det handler faktisk også om at give ens makker hånden og få set hinanden i øjnene og mærke, at vi begge er afbalancerede og klar til det ukendte, når vi starter en døgnvagt.

Jeg vil gerne være med til at udvikle mit fag. Derfor er det fedt at være ansat i Regionen tæt på førerbunkeren. Hvis man gerne vil være en del af en organisation i rivende udvikling, og hvis man har et fagligt ansvar og en faglig stolthed, er det et godt sted at arbejde.

Jacob Christensen
Paramediciner – akutlægebil og ambulance

Præhospitalet

 

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.