09.11.2020

To ph.d.-studerende fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling i Hospitalsenheden Vest har til sammen fået bevilget 1 mio. kroner fra Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskning i Region Midtjylland til at forske i diagnostik og behandling af moderate celleforandringer på livmoderhalsen.

Læge og ph.d.-studerende Kathrine Dyhr Lycke og cand.scient.san og ph.d.-studerende Rikke Kamp Damgaard, der begge er tilknyttet Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest, har hver især fået bevilget 500.0000 kroner fra Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskning i Region Midtjylland. Forskningsansvarlig læge, lektor, ph.d., Anne Hammer Lauridsen er hovedvejleder på de to projekter.

Forskningsmidlerne skal bruges til at forske i optimal diagnosticering og behandling af kvinder, der har moderate celleforandringer på livmoderhalsen.

Baggrund for projekterne

I mange vestlige lande er behandlingen af moderate celleforandringer en operation, hvor celleforandringerne fjernes med et keglesnit af livmoderhalsen. En ulempe ved denne procedure er, at keglesnittet kan føre til øget risiko for at føde for tidligt i efterfølgende graviditet.

Moderate celleforandringer forsvinder oftest af sig selv, og derfor lyder anbefalingen i flere af landets regioner, at unge kvinder med celleforandringer går til løbende gynækologisk kontrol frem for at få foretaget keglesnit umiddelbart efter diagnosetidspunktet.

Tidligere forskning viser, at celleforandringerne i sig selv kan øge risikoen for en for tidlig fødsel. Vi mangler derfor viden om, hvilken behandling der på sigt vil være mest optimal for den enkelte kvinde med moderate celleforandringer, forklarer læge og ph.d.-studerende Kathrine Dyhr Lycke og cand.scient.san og ph.d.-studerende Rikke Kamp Damgaard.

Operation med keglesnit eller løbende kontrol hos lægen – hvad virker bedst?

Kathrine Dyhr Lycke vil i sit ph.d.-projekt lave store databasestudier for at undersøge risikoen for at udvikle livmoderhalskræft afhængig af, om kvinder med moderate celleforandringer følges i kontrolforløb, eller får foretaget keglesnit.

Derudover vil projektet vurdere risikoen for en for tidlig fødsel afhængig af, om kvinden med moderate celleforandringer har været i kontrolforløb, eller har fået foretaget keglesnit.

- Projektet vil derfor kunne besvare mange spørgsmål fra kvinder med celleforandringer, såsom ”er min risiko for at få kræft større, hvis jeg er i kontrolforløbet?” og ”hvad er min risiko for en for tidlig fødsel afhængigt af, om jeg vælger kontrolforløbet eller keglesnit?”, tilføjer Kathrine Dyhr Lycke.

Diagnostik helt nede på celleniveau

Cand.scient.san og ph.d.-studerende Rikke Kamp Damgaard undersøger i sit ph.d.-projekt, om man på celleniveau kan forudsige, hvilke kvinder der er i højst risiko for at udvikle livmoderhalskræft over tid, når de testes positive for moderate celleforandringer på livmoderhalsen. 

Projektet vil teste, om nye biomarkører kan forbedre den nuværende diagnostik af moderate celleforandringer.

- Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen laboratorietests, der præcist kan afgøre, hvilken risiko den enkelte kvinde er i på diagnosetidspunktet for moderate celleforandringer, og hvordan det vil gå hende over tid. En forbedret diagnostik vil have stor betydning for den fælles beslutningstagning mellem kvinden og lægen om hvilken behandling, der skal tilbydes, siger cand.scient.san og ph.d.-studerende Rikke Kamp Damgaard, og fortsætter:

- I projektet kan vi bidrage med ny viden, som kan have stor betydning for diagnostik, behandling og forebyggelse af livmoderhalskræft.

Flere oplysninger

  • Læge og ph.d.-studerende Kathrine Dyhr Lycke, mail: katlyc@clin.au.dk 
  • Cand.scient.san og ph.d.-studerende Rikke Kamp Damgaard, Mail: rikdam@clin.au.dk
  • Forskningsansvarlig læge, lektor, ph.d. Anne Hammer Lauridsen, telefon: 2349 4736, mail: ahlauridsen@clin.au.dk
  • Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest